Der er næppe noget, der kan teste bilisters tålmodighed så meget som at være fanget i en laaaaangsom bilkø midt i morgentrafikken, hvor fødderne konstant skifter mellem speeder og bremser: Kør lidt, STOP. Kør lidt, STOP.
Ikke desto mindre er mange beboere i Lystrup og omegn i kontakt med den følelse på daglig basis – og når trafikken i forvejen er presset, kan det se lidt sort ud med udsigten til at få tusindvis af nye naboer.
Men naboerne kommer, for om lidt begynder udbygningen af den næste store etape af Nye. Nærmere bestemt bydelen Løvholmen, hvor der skal bygges op mod 1.500 boliger.
Lokalplanforslaget for området var i byrådet i sidste uge. Men spørger man de lokale, er det som om, at kommunen og Tækker Group har glemt at tænke på infrastrukturen i området, før de bygger.
Inden længe skal lastbiler med enorme mængder byggemateriale køre på de små landeveje, og når boligerne står færdige, kommer indbyggerne til at øge trængslen på vejnettet endnu mere.
I høringssvarene til lokalplanen udtrykker mange især bekymringer for presset på Elstedvej, Larsmindevej, Lystrupvej, Koldkilde og Petersmindevej. Dertil kommer en generel undren over, hvorfor man ikke allerede nu er gået i gang med at geare infrastrukturen bedre.
Det har forvaltningen i Teknik og Miljø nu haft mulighed for at svare på i forbindelse med byrådsmødet i onsdags. Hvordan den forestiller sig, at trafikken skal håndteres, kan du læse meget mere om nedenfor.
Først dribler vi videre til fodboldklubhuset i Lystrup IF, hvor min gode kollega Stig Atzen i sidste uge fik en snak om de gode gamle dage i klubben med Rasmus Bertelsen fra Lystrup.
Rasmus Bertelsen har skabt sig en stor fodboldkarriere som cheftræner for Randers FC, og de første skridt mod den livsbane blev lagt, da han som fireårig startede til fodbold i Lystrup IF.
Senere blev han træner for ungdomsholdene i Lystrup, og en overgang levede han nærmest i klubben, fortæller han. I dag har han stadig masser af lærdom fra Lystrup IF med, når han træner spillere i den bedste liga i Danmark.
Til sidst skal vi forbi beboerhuset på Elsted Skolevej, hvor du ikke må blive forvirret, hvis du en tilfældig mandag aften ser en samling mænd i smoking, som betegner hinanden som brødre.
Logen Jotar er nemlig rykket ind i beboerhuset, hvor de selverklærede brødre gennemfører hemmelige ritualer og samles for at leve op til det altoverskyggende formål: At stræbe efter fred og harmoni og fremme broderskabets ånd.
Vi har taget en snak med logens leder, Ædel Ærk Kim Petersen, om hvad i alverden de laver i beboerhuset, og hvorfor det hele skal være så hemmeligt.
God læselyst.
Har du et spørgsmål eller en undren, som du gerne vil have LystrupLIV til at undersøge?
Så kan du sende det til os via spørgeboksen på lystrupliv.dk/spoerg-os.
Er det noget, du kunne finde på at diskutere med naboen over hækken? Så kunne det meget vel blive til en interessant historie i nyhedsbrevet.
Vi glæder os til at høre fra dig, og vi belønner månedens bedste spørgsmål med en kaffekop! ☕
Allerede i dag er der et stort trafikpres på de lokale veje omkring Nye og ikke mindst ved motorvejsrundkørslen.
Det pres frygter mange vil blive voldsommere, når Nye vokser. Det fremgår af de mange høringssvar, som lokale har indgivet i forbindelse med lokalplanen for den næste etape af Nye, Løvholmen, som snart skal bygges.
Forvaltningen i Teknik og Miljø har nu givet deres svar på bekymringerne omkring trafikken og oplyser blandt andet, at en del af Elstedvej skal nedlægges, og at Larsmindevej skal udvides.
Det er som om, at Aarhus Kommune tager tingene i den forkerte rækkefølge. Først begynder man at opføre en ny by, og bagefter begynder man at tænke på trafikken.
Nogenlunde sådan kan man opsummere frustrationerne blandt mange lokale i Elev, Lystrup og Nye, når det kommer til trafikhåndteringen i forbindelse med udbygningen af Nye – og aktuelt udbygningen af bydelen Løvholmen, som er den næste store etape, der skal bygges mellem Ringen og den kommende skole.
