Onsdag aften var skæbnen for den lukningstruede Hovmarken Station på dagsordenen i byrådet.

Lokalpolitikerne skulle tage stilling til, om letbanestoppet i det østlige Lystrup skal nedlægges eller ej, og rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (K), var den første til at tage ordet.

Sammen med bestyrelsen i Aarhus Letbane har han i de seneste måneder argumenteret for, at Hovmarken Station bør lukkes, så letbanen på Grenaa-strækningen kan spare tid og overholde køreplanen - hvilket det kniber gevaldigt med, efter der sidste år begyndte at køre tog hvert kvarter mellem Aarhus H og Hornslet.

Hvis man lukker Hovmarken Station, som er et såkaldt "trinbræt", kan der ifølge Aarhus Letbane hentes to minutter på hver afgang, fordi toget ikke længere skal stoppe for passagerer eller bremse ned, når det passerer stationen.

- Det lyder ikke af ret meget, men det er måske det, der skal til for, at man kan stole på, at letbanen kommer til tiden, argumenterede rådmand Nicolaj Bang over for resten af byrådet.

Samtidig pegede han på, at Midttrafik i årets første tre måneder kun har talt cirka 45 daglige påstigninger på Hovmarken Station.

Nedlæggelsen af stoppestedet vil derfor være en forringelse af den kollektive transport for en lille gruppe borgere i Lystrup, men en generel forbedring for flertallet af passagerne, der bruger letbanen på strækningen. For eksempel de 1.600 passagerer, der dagligt stiger på letbanen på Lystrup Station, lød det.

Men de tal kan rådmanden godt pakke sammen, lød det fra Danmarksdemokraternes Jakob Søgaard Clausen, da han efterfølgende fik ordet i byrådssalen. Han har stillet forslag om at bevare Hovmarken Station.

- Letbanen stopper kun hver halve time ved Hovmarken Station – de andre gange kører den direkte forbi. Den centrale station i Lystrup betjener to letbanelinjer, og det er en skiftestation. Så at sammenligne tallene på den måde, er ikke andet end fis.

- Det giver ikke noget retvisende billede af, hvor stor betydning den her station har for dem, der bor i den østlige del af Lystrup, sagde Jakob Søgaard Clausen, som i øvrigt selv bor i nærheden af Hovmarken Station.

Han påpegede blandt andet, at der bor mange ældre i området omkring Majsmarken, for hvem det er en væsentlig forringelse at skulle gå yderligere 1,3 kilometer ind til Lystrup Station for at komme med letbanen.

Og så var fronterne ligesom trukket op.

Resten af partierne delte sig mellem et flertal bestående af Socialdemokratiet, Konservative Folkeparti og SF på den ene side, som stillede sig bag rådmanden og udtrykte tiltro til, at forvaltningen og Aarhus Letbane selv er i stand til at træffe den bedste beslutning.

På den anden side støttede Venstre, Enhedslisten, Nye Borgerlige, Radikale Venstre og løsgænger Thure Hastrup op om Danmarksdemokraternes forslag om at bevare letbanestationen.

Et af de mest centrale spørgsmål i hele diskussionen er, hvad der kan få folk til at bruge letbanen som et alternativ til bilen: Er det vigtigst, at letbanen kører til tiden og kommer hurtigt frem? Eller at der ligger et stoppested tæt på, hvor man bor, og hvor man skal hen?

I realiteten er det formentlig en kombination, men for Enhedslistens Solveig Munk er tilgængelighed det vigtigste.

- Vi ønsker først og fremmest en letbane, hvor man kan komme af og på - og til og fra - der, hvor man vil hen. Frem for hurtighed til nogle få borgere. Derfor skal dette stoppested bevares, sagde hun.

Radikale Venstre mener heller ikke, at en lukning af Hovmarken St. er det rigtige.

- Vi skal udvikle den kollektive trafik, vi skal ikke nedlægge og forringe den. Hver gang vi forringer den kollektive transport, forhindrer vi bilister i at se den kollektive transport som et godt alternativ til bilen. Derfor går det imod vores klimamålsætning at lukke et letbanestop, sagde parties ordfører Metin Lindved Aydin.

