For de fleste folk i Lystrup er de store mængder sne og isklumper på vejene et irritationsmoment, som gør det bøvlet og besværligt at komme rundt i bil eller på cykel.

Men for andre - og særligt ældre mennesker - kan det være decideret utrygt, når sneen ikke bliver ryddet ordentligt fra vejen og fortovet. Det har det været for 76-årige Ingerlise Jensen, som bor med sin 88-årige mand i et rækkehus på Revlingebakken i Lystrup.

Ingerlise Jensen er alvorligt syg og erklæret terminal, og når hun skal ud af sit hus, foregår det i kørestol.

Men det har været tæt på umuligt for hende at komme ud i de første mange dage efter snestormen, fordi boligforeningen Ringgården, som ejer og administrerer hendes rækkehus, ikke har ryddet sne fra fortovet eller gjort den lille villavej mere farbar for biler.

- Når der ikke er ryddet sne, kan bilerne ikke komme ned til os. Da hjemmehjælpen kom en af de første dage efter snestormen, sad hjemmehjælperen fast i sin bil i to timer, siger Ingerlise Jensen.

- Jeg er syg og har jævnligt brug for at komme afsted med ambulance og fuld udrykning til sygehuset. Så det er meget utrygt, når bilerne ikke kan komme frem, siger hun.

Ingerlise Jensen og hendes mand har været afhængige af, at deres datter, som bor i nærheden, er kommet på gåben med mad og har hjulpet dem med at gå ud med skraldespanden.

Naboerne i de andre rækkehuse er også ældre mennesker, som enten bruger rollator, eller som ikke har fysik til at rydde sne.

Efter der i de første dage efter snestormen ikke var blevet ryddet sne på fortovet, besluttede to pensionister på vejen – den ene svagtseende – selv at gribe en sneskovl og rydde fortovet.

- De to gamle pensionister har gået og ryddet, så vi kunne komme ud ad vores dør, men det hjælper jo ikke, for der blev ikke saltet. Vi har simpelthen været taget til fange i vores hus, siger Ingerlise Jensen.

- Jeg kan ikke forstå, at det skal være så svært for boligforeningen. Jeg har selv prøvet at bo i hus i Elsted på en privat vej, hvor jeg ligesom alle andre måtte skynde mig hjem og skrabe sne – ellers fik vi en bøde. Vi er flyttet herud for netop at slippe for at skovle sne, siger hun.

Hos boligforeningen Ringgården beklager direktør Martin Hersom Bien, at sneen ikke er blevet ryddet noget tidligere. Tirsdag eftermiddag, fem dage efter sneen faldt, havde boligforeningen en snerydder forbi på vejen for at feje sne væk.

- Med de store mængder sne, der er kommet, har vi simpelthen ikke kunnet følge med, og samtidig har vi været ramt af sygdom i det område. Så vi tog sneen på Revlingebakken så hurtigt som overhovedet muligt.

- Vi har været nødt til at ringe efter hjælp for at få en ekstern leverandør til at komme og hjælpe med noget af rydningen – blandt andet på Revlingebakken. Men alle ville jo have fat i dem i sidste uge, så der var ventetid. Vi kæmper alt, hvad vi kan i sådan en situation, siger Martin Hersom Bien.

For de ældre mennesker, der har brug for hjemmehjælp eller en ambulance, og som ikke selv kan gå ud og skovle sne, så er det meget utrygt, at der ikke bliver ryddet. Hvad vil du sige til dem?

- Det forstår jeg godt. Jeg er ikke så gammel endnu, at jeg sidder i deres situation, men jeg kan godt sætte mig ind i, hvordan de har det, især hvis de er alene.

- Men det er en ekstraordinær situation, og allerede onsdag og torsdag i sidste uge, da sneen begyndte at vælte ned, informerede vi vores beboere via mail og på ”Min Side” på vores hjemmeside om, at vi kæmpede alt, hvad vi kunne, siger han.

Snerydningen på vejen er boligforeningens ansvar, fordi Revlingebakken er en af de mange veje i Lystrup, som i juni 2022 blev omdannet fra kommunal vej til privat fællesvej.

