Det er utrygt og ubehageligt at komme hjem til et hus eller en lejlighed, der er blevet endevendt af indbrudstyve, som har fået fingre i ens private ting.

I Lystrup, Elsted og Elev har nogle veje været særlig ramt af indbrud i 2023. I alt har Østjyllands Politi registreret 37 indbrud i private hjem inden for postnummer 8520.

Birkebakken, Ellebæk Parkvej, Elleparken, Hyldehaven, Lystruplund og Rønnehaven i Lystrup har alle haft tre indbrud, der er blevet anmeldt til politiet. På Stokbrovej i Elev har der været to indbrud i årets løb.

Derudover har der været én anmeldelse om indbrud på en række veje i Lystrup. Hvilke kan du se i tabellen eller på kortet nedenfor.

Hvis der har været indbrud på ens vej, kan det være værd at overveje, om man kan gardere sig bedre i fremtiden, siger Anne Tiedemann, kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi.

- Hvis en vej har haft indbrud, er der større risiko for genbesøg. Når tyvene først har fundet et godt sted, er der risiko for, at de vender tilbage, siger hun.

I Lystrup har antallet af indbrud generelt været faldende de seneste år og var helt i bund i corona-året 2021, hvor mange af os var mere hjemme end normalt.

På det seneste er der dog sket en lille stigning i antallet af indbrud.

Det er svært at give en entydig forklaring på stigningen, lyder det fra Anne Tiedemann fra Østjyllands Politi. Men det er ikke så underligt, at de fleste indbrud i Lystrup og omegn er sket i august og oktober, hvor der anmeldt henholdsvis otte og syv indbrud, og hvor mange har været på sommer- og efterårsferie.

- Vi ser flere indbrud i sommerferien og på andre tidspunkter, hvor man er ude af hjemmet. Tyvene vil gerne undgå at møde beboere og naboer, så de bryder ofte ind, når de er sikre på at folk er væk, siger hun.

Derfor ligger juleferien også altid højt i indbrudsstatistikken, især fordi der samtidig er mørkt udenfor. Nedenfor får du de bedste råd fra Østjyllands Politi og Det Kriminalpræventive Råd til at gøre livet svært for indbrudstyvene.

Skal man nedlægge en mindre letbanestation, som få passagerer bruger, for at letbanen på Grenaa-strækningen bedre kan køre til tiden og undgå forsinkelser?

Det er hele humlen i sagen om Hovmarken Station, som lige nu er truet af lukning.

I slutningen af november kunne man læse i JP Aarhus, at Aarhus Letbane havde fået accept fra sine ejere og fra Trafikstyrelsen til at nedlægge Hovmarken Station i den østlige del af Lystrup.

Men beslutningen om at lukke stationen er ikke endeligt truffet endnu.

Aarhus Kommunes afdeling for Teknik og Miljø har et ønske om at nedlægge stoppestedet, og rådmand Nicolaj Bang (K) skriver i et svar på en såkaldt 10-dages forespørgsel, at forvaltningen "snarest" vil sende en indstilling til letbanens bestyrelse med ønsket om at lukke stationen.

Men byrådsmedlem for Danmarksdemokraterne Jakob Søgaard Clausen kæmper imod, og han vil først have sagen forbi byrådet, før stationens endelige skæbne kan afgøres.

Jakob Søgaard Clausen bor selv i den østlige del af Lystrup og er stærkt imod at sløjfe stoppestedet.

- Jeg synes, det er en forkert vej at gå at nedlægge Hovmarken Station i en tid, hvor vi taler om, at vi skal have flere over i den offentlige transport. Hvis man fjerner stationen, er man med til at afskærme dem, der bor i den østlige del af Lystrup fra at bruge stationen til at komme til og fra Aarhus, siger han.

Hos Teknik og Miljø og Aarhus Letbane er argumentet for at lukke Hovmarken Station, at det lige nu kniber gevaldigt med at overholde køreplanen på Grenaa-strækningen, efter der sidste år begyndte at køre tog hvert kvarter mellem Aarhus H og Hornslet.

Problemet opstår blandt andet, fordi strækningen er enkeltsporet, og letbanetog kun kan krydse hinanden på få lokaliteter, og derfor har små forsinkelser konsekvenser for hele netværket.

Ved at lukke Hovmarken Station, som er et såkaldt "trinbræt", kan der ifølge Aarhus Letbane hentes to minutter på hver afgang, fordi toget ikke længere skal stoppe for passagerer eller bremse ned, når det passerer stationen.

Dermed kan køreplanen overholdes, og mindre forsinkelser kan indhentes, hvilket gør systemet ”mere robust”, som forvaltningen skriver. Samtidig har Midttrafik i årets første tre måneder kun talt cirka 45 daglige påstigninger på Hovmarken Station.

