Der er vist ingen tvivl om, at flere af de store dagligvarekæder i løbet af de seneste år har haft travlt med at opkøbe grunde rundt omkring i Lystrup.

På LystrupLIV har vi tidligere skrevet om blandt andet Rema 1000’s og Lidls opkøb af grunde, og vi har forsøgt at finde svar på, hvad de skal bruges til. Det står i flere af tilfældene fortsat uvist hen, og hvis du har tabt tråden, er der ikke noget at sige til det.

Derfor får du i denne artikel overblikket over, hvilke ejendomme i postnummer 8520, der er blevet opkøbt af dagligvarekæder, og hvad de foreløbige planer for dem er.

Lad os dykke ned i det.

"Der var engang…". Sådan begynder alle eventyrerne og børnefortællingerne, og sådan kunne denne artikel også passende begynde.

Der var nemlig engang, da Bygaden i Lystrup og området omkring stationen udgjorde byens kerne, og slagteren, bageren, barberen og købmanden lå side om side med… afholdshotellet.

Afholdshotellet? Tænker du måske. Og ja, den er god nok. Lystrup Afholdsforening blev stiftet i 1888, og eksisterede i hvert fald de efterfølgende 50 år.

Og ifølge Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling mødte foreningen stort set fra begyndelsen bred opbakning blandt de lokale borgere.

- Denne nu halvt glemte forening fik, som det ses i mange af de nye stationsbyer, et godt tag i befolkningen fra stiftelsen og i årene frem til 1920’erne. Her kunne man indtræde uden stands- og fagmæssig skelen, og mange fik deres foreningsskoling her. Det betød opkomsten af politiske og faglige foreninger, står der i "Rids af den tidligste Socialdemokratiske Vælgerforenings historie i Lystrup-Elsted".

Den lokale afholdsforening holdt i første omgang til på Lystrup Kro, som lå ved stationen. Her blev der holdt møder og foredrag.

Men allerede i 1907 opførte den lokale afholdsforening bygningen på Bygaden 1 med navnet 'Villa Solbrink'. Her etablerede man Lystrups eget afholdshotel, som bestod af blandt andet restauration og herberg. Også her blev der formentlig afholdt møder og foredrag.

Bare få år senere i 1914 solgte afholdsforeningen huset på Bygaden til Søren Nielsen Raunslund – måske fordi det var for dyrt for dem at beholde. Hans kone havde massageklinik i bygningen, og sammen drev de et pensionat. Spisesalen fungerede i en periode som kantine for medarbejderne på Thorsens Fabrik, som lå på Lille Elstedvej.

Men selvom afholdsforeningen solgte hotellet, ophørte selve foreningen ikke med at eksistere. Fra 1912 til 1935 var det den lokale købmand Valdemar Buttenschøn, der var formand for afholdsforeningen, og i 1920 fik han tilladelse til at drive beværtning uden udskænkning af alkohol. Hvor den beværtning lå, melder historien ikke noget om.

Foruden at være købmand og afholdsmand var han et kendt ansigt i lokalsamfundet, da han senere blev valgt som sognerådsformand i Elsted, og desuden kæmpede hårdt for, at der blev anlagt en vej over mosen – den vi i dag kender som Lystrupvej.

I en opgørelse fra Danmarks Afholdsforening fremgår det, at der i 1939 var 20 medlemmer i Lystrup Afholdsforening. Og tager man et kig i historiebøgerne, er det ikke så underligt, at der også i Lystrup var et afholdshotel i begyndelsen af 1900-tallet – det var der i de fleste danske stationsbyer på det tidspunkt.

Idéen om afholdsbevægelsen kom til Danmark fra Amerika i 1840’erne, men den tog først for alvor fat omkring 40 år senere, da Danmarks Afholdsforening blev oprettet.

Under 1. Verdenskrig var afholdsforeningen på sit største med et medlemstal på cirka 69.000, og gennem årene har omkring 1.800 bygninger været i foreningens eje.

Formålet med afholdenheden var at bekæmpe alkoholisme og udbrede demokrati og oplysning, og hotellerne kunne opdeles i to kategorier: de kristne og de folkelige.

De kristne hoteller – som havde rod i Indre Mission – var ofte sømandshjem og missionshoteller, og her var det ofte heller ikke tilladt at danse eller spille kort. De folkelige hoteller var ikke nødvendigvis bundet op på kristendommen, men de gik også under navnet afholds- og højskolehoteller, hvilket signalerede et grundtvigiansk tilhørsforhold.

Om afholdshotellet i Lystrup var kristent eller folkeligt, melder historien ikke noget om, men noget kunne tyde på, at Lystrup Afholdsforening havde grundtvigianske rødder, da hotellet nogle steder også betegnes som et højskolehjem.

I folkemunde blev afholdshotellet på Bygaden 1 kaldt "Vandhuset", men som årene gik, forsvandt den store opbakning til afholdsforeningerne på tværs af Danmark, og i dag er fænomenet stort set ikke-eksisterende.

Danmarks Afholdsforening – som nu hedder Landsforeningen for Ædru Livsstil – har kun ganske få medlemmer. Foreningen har desuden fået et mere moderat blik på afholdenhed, og fungerer i dag mest af alt som hjælpeinstans for alkoholikere og deres pårørende.

