Der er marker, så langt øjet rækker, når man står i udkanten af Lystrup-Elsted og spejder mod nord. Men alt det kan ændre sig, hvis folkene bag ejendomsselskabet 1927 Estate får deres vilje.

Som LystrupLIV kunne berette for efterhånden en del måneder siden, arbejder virksomheden med en plan om at udvide Lystrup mod nord. På et 135 hektar stort areal ønsker den at plante en stor bynær skov og opføre nye boliger til både børnefamilier og seniorer.

Dengang kunne 1927 Estate ikke vise foreløbige skitser over planerne, eller blive konkrete på præcis hvilket område den havde i kikkerten. Det kan virksomheden imidlertid nu.

Og i et høringssvar til Aarhus Kommunes planstrategi og kommuneplan fremgår det, at virksomheden foruden den nye skov og boligområdet vil gøre plads til et solcelleanlæg.

- Vi tror på, at den lokale energiforsyning i fremtiden skal leveres tættere på de byudviklingsområder, der har behov for energien, både i forhold til beboelse og erhverv, men også i forhold til infrastruktur og mobilitet. Igennem solcelleanlæg vil vi levere vedvarende energi til Lystrup, siger Bünyamin Simsek, driftsdirektør i 1927 Estate og byrådsmedlem for Venstre.

Det 135 hektar store areal – som svarer til omkring 190 fodboldbaner eller 1,35 kvadratkilometer – ligger nord for Lystrup-Elsted. Planerne går på at placere de nye boliger i forlængelse af boligområdet i den nordøstlige del af Lystrup syd og nord for Kjærgårdsvej, mens skoven og solcelleanlægget skal ligge nord for de nye boliger.

Boligområdet, som kommer til at bestå af parcel- og rækkehuse, dækker over 35 hektar, mens den nye skov og solcelleanlægget dækker de resterende 100 hektar.

- Projektet sætter et punktum for Lystrups udvikling mod nord, fordi byen bliver omkranset af naturområder og skov. Det betyder, at man en gang for alle får afsluttet udviklingen af byen mod nord, siger Bünyamin Simsek.

Han understreger, at de er interesseret i området, fordi det fra kommunens side er udlagt til skovrejsning og beskyttelse af grundvandet. Ifølge Bünyamin Simsek vil deres projekt imødekomme netop det, samtidig med at det vil tilføre nye boliger til området til gavn for både børnefamilier og seniorer.

- Hvis vores projekt ikke realiseres, vil der i mange år blive dyrket landbrugsjord på det område, og så kommer der hverken skov, natur eller grundvandsbeskyttelse, siger han.

I forbindelse med projektet har 1927 Estate afholdt møder med det lokale fællesråd. Her har rådet haft et ønske om lav bebyggelse i form af række- og parcelhuse, og det er netop den slags boliger, ejendomsselskabet ønsker at opføre.

I taler meget om hensynet til naturen, biodiversiteten og grundvandet. Hvorfor opfører I ikke boligerne som etageboliger og bygger opad i stedet for udad? På den måde skal man jo bruge mindre jord til boligerne?

- Familierne efterspørger mindre parcelhuse, og man er nødt til at levere de varer, der er efterspørgsel på. Hvis vi skal have SOSU-assistenten og skolelæreren til at bo og arbejde i Aarhus Kommune, så skal vi levere den her boligtype. Ellers kommer de til at bo og arbejde i Skanderborg i stedet for, siger Bünyamin Simsek.

Han forklarer, at området primært kommer til at indeholde ejerboliger, men at 1927 Estate også har indgået et samarbejde med Brabrand Boligforening om almene boliger:

- Vi har et godt samarbejde med dem, og de vil gerne levere almene boliger opført som rækkehuse.

Men det er ikke kun børnefamilierne, som 1927 Estate håber at kunne tiltrække med de nye boliger. Også de seniorer, som ønsker at fraflytte deres store parcelhuse og blive i lokalområdet, kan finde boliger i det nye område, hvis projektet ender med at blive realiseret.

I den forbindelse er det hensigten at opføre fællesrum og faciliteter, der kan understøtte et lokalt fællesskab blandt beboerne.

- Tanken er at skabe atriummer, hvor man kan opholde sig året rundt og have fællesspisninger og andre aktiviteter. Derudover skaber man rammerne for forskellige wellness- og sundhedsydelser som for eksempel ugentlige besøg af massører eller fysioterapeuter, siger Bünyamin Simsek.

I kvarteret er der også planer om at opføre shelters og bålpladser og etablere stiforbindelser til og fra skoven, ligesom projektet også omfatter et nyt dagtilbud og et lokalt butikscenter med dagligvarebutikker og andre forretninger.

Realiseringen af 1927 Estates projektforslag afhænger dog af, at området indarbejdes i den kommende planstrategi og den reviderede helhedsplan, som skal være færdig i 2025. Det er netop derfor, ejendomsselskabet har indgivet et høringssvar til planstrategien.

Efterfølgende skal der udarbejdes en ny lokalplan for området, og der går derfor en række år, inden projektet kan realiseres.