- En lukning vil opleves som en serviceforringelse for brugerne af Hovmarken Station, som nu får op til 1,3 kilometer til nærmeste stop. Omvendt vil hurtigere rejsetid og markant forbedret rettidighed opleves som en serviceforbedring for alle passagerer på Grenåbanen og tillige de hidtidige brugere af Hovmarken Station, som i lighed med alle andre vil opleve en bedre rettidighed ved på- og afstigning på Lystrup Station, skriver forvaltningen.

Men Jakob Søgaard Clausen køber ikke argumentet om, at lukningen af Hovmarken Station kan være en gevinst for flertallet af letbanepassagererne, fordi letbanen bedre kan overholde køreplanen.

- Det er et argument, der er konstrueret til lejligheden. Køreplanerne er sammensat efter Aarhus Letbanes egen vurdering, så i stedet for at lukke en station, kunne man jo bare tilpasse køreplanen, så den ikke er for stram, og så den tager højde for, at letbanen nogle gange er plaget af forsinkelser.

- Ellers kunne man jo lukke alle letbanestationer og bare have én i hver ende. Så ville det være godt for dem, der bor tæt på endestationerne og knap så godt for dem, der skal bruge letbanen undervejs, siger han.

Men hvis man gerne vil have flere over i den offentlige transport, så betyder det vel meget, at letbanen kører ofte og kommer hurtigt frem? Hvis man kan forbedre det ved at lukke Hovmarken St., er det så ikke bedst for flertallet?

- Jeg tror, at det aller-væsentligste er, at den offentlige transport er tilgængelig. Dem, der bor i den østlige del af Lystrup, som nu skal ind til Lystrup St. for at tage letbanen, får jo også længere rejsetid. Jeg tror, at en del af dem vil vælge letbanen fra og tage bussen eller bilen i stedet for, siger Jakob Søgaard Clausen.

Når sagen efter planen kommer for byrådet i januar, vil Jakob Søgaard Clausen foreslå, at Hovmarken Station skal bevares, og at Aarhus Letbane skal pålægges at tilpasse køreplanen eller kigge på andre alternativer.

Han vil også have nærmere belyst, om der kan gives dispensation fra reglen om, at letbanetog af sikkerhedsmæssige årsager skal bremse ned, når de passerer en trinbræt-station - selv når der ikke er nogle passagerer, der skal af eller på.

Teknik og Miljø vurderer dog ikke, at der kan iværksættes sikkerhedstiltag, som kan imødegå, at toget ikke skal ned i fart, når det kører forbi Hovmarken Station.

Hvis det bliver besluttet at lukke Hovmarken Station, bliver stoppestedet senest nedlagt i midten af 2024.

Håndværkerne er stadig i fuld sving, når man træder ind i Lystrup Idrætscenter, men nede i springhallen er der stille. Hallen er klar med alt, der hører sig til. Stortrampolinerne er spændt, spejlsalen er fuldstændig blank, og springgravene er på plads.

Når branddøren er kommet i, kan gymnasterne komme i gang. Lauge Dehn, formand for Andelsforeningen Lystrup Idrætscenter tror og håber på, at det lykkes at åbne springhallen 2. januar.

- Vi havde nogle gymnaster til at hjælpe med at bære springgravene på plads. Det kræver 20 mennesker at bære sådan en. De var ellevilde, og de glædede sig helt vild til at komme i gang, siger han og fortsætter:

- Jeg synes faktisk, at springhallen og spejlsalen er blevet flottere, end jeg havde forventet. Det må jeg sige. Mit indtryk er også, at gymnasterne glæder sig meget til at tage den i brug.

Der da også meget, som gymnasterne kan benytte sig af. To store springgrave, to stortrampoliner og en lang trampolinbane.

Herudover er der en stor ny spejlsal at øve rytmisk gymnastik i, og der er en teleskop-skillevæg, man kan rulle ned midt i springsalen og dele salen i to, så man kan øve gymnastik og spring adskilt og uden at forstyrre hinanden. Hertil er der depotrum med rigeligt plads til gymnasternes redskaber.

- Det er topmoderne faciliteter, og jeg tror også, at de aller-allerbedste kommer til at bruge det. Men det er for alle Lystrups borgere det her, siger Lauge Dehn.

Egentlig skulle springhallen have stået klar 1. december. Men det blev en uge forsinket, fordi man skulle lydisolere en tilstødende væg.

- Det larmer simpelthen, når folk spiller squash, og vi har en squashbane lige ved siden af. Det måtte vi lige ordne, og derfor blev vi lidt forsinket.

En del af det nye idrætscenter bliver den café, som håndværkerne stadig er i gang med at lave. Den forventes at være klar i foråret. Caféen skal drives af en forpagter, og Lauge Dehn har en forhåbning til maden, forpagteren kommer til at servere.

- Jeg tænker, det skal være sund mad, fortæller han.

Caféen kommer hovedsageligt til at være i stueetagen, mens der også vil være nogle pladser ud til gelænderet på første sal ved caféområdet. På første sal vil der også være tre møderum, og så vil der være et styrketræningsrum.