Lokalplanen for området har været igennem en offentlig høring, hvor trafikken var det altoverskyggende emne i de 30 høringssvar, der blev indsendt.
Bekymrede borgere skrev, at den trafikale infrastruktur slet ikke er gearet til udbygningen af etape to, der skal rumme op mod 1.500 boliger, og at der mangler at komme løsninger på bordet.
Nu har forvaltningen i Teknik og Miljø svaret på en del af bekymringerne - særligt i forhold til Koldkilde/Elevvej, Petersmindevej, Lystrupvej, Elstedvej og Larsmindevej.
Det sker i anledning af, at lokalplanen for etape to af Nye blev behandlet i byrådet den 17. januar. Her sendte byrådspolitikerne lokalplanen videre til Teknisk Udvalg – blandt andet for at få afklaret flere spørgsmål omkring trafikken. Lokalplanen er altså ikke endelig vedtaget endnu.
Her er, hvad forvaltningen skriver som svar til høringssvarene i et notat:
Koldkilde og Elevvej, som løber vest for Elev og den nye bydel i Nye, er nævnt i flere høringssvar. Flere borgere argumenterer for, at der skal etableres en vej mellem Ringen og Koldkilde med en tilhørende cykelsti, inden der bygges mere i området.
Svar fra forvaltningen:
Teknik og Miljø oplyser i et notat, at den mulige vejforbindelse mellem Koldkilde og Ringen i fremtiden skal skabe forbindelse til de enkelte bydele i Nye.
- Formålet med vejen er dels at sikre vejforbindelse mellem Nye og den vestlige del af Elev, så Nye ikke kun er forbundet til Elev via Høvej i øst, og dels at aflaste Elevvej gennem Lisbjerg Skov. Det er beregnet, at der ved fuld udbygning af Nye vil køre 2.500-3.000 biler i døgnet på Koldkilde og den nye vejforbindelse til Ringen. Samtidig beregnes trafikbelastningen gennem Lisbjerg Skov halveret.
- Vejforbindelsen er lige nu på skitseniveau, og den præcise placering og udformning af forbindelsen vil ske i den senere planlægning, formodentlig i forbindelse med etape 3. Vejforbindelsen indgår heller ikke i form af arealreservation eller lignende, men adgangen til Ringen er sikret i lokalplanen for Løvholmen, etape to af Nye, lyder det.
På byrådsmødet den 17. januar udtrykte Danmarksdemokraternes Jakob Søgaard Clausen, at han mener, at forbindelsen mellem Ringen og Koldkilde/Elevvej burde blive etableret allerede nu.
- Vi synes også, at de andre adgangsveje bør etableres til og fra Nye, før vi laver yderligere udbygning, så vi tager nogle af de store indfaldsveje, der er lagt op til i helhedsplanen, men som først er planlagt til at komme om rigtig mange år, og får dem etableret, før vi giver tilladelse til yderligere byudvikling i Nye, sagde han.
Om det sker, ved vi først, når lokalplanen vedtages endeligt i byrådet.
Trængselsproblemerne omkring Nye mærkes også allerede nu på Petersmindevej, der ligger som den sydligste forbindelsesvej mellem Nye og Lystrup. Det gør flere borgere opmærksom på i høringssvarene:
- Nye har skabt flere hundrede bilister på Petersmindevej. Med den nye lokalplan vil der komme endnu flere, og det kan vejen ikke klare, skriver en privatperson, Dalia Mahmoud.
En anden borger, Ziad Taha, mener heller ikke, at vejen kan klare flere biler. Trafiksituationen er farlig nok, som den er.
- Nye har fået mange nye beboere, og de bruger alle sammen Petersmindevej, hvor 98 procent af alle bilister ikke kender forskellen mellem landevej og byvej og kommer kørende med mindst 80 km/t, skriver beboeren og foreslår vejbump og hastighedssænkning som foranstaltninger.
Svar fra forvaltningen:
- I forhold til trafiksikkerhed og hastighedsdæmpning på Petersmindevej, så er det noget, fællesrådet også har bragt på banen ved forvaltningens seneste møde. Forvaltningen er indforstået med, at der i forbindelse med samarbejdet med fællesrådet, skal ses nærmere på disse udfordringer og se hvilke projektmuligheder, der er for at imødekomme udfordringerne. Herefter vil det skulle med i den løbende prioritering til Anlægsprogrammet.