Det betyder, at kommunen har overlagt ansvaret for blandt andet snerydning til beboerne på vejen. Det tæller boligforeningen samt de fire parcelhuse, som ligger på den anden side af Revlingebakken.

Der er ingen grundejerforening i området, og parcelhusejerne har ikke dannet et vejlaug, som kommunen opfordrer til, når en vej bliver omdannet til privat fællesvej.

Det skyldes blandt andet, at parcelhusejerne er stærkt utilfredse med, at de har fået overdraget ansvaret for vejen, fortæller en af villaejerne på Revlingebakken, som ikke ønsker sit navn frem.

Efter snestormen har parcelhusejerne selv sørget for at rydde deres fortov og haft en mand ude med en mindre snerydder til at fjerne det værste sne fra vejen – til dels også hos deres ældre genboer i rækkehusene.

Men de har ikke en klar aftale med boligforeningen om, hvem der gør hvad, når en situation med kraftigt snevejr opstår.

Det bekræfter Martin Hersom Bien, formand for Ringgården.

- Normalt ville man lave et vejlaug på vejen, men det er der ikke på nuværende tidspunkt. Hvis der kommer et vejlaug, vil vi selvfølgelig gå med i det, siger han.

Men I bliver jo nødt til at finde ud af, hvem der gør hvad i sådan nogle situationer her – kunne I ikke tage initiativ til det?

- Tjo, men det er jo ikke vores ansvar at stifte et vejlaug. Så længe der ikke er et vejlaug, så siger reglerne, at det er vores forpligtelse at rydde sne ud til midten af vejen, og det gør vi. Det har ikke kunnet lade sig gøre i de her dage, men når det begynder at tø, vil vi gøre det. Der er bestilt rydning af vejen, som vil blive foretaget i dag (torsdag, red.), siger han.

- Men det kan da godt være, at situationen her er med at til motivere, at der bliver lavet en mere klar aftale med parcelhusejerne, siger han.

Så hvis vi får et lignende snevejr om en måned, vil I sørge for at rydde jeres halvdel af vejen og fortovet?

- Ja, og vi vil gøre det så hurtigt, vi kan komme til det efter forholdene. Denne her gang har det bare været virkelig svært for os med så meget sne og frost over så lang tid, siger Martin Hersom Bien.

- Er noget gået galt i Teknik og Miljø? Har forvaltningen ikke en tilstrækkelig beredskabsplan? For det spiller åbenlyst ikke med snerydningen.

Sådan lyder kritikken fra to byrådsmedlemmer, Jesper Kjeldsen (S) og Gert Bjerregaard (V), der i et læserbrev i Århus Stiftstidende tirsdag gik i rette med den efter deres - og mange borgeres opfattelse - meget ringe snerydning. At sneen ikke er blevet fjernet hurtigt på veje, cykelstier og fortove efter snestormen har betydet, at store dele af kommunen er kommet til at ligge under et panser af is.

Gert Bjerregaard har modtaget et hav af henvendelser og klager fra borgere over manglende snerydning.

- Det kan vi simpelthen ikke være tjent med. For eksempel er der på mange veje kun ryddet i et eller halvandet spor, selv om der er to kørespor. Det betyder, at hele trafikken går meget langsommere. Man kan med fordel køre ud og skubbe sneen væk - i hvert fald der, hvor den ikke er kørt fast til is. Der er heller ingen undskyldninger for at buslommer og cykelstier ikke er ryddet, mener han.

Jesper Kjeldsen undrer sig også over, at Teknik og Miljø efter fem dage uden nyt nedbør ikke er længere med at fjerne sne og is.

- Nu ser vi ind i en periode med tø og frost igen, så det kan blive rigtigt glat og komme til at tage lang tid. Derfor savner jeg at se, man er mere proaktiv i Teknik og Miljø. Jeg kan sagtens forstå, at alt kan gå i stå under en snestorm, men når snestormen er overstået skal der handles. Og jeg forstår simpelthen ikke prioriteringerne. Vi er en cykelby, men cykelstierne er slet ikke ryddede ordentligt. Det betyder, at mange vælger bilen i stedet for cyklen, hvorefter trafikken stuver endnu mere sammen.