Hos SF argumenterede partiets ordfører Liv Gro Jensen derimod for, at det betyder mest, at letbanen er effektiv.

- Der er 1,3 kilometer til Lystrup Station, og det vil kunne mærkes som en forringelse (for de lokale, red.), men jeg tænker, at mange af os har den afstand til nærmeste letbanestop - også i oplandet.

- Så en nedlæggelse skal tænkes grundigt igennem, men vi har også tillid til, at forvaltningen og letbanens bestyrelse kan træffe beslutningen på et oplyst grundlag. Det er letbanens effektivitet, der er rigtig vigtig i forhold til dens konkurrencedygtighed, sagde hun.

En bred skare af partierne kunne til gengæld blive enige om, at det skal undersøges nærmere, om der findes andre måder at indhente de to minutter på - uden at lukke Hovmarken Station.

Jakob Søgaard Clausen (DD) luftede blandt andet idéen om at lade L2 køre helt til Hovmarken i stedet for L1, som det er i dag.

- En letbanechauffør har også foreslået mig, at man kan kigge på justeringer langs ruten. Der er steder, hvor man kan undgå at bremse så meget ned, som man gør i dag.

- Og så er der Aarhus Letbanes egen ambition om at få dobbeltspor hele vejen til Hornslet. Hvis det kommer til at ske, kommer vi ikke til at mangle de her to minutter, så det er i sig selv er et godt argument, siger han.

Socialdemokratiet vil have rådmanden til at undersøge, om det er en mulighed at ”fryse Hovmarken Station ned”, så den potentielt kan genaktiveres senere, hvis byudviklingen fortsætter i området.

Hos Enhedslisten stillede man også spørgsmål til, hvorfor kvartersdrift absolut skal være ”et helligt tal”.

- Hvorfor laver man ikke 20 minutters drift i stedet, så man lige præcis kan få gavn af letbanen der, hvor man gerne vil af og på, løs det fra Solveig Munk.

Alle disse spørgsmål og alternative løsninger skal nu belyses i Teknisk Udvalg, inden byrådet skal træffe den endelig beslutning om skæbnen for Hovmarken Station.

Hvis det bliver besluttet, at stationen skal lukkes, bliver det ifølge planen senest i midten af 2024.

Du kan høre hele byrådsdebatten her.

Den tyske dagligvarekæde Lidl har store planer om at sætte deres blå-gul-røde logo op og byde inden for i en række nye butikker i Aarhus-området i løbet af de kommende fem år.

I en årrække har butikskæden kun ejet beskedne fem butikker i Aarhus, men nu sætter Lidl altså ind med en offensiv.

- Ambitionen er, at vi skal op på 15 butikker i Aarhus og omegn, og her tæller jeg også satellitbyer med, siger Mads T. Nielsen, udviklings- og ejendomsdirektør i Lidl Danmark, til Århus Stiftstidende.

En af disse oplandsbyer kunne meget vel blive Lystrup, fortæller direktøren.

Lidl har da også allerede opkøbt fire matrikler i nærheden af letbanestationen på henholdsvis Bygaden og Møgelgårdsvej, som LystrupLIV tidligere har beskrevet.

Men forbrugerne skal nok væbne sig med en vis portion tålmodighed, der rækker længere end de næste fem år.

Planerne for en butik i Lystrup er nemlig på den lidt længere bane, fortæller Mads T. Nielsen.

- Lystrup er et muligt projekt med en lidt længere tidshorisont. Jeg kan dog garantere, at vi får flere nye Lidl-butikker at se i Aarhus i de kommende fem år, siger han.

Bygningerne, som Lidl ejer i Lystrup, ligger på adresserne Møgelgårdsvej 1E og Møgelgårdsvej 1D samt på grunden med adressen Bygaden 22.