- Vi havde egentlig planlagt med to møderum, men nogle gange så åbenbarer der sig nye idéer og muligheder, mens man er i gang. Det har ikke været noget helt vildt, vi har ændret undervejs, men det her er en af de ting, vi har gjort anderledes, fortæller Lauge Dehn.

Der kommer til at være plads til brede skuldre i styrkecenteret, som skal stå færdig sammen med caféen. 170 kvadratmeter fordelt på stue-etagen og første sal. Der vil være mulighed for omklædning og bad.

- Jeg tror, at mange forældre vil styrketræne, når de har afleveret deres børn til idræt. Så kan de gå derind, mens børnene spiller håndbold eller dyrker gymnastik og måske selv have et sundt fællesskab om det, siger Lauge Dehn.

Der vil være elevator mellem første og anden sal i caféen og træningscenteret.

Springsalen, caféen og styrketræningslokalerne har trukket overskrifterne på idrætscenter-byggeriet. Ved Hal 2 er man således ved at anlægge tre store opvarmningsrum. De forventes at være klar 20. januar.

Her kan idrætsfolkene gøre sig klar, før de går ud på halgulvet. På den måde behøver de ikke at bruge deres tid på halgulvet til at varme op.

- Rummene kommer til at betyde, at vi kan være mere effektive. Det frigiver mere haltid, når man kan varme op, inden man skal være i hallen. Det er simpelthen det, der er formålet, forklarer formanden for Andelsforeningen Lystrup Idrætscenter.

I forbindelse med de tre opvarmningsrum er et depotrum ved hallen også ved at tage form. Det kræver meget plads til redskaber, når der skal dyrkes forskellige sportsgrene. Heldigvis er depotrummet af en mere end rimelig størrelse.

- De får altså en "røvfuld", hvis de ikke kan finde plads til alle tingene herinde, griner Lauge Dehn.

Er det utrygt at cykle på din vej på grund af bilernes fart, eller ville du ønske, at hastigheden var lavere omkring dine børns skole?

Så er det måske nu, du skal sætte dig til tasterne og forfatte en venlig mail til kommunen.

Tidligere i år satte afdelingen for Teknik og Miljø gang i et nyt forsøg, hvor farten blev sat ned til 40 km/t på 15 bystrækninger rundt omkring i kommunen. Blandt andet på Bystævnet i Lystrup.

Nu går næste fase i gang, og du kan selv give forslag til, hvor det vil give mere tryghed og mindre trafikstøj, hvis hastigheden blev sat ned. Det skriver Teknik og Miljø i en pressemeddelelse.

- Vi vil gerne bruge forsøget til at give aarhusianerne flere trygge lokalområder. Det kan være, at lavere hastighed kan give en tryggere vej til skole, gøre det mere oplagt at tage cyklen til indkøb eller bare mindske støjen og forbedre det lokale bymiljø. Jeg håber, at mange vil byde ind og pege på, hvor vi kan gøre en forskel, så byerne bliver bedre for dem, der bor der, udtaler rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (K).

Tiltaget med fartdæmpning er en del af en treårig forsøgsordning, som Vejdirektoratet har sat i søen, og Aarhus er én af de 16 kommuner, som deltager.

Forsøget skal give flere erfaringer med værktøjer, der kan forbedre den generelle trafiksikkerhed, og vise, hvad det betyder for bymiljøer at sænke hastigheden, lyder det i pressemeddelelsen.

Indtil videre har indsatsen på de udvalgte strækninger bestået af færdselstavler med 40 km/t. Næste år kommer der også hastighedsmålere, som fortæller bilisterne, hvor hurtigt de kører, samt afmærkning af kørebanen.

Teknik og Miljø vil blandt andet analysere data fra hastighedsmålerne for at blive klogere på, hvad de forskellige indsatser betyder for adfærden.

- Vi ved, at der skal mere til at få bilister til at ændre deres vaner bag rattet, og tavlerne gør det ikke alene. Vores før- og eftermålinger viser, at færdselstavlerne i første fase af forsøget alene har skruet hastigheden ned med én til tre kilometer i timen, så vi kommer også til at tage andre værktøjer i brug, udtaler Lars Clausen, projektleder i Teknik og Miljø i pressemeddelelsen.

De nye områder forventes at blive udpeget i foråret 2024.

Hvor mange zoner eller strækninger, der bliver tale om, vil afhænge af den endelige økonomi. Projektet evalueres i slutningen af 2025.

Forslag til nye strækninger eller zoner kan sendes til mobilitet@mtm.aarhus.dk.

Her skal man vedhæfte et kort (gerne udklip af et digitalt kort), hvor den foreslåede zone eller strækning er tydeligt markeret.

Man behøver ikke at motivere forslaget yderligere, skriver kommunen i pressemeddelelsen.