Begiver man sig ud på turen fra Lystrup mod Nye langs Elstedvej og senere Høvej, vil man formentlig opleve, at rabatterne langs vejene er både hullede og smattede.

Det skyldes, at de to veje er for smalle, og at både privatbilister, bybusser og de mange lastbiler, som kører til og fra Nye, må trække ud i rabatten for at passere modkørende biler.

Det er en problematik, som Aarhus Kommune har været opmærksom på i en række år, og det skal der gøres noget ved. Men kloak- og afvandingsforholdene langs strækningen er komplekse, og den langsigtede løsning er derfor både dyr og tidskrævende.

- Som en "midlertidig" løsning kan man ifølge kommunen lægge noget asfalt eller grus i rabatten og på den måde udvide vejen. Kommunen taler om mulig finansiering i 2026 eller 2027, men det kan godt være, at det bliver gjort før, siger Steffen Sønderskov, formand for infrastrukturudvalget i fællesrådet. 

Han understreger, at fællesrådet har et godt og konstruktivt samarbejde med kommunen.

Det anbefales allerede i dag at køre 30 km/t gennem Elsted Landsby langs Elsted Byvej. Men står det til fællesrådet, skal den strækning udvides og skiltet flyttes længere ud mod Sønderskovvej. Der køres nemlig for stærkt forbi de to daginstitutioner langs vejen.

- Der er ikke ret meget plads gennem landsbyen, og nu er der kommet en trampesti langs byen, som krydser Elsted Byvej. Derfor kan kommunen godt forsvare, at 30 km/t-skiltet flyttes længere ud mod Sønderskovvej, siger Steffen Sønderskov.

Aarhus Kommune har allerede nedlagt en tidligere buslomme langs vejen for at gøre vejen smallere og tvinge folk ned i fart. Det vurderes også at have haft en positiv effekt på trafiksikkerheden langs strækningen.

Der kører dagligt flere bybusser op og ned ad Sønderskovvej, og lige før Elsted Byvej ligger der to busstoppesteder lige overfor hinanden.

Det er i og for sig ikke noget problem, men det kan føre til farlige og uhensigtsmæssige situationer, hvis bilister fra Elsted Byvej, som skal svinge til højre ad Sønderskovvej, overser bilister, der vil overhale bussen ved busstoppestedet i nordgående retning.

Derfor ønsker fællesrådet at flytte busstoppestedet længere mod nord, så passagererne med bussen i nordgående retning først skal stå af på Sønderskovvej efter Elsted Byvej.

- Det vil kommunen undersøge, og så kigger de også på, om man skal beskære lidt af beplantningen på hjørnet af Elsted Byvej og Sønderskovvej for at lave bedre oversigtsforhold, siger Steffen Sønderskov.

Det har vakt bekymring, at den nye forbindelsesvej mellem Nye og Lystrup munder ud på den i forvejen trafikerede Petersmindevej. Flere af beboerne på vejen oplever, at der bliver kørt for stærkt, og de vælger derfor at parkere ude på vejen for at tvinge bilisterne ned i fart.

Det fører dog også uhensigtsmæssige situationer med sig, da bilisterne flere steder skal over i modsatte vejbane for at passere de parkerede biler.

Aarhus Kommune har sendt strækningen direkte i deres projektdatabase og givet den høj prioritet, da der skal gøres noget for at forbedre trafiksikkerheden på vejen.

- Trafikanterne på sidevejene til Petersmindevej har mildt sagt også nogle begrænsede oversigtsforhold. Kommunen undersøger, om der kan laves en form for hastighedsdæmpning, byport, parkeringsforbud eller bedre oversigtsforhold. De er i gang med at undersøge, hvor de kan finde midlerne til det, siger Steffen Sønderskov.

Det er ingen hemmelighed, at det i myldretiden morgen og eftermiddag kan være svært at komme ud fra sidevejene til Sønderskovvej. Særligt i området omkring Møgelgårdsvej, Bygaden og letbaneoverskæringen opstår der på spidsbelastningstidspunkterne kø.

- Ifølge Aarhus Letbane og kommunen er det ikke muligt at optimere spærretiden for letbanen yderligere. Nu vil kommunen lave en dronetælling af trafikken i området og undersøge, hvor meget trafik der er i krydsene, og om der eventuelt er behov for nye svingbaner eller en lysregulering, siger Steffen Sønderskov.

Særligt hvis eventuelle planer om at etablere dagligvarebutikker i den vestligste ende af Møgelgårdsvej realiseres, bliver der behov for at optimere trafikafviklingen i området.

Også krydset mellem Hovmarken og Sønderskovvej er og har i en række år været på kommunens radar. Her blev krydsningen for cyklisterne for nogle år siden optimeret.

- Man ved, at kapaciteten i krydset er presset – specielt i morgen- og eftermiddagstimerne, siger Steffen Sønderskov.

