Lystrup: Kan du holde balancen på et ben? Og hvor langt kan du læne dig frem med strakte arme?

Det er store testdag for 46-årige Anne Wind Døssing fra Lystrup, da hun onsdag eftermiddag befinder i salen ved holdtræningscentret Power for Life.

Her har hun og otte andre fået sved på panden med dansetræning gennem de seneste syv uger som deltagere i et forskningsprojekt, der undersøger, hvad dans kan gøre for mennesker med sklerose.

Projektet begyndte med en test af balance, kropskontrol og koordinering, og i dag efter 14 dansetimer skal holdet eftertestes, så Aarhus Universitet og Scleroseforeningen kan måle en mulig effekt.

Anne Wind Døssing ved ikke, om hun er gået frem, men dansen har i hvert fald udfordret hende.

- Det har mest været sådan noget med at dreje rundt. Det har været svært. Også når vi har skullet lukke øjnene og holde balancen. Det er ikke noget, jeg gør i hverdagen. Jeg vidste ikke, jeg ikke kunne det, siger hun til LystrupLIV og griner.

Det er indehaver af Power for Life Pernille Ryge Koch, der har ført an i dansesalen.

Hun er instruktør i konceptet ballroom fitness og er også blevet uddannet i "MS Ballroom Fitness", som er tilrettelagt til mennesker med multipel sclerose og lavet til forskningsprojektet.

Det har været en helt speciel oplevelse at arbejde med holdet.

- Jeg elsker min hverdag og at undervise medlemmerne af centret, som jeg har gjort det i tolv år, men de sidste syv uger har været anderledes, fordi jeg har haft med en patientgruppe at gøre. Jeg har haft en mulighed for at prøve at forbedre deres hverdag og trivsel i forhold til den kroniske sygdom, som de skal leve med, siger Pernille Ryge Koch.

Hun er glad for de fremskridt, hun har set deltagerne gøre hen over de syv uger.

- Det er gået fantastisk. Allerede efter to en halv uge kunne jeg se markante forbedringer, som jeg også italesatte over for dem. Da kunne de ikke se det selv, men de bekræftede mig i det senere, siger Pernille Ryge Kock.

Anne Wind Døssing har som deltager mærket, at hovedet kommer på arbejde, når en ny koreografi skal indøves, og at balancen kan trænes.

Hun har også mærket, at humøret har fået et boost i fællesskab med de andre på holdet.

- Jeg har været mere glad, når jeg gik, end da jeg kom. Jeg har også fået bedre samvittighed. Man kan jo læse, at det er medicin at træne kroppen, men før det her gjorde jeg ikke rigtig noget - andet end at gå og cykle, siger Anne Wind Døssing.

Hun er ikke hæmmet af sklerose, men synes alligevel det er vigtigt at deltage i et projekt, som kan gavne hende selv og andre med sygdommen i fremtiden.

Selvom forløbet er slut nu, og testresultaterne skal bearbejdes, så fortsætter dansetræningen hos Power for Life, fortæller Pernille Ryge Koch.

- Det stopper ikke endnu. De fleste på holdet vil gerne fortsætte, og det vil jeg også gerne. Jeg var ked at skulle slippe dem, så vi starter op på onsdag igen. Det bliver et åbent hold for andre, som også har sklerose. Og så har jeg lovet, at det bliver med ny musik. De er blevet trætte af opvarmningsnumrene, som har de hørt på 14 timer i træk, siger hun og smiler.

Anne Wind Døssing er en af dem, der forstætter.

- Jeg synes godt om det, og jeg går ikke til andet, så nu starter jeg med det her, i hvert fald, siger hun.

Lystrup/Elev: Flere lodsejere og boligselskaber har mod på at bygge i stor skala i postnummer 8520.

I Lystrup/Elsted er der lavet skitser til tre forskellige projekter, der drejer sig om seniorboliger, parcelhuse og anden type beboelse.

I Elev har en lodsejer også et ønske om at bygge boliger.

Det viser en høringsfase, som strakte sig hen over sommeren og frem til midt i august.

I perioden kunne alle og enhver byde ind med forslag til den overordnede strategi for Aarhus Kommunes fysiske udvikling.

De fire boligprojekter i 8520 blev sendt ind som forslag, der ønskes tænkt ind i planarbejdet.

Det er nemlig nødvendigt at få byggearealerne udpeget som mulige boligområder, hvis projekterne skal kunne blive til noget i fremtiden.

Aarhus Kommune har fået 218 forslag og kommentarer til planstrategien alt i alt. Strategien sætter rammen for kommuneplanen.

Byrådet ventes at skulle tage stilling til høringssvarene til november.

