Der er rift om pladsen i og omkring Lystrup-Elsted, når det kommer til byudvikling og opførslen af nye og blandede boligformer.

Som LystrupLIV tidligere har skrevet, ønsker ejendomsselskabet 1927 Estate at udvide byen mod nord med nye boliger og en stor skov. Samtidig har virksomheden Smiley Aps et ønske om at opføre et nyt boligområde lige nord for fordelerringen ud mod Sønderskovvej.

Og nu melder virksomheden Eriksen Invest sig også på banen. Folkene bag ønsker at omdanne et stort landbrugsområde i det nordlige Elsted til et nyt boligområde med både seniorboliger, familieboliger og almene boliger.

Det fremgår af et høringssvar til planstrategien.

- Da seniorboliger er en kæmpe mangelvare i Lystrup, er det intentionen at skabe gode, mindre boliger i et plan henvendt til netop denne gruppe. For at skabe variation i beboersammensætningen er det tanken, at området også skal indeholde enfamilieshuse, som kan tiltrække børnefamilier, skriver Eriksen Invest i høringssvaret.

Området, som virksomheden ønsker at bebygge, er udlagt til landbrug og er ikke en del af kommuneplanen. Skal forslaget realiseres, skal matriklerne inkorporeres i planstrategien og kommuneplanen.

Men som du måske kan huske at have læst her på LystrupLIV, er der delte meninger om, hvad området bør bruges til. For mens Eriksen Invest drømmer om et nyt boligområde, har Elsted Landsbylaug i flere år arbejdet på en plan for at omdanne området til et stort, grønt område – en såkaldt folkeskov.

- Vi vil gerne sikre, at Elsted Landsby fremstår som en samlet helhed, at Elsted får en flot og naturrig indkørsel, og at befolkningen får adgang til et stort, rekreativt område. Et areal som udvikler sig år efter år, som lægger op til bevægelse og læring, og som er tilgængeligt for alle, lød det tidligere på året fra projektgruppen bag folkeskoven.

Jorden er dog ikke kommunens, men er derimod privatejet, og ejeren har indgået en aftale med Eriksen Invest om, at de har optionsretten. Det vil sige, at de har lov til at bygge på området, hvis kommunen giver tilladelse til det.

Af virksomhedens høringssvar fremgår det, at den ønsker at opføre to klynger af boliger, som skal bestå af forskellige boligtyper.

Ifølge Jørgen Kaae Eriksen, direktør i Eriksen Invest, er hensigten at bygge almene boliger i to plan længst mod syd – da arealet skråner en smule – og familie- og seniorboliger som parcelhuse og rækkehuse i et plan længst mod nord.

- Jeg har selvfølgelig haft en snak med nogle forskellige ejendomsmæglere i Lystrup, og der er kæmpe efterspørgsel på ældreboliger i området. Men vi vil selvfølgelig også gerne have den yngre generation med, og derfor forsøger vi at blande boligtyperne, siger han.

Imellem de to boligklynger ønsker Eriksen Invest at etablere en bypark med boldbane, opholdsområder og bærhaver. Hele området skal bindes sammen internt og med de omkringliggende områder af et stisystem.

Og byparken er blandt andet et forsøg på at imødekomme det lokale ønske om en folkeskov, lyder det fra Jørgen Kaae Eriksen:

- Men jeg har også hele tiden sagt, at der skal være luft imellem boligerne. Det gør vi altid, når vi opfører nye boliger i sådan et område, for man skal få fornemmelsen af, at man ikke er inde i storbyen.

At virksomheden har kastet kærlighed på arealet øst for Elsted Landsby, skyldes ifølge direktør Jørgen Kaae Eriksen, at det emmer af landlig idyl, men samtidig er et bynært område.

Der står rigtig mange boliger tomme i Aarhus Kommune på nuværende tidspunkt, og alligevel ønsker flere ejendomsselskaber at opføre nye boligområder. Kan du forstå, hvis det undrer borgerne? 

- Ja, det kan jeg sådan set godt forstå, men det er primært ungdomsboliger, der er ledige i Aarhus. De unge vil bo inde i centrum, og for dem er Lystrupvej og Søren Frichs Vej, hvor man har opført mange nye ungdomsboliger, ikke centrum. Det er der, kæden hopper af. Jeg tror, der er mange ældre, som har boet i midtbyen hele deres liv, som gerne vil ud at have noget mere luft omkring dem et sted, som ikke ligger for langt væk, og hvor de kan handle. Det er det, Lystrup kan.

