Hvis du oftere og oftere lægger mærke til lyden af susende biler, når du går i haven eller skal ud med skraldet, så er du ikke helt skævt på den.

Trafikstøjen fra Djurslandmotorvejen er blevet værre i Lystrup de seneste år. Det viser beregninger, som Vejdirektoratet har offentliggjort i en ny kortlægning af motorvejsstøjen.

Ifølge de nye beregninger, som blev foretaget i 2022, er en større del af Lystrup i dag udsat for trafikstøj på mellem 53 og 58 dB sammenlignet med i 2017.

I 2017 var det ”kun” den del af Lystrup, der ligger syd for jernbanen, som var udsat for trafikstøj på over 53 dB. Nu tæller det også veje nord for jernbanen som eksempelvis Oldager, Kærløkken og Toften, ligesom hele Ellebækvej og hele Lystruplund i dag oplever susen på over 53 dB, hvilket ikke var tilfældet for syv år siden.

Nogle få veje og huse i det sydlige Lystrup er nu også rykket op på et støjniveau, som ligger i den høje ende af skalaen - op til 63 dB (markeret med orange). Det tæller Dannevang og den nordlige del af Engvangen op mod Skæringvej samt boligerne på Petersmindevej ind mod Lystrupvej.

Støjen fra motorvejen er altså rykket længere ind over Lystrup, og den fører en sundhedsrisiko med sig.

Ifølge et forskningsprojekt fra Kræftens Bekæmpelse er der generelt en sammenhæng mellem støj og en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og brystkræft – også selv om støjen holder sig under Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for boligområder på 58 dB.

Et forskningsprojekt fra Syddansk Universitet fra 2021 har også vist, at man har 27 procent forhøjet risiko for at udvikle Alzheimers og 18 procent forhøjet risiko for at udvikle demens, hvis man over en årrække udsættes for trafikstøj over 55 dB.

Grunden til, at støjen er blevet værre, er formentlig en kombination af, at hastigheden på Djurslandmotorvejen i 2021 blev sat op fra 110 km/t til 130 km/t - samt at trafikmængden er steget en lille smule med 6,3 procent fra 2017 til 2022. Det oplyser chefkonsulent i Vejdirektoratet, Jakob Fryd.

Men, siger han:

- Der skal ret store trafikstigninger til, for at det gør noget væsentligt ved støjniveauet. Der skal cirka 25 procents stigning i trafikken til, for at støjen stiger med 1 dB, hvilket er den mindste ændring, som det menneskelige øre kan registrere. Men det er klart, at den kontinuerlige forøgelse af trafikken gør, at støjen stiger over lang tid, siger han.

Den nye kortlægning skal nu bruges til at lave en såkaldt støjhandlingsplan, som forventes at blive offentliggjort i slutningen af foråret.

Den plan vil pege på en række særligt støjbelastede boligområder, hvor det efter Vejdirektoratets vurdering vil være mest oplagt for politikerne at prioritere midler til støjværn.

Lystrup har ikke tidligere været udpeget som kandidat til støjværn, fordi der ikke har været mindst én bolig med et støjniveau på over 65 dB, hvilket er et af kriterierne for at komme i betragtning.

Og Vejdirektoratet kommer med al sandsynlighed heller ikke til at pege på Lystrup denne gang, selv om støjen i byen er blevet værre, siger Jakob Fryd.

- Vi laver en benhård prioritering, for vi har cirka 300 områder i Danmark, som har huse, hvor støjen er højere end 65 dB. Vi forsøger at tage områderne fra toppen, altså der hvor vi får mest støjreduktion for pengene. Så jeg tror ikke, at Lystrup ligger lige for til at få støjdæmpning, siger han.

Der er altså ikke umiddelbart flere støjskærme og støjvolde på vej til Lystrup, og en nedsættelse af hastigheden på motorvejen lægger heller ikke lige til højrebenet.

To tidligere rådmænd for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Bünyamin Simsek (V) og Steen Stavnsbo (K) har ellers tidligere anmodet Trafikministeriet om at sætte farten ned på en række af de bynære motorvejsstrækninger i Aarhus.

