- Motorvejsrundkørslen er forfærdelig, der er mennesker i livsfare hver eneste morgen. Jeg har prøvet at holde i kø helt nede på selve motorvejen, fordi rundkørslen var propfyldt, og trafikken var gået i stå, så der blev skabt kø hele vejen ned ad ramperne og altså ud på selve motorvejen.

- Det er decideret farligt, når lastbilerne drøner forbi, og folk må lave hårde opbremsninger.

Sådan beskrev Anders Trillingsgaard, som bor i Lystrup, for nylig hvordan det kan være at køre i den store motorvejsrundkørsel - også kaldet fordelerringen - i myldretiden.

Han og mange andre bilister i Lystrup-området har længe efterspurgt en løsning på de kaotiske og decideret farlige situationer, der kan opstå, når den store rundkørsel, der forbinder Djurslandmotorvejen og Lystrup, propper til i morgen- og eftermiddagstrafikken.

Den løsning kan nu være på vej.

I efteråret afsatte Folketingets transportudvalg 10,4 millioner til at udvide motorvejsrundkørslen ved Lystrup, og anlægsarbejdet går forhåbentlig i gang senere på året, fortæller Dorthe Hvid, seniorprojektleder i Vejdirektoratet.

- Hvis vi er heldige, kan vi gå i gang i september og være færdige inden jul. Alternativt kan vi gå i gang i februar 2025 og være færdige til juni, siger hun.

Udvidelsen indebærer, at de to frakørselsramper fra motorvejen skal gøres tosporede i stedet for ensporede. Pladsen skal findes ved at inddrage de nuværende nødspor.

Ved at gå fra ét til to spor bliver der skabt plads til, at flere biler kan holde i kø på ramperne i myldretiden, mens de venter på at komme ind i rundkørslen. På den måde undgår man, at ramperne bliver fyldt op.

- Som det er i dag, er der risiko for uheld. Men når vi udvider frakørselsramperne, vil der blive plads til flere biler på de tidspunkter, hvor vi ellers kunne risikere kø-længder helt ned på motorvejen, siger Dorthe Hvid.

I dag fungerer motorvejsrundkørslen lidt som en tragt, som alle biler fra Lystrup og omegn skal igennem for at komme til og fra motorvejen.

Men det har ikke været en mulighed at lave flere direkte til- og afkørsler fra eksempelvis Lystrupvej og Sønderskovvej, så man ikke død og pine skal igennem rundkørslen for at komme på motorvejen, fortalte Niels Agerholm, afdelingsleder ved Vejdirektoratet i Aalborg, til LystrupLIV tilbage i 2022, hvor vi også skrev om udfordringerne med fordelerringen.

- Dels vil vi ikke have, at afkørslerne ligger for tæt, for så flytter vi nogle af trængselsproblemerne ned på motorvejen. Og dels er det temmelig dyrt at lave nye afkørsler. Det er ikke der, vi starter med at kigge på løsninger. Vi vil starte med at se på, hvad vi kan gøre med den infrastruktur, vi allerede har, sagde han.

Et af de store problemer med motorvejsrundkørslen er, at mange bilister ikke bruger det inderste spor. Her kan du se en video af, hvordan man mest optimalt kører i en tosporet rundkørsel: 

På den lidt længere bane skal der dog mere til for at løse trafikudfordringerne omkring motorvejsrundkørslen.

Vejdirektoratet undersøger mulighederne for en større plan for trafikafviklingen i området, hvilket også involverer rundkørslen ved Viengevej.

- Projektet med udvidelsen af frakørselsramperne kalder vi et ”quick fix”, fordi vi kan lave det rimelig hurtigt og nemt, da det hele er på Vejdirektoratets arealer, og vi skal ikke koordinere med Aarhus Kommune.

- Men der skal mere til for at løse problemerne, og derfor undersøger Vejdirektoratet mulighederne for en større plan for området, som dog har længere udsigter, da det er et langt mere omfattende projekt. Det arbejde skal laves i samarbejde med Aarhus Kommune, fordi det også indebærer deres veje, siger Dorthe Hvid.

Aarhus Kommune har tidligere oplyst, at de overvejer at ombygge rundkørslen ved Lystrupvej og Viengevej til et signalanlæg. Med et signalanlæg kan man i højere grad styre, at bilisterne køre ad Viengevej i stedet for Lystrupvej, og så giver det bare mere kapacitet.