De to politikere vil nu bede den tekniske rådmand Nicolaj Bang og forvaltningen om at fremlægge en bedre plan.

"Nok smelter sneen igen, men vi ved jo godt, at vildt vejr bliver en større del af fremtiden. Hvad gør vi der? Hvordan er prioriteten?", skriver de to i læserbrevet.

De efterlyser en robust beredskabsplan fremover, hvor forvaltningen har tilstrækkelige med kontrakter med eksterne entreprenører, der kan hjælpe til. Og uanset om kassen er tom skal opgaven løses.

I har jo selv været med til i byrådet at stemme for besparelser også på snerydningen. Både i 2014 og senere. Så I har jo et medansvar for den ringe snerydning?

- Det er rigtigt, at budgetterne til vintertjenesten er skåret ned, fordi vi i mange år ikke har haft hårde vintre. Men det er jo ikke ensbetydende med, at man skal sidde på hænderne, og at der ikke skal ryddes sne, når det så kommer. Det er rådmandens ansvar at prioritere pengene. Og hvis budgettere overskrides, må han komme til byrådet, hvor vi alle har et medansvar for at sikre, at der er penge til det, siger Gert Bjerregaard.

Venstremanden tilføjer, at det er muligt, at snerydningen bliver noget dyrere i år.

- Men det er meget dyrere rent samfundsøkonomisk at lade være med at rydde sne, mener Bjerregaard.

Jesper Kjeldsen medgiver, at Socialdemokraterne har deltaget i alle budgetforlig, og derfor også har et medansvar for en række sparerunder.

- Men det er fortsat forvaltningen, der skal prioritere pengene. Og der er midler til snerydning. Så må forvaltningen jo samle til bunke i de år, hvor der ikke er sne. Og hvis man ikke kan overholde budgettet, må man gå til byrådet. For det her kan vi ikke leve med.

Jesper Kjeldsen og Gert Bjerregaard understreger, at det ikke er den enkelte medarbejder, der står for selve snerydningen, de skyder på.

"De har uden tvivl gjort alt det, de kunne for at skabe fremkommelighed. Men uanset hvordan man vender og drejer det, så er noget kikset i den helt store stil. Det skal der rettes op på."

- Og det skal være nu, og det haster, understreger Gert Bjerregaard.

Rådmanden for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (K), erkender, at sneen og nu isen skaber kaotiske tilstande.

- Det er en utilfredsstillende oplevelse. Det værste har været, at det tager så lang tid at komme frem og at busserne ikke har kunnet komme i gang. Det er noget, jeg kommer til at tage op med mine politiske kollegaer. Vi nødt til at have et beredskab, der kan håndtere det. Vi kan ikke have en infrastruktur, der går i stå det meste af en uge, siger Nikolaj Bang (K).

Har I prioriteret rigtigt?

- Vi har i dag et vinterregulativ fra 2018, som, jeg tror, tiden har overhalet. Cyklismen er blevet en transportform for mange, så derfor skal vi prioritere cykelstier og busvendepladser meget mere. Og vi skal have en drøftelse med Midttrafik om, om ikke man kan køre en halv busrute frem for at vente til hele strækningen er ryddet. Eller måske have nødruter på de store veje.

Du har udtalt, at der ikke er mandskab og materiel nok. Skal I så ikke have mere?

- Det er svært at argumentere for, at vi skal bruge flere millioner på situationer, der kan opstå hvert 10 år. Derfor er det også et udmærket forslag fra de to partier, at lave en beredskabsplan, hvor der indgår aftaler med flere private vognmænd om, at de kan træde til. Jeg er enig med de to i, at vi skal have en bedre plan fremover. Det er rettidig omhu.

Hvordan er det som konservativ rådmand, at der ikke har været rettidig omhu denne gang?