Men den idé sagde transportminister Thomas Danielsen (V) nej til i januar 2023. Og ifølge Jakob Fryd fra Vejdirektoratet, vil det ikke have den store effekt at sætte den skiltede fartgrænse ned fra eksempelvis 130 til 110 km/t.

- Hvis man måler støjen, vil det give en forskel på cirka 1 dB, hvilket nærmest ikke kan høres. Der kan selvfølgelig ske noget med lydbilledet – at man opfatter det lidt anderledes på stedet. Men det vil ikke have den store effekt, og rent samfundsøkonomisk bliver det hurtigt meget dyrt, fordi trafikanterne får mere rejsetid, siger han.

Helt ro bliver der altså ikke foreløbigt. Til gengæld kan der være udsigt til, at en ny asfaltbelægning på Djurslandmotorvejen inden for et par år kan tage toppen af støjen i Lystrup.

- I Danmark bruger vi det, der hedder klimavenlig slidlag, som i internationalt perspektiv er en forholdsvis støjsvag asfalt. Når man skifter slidlaget, reduceres støjen. Ulempen er, at asfalten slides over tid, siger Jakob Fryd.

Det nuværende asfaltslidlag på Djurslandsmotorvejen ved Lystrup blev lagt i 2008. Vejdirektoratets driftsafdeling vurderer, at slidlaget skal skiftes igen omkring 2026.

Det er et dyrt foto, bilisterne får, når de bliver taget i at køre for stærkt af politiets fotovogne.

Det er der sandsynligvis også nogle Lystrup-borgere, som kan skrive under på. Fra januar til og med november 2023 uddelte politiet 118 bøder inden for postnummer 8520.

104 af de bøder blev uddelt for at køre for stærkt på Lystrupvej, mens 14 bøder blev uddelt til bilister, der kørte for stærkt på Sønderskovvej, selvom der ifølge politiet også er målt fart på andre veje, uden at bilister røg i fotofælden.

Laust Jakobsen er politikommissær ved Østjyllands Politi. Ifølge ham skal man ikke udlede fra tallene, at bilisterne på Lystrupvej er mere end syv gange så slemme som bilisterne på Sønderskovvej til at køre for stærkt, selvom der uddelt mere end syv gange så mange bøder.

- Det kan tyde på, at vi har bare har haft nogle flere måletimer på Lystrupvej, siger han.

Flere måletimer kommer dog ofte på baggrund af, at politiet har vurderet, at der er brug for en indsats.

- Når vi måler meget et sted, er det typisk fordi, der er for mange, der kører stærkt. Så sørger vi for at være der i det tidsrum, mange kører for stærkt, forklarer politikommissæren.

Lystrupvej er en af de længste veje i Lystrup by. Det er dog ikke inden for byskiltet, at størstedelen af fartsynderne findes, kan Laust Jakobsen konstatere, når han kigger nærmere på politiets tal.

- Det er på strækningen ved rundkørslen og ned mod genbrugsstationen i Risskov, der er mange, som kører for hurtigt. Det er ikke inde i byen, konstaterer han.

Når politiet generelt udvælger strækninger, sker det ved, at borgere kontakter politiet, fordi de oplever, at folk kører for hurtigt på et bestemt stykke. Derefter noterer politiet strækningen som et såkaldt målested.

- Vi har mere end 1.300 målesteder, og det tal stiger. Vi forsøger at prioritere vores færdselsindsatser efter de steder, hvor der er størst behov for det. Så kører vi ud og måler i en periode, indtil folk har forstået, at de ikke skal køre for stærkt. Sådan forsøger vi at holde det i ave, fortæller Laust Jakobsen.

Han tilføjer, at Østjyllands Politi har 10 fotovogne, og at der kommer én yderligere i løbet af foråret, så man har en fotovognsflåde på 11 biler.

Først var den gal med hundeejerne, som lod deres hunde besørge på Børnehuset Lysets udearealer uden at samle lortene op.