På Bygaden har Lidl tidligere været interesseret i den store nabogrund – hvor byens tidligere mejeri ligger. Det har ejeren af mejeriet Kim Filt tidligere bekræftet over for LystrupLIV.

Det tidligere mejeri er dog omfattet af en bevarende lokalplan, og det kræver derfor kommunens tilladelse, hvis det skal rives ned.

På Møgelgårdsvej har Lidl tidligere fremsendt et ønske til Aarhus Kommune om at opføre en 1.200 kvadratmeter stor butik. Men kommunen oplyste til LystrupLIV i december, at det projekt er lagt i graven, fordi Lidls butik var for stor til området på Møgelgårdsvej.

Ifølge Aarhus Kommune har de pt. ikke modtaget nogen ny forespørgsel fra Lidl om at opstarte en lokalplansproces eller en byggesag på hverken Møgelgårdsvej eller Bygaden, og planerne ligger altså stille.

Til gengæld kommer der snart en ny Lidl-butik inden for nogenlunde køreafstand, nemlig i Risskov.

En tidligere Fakta-butik i Veri Centret vil i den kommende tid blive forvandlet til en Lidl, som til sommer kan åbne sit nye butikskoncept i lokalerne.

- Vi har i forvejen en butik i Risskov, men det er et stort og spændende område med mange børnefamilier og mennesker. Derfor mener vi bestemt også, at der er potentiale i endnu en butik, for Veri Centret er et sundt og velfungerende center med meget liv, så vi glæder os utroligt meget til at åbne, siger Mads T. Nielsen til Århus Stiftstidende.

Totalt kaos og et trafikalt helvede.

Johnny Hansen har ikke meget godt at sige om trafikken på Lystrupvej, hvis udvikling han har kunnet følge fra første parket de seneste år.

Han bor på Voldbjergvej i Risskov, der smelter sammen med Lystrupvej få meter fra krydset ved Grenåvej. Det betyder, at han skal krydse fire vejbaner, inden han ender i den femte, højresvingsbanen, når han skal ind mod byen.

I myldretiden er det en umulig mission.

- Den anden dag var vi nødt til at køre ned til rundkørslen og hele vejen bag om industriområdet og til Skejby. Trafikken er bare steget helt vildt de sidste to år, og hver eneste dag er det trafikalt et helvede på Lystrupvej lige nu, siger Johnny Hansen.

Problemet er kun blevet større, efter et nyt boligbyggeri ved Lagkagehuset er blevet færdigt, og flere nye borgere er kommet til, for nu er også den lille vej bag Lagkagehuset blevet trafikeret.

- Hver morgen er der mange, der skal ud på Lystrupvej, og det er ikke folk, som har været ved bageren, men folk der bor inde i det nye boligbyggeri. Problemet er, at folk bruger den som smutvej, og det blokerer hele krydset fuldstændigt, siger Johnny Hansen.

Mens det så småt lakker mod enden for byggerierne bag ved Lagkagehuset, så er der stadig et stykke vej til, at hele området omkring Arresøvej står færdigt med nye boliger.

Der venter altså potentielt endnu mere trafik på den trafikerede Lystrupvej, men der ligger også gode nyheder og venter i horisonten, fortæller Thomas Ager, der er trafikplanlægger ved Aarhus Kommune.

- Når lokalplanen for Arresøvej er fuldt realiseret, så er det planlagt, at vejen ved Lagkagehuset skal lukkes, så hele boligområdet bagvej ikke kan benytte sig af den vej ud til Lystrupvej, siger han.

Det er fortsat meningen, at sådan noget som skraldebiler skal kunne bruge vejen, men det skal altså være slut med privatbiler.

I første omgang kan det blive op til skilte at fortælle, at her er der ingen adgang for biler, og skulle det vise sig, at det ikke er nok, kan fysiske foranstaltninger komme på tale.

- Der er i planlægningen lavet mulighed for, at der kan komme en bussluse, så renovationskøretøjer og den slags kan komme ind, men at bilister ikke kan benytte sig af det eller blive fristet til at bryde en skiltning.

