Ny plan: Hede Enge skal måske slet ikke laves til en sø - de skal være en anden slags naturområde og forhindre oversvømmelser
Aarhus Kommune har i flere år arbejdet med idéen om at skabe en ny engsø på den anden side af Lystrupvej. Tanken er, at en ny engsø på Hede Enge kan fungere som et værn mod fremtidens ekstremregn ved at suge en masse regnvand til sig.
Men nu overvejer kommunen helt at droppe idéen om at lave en ny sø. I stedet er det tanken, at området skal bruges til græssende dyr, og måske skal heden genetableres som naturområde - samtidig med, at området kan bruges til regnvandsopsamling.
Læs, hvor projektet for Hede Enge står lige nu, og hvilke muligheder, der er i spil.
Det er meget dansk at brokke sig over vejret, og det er der god grund til. For når det regner, som det har gjort i perioder i år, så er det svært ikke at kommentere på det.
I oktober var der så meget vand i Egå Engsø, at cyklisterne nærmest havde brug for en cykelbåd for at komme frem ad Lystrupvej, og mens kommune og brandvæsen pumpede vand ud af Egåen kunne husejere i området hente sandsække.
Det er ikke første gang, at ekstremregnen har været et problem i Lystrup og Risskov. I 2012 var et skybrud skyld i, at folk i Falck fik 131 anmeldelser om vandskader fra folk i Lystrup.
Projektet ved Hede Enge skal sørge for, at Lystrupvej og andre veje i området ikke bliver fuldstændig oversvømmet, og at ejendomme ikke bliver smadret af vandskader.
Men hvordan skal den lige det?
Vi gennemgår nogle af de væsentligste spørgsmål til projektet ved Hede Enge.
Hvor er projektet lige nu?
Aarhus Kommune er lige nu ved at undersøge, hvilke forskellige former for vand, der er i området ved Hede Enge. Lars Eg Hoppe er biolog, og han er projektleder på Hede Enge-projektet.
Han understreger, at vand ikke bare er vand, når det kommer til Hede Enge:
- Vi er nødt til at finde ud af, hvad de forskellige vandkilder er i området, og hvordan de spiller sammen. Hvis ens hus er oversvømmet, er man måske ligeglad med, hvor vandet kommer fra, men hvis man vil sætte ind over for oversvømmelser, er det rigtig vigtigt at kende sammensætningen af vand, siger han og uddyber:
- Når grundvandet står højt, som det gør i området ved Hede Enge, og der kommer stormflod, så stiger grundvandet endnu mere, og det kan spille sammen og give oversvømmelse. Det hele hænger sammen. Specielt grundvandet påvirkes af både nedbør og havets vandstand.
Projektlederen forventer, at man har afklaret, hvad de forskellige vandkilder er, i løbet af i år. Derefter vil man være i stand til at udpege forskellige handlemuligheder.
Byrådet har indtil videre sat 22 millioner af til forundersøgelser af området sammen med to projekter ved Aarhus C og ved Frederiksbjerg.
Forvent ikke en ny sø
Vi har fået slået fast, at man ikke kan lave et katalog over forskellige handlemuligheder, før man ved, hvad de forskellige vandkilder i området er. Man kan imidlertid godt diskutere, om noget muligvis kan komme på tale.
Tidligere har LystrupLIV fortalt, at man havde overvejelser om at lave en ny engsø i området. Du kan læse om det her. Men det ser alligevel ikke ud til, at Egå Engsø får en søstersø ved Hede Enge.
- Det lader ikke til, at det bliver så nemt at lave en ny engsø, som der har været snak om tidligere. Hvis man vil have en volumen (plads til vand, red.), man kan bruge, når der er stormflod, og man allerede har hældt vand i og lavet en sø, så har man ligesom brugt volumen til det, fortæller biologen.
Der er desuden et andet, rigtig godt argument for, at man skal være varsom med at lave en sø.
- I en del af Hede Enge er der en nedlagt losseplads, hvorfra drænvandet ledes til rensningsanlæg. Hvis grundvandet skulle stige under den gamle losseplads, f.eks. ved anlæg af en engsø, kan der være risiko for at forureningen spredes, hvilket gerne skal undgås, forklarer Lars Eg Hoppe.
Du kan læse mere om områdets fortid her.