Som du måske kan huske at have læst her på LystrupLIV, er Vejdirektoratet i gang med en større analyse af motorvejsrundkørslen syd for Lystrup.

Trængslen og problemerne med trafikafviklingen opstår primært, fordi bilisterne ikke benytter det inderste spor i rundkørslen, hvilket skaber opstuvning af biler på motorvejsramperne og langs Lystrupvej og Sønderskovvej.

Derfor arbejder Vejdirektoratet på to løsningsforslag, som kredser om ekstra spor på ramperne eller direkte afkørsler – såkaldt 'shunts' – til og fra motorvejen. Projektet hænger dog sammen med Aarhus Kommunes fredeliggørelse af Lystrupvej syd for Lystrup og rundkørslen ved Viengevej, hvor der også i myldretiden er udfordringer med trafikafviklingen.

- Hvis bilisterne bare kommer til at holde i kø et andet sted på de kommunale veje, har man ikke afhjulpet særlig meget. Den store løsningsmodel kræver også, at kommunen er med, fordi der både er tale om ændringer på kommunale og statslige veje, lød det tidligere på året fra Mette Fynbo, afdelingsleder i Vejdirektoratet.

Der er endnu ingen endelig plan for fordelerringen, og der er heller ikke fundet finansiering.

Foruden ovenstående projekter har det lokale fællesråd et ønske om, at der bliver anlagt et fortov langs Lystrup Centervej fra Sønderskovvej mod idrætshallen. Her afventer man en eventuel lokalplan for området omkring bydelscentret, som fortsat er under afklaring.

Derudover har kommunen spurgt fællesrådet, hvad de ønsker, der skal ske med den tidligere busholdeplads på Bystævnet.

- Vi blev spurgt, om vi synes, det skulle være et grønt område, eller om pladsen skal laves til parkeringspladser, og vi vurderer, at behovet for parkeringspladser er ret stort i det her område, da der både er bibliotek, lægehus, frisør, butikker, fysioterapeut og andet, siger Steffen Sønderskov.

Han ved dog ikke, om busholdepladsen ender med at blive indrettet til parkeringspladser, eller hvor langt kommunen er med projektet.

Da Elsted Sogn blev et selvstændigt sogn i 1874, købte man en præstegård mellem Elev og Elsted. I 1915 brændte gården, og i 1917 opførte man den nuværende præstegård på Ørnstrupvej 102, hvoraf stuehuset er udnævnt som bevaringsværdigt.

Avlsbygningerne til gården blev opført samme år, og forpagterboligen, som er opført i 1924, ligger på Ørnstrupvej 101. Den er også udpeget som bevaringsværdig.

Præstegården blev gennemgribende istandsat i 2016, og haven har gennem årene dannet rammen for flere forskellige arrangementer. Der har blandt andet været tradition for grundlovsmøder med foredrag og lagkage. Senere kom de berømte konditoreftermiddage med fine kager, fornemme hatte og musik.

Bygningen på Elsted Byvej 14, som er opført i 1860, fungerede de første 50 år som skole. Da det viste sig, at der var en ejendom på Bygaden i Lystrup, som gav plads til flere børn, blev skolen flyttet dertil.

I 1969 blev Nordre Dyrehospital grundlagt i den gamle skolebygning på Elsted Byvej. Hospitalet behandlede hunde, katte og mindre hobbydyr, og havde desuden plads til 60 hunde og 10 katte i dets dyrepension. Det blev drevet af dyrlæge Erik Lindstrøm i 33 år.

I dag er ejendommen en almindelig beboelsesvilla. Også bygningen på den anden side af vejen på adressen Elsted Byvej 15 har status som bevaringsværdig.

På Bygaden 21 i Lystrup ligger det, der kendes som 'Murer Laursens Hus'. Huset er opført i 1930 og er placeret midt i den gamle bykerne ved stationen. Området var i sin tid præget af handel, og huset lå over for mejeriet, ligesom der også var en købmand, en slagter og en kro i området.

Murer Laursen byggede huset til sig selv, men det var oprindeligt indrettet som et tofamilieshus med køkken og WC i både stueetagen og på første sal. Laursens svigersøn ejede dengang byens bageri, og en af bagersvendene fra forretningen lejede i en årrække førstesalen i huset.

Efter murer Laursens død stod huset tomt i et års tid, inden den nuværende ejer købte det.

På Munkhøj 16 ligger det gamle stuehus fra gården Enghavegård, som blev opført i bindingsværk i 1793.

I 1850 købte en mand ved navn Peter Jørgensen gården til sin søn Jørgen Pedersen og hans hustru Benedikte. I 1905 overtog deres søn Jens Jørgensen gården, og da han i 1947 overdrog huset til sin egen søn, flyttede han ind i det gamle stuehus fra Lystruplund på Bygaden 25.