LystrupLIV har samlet de projektforslag, der vedrører Lystrup-området.

Flere af dem har LystrupLIV allerede beskrevet, men du kan få overblikket herunder.

Lystrup: Når en voksen mand eller kvinde erkender en ildspåsættelse, så kan vedkommende blive stillet for en dommer og få en straf.

Det kommer ikke til at ske i sagen om de to påsatte brande på Elstedgård.

Seks børn har erkendt at have sat ild til bygningen, og da de er under den kriminelle lavalder, kan de ikke retsforfølges.

Østjyllands Politi har taget kontakt til kommune og sociale myndigheder for at finde ud af, hvad der skal ske.

Men hvem er de sociale myndigheder egentlig, og hvad gør de?

LystrupLIV har søgt svar hos Aarhus Kommune.

Familiecentret er myndigheden, som håndterer underretninger om børn - også dem fra politiet.

Centerchef Lene van der Raad kan ikke udtale sig om det konkrete tilfælde i Lystrup. Men hun kan på det generelle plan fortælle, hvad der sker, når centret involveres i sager med børn.

- Hvis der er tale om en kriminel handling, og hvis nogen skal afhøres af politiet, så deltager vi som socialforvaltning for at sikre barnets tarv i situationen. Men først og fremmest begynder vores arbejde efterfølgende, siger Lene van der Raad til LystrupLIV.

De enkelte sager skal vurderes i løbet af 24 timer. Det første tiltag vil ofte være at invitere forældre og barn til en samtale.

- Og så begynder vores arbejde med en snak, om hvad det er for en bekymring, der er. Hvad der er sket. Hvad der kan være årsag til det, og hvad man kan gøre for ikke længere at være bekymret. Det, vi har fokus på, er barnets trivsel og udvikling. Det er ikke, om der skal være en straf, siger Lene van der Raad.

Hvad kan man nå frem til, at barnet har brug for?

- Det kan være en fritidsaktivitet. Hvordan barnet får fællesskab med andre, så det får noget at give sig til. Det kan være, hvordan man taler sammen og arbejder sammen som familie. Altså nogle ting som man lærer familien. Vi skal hjælpe til, at barnet kan komme til at trives igen. Det handler meget om at se på det rundt om barnet - familie, fritid og skolegang. Om de ting er kommet ud af balance, svarer Lene van der Raad.

Familiecentret er en myndighed og ikke bare et tilbud, så man kan ikke nødvendigvis sige nej tak til kontakten og indsatsen.

- Men vi arbejder for sammen med familierne at definere indsatsen. Og i langt de fleste situationer foregår det i rigtig godt samarbejde med dem og ud fra et ønske om at hjælpe barnet, Det er meget sjældent, vi beslutter noget, som familierne vil være uenige med os i, siger Lene van der Raad.

Familiecentret kan gå langt og eksempelvis beslutte, at et barn skal i en form for behandling.

- Det er ikke noget, man lige gør. Men man kan gøre det, hvis det er i en situation med tale om langvarige kriminelle forhold, siger Lene van der Raad.

Meget vidtgående greb som at indstille til, at barnet anbringes uden for hjemmet, er også en mulighed. Det skal kommunens børn- og ungeudvalg i sidste ende beslutte.

Kommunen kan i dag også gå til et ungdomskriminalitetsnævn, der har nogle af de samme beføjelser og kan beslutte alt fra, at et barn skal hjælpe med at rydde op efter begået hærværk og til, at der skal sættes ind med et længerevarende "forbedringsforløb" med forskellige tiltag.

Men det er altså ikke et ønske om straf eller et hensyn til andres retsfølelse, som Familiecentret tager afsæt i. Det handler om at sikre barnets trivsel.

Kan man som social myndighed overhovedet ændre noget for et barn, der er ude på et sidespor?

- Ja da, det kan man sagtens. Der er rigtig mange situationer som i alle livets andre forhold, hvor man kan lære noget, justere adfærden og finde ind i et andet fællesskab. Det er tit udfordringen i barnets hverdag, svarer Lene van der Raad.

Hun fremhæver, at alle omkring et udsat barn, lige fra frivillige i idrætsklubber til naboer og venners forældre, kan gøre store forskelle ved at være opmærksomme og hjælpe.

Familiecentrets kontakt med en familie er oftest kortvarig, men den kan også strække sig over flere år. Centret har som regel kun kontakt med politiet i opstarten af sager, som udspringer af kriminalitet.

- Vi går ikke tilbage til politiet og snakker om, hvordan det går. Det må vi heller ikke. Det er kun i helt særligt tilfælde, at det kan ske, siger centerchefen.