Flere borgere peger på, at Elstedvej skal udvides, hvis trafikken skal kunne håndteres.
- Der bør hurtigst muligt igangsættes en udvidelse af Elstedvej, da den ikke er gearet til en øget trafikmængde, særlig slemt er det for de bløde trafikanter, lyder det i et af høringssvarene.
Teknik og Miljø forholder sig i notatet til den del af Elstedvej, der går mellem Elev og Larsmindevej igennem området, hvor de kommende etaper af Nye skal bygges.
Svar fra forvaltningen:
- Den funktion, som Elstedvej og Larsmindevej har i dag, som forbindelsesvej mellem Lystrup og Lisbjerg, forventes at forsvinde i takt med, at Nye vokser. Elstedvej forløber syd for denne lokalplan og midt igennem det areal, der er udlagt til ny by, Nye. I takt med udvikling og udbygning af hele Nye vil den eksisterende Elstedvej (gennem Nye) blive nedlagt. Det betyder, at hvis man ikke ønsker at benytte ringforbindelsen i Nye med bil, må man køre via Djurslandsmotorvejen. Dette fremgår også af den vedtagne helhedsplan 2.0 for Nye.
Flere er optaget af trafikforholdende på Larsmindevej, som forbinder Elev og Lisbjerg, og som betegnes som for smal.
En borger efterlyser, at der stilles konkrete krav til udbygning af vejen, så der er plads til to spor adskilt af en vognbanelinje, samt at der etableres en dedikeret cykelsti hele vejen fra Nye via Larsmindevej og ud til Elevvej.
Teknik og Miljø erkender, at forbindelserne mellem Elev/Nye og Lisbjerg ikke er gearet til den øgede trafik. Derfor skal Larsmindevej udvides.
Svar fra forvaltningen:
- I forbindelse med udarbejdelsen af helhedsplanerne for Nye, har der været et stort fokus på at sikre, at der kan etableres gode forbindelser mellem de eksisterende bysamfund og Nye. Samtidig har det været Teknik og Miljøs vurdering, at det kun er et begrænset antal af de eksisterende veje, der vil være i stand til at kunne betjene den fremtidige trafik.
- I forbindelse med udbygning af etape to, vurderer Teknik og Miljø, at de nuværende forbindelser mellem Nye og Lisbjerg ikke kan håndtere den forøgede trafik, som realiseringen af etape 2 vil medføre. Som en løsning på kort og mellemlang sigt har bygherre (Tækker Group, red.), i forbindelse med lokalplanlægningen af etape to, tilbudt en udbygningsaftale om udbygning af Larsmindevej, så vejen bliver i stand til at afvikle den forventede trafik mellem Lisbjerg og Nye, samtidig med at der etableres gode stiforbindelser mellem de to byområder. Det er i denne sammenhæng tale om den trafik som etape ét og to tilsammen udløser.
Byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen (DD) efterspurgte på byrådsmødet 17. januar en uddybning af, hvad en udbygning af Larsmindevej konkret indebærer, når lokalplansagen skal behandles i Teknisk Udvalg.
Flere høringssvar gør også opmærksom på, at der mangler bedre cykelstier i hele området omkring Nye og Elev. Et større netværk af cykelstier skal prioriteres hurtigere, så man på sikker og bekymringsfri vis kan cykle i stedet for at tage bilen.
Der efterlyses blandt andet en cykelsti fra Lystrup til Lisbjerg (langs letbanen) samt stier fra letbane til den kommende skole.
Svar fra forvaltningen:
- Teknik og Miljø er enig i, at for at cyklen skal blive et endnu større alternativ til bilen, så er der behov for forbedrede cykelforbindelser. Internt i Nye vil der blive etableret en lang række cykelstier. Der vil være stier langs Ringen rundt i Nye, men der vil også være stier i eget trace, herunder en ringforbindelse rundt i Nye som krydser Ringen ude af niveau. Derudover er der behov for at se på forbindelserne fra Nye til de omkringliggende samfund og eksisterende stier. Dette er blandt andet sket i forbindelse med udbygningsaftale med Tækker Group om en cykelsti langs letbanen til Lisbjerg, der er offentliggjort sideløbende med lokalplanforslaget.
På byrådsmødet 17. januar efterspurgte SF's Liv Gro Jensen tydeligere svar på, hvilke muligheder der er for at mindske, at bilen bliver førstevalg i Nye.