Så blev legepladsen udsat for hærværk, hvor børnenes telt blev skåret i stykker - to gange - og unge efterlod alt fra cigaretskodder til dåser, snusposer og lightere på legepladsen.

Sådan var virkeligheden for det lokale børnehus Lyset tilbage i 2022, hvor LystrupLIV første gang skrev om daginstitutionens store udfordringer med den måde, udefrakommende bruger deres legeplads på.

Og børnehuset i Lystrup oplever stadig - særligt i de varme måneder - at festglade unge og ubetænksomme hundeluftere efterlader det ene og det andet på udearealerne, som under ingen omstændigheder skal i hænderne på et barn.

Derfor glæder det lederen af Børnehuset Lyset, Britta Krüger Bodholt, at lokalpolitikerne i  Aarhus Byråd i sidste uge vedtog, at det fremover skal være muligt at låse institutionernes legepladser af uden for åbningstiden.

- Det er virkelig en gave, at vi får muligheden for at låse lågerne, hvis det i en periode går helt amok. Det giver rigtig god mening, siger hun.

Daginstitutionernes legepladser er som udgangspunkt åbne for alle om eftermiddagen, aftenen og i weekenden, når børn og pædagoger er gået hjem.

Det skal de blive ved med at være, men hvis en daginstitution i en periode oplever problemer med brugen af deres udearealer, kan den enkelte leder vælger at låse lågen, indtil der er fundet en løsning.

På byrådsmødet kaldte Venstres politiske ordfører, Mathilde Hjort Bressum, det "en ærgerlig konsekvens af dårlig opførsel".

- Det er sket flere steder, at folk ikke samler op efter deres hunde eller efterlader nikotinposer, cigaretskodder, knuste glasskår og i værste tilfælde kanyler. Det er skræmmende, at der åbenbart er folk, der ikke har lært at rydde op efter sig selv.

- Det er spild af pædagogernes tid, at de skal gå og rydde op efter andre mennesker i stedet for at bruge den sammen med børnene. Og det kan være farligt og sundhedsskadeligt for børnene, som måske kommer til at putte noget af det her affald i munden, siger hun.

I Børnehuset Lyset laver pædagogerne hver morgen et tjek af legepladsen for at sikre, at der ikke ligger affald, og at legeredskaberne er sikkerhedsmæssigt forsvarlige. Når der bliver begået hærværk eller efterladt affald, som skal samles op, er det ekstra tid, som går fra børnene.

Børnehuset Lyset har også oplevet, at en stor del af legepladsens legetøj er blevet ødelagt af hunde, som har gnavet det i stykker.

Men selv om muligheden for at låse lågen nu ligger lige for, er Britta Krüger Bodholt alligevel ikke overbevist om, at hun personligt kommer til at benytte sig af muligheden.

- Vi har vores hjertestarter til at hænge inden for lågerne, og på den baggrund ser jeg det faktisk ikke som en mulighed. Det ville jo være katastrofalt, hvis nogen havde brug for den, og de ikke nemt kunne komme ind til den, fordi lågen var låst, siger hun.

Derfor krydser Britta Krüger Bodholt fingre for, at de skilte, som er sat op på legepladsen har en effekt.

Og så tror hun på dialogens vej.

- Jeg synes, at det batter noget, når der bliver sat fokus på problemet, og at folk i Lystrup bliver opmærksomme på det. Så mærker jeg, at folk tager ansvar for, at legepladsen er til børn, og at det ikke er en hundegård.

- Jeg taler også selv med dem, jeg kender i lokalområdet, så forældre til unge mennesker for eksempel kan spørge deres børn, om de kunne finde på at sidde og ryge på en legeplads. Jeg tror, det er vigtigt, at der er en åben dialog om det.

Når legepladsen er blevet udsat for hærværk, har Britta Krüger Bodholt også kontaktet Østjyllands Politi og kommunens kriminalpræventive indsats SSP, hvor politiet, skolerne og socialforvaltningen samarbejder om at forebygge kriminalitet blandt unge.