Herfra hentede han ofte mælk på Enghavegård, og da hans kone døde, flyttede han tilbage til Enghavegård og boede sammen med sin søn, svigerdatter og to børnebørn.

I 1982 blev jorden og udbygningerne solgt til Aarhus Kommune, og udbygningerne blev revet ned omkring år 1990. Stuehuset står stadig den dag i dag.

Den nuværende ejendom på Koldkilde 2 er opført i 1915, efter at den gamle gård Noruplund brændte. Branden opstod ved antændelse fra et stort kogekar, og blæsten førte gnister fra branden over på den nærtliggende gård Højgaard, som også brændte.

I dag er gården opført i røde sten, og Noruplund var oprindeligt en slægtsgård, som Søren Laursen Sørensen overtog fra sin far i 1893.

I 1930’erne blev der holdt forskellige landbrugsdyr på gården, og der blev leveret 150 slagtesvin og cirka 100 høns om året. Mælken blev leveret til Lisbjerg Andelsmejeri. Den sidste ejer, der drev landbrug på Noruplund, var Gunnar Villadsen, som overtog ejendommen i 1943.

Stuehuset på Elev Østergård, som er udpeget som bevaringsværdigt, er opført i 1893 og er løbende blevet restaureret. Bygningen ligger på Høvej 5, og op gennem 1900-tallet blev der desuden opført lader og stalde på grunden.

Gården har haft mange forskellige ejere, blandt andet en mand ved navn Morten Nielsen, som fik tildelt ridderkorset af Christian 9. for sin deltagelse i krigen i 1864 ved slaget om Dybbøl. Han deltog som feltartillerist og blev såret, da en granatstump satte sig fast i hans pande.

I hvert fald siden 1909 har gården været i samme slægt, og den er gået i arv gennem generationer siden.

Elev Skole ligger på Høvej 10, og stod færdigbygget i 1912. Det første skridt til den nye skole blev taget i 1905, da Elev Sogneråd erkendte, at der var risiko for en tuberkulose-epidemi på den gamle landsbyskole på Kjeldsbjergvej, fordi der var for lidt plads til elever og lærere.

Fem år senere blev det vedtaget at indkalde sognets borgere til møde om, hvorvidt der skulle bygges en ny skole. Sognerådet fandt det hensigtsmæssigt at bygge en ny skole øst for byen med to skolestuer, en lejlighed til en gift lærer og en lejlighed til en ugift lærer eller lærerinde.

I 1911 søgte man om et lån på 18.000 kroner til den nye skole, og den 5. januar 1912 stod skolen færdig.

Bygningen på Høvej 35 er opført som folkehøjskole, og fungerede som det fra 1885 til 1916. Herefter blev ejendommen solgt til Kvindehjælpen i Aarhus og var først et optagelseshjem for unge kvinder og siden et mødre- og spædbørnshjem.

I 1951 oprettede Erna og Svend Clausen Elev Børnehjem, som var et af 10 danske ventetidshjem for udviklingshæmmede børn. Børnehjemmet holdt til på Høvej indtil 1984. Det kan du læse mere om her.

Siden lejede først Dansk Flygtningehjælp lokalerne til midlertidigt opholdssted for 8-10 iranske flygtninge, og efterfølgende blev bygningen indrettet som kvindekollektiv for enlige kvinder med børn.

I dag har Elev Kollegiet hjemme i bygningerne, hvor unge mellem 17 og 30 år bor og får bo- og jobtræning.

Den oprindelige gård Egholm blev opført på Høvej i 1842 og fik sit navn, da den daværende ejer Mogens Jensen plantede et egetræ på gårdspladsen.

I 1909 købte højskolelæreren Niels Rud Egholm grunden, og det gamle hus blev erstattet af et nyt på den nuværende adresse Høvej 36 – skråt over for Elev Kollegiet. Egetræet findes stadig, men står nu alene på markerne.

I 1939 købte Leonhardt og Ella Solveig Nielsen husmandsstedet, og Leonhardt begyndte som referent til blandt andet Århus Stiftstidende. Derfor kunne man ofte læse historier fra Elev i anonymiseret form i avisen. Parret var desuden gode venner med Erna og Svend Carlsen, som drev Elev Børnehjem på den modsatte side af vejen.

Foruden bygningerne på listen er også Elev Kirke bevaringsværdig. Derudover er området omkring Bygaden dækket af en bevarende lokalplan. Det betyder, at husene i området ikke må rives ned uden tilladelse fra Aarhus Kommune.

Hvis du vil vide mere om de bevaringsværdige bygninger i Lystrup, Elsted og Elev, kan du på www.lystrup-elsted-elev-lokalhistorie.dk finde tre historiske vandreruter med tilhørende kort og information om bygningerne og stederne. Du kan også hente materialet i fysisk form på Lystrup Bibliotek.