- Det fremgår jo tydeligt, at det ikke er intentionen i Nye, og vi er nysgerrige på, om vi gør nok i kommunen for at understøtte det, eller om vi har flere muligheder for det. Jeg vil også gerne have gennemgået, hvordan rytmen er imellem udbygningen af byen og etableringen af stier og cykestier osv.
I forbindelse med den kommende udvalgsbehandling efterlyste Venstres Gert Bjerregaard også en status på den nye cykelsti fra Elev til Lisbjerg igennem skoven, som er vedtaget i byrådet.
- I forbindelse med den planlagte udvidelse af Nye mangler der en tydelig plan for afvikling af det øgede pres på den i forvejen tungt belastede rundkørsel ud af Lystrup. Der er urimelige trafikale forhold i forbindelse med myldretidstrafik.
Sådan skriver en borger i høringssvarene, og flere udtrykker deres bekymring for presset på Lystrupvej og fordelerringen, som i forvejen er proppet og stærkt belastet i myldretiden.
Svar fra forvaltningen:
- Teknik og Miljø indgår i et samarbejde med Vejdirektoratet i forbindelse med deres igangværende trængselsanalyse af rundkørslen ved Djurslandsmotorvejen. Rundkørslen er i dag belastet af forskellige udfordringer: Blandt andet er afkørslerne etableret meget tæt, og to tredjedele af trafikken i rundkørslen er trafik mellem Lystrup og Aarhus, hvor biler skal på tværs af rundkørslen. Derudover er det vanskeligt at få bilisterne til at anvende det inderste spor i en to-sporet rundkørsel.
- Vejdirektoratet er pt. i gang med at undersøge muligheden for at optimere brugen af det inderste spor, og herved forøge kapaciteten i rundkørslen. Desuden vurderes muligheden for en udvidelse af ramperne til/fra motorvejen. Derudover ser de nærmere på den store optimale løsning med en større ombygning.
Det har LystrupLIV tidligere skrevet om her.
En enkelt borger udtrykker bekymring for, at Engelstoft i Elev vil blive belastet af trafik i form af forældre, der vil sætte deres børn af på vejen i forbindelse med arrangementer på den kommende skole og boldbanerne, som skal etableres umiddelbart syd for Engelstoft.
Svar fra forvaltningen:
- I forhold til bemærkninger om, at Engelstoft kan blive mulig parkeringsplads eller lignende for skolen, er det meget svært at vurdere på nuværende tidspunkt. Med skolens adgangsforhold og interne indretning er det forhåbningen, at så mange som muligt kommer til skolen til fods, via cykel eller lignende.
- I forhold til arrangementer på boldbaner og skolen vil adgangen være fra Ringen, hvorfor det må forventes, at bilister kommer herfra. Skulle der ikke være tilstrækkelig kapacitet på skolens område, må det forventes at være boligområderne i Nye, der vil blive belastet og ikke boligområderne i Elev.
Rasmus Bertelsen fra Lystrup er cheftræner i superligaklubben Randers FC.
I dette interview mindes han sin tid i barndomsklubben Lystrup IF, hvor han startede til fodbold som fireårig og senere blev træner.
At han er blevet træner er ikke nødvendigvis Lystrup IF's fortjeneste, fortæller han.
- Jeg har altid gerne villet bestemme og tage ansvar, og derfor er det måske naturligt for mig at være i rollen som træner. Det er noget, jeg er født med, tror jeg. Men jeg har lært i Lystrup IF, at fællesskabet er en meget vigtig del af sporten, siger han og slår fast:
- Det bruger jeg også i Randers FC den dag i dag.
Der er fyldt med minder i Lystrup IFs klubhus på Indelukket 20. Selvom Rasmus Bertelsen fra Lystrup egentlig har haft sit fodboldmæssige opdrag i det gamle idrætsanlæg, er han som ganske ung at se på flere af fotorammerne i det nye klubhus.
Rasmus Bertelsen begyndte at spille fodbold i Lystrup IF som fireårig, og det var i den lokale fodboldklub, at grundstenene blev lagt for, at Lystrup-borgerens trænerkarriere har nået den øverste hylde i landet.
- Lystrup IF betyder meget for mig. Mit fodboldhjem er godt nok på det gamle anlæg, men klubben betyder meget for mig, siger han.