Hos det lokale fællesråd stiller man sig ikke umiddelbart positiv overfor udsigten til, at landbrugsarealet bliver bebygget. Rådet mener, at Elsted Landsbys fritliggende og åbne karakter i området bør bevares, og at et eventuelt kommende byggeri risikerer at sløre for det.

- Vi lægger vægt på, at Elsted Landsby fortsat ligger åbent i landskabet, fordi vi mener, at det tilfører området og den moderne by en kvalitet, at der ligger noget, som har landsbykarakter. Det vil vi gerne bevare i en eller anden form, sagde formand Flemming Larsen tidligere på året til LystrupLIV.

Fællesrådet diskuterer løbende, hvordan man kan sikre, at Elsted Landsby bevares som en fritliggende landsby i området, og at der er et ønske om at bevare landsbyens kendetegn, tager Jørgen Kaae Eriksen til efterretning.

Han oplever ofte modstand fra de nærmeste naboer, når han planlægger at opføre nye boliger, men understreger samtidig, at den store konkurrence på markedet er med til at sætte større krav til ham og hans virksomhed.

- Hvis vi laver noget, som ser forfærdeligt ud, så er der ingen, der gider at bo i det. Der er netop et større udvalg af boliger i dag, end der var engang, og det sætter også større krav til os, siger han.

Vælger Aarhus Kommune at inddrage de nuværende landbrugsarealer til byudvikling i kommuneplanen, skal der laves en ny lokalplan for området, før et eventuelt byggeri kan påbegyndes.

Se flere visualiseringer fra Eriksens Invests høringssvar herunder:

De fleste af os køber ind i Netto, SuperBrugsen, Lidl eller en anden butik ejet af en stor dagligvarekoncern.

Vi spotter efter gode tilbud i tilbudsaviserne, og mange af os klarer hele ugens indkøb på en enkelt dag, så vi er fri for at bruge vores sparsomme tid efter arbejde på at stå i kø ved kasseapparatet.

Men engang så det helt anderledes ud. Da kendte man den lokale købmand, butikkerne var langt mindre, og det samme var udvalget af varer.

I Lystrup, Elsted og Elev har der gennem årene ligget en lang række forskellige høkere og købmandsbutikker, og flere af de bygninger, som engang husede forretningerne, står stadig i dag. Nu bruges de i langt de fleste tilfælde til privat beboelse.

LystrupLIV har været en tur i arkiverne for at blive klogere på historierne bag de mange købmænd. Du kan dykke ned i historierne nedenfor, og på billederne kan du trække cirklen i midten mod højre og venstre for at se 'før og efter'-billederne.

Hvor Lystrup og Elsted i dag er vokset mere eller mindre sammen, var de to byer engang langt mere adskilte. I Elsted lå den lokale købmandsbutik på hjørnet af Elsted Byvej og Elsted Kirkevej.

Bygningen er opført i 1899, som det også fremgår på facaden over den tidligere hoveddør.

Omkring 1910 hed købmanden i Elsted Peder Sørensen, og i 1918 fik han stuehuset til bygningen ombygget. Det var efter sigende så dyrt, at han næsten gik fallit. 6.000 kroner måtte han af med.

Købmandsbutikken havde de følgende mange år flere forskellige ejere, men i 1959 overtog Ole og Agnes Hebsgaard både boligen og forretningen. Cirka 10 år senere blev de kontaktet af den danske filminstruktør Just Betzer, som spurgte, om et filmhold måtte kigge forbi og tage nogle billeder.

Det sagde ejerne ja til, og det endte med, at butikken kom med i filmen "De 5 i fedtefadet". Det var dog ikke Ole Hebsgaard selv, der spillede købmand, men derimod skuespiller fra Århus Teater Børge Hilbert.

Instruktøren Just Betzer vandt mange år senere i 1988 en Oscar for filmatiseringen af Babettes Gæstebud.

Ole Hebsgaard fortsatte som købmand i mange år, og han blev ved med selv at pakke poserne, for "det havde han nu bedst forstand på". Forretningen ophørte først i 1992.

Ifølge det lokalhistoriske arkiv lå Lystrups allerførste købmandsbutik ved siden af Lystrup Kro lige overfor togstationen – den nuværende letbanestation. Det første spor af butikken findes i 1887 i Kongeriget Danmarks Handelskalender.

Her bliver butikken omtalt som Lystrup Gjæstgiveri, og ejerne drev både krohold, høker og brændevinshandel.