- Det er jeg ikke særligt glad for. Men jeg hører også mellem drillerierne fra mine politiske kolleger, at de er interesserede i at løse det. Så det er sikker på, vi kan sammen.

Konkret overvejer rådmanden om kommunen bør oprette en form for katastrofefond til ekstremt vejr, hvad enten det er oversvømmelser, sne eller noget andet. Hvordan den skal finansieres må drøftes ved budgetforhandlinger.

- Det kunne være en måde at spare penge op, så vi kan imødegå de mere ekstreme situationer.

Betyder det, at vi vil opleve en meget bedre snerydning næste gang?

- Vi vil helt klart være bedre forberedt næste gang. Min klare forventning er, at det bliver væsentligt bedre, siger rådmand Nicolaj Bang.

Hvis du skal lægge budget for din privatøkonomi i 2024, så kan det være en god idé at sætte en væsentlig større sum penge af til vand, varme og affaldsindsamling.

Det bliver nemlig dyrere at bo i Lystrup og omegn i år - ligesom det gør i resten af kommunen. Prisen på at få hentet affald stiger. Det samme gør fjernvarmen.

Og på byrådsmødet kort før jul vedtog Aarhus Byråd så også prisstigninger på vand.

Nærmere bestemt hæver det kommunalt ejede selskab Aarhus Vand A/S taksten for drikkevand med 1,09 kr. pr. 1.000 liter i 2024, mens den for spildevand hæves med 3,84 kroner pr. 1.000 liter. Det giver en samlet takststigning på 4,93 kroner inklusiv moms pr. 1.000 liter.

Det svarer til en stigning på 10,2 procent.

For en gennemsnitlig husstand med to en halv person vil takststigningen betyde en ekstraudgift på cirka 700 kroner per år, fordi man beregner ud fra et vandforbrug på 100 liter per person per døgn.

Med i de 700 kroner er indregnet en stigning af de faste bidrag for vand, der hæves fra 688 kroner til 813 kroner om året, og det faste bidrag for spildevand, der hæves fra 625 kroner til 750 kroner inklusiv moms.

Årsagen til prisstigningen er primært inflation.

Derudover er der kommet udgifter til statslige og kommunalt fastsatte miljømål i form af blandt andet undersøgelser for PFAS, kloakadskillelse og klimatilpasning, sløjfning af boringer, flytning af forsyningsledninger samt udvidelse af forsyningsområdet.

Foruden prisstigningerne på vand, skal du også have markant flere penge op ad lommen for at tænde radiatoren.

Lystrup Fjernvarme har varslet prisstigninger, så prisen per megawatt-time stiger fra 631 kroner inklusiv moms til 900 kr.

Det betyder, at beboere i et hus på 130 kvadratmeter skal betale knap 5.000 kroner ekstra i 2024, mens beboere i en lejlighed på 75 kvadratmeter skal forvente en stigning på godt 4.000 kroner.

- Vi skal ikke lægge skjul på, at uanset hvad så er det en stor stigning, der er tale om, sagde direktør i Lystrup Fjernvarme Poul Skou til LystrupLIV i oktober, da prisstigningerne blev meldt ud.

Årsagen er, at Kredsløb har hævet priserne markant på varme, blandt andet fordi den primære brændsel, træpiller, er blevet dyrere. Samtidig skyldes prisstigningen, at Lystrup Fjernvarme skal have dækket et forventet underskud for 2023 på cirka to millioner.

Endelig stiger prisen på at få tømt dine affaldsbeholdere også i år.

Bor du i en villa med tre affaldsbeholdere plus den til det farlige affald, skal du fra nu af hoste op med 3.860 kroner om året for at få dem tømt. Det er en stigning på 1.450 kroner sammenlignet med 2022 - før man indførte den tredje spand til affaldssortering.

For beboere i lejligheder stiger prisen fra 2022 til 2024 med 1.020 kroner om året - fra 1.510 kroner til 2.530 kroner i 2024.