At han er blevet træner er ikke nødvendigvis barndomsklubbens fortjeneste. Men han har stadig lærdom fra Lystrup IF med, når han træner spillere i den bedste liga i Danmark.
- Jeg har altid gerne villet bestemme og tage ansvar, og derfor er det måske naturligt for mig at være i rollen som træner. Det er noget, jeg er født med, tror jeg. Men jeg har lært i Lystrup IF, at fællesskabet er en meget vigtig del af sporten, siger han og slår fast:
- Det bruger jeg også i Randers FC den dag i dag.
Ifølge Rasmus Bertelsen var der i Lystrup IF en rigtig god klubkultur som indebar, at de ældre spillere, som var oppe i teenageårene, hjalp til ved de yngre spilleres træninger. Han så op til dem.
- Jeg så op til de ældre drenge. De var seje, syntes jeg. Derfor ville jeg også selv gerne hjælpe til, da jeg blev lidt ældre, fortæller han.
Hjælperrollen blev sidenhen skiftet ud med rollen som træner for U13-drengene.
- Det var en periode, hvor jeg kom hjem fra lærerstudiet, og så gik min eftermiddag og aften med fodbolden. Jeg trænede først U13-drengene fra 17-19. Så spiste jeg lidt, og så trænede jeg selv til klokken 21 eller noget i den stil, fortæller superligatræneren og konkluderer:
- Jeg levede nærmest i klubben.
Menneskerne, som Rasmus Bertelsen har mødt i sin tid i Lystrup IF, er en af hovedårsagerne til, at han levede i klubben.
- Det var jo, fordi det var en måde at være sammen med mine kammerater på. De var også trænere og trænede også selv i klubben, og på den måde var vi sammen fra eftermiddag til aften, forklarer Rasmus Bertelsen.
- Det og så min lidenskab for sporten. Jeg kommer fra en fodboldgal familie, og jeg tror aldrig, at min passion for sporten i sig selv forsvinder, uddyber han.
Vennerne fra Lystrup IF er stadig nogle af de allertætteste kammerater, som Rasmus Bertelsen har.
- Der er selvfølgelig kommet venner til hen ad vejen, men det er stadig en meget stor del af min inderkreds, der kommer fra dengang. Det er der ingen tvivl om, understreger han.
Han mødes stadigvæk med nogle af sine gamle venner fra Lystrup IF i en tipsklub, hvor de samles om at satse på fodboldresultater.
- Det er jo et meget vidt spænd. Der er alt fra pædagoger til direktører, og når vi mødes, så går der lige det første stykke tid med at snakke om, hvordan hinanden har det, før vi sidder og fortæller røverhistorier, siger Rasmus Bertelsen.
Trænerkarrieren tog pludselig fart, da Rasmus Bertelsen først trænede en rigtig god generation juniorspillere i Lystrup og siden begyndte at træne Skovbakken.
Hos Skovbakken blev han rådet af Anders Gerber, som havde trænet Rasmus Bertelsen som spiller i Lystrup IF, til at tage UEFA's A-licens gennem DBU. Licensen er en uddannelse i at træne fodbold på højeste niveau og forudsætter, at man allerede har taget C- og B-uddannelserne.
Det gjorde han. Og så begyndte de større adresser at melde sig på banen. Han blev ansat som træner i Vejle Boldklub. Mens karrieren var ved at tage fart, ville de fleste måske holde op med at træne barndomsklubben.
Ikke Rasmus Bertelsen. Han holdt fast, selvom han tilmed havde fået job som skolelærer i Randers:
- Jeg kørte i en dødstrekant mellem mit lærerarbejde i Randers, mit trænerjob Vejle og så til Lystrup. Det ville heller ikke være holdbart i længden at gøre det. Det var hardcore.
Selv om det var mange timer i bil, så kunne han ikke slippe barndomsklubben.
- Det var jo en måde at være sammen med mine kammerater på, og det kunne jeg ikke helt undvære. Så når jeg havde været på arbejde i Randers og på arbejde i Vejle, kørte jeg hjem for at være i Lystrup IF. Det var lidt presset, griner han.
Sidenhen fik Randers FC øje på, at der var en dygtig træner, der arbejdede som lærer i Randers.
Klubben tilbød en ordning, hvor det var muligt for Rasmus Bertelsen både at arbejde som lærer i Randers og som træner hos byens fodboldhold, indtil han blev fuldtidstræner og siden cheftræner i klubben.