Løsningen er endnu ikke endeligt besluttet, og vælger Aarhus Kommune at bytte rundkørsel med lyskryds, skal der millioner på bordet. Det koster i omegnen af 40-45 millioner kroner.

Det var med stor glæde, at Aarhus Letbane 17. januar i år offentliggjorde sidste års passagertal. I alt 5.762.093 passagerer kørte i 2023 med letbanetogene, hvilket er fem procent flere end den tidligere rekord, der var sat i 2022.

Især passagertallet for årets sidste tre måneder vakte begejstring. Her nåede letbanetogene for første gang i et kvartal over 1,5 millioner passagerer.

- En stigning på mere end 14 procent for årets sidste kvartal er helt fantastisk, og meget mere end vi havde turdet håbe på, lød det fra letbanedirektør Michael Borre.

Et par dage efter lå tallene for aflysninger og forsinkelser på letbanen i december så også klar. De viste, som de har gjort stort set hele året, at letbanen leverer en ualmindelig stabil trafik på især Odderbanen, men også på den indre strækning gennem byen.

Tallene afslørede imidlertid også, at det står sløjt til på Grenåbanen. 3,9 procent af afgangene var aflyst, mens hele 12 procent af togene kørte med forsinkelse. Billedet har stort set været det samme siden Aarhus Letbane i august 2022 udvidede myldretidstrafikken på strækningen mellem Aarhus H og Hornslet gennem Risskov.

Forsinkelserne opstår især på strækningen mellem Skødstrup og Lystrup - og når først en forsinkelse på den enkeltsporede strækning er opstået, er den stort set umulig at komme af med igen.

Forskellige tiltag har ikke løst problemerne. Derfor har Aarhus Letbanes bestyrelse meldt ud, at man ønsker at nedlægge stationen Hovmarken mellem Lystrup og Hjortshøj.

Sker det, kan der ifølge Aarhus Letbane hentes to minutter på hver afgang, fordi toget ikke længere skal stoppe for passagerer eller bremse ned, når det passerer stationen.

Ønsket fra letbanebestyrelsen har aktiveret en række politikere og privatpersoner, der taler for at bevare Hovmarken Station, selv om den kun bliver benyttet af i gennemsnit 45 personer. Der er derfor opstået en række forskellige forslag, ønsker, idéer og snuptagsløsninger til, hvordan Hovmarken kan overleve som station på letbanen.

Lad os gennemgå de forskellige forslag, men lad os først se på hvorfor letbanetogene dagligt kæmper med forsinkelser.

Hovedproblemet er ikke kompliceret, men i virkeligheden ret simpelt. Det tager ganske enkelt for lang tid for et letbanetog at tilbagelægge strækningen Lystrup-Skødstrup og omvendt.

Strækningen er som sagt enkeltsporet. Derfor kan der kun køre et tog ad gangen. Så når et tog kører fra Skødstrup i retning mod Lystrup, så kan et tog i den anden retning først forlade Lystrup, når toget fra Skødstrup er ankommet til Lystrup.

Vurderinger bygget på analyser og computersimulationer viste, at der lige præcis var nok luft i køreplanen til, at der kunne køre fire tog i timen mellem Aarhus H og Hornslet i myldretiden.

Tests viste, at der i køreplanen var indregnet 28 sekunders buffer fra Lystrup til Skødstrup. I virkeligheden er der kun 17 sekunder.

I modsatte retning var det forventningen, at der var 62 sekunder luft i køreplanen. Reelt er der kun 20 sekunders buffer.

I den virkelige verden er det alt for lidt. Resultatet er massive forsinkelser, som ofte ender i aflysninger for at få genoprettet trafikken igen. Så som køreplanen er strikket sammen nu, betjener letbanen et stop, der gavner cirka 45 daglige passagerer - men som til gengæld generer de cirka 2.500 der dagligt kører med togene på Grenåbanen.

Udfordringen med Hovmarken er ikke kun at stoppe eller ej, men fordi der er en perron med potentielle passagerer, så er togenes hastighed nedsat på stedet. Ved at nedlægge stoppet sparer letbanetogene både stoppet og hastighedsnedsættelsen.