I 1920 var det købmand Valdemar Buttenschøn, der drev kroen og den tilhørende købmandsbutik. Han var et kendt ansigt i lokalområdet, og var blandt andet formand for Lystrup Afholdsforening – det kan du læse mere om på LystrupLIV om et par uger.

Indtil 1965 fungerede butikken som en klassisk købmandsbutik, hvor købmanden både fandt og pakkede varerne. Men efter en større om- og tilbygning åbnede butikken som selvbetjeningsbutik, hvor kunderne selv lagde varerne i kurven og gik til kassen.

I forbindelse med genåbningen fik butikken navnet Elitekøbmanden, og den fungerede som sådan frem til 1977. I 1980 blev butikken og kroen solgt. Bygningen blev revet ned, og året efter blev de fire dobbelthuse på Lystrup Stationsvej 4 opført på den tidligere kro-grund.

Det var ikke nok med en enkelt købmand ved Bygaden, og på hjørnet af Lystrupvej og Bygaden – hvor der i dag er farvehandel – var der i mange år også en købmandsbutik.

Der har både været kolonial-, manufaktur- og isenkramforretning i bygningen, ligesom der også har været et lager af kul, koks og cement.

Den første købmand på stedet var formentlig Niels Bertelsen, og i 1917 bevilgede sognerådet ham "petroleum til oplysning af butikken". Den nuværende farvehandler Jens Christian Jensen har også fundet både regninger og rester af poser eller indpakningspapir fra købmanden i skunken.

Den købmand, de fleste nok kender fra bygningen med det ikoniske spir, var William Pedersen. Han overtog bygningen i 1950, og derfra hed butikken bare "William". Han havde også benzinsalg ude foran, og i 1978 overtog hans søn forretningen.

Jens Christian Jensen har drevet farvehandler i lokalerne siden 1988, og bygningen er for øjeblikket til salg, da han ønsker at gå på pension.

Kolonialkæden Tatol nåede også til Lystrup. I en årrække drev Thora og Peter Sørensen en Tatol-forretning fra huset på hjørnet af Bygaden og Lystrup Stationsvej, nærmere bestemt på adressen Bygaden 20.

Her kunne man købe sæbe og andre toiletartikler, ligesom der også var apoteksudsalg.

I 1970 åbnede Doris og Erik Toft også en Tatol i handelscentret på Bystævnet. Butikken blev sidenhen en del af Frikøb-kæden. Den kan ses længst til højre på nedenstående foto.

Tatol-butikkerne udsprang fra Schous Sæbehus og udviklede sig gennem årene fra primært at sælge toiletartikler og apotekervarer til at være små kolonialbutikker. Her kunne man blandt andet købe kaffe, tobak, parfume, tøj og legetøj.

Da Tatol-kæden var på sit højeste, bestod den af omkring 1.000 mindre købmænd rundt omkring i Danmark. Kæden gik konkurs i 1974.

Også den lille landsby Elev havde naturligvis sin egen høker, og de tidligste spor af en lokal købmand findes i 1860’erne. Butikken lå på Høvej 3B, og bygningen står stadig. I dag benyttes den til privat beboelse.

Omkring 1880 hed høkeren Søren Nielsen. Han var en ugift mand fra Søften, som kom til Elev med sin 20-årige plejedatter Rasmine Olesen i 1872. Men efter 12 år som høker døde han af brystbetændelse, og Rasmine besluttede at føre butikken videre med sin mand Jens Jørgensen.

I 1898 ramte endnu en ulykke dog, da købmandsbutikken brændte. Jens byggede den op igen, og fra 1902 drev han også et øldepot i lokalerne ved siden af butikken.

Frem til 1856 var det ellers kun købmændene i byerne, der måtte handle med øl, og derfor var det både moderne og fremsynet af ham at starte den slags virksomhed op. Og det var ikke det eneste moderne tiltag, han tog. I en erindring fra et landsbybarn står der:

- I købmandsbutikken så jeg byens første telefon. Men det var jo sådan i landsbyen dengang, at det var et klassesamfund, hvor overklassen var gårdmændene. Degn og præst en særlig klasse, der kom med i selskabeligheden, når denne var af mere højtidelig art. Men købmand, smed, træskomand og husmænd lå udenfor kredsen. Men i det daglige mærkede vi børn ikke nogen forskel på de voksne.

Op igennem 1900-tallet var der forskellige købmænd i Elev. Øldepotet eksisterede frem til 1967, og købmandsbutikken lukkede i 1971.