Det vil fortsat være muligt for Lagkagehusets kunder at køre ind til parkeringspladsen, men beboere i de nybyggede lejligheder må i fremtiden køre bagom til Arresøvej for at komme ud på Lystrupvej.

Det vil helt klart have en positiv effekt, når man lukker vejen bag Lagkagehuset, vurderer Johnny Hansen, der glæder sig over kommunens planer.

Men det er næppe nok til at få trafikken på hele Lystrupvej til at køre som smurt. Derfor pønser Aarhus Kommune også på flere ændringer på den trafikerede strækning.

- Der er store tanker om at ombygge rundkørslen ved Lystrupvej og Viengevej til et signalanlæg. Det vil være et af de tiltag, som vi har peget på, hvor man kunne imødekomme problemet. Med et signalanlæg kan man i højere grad styre, at bilisterne køre ad Viengevej i stedet for Lystrupvej, og så giver det bare mere kapacitet, siger Thomas Ager.

Løsningen er endnu ikke endeligt besluttet, og vælger Aarhus Kommune at bytte rundkørsel med lyskryds, skal der millioner på bordet. Det koster nemlig i omegnen af 40-45 millioner kroner, hvis rød, gul og grøn skal få trafikken på Lystrupvej til at glide lettere.

Det forventes, at der i løbet af 2024 ligger en køreklar plan for, hvordan Lystrupvej skal fredeliggøres, og her kan det altså blive med et signalanlæg imellem Viengevej og Lystrupvej.

Der har været helt uhørt mange pakker hos SuperBrugsen Lystrup i den seneste uge.

Faktisk så mange, at SuperBrugsen har måttet afvise at modtage flere pakker, fordi der ellers ikke ville være plads nok til både pakker og personale.

- Du kan tage Black Friday og julegavehandelen, og så kan du gange det med fem, siger brugsuddeler Kenneth Skyum og uddyber:

- Vi har fundet mere plads, end vi normalt har til rådighed, men på et tidspunkt er der bare ikke plads i de fysiske rammer. Man kan ikke blive ved.

Udover at afvise pakker har brugsuddeleren også sat ekstra personale på pakkeleveringen i SuperBrugsen i Lystrup.

- Der er ikke det samme flow i det, som der plejer at være. Der er måske nogle, som gerne vil undgå at komme ud på de glatte fortove og veje, og det kan jeg sagtens forstå. Især hvis man har bestilt pakkerne til hjemmelevering, siger uddeleren.

Han kan godt forstå, at folk er frustrerede.

- Jeg kan også høre på personalet, at der er nogle, som er trætte af det. Men det er jo postvæsenets arbejde at sørge for, at pakkerne kommer frem til hjemmelevering og nærbokse, konstaterer han.

Årsagen til, at pakkerne har hobet sig op, er, at PostNord har haft svært ved at lave hjemmelevering på grund af snefyldte og glatte veje. Samtidig har deres nærbokse været frosset til, så man ikke har været i stand til at benytte dem.

- Derfor afleverer de dem simpelthen hos os, konstaterer Kenneth Skyum.

PostNords presseafdeling bekræfter, at den manglende snerydning og glatte veje i sidste uge har gjort det udfordrende at omdele nogle pakker, der skulle have været leveret på hjemmeadressen.

Derfor er pakkerne blevet afleveret til nærmeste posthus.

- I den forbindelse har vi haft enkelte nærbokse, der er blevet fejlmeldt pga. frost, men de er alle tilgængelige igen. Det er ikke noget, vi har oplevet tidligere, og vi er ved at undersøge, hvordan vi undgår en lignede problemstilling fremover. Udleveringen af pakker foregår nu som før, både når det gælder hjemmelevering og levering fra et posthus, lyder det.

Hos Q8, der også modtager pakker, har der ikke været nær så meget gang i den.

- Vi har god plads til pakker, og vores kunder er gode til at hente dem. Der er et godt flow, siger Michael Springborg, forretningschef hos Q8.

Q8 modtager ikke PostNord-pakker. De modtager pakker fra GLS og DHL.