Cheftræneren har to børn, og hans otteårige søn spiller i Lystrup IF. Når man er fodboldgal, som Rasmus Bertelsen må siges at være, kan det nogle gange være svært at overlade det taktiske oplæg til holdets træner, men det har han ikke svært ved.
- Jeg har det mere end fint med at stå på sidelinjen og være fodboldfar i stedet for fodboldtræner, smiler han.
Selv om trænerkarrieren har skudt raketfart, har han aldrig haft kig på andre bopæle end Lystrup, som han har boet i, siden han var halvandet år gammel.
- Jeg er nok lidt af en tryghedsnarkoman. Flere af mine venner har været inde at vende i midtbyen, men det har aldrig trukket i mig for at komme væk fra Lystrup. Det er forstadsidyl på godt og ondt her, og det trives jeg i, fortæller Rasmus Bertelsen.
Logen Jotar er flyttet ind i Elsted-Lystrup Beboerhus. Her mødes 40 mænd i smoking hver anden mandag til logemøde.
Kvinder er ikke velkomne, og logemedlemmerne betegner sig selv som brødre.
- Vi har jo alle sammen behov for at have en fortrolighed med nogen. Specielt mænd. Mænd er jo nogle underlige størrelser på det følelsesmæssige plan. Hvis man er ked af noget, farer man ikke hen og siger det til nogen. Det kan man godt hos os. Hvis man siger ”mellem dig og mig”, så bliver det os to imellem, siger logens leder, Ædel Ærk Kim Petersen.
I artiklen fortæller han indgående om, hvad det vil sige at være i en loge.
- I logen Jotar mødes vi i Elsted-Lystrup Beboerhus hver anden mandag. Først er der embedsmænd, som varetager det, der skal gøres i "det allerhelligste" i logelokalet. Her gennemfører vi de ritualer, som vi har på mødet. Ritualerne kan skifte, alt efter om det er et almindeligt logemøde, festloge eller højtidsloge, hvor der for eksempel er nogle, der skal hædres.
- Til en almindelig logeaften har man sort jakkesæt eller smoking på. Når der er fest, har dem, der er højest i graderne, kjole og hvidt på. Og hvorfor nu det? Fordi så er man ens. Så er man brødre. Så er der ingen, der stikker ud, og så kan man koncentrere sig om at være menneske, og ikke om ens tøj er fra Hugo Boss eller fra genbrugen.
- Når vi er færdige med mødet, går vi ud i Efterlogen. Her spiser vi et måltid med hinanden. Til forret får vi sild og makrel i tomat, efterfulgt af en varm ret og en dessert. Vi synger nationalmelodien, og så er der typisk en bror, der har valgt en sang. Det kan være af Brorson eller Ingemann, men det kan også være af Kim Larsen. Så længe sangen har et lødigt indhold.
- Derefter er der måske en, der rejser sig op og fortæller om en oplevelse, som vedkommende har haft. Ellers sidder man bare og taler med hinanden. Til sidst får vi kaffe og synger en afslutningssang, og så går vi hjem. Det lyder måske voldsomt kedeligt, men det er fordi, at der er noget af det, som jeg ikke kan fortælle dig. Hvis man kommer ind og fornemmer stemningen, vil man sige, at der er varme og glæde.
- Vi er 40 medlemmer i logen. Den ældste bror er 87, og den yngste er 27, og der er buschauffører, direktører, tømrer, malere – you name it. Der er også en far og en søn, men i logen er de brødre.
- Vi har i mange år haft lokaler i Brabrand, men da bygningen skulle sælges, blev vi opmærksomme på beboerhuset i den gamle Elsted Skole, hvor Zenith-logen også længe har holdt til. Jeg kunne egentlig godt tænke mig et pompøst logelokale med store hvælvinger og buer, men jeg tænkte: ”Hvad gør, at man har en god loge?” Det er jo i bund og grund brødrene. Så den 22. januar havde vi vores første logemøde, hvor Ordensledelsen for Den Danske Druideorden kom og indviede de nye lokaler.
- Logen Jotar er en grundloge under Den Danske Druideorden.
- Druideorden blev grundlagt i London i 1781 af den engelske gentleman Henry Hurle.
- På London-pubben ”The Kings Arms” i Poland Street stiftede han en selskabelig forening, hvor man kunne samles i fred for datidens evindelige politiske og religiøse stridigheder.