Det er ikke den mest inspirerende udsigt, der rammer en, når man står ved bydelscentret på Lystrup Centervej. Faktisk er det beton, asfalt, parkeringspladser og mursten, der dominerer i området, og står det til borgerne, er det noget af det, der bør laves om på.

Det tyder det i hvert fald på, hvis man kaster et blik på svarene fra de borgere, der har deltaget i LystrupLIVs spørgeundersøgelse af, hvordan bymidten i Lystrup ville se ud, hvis borgerne selv kunne bestemme.

I løbet af de seneste uger har vi spurgt læserne, hvad de kunne ønske sig af en ny og mere sprudlende bymidte? Bestemte forretninger? Caféer, delikatesseforretninger eller måske en bodega?

Der var flere mere eller mindre konkrete ting, der gik igen blandt svarene, og noget af det, som flere af læserne påpegede, var behovet for et mere spændende uderum.

- Uanset hvad resultatet bliver, ønsker jeg beplantning på relevante steder. Gerne med træer og buske i forskellige arter, der changerer i farven til glæde både forår, sommer og efterår, skrev Lisbeth Wünsche blandt andet.

Hun var langt fra den eneste med det ønske. En foreslog en naturlegeplads, andre foreslog grønne oaser med træer og buske. En af dem, som stemte i, var Jesper Lieberknecht:

- Det skal være hyggeligt at sidde udenfor – ikke kun med udsigt til en parkeringsplads. Det kunne være med et mindre grønt område eller lignende.

Så langt, så godt. Hvis borgerne selv kunne bestemme, skulle byens uofficielle bymidte ved bydelscentret altså være mere grøn og levende. Væk med asfalt og udsigten til parkeringspladserne, ind med træer, buske og vilde blomster.

Kaster man et blik på butiks-ønskerne til området, var der bred enighed om, at Lystrup mangler et lokalt mødested i form af en café eller bar. Gerne med god kaffe og sund mad.

- En ordentlig café hvor folk kan få en god kop kaffe samt lidt godt at spise. Gerne så vi har et ordentligt alternativ til alt det pizza og fastfood i byen. Byen kunne også godt bruge et værtshus af en art, hvor folk kan få et par øl. Eventuelt med lidt udeservering om sommeren, skriver Lasse Thystrup.

Og netop ønsket om udendørs siddepladser og opholdsområder er gennemgående i besvarelserne. Flere savner et sted at mødes, hvor der er liv og summen, og på madscenen er der også efterspørgsel efter specialforretninger, som for eksempel en vinforretning eller vinbar, slagter, fiskehandler eller ostebutik.

En enkelt læser mener dog ikke, at sådanne butikker kan overleve i området, og den lokale slagter i Bygaden måtte da også lukke i 2016 på grund af økonomiske vanskeligheder.

Det sidste og meget konkrete ønske på butiksfronten, som flere af læserne tilslutter sig i deres svar, kredser om en Matas eller Normal.

- Så man ikke skal hele vejen ind til Veri Centret for at få basale hygiejneprodukter, skriver en borger.

Altså er der blandt besvarelserne bred enighed om, at en fremtidig bymidte bør rumme grønne oaser og udendørsområder, en kaffebar eller café, special- og delikatesseforretninger og en Matas eller Normal.

At Lystrup fremstår fragmenteret og mangler en tydelig bymidte, er ikke noget nyt. Faktisk har det været et lokalt ønske blandt både borgere og fællesrådet i mange år.

Derfor vakte det interesse, da en projektgruppe bestående af blandt andre Coop, Boligforeningen Århus Omegn og Sweco Architects i efteråret 2021 fremlagde et nyt forslag til, hvordan området omkring bydelscentret kunne omdannes.

Forslaget indebar blandt andet et nyt strøg på tværs af Lystrup Centervej, et hus i seks etager og et torv med mindre butikker. Men forslaget afhang af, at de to første opgange i boligafdelingen Elstedhøj blev revet ned, og det ville Indenrigs- og Boligministeriet ikke give tilladelse til.

Derfor blev projektet skrottet. Coop og Boligforeningen Århus Omegn har dog ikke opgivet endnu, og meldingen fra dem er, at de arbejder på et alternativt forslag, som sandsynligvis bliver mindre omfattende.

Hvad det konkret indebærer, har parterne endnu ikke ønsket at udtale sig om.

- Det forventes ikke at have et omfang, som det aflyste projekt. Når vi sammen med Coop har kigget nærmere på en mulig løsning, skal den drøftes med planafdelingen i kommunen, sagde informationschef i Århus Omegn, Tina Axelsen, til LystrupLIV i begyndelsen af året.

Om nogle af borgernes konkrete ønsker bliver inkorporeret i Coop og Århus Omegns forslag, må tiden vise.

Forestil dig det her: Du arbejder på Århus Hørkram, som er en virksomhed, der producerer frugtkonserves, syltede agurker, ristede løg og andre konserves-varer.

Sammen med dine 11 kollegaer møder du ind tidlig morgen, og i løbet af den otte-ni timer lange arbejdsdag skræller i tilsammen intet mindre end to tons gulerødder. To tons! Der er ikke noget at sige til, hvis det snurrer lidt i fingrene, når fyraftenen melder sin ankomst.