- Det er en kombination af, at vi dels skal lave flere tømninger, hvilket i sig selv koster mere. Og samtidig er vi i en periode, hvor udgifterne til materialer, løn, brændstof og så videre samtidig også stiger, forklarede Lars Banke, der er chef for genbrug hos Kredsløb, til Århus Stiftstidende i september.

Finder man den store lommeregner frem, betyder det altså, at det samlet set kan blive cirka 7.150 kroner dyrere at få vand, varme og tømte affaldsspande i 2024 for en familie i Lystrup i et hus på 130 kvadratmeter.

På byrådsmødet kort før jul var der enighed om at hæve priserne, men Danmarksdemokraternes Jakob Søgaard Clausen - som selv stemte for - mente alligevel, at det var nogle voldsomme stigninger, som byrådet nu pålægger borgerne.

- Det er vigtigt at få reduceret omkostningerne, og det må vi tage op i budgetforhandlingerne, sagde han.

Forestil dig, at du er i et lille rum. Her har du været i et døgn. Du kan ikke uden videre gå ud af dit lille rum, og det eneste proviant er et par vandflasker.

Det var virkeligheden for nogle af de lastbilchauffører, som var fanget i deres førerhuse i Lystrup i sidste uge på grund af snevejret. I hvert fald indtil de fik hjælp af vognmand Christian Wilhelmsen, der bor i Lystrup og driver sin vognmandsforretning fra Lægårdsvej.

Den snarrådige Lystrup-borger skred til handling, da chaufførerne strandede i sneen. Han hentede mad og drikke til de sultne chauffører.

- Jeg er jo selv vognmand, og jeg har prøvet at være strandet 19 timer uden for Stockholm. Jeg havde to sodavand, og det var det eneste. Der var der også folk, der hjalp, siger han.

- Det er medmenneskelighed. Det er sådan, jeg er vokset op. Mine forældre har altid sagt, at man skal hjælpe folk, og de strandede chauffører var mega pressede, konstaterer Christian Wilhelmsen.

Onsdag i sidste uge, da sneen væltede ned, var han kørt ud for at arbejde på kontoret. Allerede der havde chaufførerne holdt længe på Sønderskovvej, og vognmanden drønede hen til Netto og i Q8 for at hente nogle sandwich til dem.

Torsdag var chaufførerne stadig strandet, og Christian Wilhelmsen susede hen til SuperBrugsen for at købe ind til dem. Det blev til poser med frugt, sandwich og noget at drikke. De overskydende poser uddelte han ved lastbilparkeringen i Skejby.

Samlet kostede det ham cirka 1000 kroner, selv om han fik rabat både hos SuperBrugsen og Q8.

- Det går nok. Det er ligegyldigt. Så bruger vi lidt af vores private penge til det. Børnene har fået så meget legetøj hen over julen, at de nok kan overleve at vente lidt, før de får igen, siger Christian Wilhelmsen.

Hos både Q8 og SuperBrugsen var man glade for at hjælpe til med lidt rabat.

- Vi skal hjælpe til. Vi er også selv afhængige af, at chauffører kan komme frem med varer, og der er ingen, som fortjener at være strandet i mere end et døgn, siger Julius Nielsen, salgsassistent hos Q8 i Lystrup.

- Jeg synes jo, vi skal hjælpe, når vi kan. Når der kommer en og vil betale af egen lomme på den måde, så bakker vi op om det og giver lidt rabat. Det gør vi også en anden gang, hvis det sker igen, siger Jens Vestergaard, salgsleder i SuperBrugsen.

Christian Wilhelmsen er selv vognmand med firmaet 3xWilhelmsen Transport. Han udskød alle sine aftalte transportaftaler med en uge på grund af sneen. Han ville ikke risikere at sidde fast.

- Så får vi lidt travl, men det er også helt okay. Januar plejer at være lidt mere stille og roligt, så det skal vi nok klare, siger vognmanden.

Havde snevejret ramt i december, havde det været en anden snak.

- Der er vi fuldstændig lagt ned. Heldigvis er det mere roligt her i januar, og det giver lidt bedre tid til at lave noget af det kontorarbejde, der skal laves, siger han.