- Ordenen spredtes først til de engelsktalende lande, men kom til Danmark i 1921.
Grundlæggeren Henry Hurle valgte, at hans selskabelige forening skulle styres af en præsident, som blev kaldt Ærke Druide
- ”Lad vort hovedformål blive at oplyse sindet, fremme harmoni, opmuntre til afholdenhed, energi og dyd", sagde han.
Kilde: Den Danske Druideorden
- I logen har vi et gradsystem, som består af syv grader. De første tre er grundloge-grader, de mellemste er storeloge-grader, og den sidste er riddergraden. Man starter som førstegradsbror. Der er ikke nogen, der stræber efter at få højere grader - de kommer, når de kommer. Men man bestræber sig på at blive et bedre menneske. I de første grader skal man deltage i et vist antal logemøder og deltage i læring, som handler om, hvorfor vi er, som vi er, og gør, som vi gør, i de enkelte grader.
- Når man skal højere op i alle grader, skal man indstilles til det. Jeg er sjettegradsbror. Jeg har funktionen af at være valgt til Ædel Ærk, hvilket betyder, at jeg er valgt til at være logeleder.
- Når man skal optages i logen som førstegradsbror, er der et ritual, som der jo også er i de højere grader, men dem vil jeg ikke sige så meget om. Så kan man selvfølgelig spørge: "Hvorfor skal det hele være så hemmeligt?". Men der er ikke nogen spænding ved at blive optaget eller komme i højere grader, hvis alle ritualerne er kendt på forhånd. Man gider heller ikke at læse en krimi, hvis der er en, der har fortalt dig, hvem morderen er.
- Jeg er 61 år, og min egen rejse begyndte, da jeg for 11 år siden modtog en skrivelse fra logen med informationsmateriale, og så kom jeg til et informationsmøde. Min første tanke var, at det var nogle højst besynderlige mennesker. Jeg sad i Efterlogen og så på mændene i smoking og sort jakkesæt. Men jeg kunne mærke, at det var sådan en varme og en humor brødrene imellem. Det emmede af ordentlighed og respekt for hinanden. I dag har vi meget en ”hej”-mentalitet, hvor man kommer ind i et rum og siger ”hej”. Men i logen kigger man på hinanden, giver hinanden hånd og siger ”goddag”. Det kan jeg godt lide.
- Det kan selvfølgelig virke paradoksalt, at vi i disse tider ikke tillader, at kvinder kan være med i vores loge. Min egen kone siger, at det er skønt, for så har hun ”fri” hver anden mandag, og vores hustruer deltager ofte i for eksempel kulturaftenener og juleafslutninger.
- Vi har jo alle sammen behov for at have en fortrolighed med nogen. Specielt mænd. Mænd er jo nogle underlige størrelser på det følelsesmæssige plan. Hvis man er ked af noget, farer man ikke hen og siger det til nogen. Det kan man godt hos os. Hvis man siger ”mellem dig og mig”, så bliver det os to imellem.
- Under coronapandemien fandt jeg for alvor ud af, hvor ensomme folk kan være. For eksempel er der nogle af de ældre brødre, som er enkemænd, og netværket bliver jo tyndere og tyndere, jo ældre man bliver. Så jeg satte mig for at ringe til alle brødrene to gange om måneden og fik sat nogle Teams-møder op. Vi er omkring hinanden. Er du på hospitalet, får du besøg. Går du bort, kan brødrene stå bårevagt eller bære båren ud til graven eller rustvognen, hvis det er familiens ønske.
- Vi har som princip i logen, at vi ikke diskuterer religion eller politik. Hvis der er noget, der kan skabe splid og tvivl, så er det de to emner, og derfor diskuterer vi dem ikke. Vi stræber efter fred og harmoni mellem mennesker og efter at fremme broderskabets ånd mellem brødrene.
- Det koster 700 kroner i kvartalet at være medlem af logen. Når vi sidder i efterlogen, har man noget, der kaldes ”Fohlen”, som sendes rundt, og så kan man putte en mønt i, hvis man vil det. Det gør langt de fleste. Det, der bliver samlet ind, går typisk til velgørenhed. Vi har støttet ”Det kærlige måltid” i Aarhus, Det Danske Spejderkorps, Knæk Cancer og rigtig meget andet.