Første løsningsforslag vi kigger på, går ud på slet og ret at lave en bedre køreplan.

Det lyder let, men ligegyldig hvordan køreplanen på Grenåbanen sættes sammen, så vil der altid være for lidt luft mellem Skødstrup og Lystrup. Det hjælper derfor ikke at ændre på diverse minuttal - talmagi gør det ikke alene.

Hvis letbanetogene kører hurtigere, vil det naturligvis betyde, at der kommer mere luft i køreplanen.

Problemer er bare, at lige nu er højeste tilladte hastighed på strækningen mellem Lystrup og Hornslet 100 km/t. 100 km/t er også tophastigheden for letbanens Tango-tog, som kører på strækningen.

Så for at hæve hastigheden kræver det både en opgradering af spor og signaler, samt helt nye tog, hvilket ikke er realistisk.

Der har både været luftet forslag om at nedlægge den forholds nyanlagte station Risskov Strandpark, Skolebakken eller Dokk1 for på den måde at vinde de to minutter i køreplanen, der mangler for at redde Hovmarken.

Det løser dog ikke problemet. Ligegyldig hvor mange stationer der bliver lukket mellem Lystrup og Aarhus H eller mellem Hornslet og Grenaa, giver det ikke mere luft i køreplanen på strækningen mellem Lystrup og Skødstrup - og det er på den strækning, at tidsbesparelsen skal findes.

Den eneste stationsnedlægning, der kan redde Hovmarken, er en nedlægning af Hjortshøj, der dagligt bliver brugt af cirka seks gange så mange passagerer, som Hovmarken gør.

Igen et forslag der umiddelbart lyder som løsningen, der kan redde Hovmarken fra lukning.

Forslaget fungerer dog ikke i virkeligheden.

Letbanens køreplan er bygget op, så et tog på L2 mødes i Lystrup med tog på L1 i retning mod både Aarhus H og Grenaa. Hvis L2 - inden den kører mod Lisbjerg - først skulle en tur til Hovmarken og tilbage igen, ville passagererne, der skifter tog i Lystrup, få forringet deres rejse med 6-7 minutter.

Men kan der så ikke bare holde et ekstra tog på L2 i Lystrup, så det ene kan køre mod Lisbjerg, mens det andet kører til Hovmarken og tilbage til Lystrup?

Nej. Stationen i Lystrup har kun tre spor, og alle tre spor er optaget, som den nuværende køreplan er strikket sammen.

Der er ingen tvivl. Hvis letbanetogene i myldretiden kun kørte tre gange i timen i stedet for fire på Grenåbanens strækning mellem Aarhus H og Hornslet, så ville forsinkelser kunne undgås.

Det er dog ikke nogen god løsning og ville helt sikkert ikke falde i pendlernes smag.

Pendlerne ville nemlig ikke kun få en afgang færre i timen - de ville også få længere rejsetid.

Igen er årsagen, at jernbanen er enkeltsporet. Hvis der skulle køre tre tog i timen, ville køreplanen skulle indrettes, så der i stedet for de nuværende syv og et halvt minut mellem krydsningsstationerne fremover skulle være 10 minutter mellem stationerne, hvor togene kan køre forbi hinanden.

Det vil betyde, at turen fra Aarhus H til Hornslet ville tage 42 minutter i stedet for de nuværende 34.

Den vil være svær at sælge til passagererne som en forbedring.

Nu har vi gennemgået en række forslag til forbedringen, som ikke har gang på jord.

Der er dog en løsning på problemet, som virker. En løsning der er præsenteret i Midttrafiks Samspil 2030.

Forslaget går ud på at udvide med dobbeltspor mellem Lystrup-Hornslet - alternativt delvis dobbeltspor og etablering af flere krydsningsstationer.

Sker det, vil letbanetogene ikke være afhængige af, at de skal køre forbi hinanden på de nuværende krydsningsstationerne. Et forsinket tog vil derfor ikke forsinke andre tog på strækningen.

Det vil ovenikøbet have den ekstra fordel, at der kunne laves en køreplan, hvor togene til og fra Grenaa ville kunne springe de mindre stationer inde i Aarhus Kommune over, så passagererne på de lange ture fra Djursland ville få nedsat rejsetiden.

Der er så et enkelt problem, som gør, at den løsningen ikke kommer til at redde Hovmarken fra nedlæggelse. Det problem er prisen.