Den hverdag var realiteten for en lang række lokale Lystrup-kvinder i perioden fra 1956 til 1971.

For efter det lokale andelsmejeri på Bygaden drejede nøglen om, blev bygningerne solgt til Århus Hørkram, som de følgende 15 år havde en stor del af deres produktion i lokalerne ved stationen.

- Vi ved, at 12 damer i 1957 skrællede to tons gulerødder om dagen, ligesom der blev produceret ristede, sprøde løg, så man i det meste af Bygaden vidste, hvornår det var løgsæson, skriver Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling.

Det med løgene vender vi tilbage til. LystrupLIV har været en tur i arkiverne for at blive klogere på Århus Hørkrams historie i Lystrup. Hvis du vil vide mere, kan du med fordel læse med nedenfor.

Du kender sandsynligvis det tidligere mejeri på Bygaden. Skorstenen fra dengang står der stadig, men selve bygningen ser ikke ud af meget, og den er i dag indrettet som lejligheder.

Fra nutiden spoler vi lige tiden tilbage til 1888. Her blev Lystrup Andelsmejeri oprettet af en gruppe lokale landmænd fra egnen, og mejeriet producerede både mælk, smør og ost. Fra 1934 tappede man fra mejeriet mælk på flasker, men allerede fra begyndelsen af 1940’erne gik det tilbage for mejeriet.

Derfor opgav man den lokale mælkehandel og blev leverandør under De Forenede Mejerier i Aarhus. I 1956 lukkede mejeriet, og så er vi fremme ved denne artikels omdrejningspunkt.

Her overtog Århus Hørkram nemlig de tidligere mejerilokaler. Virksomheden havde allerede produktion på Åbogade i det nordlige Aarhus, men fra de nye lokaler i Lystrup blev der forarbejdet lokale råvarer.

Som tidligere nævnt producerede Århus Hørkram blandt andet frugtkonserves, syltede agurker og andre former for konserves. Desuden var det den første driftschef på afdelingen i Lystrup, Victor Hoffmann, der opfandt produktionen af ristede løg.

Fabrikken i Lystrup var således den første af sin slags til at producere ristede løg, og lugten fra løgene hang ofte over byen. Det medførte også klager fra nogle af borgerne i området.

I en artikel fra 1971 i Århus Stiftstidende skriver Victor Hoffmann selv:

- Siden produktionen af de stegte løg blev indledt for 13 år tilbage som den første fabrik i landet af denne art, har flere klaget over lugten fra løgene, men der har aldrig været gjort forsøg på fra myndighedernes side at gribe ind med forbud, da lugten ikke regnes for sundhedsfarlig.

Foruden jobbet som driftschef i Århus Hørkram var Victor Hoffmann en vigtig skikkelse i lokalsamfundet. Han var blandt andet engageret i Elstedhøj-bebyggelsen, initiativtager til den lokalhistoriske samling og meddeler til Århus Stiftstidende – deraf artiklen.

Oprindeligt blev Århus Hørkrams survarer – blandt andet syltede agurker og rødkål – også produceret på fabrikken i Lystrup. Men grundet pladsmangel købte virksomheden i 1963 Skjød Mejeri i Hammel og indrettede det til produktion af den type varer.

En overgang havde Århus Hørkram altså både produktion i Skjød, Lystrup og på Åbogade i Aarhus Nord. I forbindelse med 40-års jubilæet i 1970 skrev Århus Hørkram i en avisannonce:

- I fyrre år har vore biler med farverne rødt-hvidt-blåt været et kendt træk i det daglige liv i by og på land. Vore produkter: sild-salater-survarer distribueres nu over det meste af landet og er gledet ind som en naturlig del af retterne på familien Danmarks spisebord.

Og på Facebook-gruppen "Det gamle Lystrup og det nye" mindes flere lokale, at deres familiemedlemmer eller bekendte i sin tid arbejdede hos virksomheden.

- Min mormor arbejdede på Hørkram. Jeg husker lugten af ristede løg, som hang i hende, når hun fik fri, skriver en, mens en anden borger husker, at medarbejderne fra fabrikken besøgte hans bedsteforældres butik:

- Husker, at der tit kom seks-otte damer fra Hørkram ind i mine bedsteforældres manufakturforretning. Det gav en kraftig lugt af hotdogs i en halv times tid.

Efter femten år i Lystrup lukkede Århus Hørkram i 1971 sin fabrik i Lystrup som led i en såkaldt rationaliseringsplan.

- Den løglugt, der i den sidste halve snes år har ligget over Lystrup-Elsted fra Århus Hørkrams Konservesfabrik i det tidligere mejeri på Bygaden, forsvinder fra midten af næste måned, til hvilken tid fabrikken vil være flyttet dels til Århus Hørkrams Hovedfabrik, dels være lagt sammen med fabrikkens anden afdeling i det tidligere mejeri i Skjød, skrev Victor Hoffmann i 1971 i Århus Stiftstidende.

Lokalerne blev solgt til virksomheden Kastrup Stålstel fra Hasselager, og i 1999 blev bygningen bygget om og indrettet til lejligheder.