I 1950 solgte familien Raunslund bygningen på Bygaden 1, og på det tidspunkt var opbakningen til Lystrup Afholdsforening formentlig stort set forsvundet.

Efter hotellets lukning fortsatte de nye ejere i midten af 1950’erne med at drive kantine i bygningen. I begyndelsen af 1960’erne overtog Handelsbanken bygningen, og siden har der været både videoudlejning og reklamefirma. I dag holder ejendomsselskabet Danbolig til i bygningen.

Det tidligere afholdshotel i Bygaden er dækket af en bevarende lokalplan, og kan ikke rives ned uden tilladelse fra kommunen.

Helle Klüwer, 51 år, idrætskonsulent ved DGI, bestyrelsesleder i Lystrup IF Gymnastik og Fitness, bor med sin mand, parret har to børn

Hvornår flyttede du til Lystrup og hvorfor?

- Vi flyttede til Lystrup i 2006. Vi kom fra Åbyhøj, og ledte efter et nyt hus, som passede mere til vores behov. Vi kiggede efter byggegrund og var heldige at få en af grundene i Elmehaven. Vi flyttede til Lystrup, fordi vi godt kunne lide stisystemerne og den nemme tilgang til skoler og fritidsliv. Det tiltalte os meget.

- Jeg er blevet drillet med, at jeg for år tilbage udtalte, at Lystrup var alt for langt væk, og at jeg aldrig nogensinde skulle bo her. Det har jeg fortrudt mange gange siden.

Hvad er dit yndlingssted i lokalområdet?

- Jeg går forbi søen ved Asmusgårdsvej næsten hver dag, og der er fantastisk skønt derovre. Men jeg nyder generelt alle de grønne oaser i området, for eksempel Hovmarksparken med køerne og æbleplantagen. Jeg synes, det er fedt, at der er plads til både gående, løbere, cyklister og nogle steder også biler.

- Det giver en ro fra hverdagen, at man kan trække sig lidt væk og have naturen tæt på. Jeg bruger det også meget, når jeg arbejder hjemmefra. Hvis jeg har møder, hvor jeg bare skal lytte, så går jeg tit en tur imens.

Hvad er det bedste ved Lystrup, Elsted, Elev eller Nye?

- Jeg er foreningsmenneske med meget stor f. Så det var helt klart også det og den variation, der er i foreningslivet, som tiltrak os ved Lystrup. Uanset hvad vi selv eller vores børn havde lyst til at gå til, kunne det klares inden for 8520. Vi har ikke haft behov for at begrænse vores børn i, hvad de kunne gå til, fordi der har været et stort udvalg, så de har haft mulighed for at prøve forskellige ting af. Det er en kæmpe styrke.

- Foreningslivet har været vigtigt for mig fra barnsben. At kunne være sammen om noget, opbygge et fællesskab og et socialt samvær og at kunne give noget til andre og bidrage til lokalsamfundet. Det har altid betydet meget for mig, og jeg elsker det.

Hvad bekymrer dig?

- Jeg synes desværre, at den der kultur, hvor man har svært ved at se udover sin egen næsetip, er begyndt at fylde meget. Man har måske tendens til at tænke på, hvad det betyder for en selv, i stedet for at tænke på hvad det også kan betyde for andre. Jeg var for eksempel med til borgermødet om en stærkere bymidte, og det var ærgerligt, at så mange var optaget af konsekvenserne for dem selv i stedet for at se på helheden og på, hvad det kunne gøre for et område som Lystrup.

- Jeg ser det også i gymnastikafdelingen. Vi har plads til cirka 25 på holdet ad gangen, og det er der mange, der har svært ved at forstå, fordi de selvfølgelig gerne vil have deres egne børn med på holdet. Opgaven for de frivillige ender med at få en opdragende karakter, og det mister vi frivillige på. Vi er rigtig glade for vores frivillige, og vi kan mærke, at de krav, der nogle gange bliver stillet fra forældrenes side, dræner dem, så de siger fra. Der kunne jeg godt ønske mig, at man nogle gange så lidt udover sine egne behov.

Hvis du måtte komme med en bøn til byrådet, hvordan ville den så lyde?

- Nu er vi så heldige, at vi er gået i gang med vores halbyggeri, men ellers var det nok det, jeg havde fremhævet. Men min bøn til byrådet hænger sammen med noget af det andet, jeg har pointeret. I andre byer har man en tydelig bymidte, som udgør centrummet eller samlingspunktet. Men i Lystrup mangler vi et samlingspunkt, hvor også de unge mennesker kan have lov til at være.

- Hvis vi skal komme nogle af de problemer til livs, der har været omkring hærværk, så bliver vi nødt til at have et eller andet sted, hvor de unge mennesker har mulighed for at være på egne præmisser, men også i nogle rammer, de kan se sig selv i. Nogle gange ligger de unges mødested lidt afsides, og så bliver det svært. Men hvis det var lidt mere åbent og i sammenhæng med nogle andre ting, kunne jeg godt forestille mig, at flere ville tage ansvar for det.