Hvor meget et ekstra spor på strækningen ville koste, er der ikke regnet på. Men det er dyrt og helt sikkert ikke noget, der er realistisk at tro bliver etableret i den nærmeste fremtid.

Med pant for 738,50 kroner ville Chris Nielsen fra Risskov nok få ømme arme, hvis han skulle pante en dåse eller flaske ad gangen i det lokale supermarked.

Det behøver han heldigvis ikke. Han er kørt med en håndfuld sække fyldt med dåser til pantstationen på Lystrupvej, hvor han hælder sækkene ned i maskinen, der tæller for ham.

- Det fungerer rigtig godt, især hvis man har holdt en fest, og man har meget pant bagefter, siger han.

Han besøger pantstationen cirka en gang i måneden, anslår han. I sit hus i Risskov har han plads til at samle sammen i sække, som han kan køre ud på pantstationen mellem på Lystrupvej.

- Vi har plads til at samle lidt til bunke, og så giver det bedre mening end at skulle ned til pantautomaten hver gang, siger Chris Nielsen, der samtidig bemærker, at pantautomaten nogle gange tager lidt lang tid om at tælle flaskerne.

Chris Nielsen er ikke den eneste, der samler til bunke og afleverer en stor mængde ved pantstationen den eftermiddag, og generelt er det svært at komme udenom, at pantstationen bliver brugt ret flittigt.

Mette Klint er presseansvarlig hos Dansk Retursystem. Hun har kigget på, hvor meget pant der er røget ned i gabet på den pant-tørstige station på Lystrupvej, og det er ikke så lidt.

Ved udgangen af februar ser pantstationen ud til at runde 25 millioner indleverede flasker og dåser, siden pantstationen åbnede 31. august 2022.

- Aarhus er en af de mere populære stationer, vi har. Derfor udvider vi også åbningstiderne fra fjerde marts, så man i hverdagene kan pante fra klokken syv og fra klokken otte i weekenderne. Det giver 19 timer mere i ugen at pante i, fortæller hun.

Pantstationens bemanding vil først møde ind fra klokken 10, så hvis uheldet er ude, kan der gå lidt tid, før nogen kan fikse det. Det er dog ikke noget, der skaber stor bekymring hos Dansk Retursystem.

- Vi har tillid til, at folk kun putter pantflasker og pantdåser i maskinen, siger Mette Klint og understreger:

- Pantstationen har en oppetid (hvor den kører, red.) på mellem 97 og 98 procent, så der har ikke været store problemer med driften indtil videre. Det kan være, at den ene sluse lukker, og det er jo ærgerligt, hvis det er den, man holder i kø til, men så virker den anden nok.

Det er svært at få maskinerne til at tælle hurtigere, end de gør nu, lyder det fra Mette Klint. Ifølge hende er det den nyeste teknologi, der er brugt i pantstationen.

- Når man er færdig med at putte flasker ned i lugen, kan man trykke på afslut, og så gør den det selv færdig. Det betyder så måske bare, at den næste kan komme til at vente lidt, siger hun.

Udover at man med de udvidede åbningstider i fremtiden har bedre mulighed for at komme uden for myldretiden, når der skal pantes, har Dansk Retursystem anlagt to spor, for at afvikle trafikken i pantkøen lidt hurtigere.

- Vi håber, at hvis folk holder de to baner, så vil det glide lidt lettere, siger Mette Klint.

Efter Chris Nielsen fra Risskov har pantet for 738,50 kroner, skal han vende hjem til sin bolig i Risskov.

Det betyder, at han rundt langs genbrugsstationen og så dreje til venstre ud på den befærdede Lystrupvej, hvor han skal krydse begge de travle vognbaner.

- Man kan godt komme til at vente lidt, siger han.

Det er ikke Dansk Retursystem, der har ansvaret for de kommunale veje, og hvor befærdede de er, konstaterer Mette Klint, som samtidig fremhæver en fordel ved pantstationens placering på Lystrupvej.

- Vi har på flere af pantstationerne rundt omkring i landet forsøgt at finde lokationer tæt på en genbrugsplads. Det giver god mening, at når folk alligevel skal på genbrugspladsen, kan de tage panten med, pointerer hun.

ㅤㅤㅤㅤㅤ