- For mig har det givet værdi som menneske at være med i logen. Jeg er direktør og medejer af et firma, der beskæftiger 265 mennesker, men det er fuldstændig ligegyldigt i den her sammenhæng. Det er den person, jeg er, der gælder.
- Nogle går til badminton, nogle går til tennis, andre går til loge. Hvis jeg skal sammenligne det med at gå til fodbold, så får man det sammenhold, der findes i omklædningsrummet efter kampen. Det der: ”Vi vandt, vi gjorde det”. Kombineret med en ordentlighed over for hinanden, og så synes jeg, at det er dejligt at kunne donere penge til nogen, der har behov for det.
- Såfremt man ønsker at blive medlem af logen Jotar, skal man enten anbefales af en druidebror eller selv kontakte Jotar for at høre, om man kan blive medlem.
- For at kunne blive medlem skal man være mand, fyldt 25 år og sympatisere med ordenens formål.
- Stilling og titel er uden betydning.
- Når Jotar har modtaget ansøgningen, vil oplysningerne blive efterprøvet og behandlet fortroligt.
- Såfremt ansøgeren opfylder betingelserne, vil han blive besøgt af to logebrødre.
- Formålet med besøget er at sikre, at ansøgeren og eventuelt familien er informeret om, hvad det koster at være medlem samt eventuelt give yderligere oplysninger inden for det, som kan oplyses før optagelsen.
- Som medlem kan man til enhver tid melde sig ud igen.
Kilde: Logen Jotar
ㅤㅤㅤㅤㅤ
Når du stiger på bussen, toget eller letbanen, så er rejsen blevet dyrere, end den var for en uge siden. I søndags den 21. januar steg priserne væsentligt på den kollektive trafik med en gennemsnitlig forhøjelse på mere end 10 procent, skriver Århus Stiftstidende.
De største stigninger rammer de passagerer, der betaler med Rejsekort, oplyser Midttrafik.
For eksempel stiger en tur på to zoner fra 19,50 kroner til 22,50 kroner, mens turen stiger med syv kroner, hvis den er på fem zoner.
Ifølge Midttrafik har Rejsekort-priserne ligget et godt stykke under prisen på en enkeltbillet, men bliver nu reguleret, så der kun er cirka fem procents forskel.
De nye priser hos Midttrafik
Midttrafiks kunder vil mærke takststigningerne på følgende produkter:
Østjyllands Politi har offentliggjort videoovervågning fra en kiosk i Lystrup, hvor en maskeret mand den 22. december lidt efter klokken 15.00 forsøgte at begå røveri ved at true ekspedienten med en kniv.
Gerningsmanden forlangte at få pengene fra kassen, men ekspedienten nægtede at udlevere dem og sammen med en kunde i butikken, fik han gennet den maskerede mand ud, oplyser politiet.
Det er ikke lykkedes Østjyllands Politi at finde frem til gerningsmanden. Politiet håber derfor, at nogle kan genkende manden ud fra hans beklædning og fremtoning.
Hvis du har oplysninger, kan du ringe 114.
Se hele videoen her.
Skal Lystrupvej på strækningen fra Viengevej til Grenåvej være en bygade med begrænset trafik, eller skal den fortsat være en indfaldsvej fra Lystrupområdet og Djurslandsmotorvejen til Grenåvej i fremtiden?
Det spørgsmål arbejder Aarhus Kommune med i øjeblikket, og fællesrådet vil gerne høre din mening. Rådet har derfor lavet et spørgeskema, som du kan udfylde, hvis du er optaget af fremtiden for Lystrupvej.
Det finder du her.
Fastelavn står for døren, og igen i år finder det traditionsrige soldateroptog sted i Elev og Nye. Her går områdets børn fra dør til dør klædt ud som soldater for at samle penge ind til en stor fælles fastelavnsfest.
Børnene er under optoget iklædt den traditionelle soldateruniform med hvide skjorter, røde bånd og soldaterhuer. Alle børn fra 3. til 7. klasse kan deltage i optoget, som finder sted lørdag den 10. februar.
Traditionen med fastelavnssoldater stammer fra Østjylland, og soldaterne synger ved hver dør en sang og en takkesang. I Todbjerg-Mejlby kan traditionen spores tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, men den stammer muligvis helt fra midten af 1800-tallet, og opstod under inspiration fra treårskrigen mod Tyskland.
Der er informationsmøde tirsdag den 6. februar klokken 16.00 i det gamle klublokale ved gymnastiksalen på Elev Skole.