Ifølge biologen skal man ikke sammenligne projektet ved Hede Enge med Egå Engsø. Den har et andet formål med blandt andet at styrke biodiversitet, mener han.
- Man kunne forestille sig, at det i stedet bliver lidt af det samme som nu, hvor engene og de lavtliggende landbrugsarealer bliver oversvømmet, når vi ser den her ekstremregn, fortæller Lars Eg Hoppe og konkluderer:
- Det er ikke sikkert, at man behøver at gøre så meget, før det virker efter hensigten.
Ingen sø. Måske græssende dyr og genskabt hede?
Hvis området ikke får en ny sø, kan det dog stadig komme til at se lidt anderledes ud, end det gør nu. Ifølge Lars Eg Hoppe, kigger man også på, hvordan man kan udnytte området bedre.
- Der er bestemt et naturpotentiale. Vi vil kigge på, hvordan vi kan forbedre naturen på de kommunale arealer. Det er der, vi starter, siger han og pointerer, at de kommunale arealer mest befinder sig på det lavtliggende område ved Hede Enge.
Området ved Hede Enge har en fordel i at ligge så tæt på Egå Engsø, påpeger biologen. Folk søger allerede dertil, og derfor vil det være forventeligt, at mange vil få gavn af en forbedret natur i området.
Men det er ikke kun kommunalt ejet jord, der er ved Hede Enge. Der er også landbrugsjord, som er ejet af private lodsejere.
- Det kan være, de vil være med til at arbejde på at lave bedre naturkvalitet. Måske konvertere landbrugsjord til natur eller konvertere noget drift og måske lave større græsningsområder, som kan pleje naturen. Græssende dyr plejer naturen meget og er med til at sprede nogle af de blomsterplanter, som giver stor værdi fortæller projektlederen.
Han ser desuden potentiale i at få området til at blive mere tro mod sit navn.
- Navnet Hede Enge kommer jo af, at der har været hede med lyngplanter. Det er forsvundet. Det vil være interessant at se, om vi kan genskabe noget hede på den sandede jord. Der er en hede ude ved Skæring, hvor vi kunne hente nogle frø, siger Lars Eg Hoppe.
- De frø vil måske godt kunne overleve oversvømmelserne derude, men det vil nok være på de lidt højere arealer. På de lavere arealer kunne man for eksempel etablere vandhuller og sikre gennem græsning, at arealerne ikke får lov at gro til, tilføjer han.
- Bare vi kan være der
Aarhus Kommune vil spørge lodsejere i området, om de vil være med til at skabe bedre natur. Selvom Lars Eg Hoppe ikke har talt med mange lodsejere endnu, har de, han har talt med, været positive, siger han.
Alexia Trolle er en af de lodsejere, som han stadig mangler at tale med. Hun ejer Trollegård i Gl. Egå øst for Hede Enge. Hun synes, græssende dyr er en god idé.
- Jeg synes også, det ville være en god idé, hvis lodsejerne herude fik førsteret til at stille med dyr, som kan græsse på de kommunale arealer også.
Hun rider selv meget og har knap 20 heste opstaldet for andre ryttere på sin gård, og derfor er der en altoverskyggende ting, som er vigtig for hende i projektet om Hede Enge.
- Det vigtigste er, at vores færden ikke bliver begrænset. Det er et af de eneste steder, vi har mulighed for at ride på. Ved Egå Engsø er der allerede en strækning, som vi ikke må ride på, og det betyder, at vi skal krydse Lystrupvej, hvis vi rider der, siger hun og understreger:
- Vi er en håndfuld heste-ejendomme ned ad Egå Mosevej, og vi er mange, der vil være meget kede af, at mulighederne for at være i området som rytter bliver begrænset.
Når hun rider i området ved Hede Enge kan hun og hestene godt mærke, at der er meget vand i området.
- Det er ikke en dårlig idé, at man vil lave vandhuller dernede. Det ville være skønt. Også med nye stier i området, så længe det ikke går ud over vores muligheder for at færdes. Det er så skønt og velbesøgt et område, siger hun.
For at sørge for, at folk i området ikke ser sig sure på, at rytterne bruger Hede Enge, har Alexia Trolle allerede lavet en guide til, hvordan bruger området.
- Det er sådan noget med, at hvis hestene laver en hestepære, så skal den ind til siden, og hvis man passerer mennesker, så skal det være i skridt, så det er på en hensynsfuld måde.