Allerede i 1962 købte Århus Brugsforening en grund på Lille Elstedvej 13 for den nette sum af 15.000 kroner. Her påbegyndte foreningen opførelsen af et nyt butikshus, og senere det samme år åbnede butikken som en kolonial selvbetjeningsbutik.

Brugsen lå overfor G.A.L. Thorsens fabrikker, men allerede fra begyndelsen var forretningen for lille, blandt andet fordi der var byggestop. I 1965 blev butikken udvidet med en slagter og grøntafdeling, men selve grunden var for lille til yderligere udvidelser.

Boligforeningen Ringgården havde imidlertid et ønske om at opføre et butikscenter, men planerne trak i langdrag, og i stedet opførte FDB i 1978 et nyt og moderne supermarked på Lystrup Centervej.

Supermarkedet – hvor SuperBrugsen hører hjemme i dag – er løbende blevet moderniseret og udvidet. Første gang i 1987 og igen i 1993. I 2005 kom der en ny benzintank foran SuperBrugsen, og i 2013 blev butikken igen udvidet.

Traditionen tro kårer Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd igen i år "årets lokalitet" i postnummer 8520. Kåringen finder sted hvert andet år, mens en person fra lokalområdet hvert andet år modtager prisen som "årets borger".

Og dette års vinder er nu fundet. Lystrups relativt nye svømme- og aktivitetscenter Momentet vinder prisen som det bedste sted i lokalområdet i 2023.

I en pressemeddelelse fra fællesrådet fremgår det, at valget er faldet på netop svømmecentret, fordi det udgør et attraktivt mødested for både unge og gamle. Stedet lever derfor op til prisens formål om at hylde et sted, som skaber værdi for lokalområdet og dets borgere.

- Et sted hvor vandaktivitet og svømning, kunst og udemiljø indgår i en sammenhæng – et sted hvor kultur, idræt og fællesskab er ingredienserne i det nye samlingssted, som er skabt gennem en entusiastisk og vedholdende indsats af folk og frivillige bag Lystrup Svømning, skriver fællesrådet.

Initiativet til det nye svømmecenter blev taget for cirka 10 år siden, da svømmeforeningen i Lystrup måtte sande, at den ikke kunne leve op til den øgede efterspørgsel. De daværende faciliteter kunne ikke matche det stigende medlemstal.

Gennem årene arbejdede Lystrup Svømning hårdt på at finde finansiering til det nye svømmecenter via fonde, organisationer og virksomheder. Det første spadestik blev taget i december 2020, og centret stod færdigt i midten af juni sidste år.

Projektet har kostet omkring 45 millioner, og der er foruden de indendørs faciliteter også anlagt et nyt fællesområde foran Momentet med blandt andet bålhytte og aktivitetsbane. I dag kan Lystrup Svømning udbyde langt flere hold – blandt andet for ældre borgere og borgere med funktionsnedsættelser. Foreningen har mere end 5.000 medlemmer.

- I dag står huset og dets udearealer som et smukt og helstøbt anlæg og som et vellykket resultat af en betydelig indsats af svømmeforeningen og de mange frivillige, skriver fællesrådet i pressemeddelelsen.

Kåringen af Momentet som årets lokalitet markeres ved en reception i centrets foyer torsdag den 24. august klokken 17.00. Fællesrådet serverer en forfriskning, og alle er velkomne.

I sidste uge kunne du her på LystrupLIV læse om de mange amatørrevyer i postnummer 8520, som særligt op gennem 1980'erne og 1990'erne havde vind i sejlene i Lystrup og Elsted.

Den største og længstvarende revy var Lystruprevyen, og en overgang var den så populær blandt de lokale beboere, at mange af dem satte sig i kø til billetsalget for at være sikre på at få billetter.

Efter at have udgivet artiklen blev LystrupLIV kontaktet af Steen A. Jensen. Han har boet i Lystrup i mange år, og han lå inde med en række billeder fra 1991, hvor køen til billetsalget foran SuperBrugsen begyndte allerede om natten.

Borgerne havde campingstole, madrasser, borde og parasoller med, og de slog lejr på parkeringspladsen. Skal man tro på billederne, blev ventetiden blandt andet brugt på at spille spil, spise madpakker og drikke grønne pilsnere og kaffe.

Har du endnu ikke læst LystrupLIVs artikel om de mange revyer i Lystrup og Elsted, finder du den her. Du kan også se Steen A. Jensens optagelser fra Elstedhøjrevyen i 1991 her.

Nedenfor kan du dykke ned i galleriet over hans billeder. LystrupLIV siger tak for lån: