Flere gange ugentligt popper der nye opslag frem om stjålne og efterladte cykler på den lokale facebookgruppe '8520 Lystrup'. Og det er kun et fåtal af gangene, at det rent faktisk lykkes at finde ejerne til de efterladte cykler, som spænder over både børne-, voksen- og elcykler.

"Børnecykel set flere dage ligge ved Lystrup Station. Mon ikke der er en, som savner denne Kildemoes-cykel?" skriver en Facebook-bruger.

"Er der nogen, der savner en sort cykel fra Fixie Inc.? Den står ved Hybenhaven", skriver en anden, mens en tredje skriver: "Denne cykel er pt. strandet foran Majsmarken, hvis der er nogen, der savner den".

Ifølge tal fra Rigspolitiet var der fra begyndelsen af året til og med den 15. juni anmeldt 36 cykeltyverier i postnummer 8520. Til sammenligning var der i samme periode kun anmeldt 17 cykeltyverier i Tranbjerg, 10 i Skødstrup og 19 i Tilst. Byer, som har i omegnen af samme befolkningstal som Lystrup.

Tallene er dog behæftet med en vis usikkerhed, og ifølge Østjyllands Politi kan der være flere årsager til, at nogle områder er hårdere ramt end andre.

- Det kan for eksempel have noget at gøre med, hvor mange beboere der er, hvor mange af disse der er unge eller studerende, hvordan de offentlige transportmuligheder er til stedet og meget andet, skriver politiet i en mail.

Et af de områder i Lystrup, som virker til at være hårdt ramt af cykeltyverier, er Lystrup Station. Her har flere borgere efterhånden fået en træls overraskelse, når de er kommet ind med letbanen.

"Da der desværre er nogen, der synes, de havde brug for at "låne" min ladcykel, vil jeg høre, om I vil være på udkig efter, om den står et eller andet sted i byen. Den forsvandt nede fra letbanen i går aftes/nat", skriver en borger på Facebook.

"Har du set min søns cykel? Så er den gal igen ved letbanen, hvor cyklen var låst fast i hjul og cykelstativ, men nu er forsvundet. Har du set den ligge og flyde, er vi meget taknemmelige for hints og hjælp til at få den hjem igen", skriver en anden.

Og hos Østjyllands Politi er de opmærksomme på, at stationerne rundt omkring i byen er udsatte, når det kommer til cykeltyverier. Men det er ikke noget, der kan trækkes konkrete tal på.

- Det fremgår ikke i vores systemer, hvilken type område et givent gerningssted er. Det er en god idé at anvende godkendte låse eller eventuelt kædelås. Man kan også tænke over at parkere sin cykel, hvor der er belysning eller overvågning, skriver politiet.

Men ved Lystrup Station er der på nuværende tidspunkt ingen videoovervågning. Spørgsmålet om, hvorvidt der skal etableres overvågning, har været oppe at vende i forbindelse med de mange hærværkstilfælde på stationen.

Også hos fællesrådet i Lystrup, Elsted, Elev og Nye er de opmærksomme på de mange cykeltyverier.

- Det lyder til, at der er mange, der får stjålet deres cykler på Lystrup Station, og det er hamrende irriterende, uanset om man har en cykel til 50.000 kroner eller 500 kroner, siger Steffen Sønderskov, formand for fællesrådets infrastrukturudvalg.

Rådet har derfor rakt ud til Teknik & Miljø i Aarhus Kommune med et ønske om, at der bliver opført aflåste bokse til cykler ved stationen.

- Ligesom dem der findes ved Klokhøj. Kommunen har ikke pengene til det lige nu, men de har registreret, at det er et lokalt ønske, siger Steffen Sønderskov.

- Det, man kan gøre, er også at melde sin stjålne cykel til kommunen via Borgertip-funktionen. Det kan på længere sigt være med til at styrke argumentet om, at kommunen bør opstille aflåste bokse til cykelparkering ved Lystrup Station.

Rådet fra Østjyllands Politi er at anmelde det til både politiet og forsikringen, hvis man får stjålet sin cykel eller sit elløbehjul.

- Mens det kan være vanskeligt at forebygge cykeltyverier, kører vi meget gerne ud til tyverier i øjeblikket. Vi hjælper også gerne borgere med at pågribe gerningsmændene, hvis de for eksempel har fundet deres stjålne cykel sat til salg, skriver politiet.

Sådan en episode fandt forleden dag sted i Lystrup. Det fremgår af politiets døgnrapport. Her kontaktede en kvinde politiet, da hun havde fundet sin søns stjålne cykel sat til salg på Facebook. Kvinden kontaktede sælgeren og lod som om, at hun var interesseret i at købe cyklen.

Politiet tog med til sælgerens adresse i Lystrup, og selvom sælgeren fortalte, at han havde hentet cyklen på genbrugsstationen, blev han anholdt og sigtet for hæleri, efter at politiet fandt yderligere fem cykler i hans lejlighed.

Men hvad skal man egentlig selv gøre, hvis man finder en efterladt eller stjålet cykel? Det var der en læser, der spurgte LystrupLIV om forleden, og her er meldingen fra politiet klar.

Finder man en efterladt cykel, kan man indberette den som hittegods på politiets hjemmeside. Herefter henter politiet cyklen og tager den med til hittegodskontoret.

De fleste af os kender Cirkusrevyen, som spiller på Dyrehavsbakken nord for København, og med jævne mellemrum bliver sendt (og genudsendt) i fjernsynet.

Men har du nogensinde været inde og se en lokal amatørrevy?

Boede du i Lystrup-Elsted op gennem 1980’erne og 1990’erne, er svaret på det spørgsmål formentlig 'ja'. For dengang var revyscenen i postnummer 8520 faktisk både stor og varieret, og byen var nærmest et slags mekka for lokale revyforestillinger.

Gennem årene har der i Lystrup-Elsted været fire forskellige revyer og revyforeninger. Den største og længstvarende var Lystruprevyen.

Den opstod i 1979 og eksisterede de efterfølgende 34 år. Og der var nærmest fra begyndelsen stor opbakning til revyen – flere af årene blev der længe inden premieren meldt udsolgt.

- Da billetsalget startede lørdag klokken 09 ved Brugsen, havde nogle stået i kø siden klokken 04.45. Til de morgenfriske serverede uddeler Holm kaffe og rundstykker, stod der i 1988 i Århus Stiftstidende.

Den del vender vi tilbage til, men først lidt forhistorie om byens mange revyer.

Tæppet til den allerførste Lystruprevy gik som sagt op i 1979 for tilskuerne. Idéen opstod i et samarbejde mellem Lystrup Idrætsforening og Lions Club. De to foreninger nedsatte et udvalg, som skulle få idéer til aktiviteter, der kunne interessere et publikum og eventuelt skabe overskud.

Her foreslog en af medlemmerne en revy, og snart fik de Elsted Skoles kor med på idéen. Det var lærer på Elsted Skole og senere inspektør på Lystrup Skole Tonny Broch Pedersen, som påtog sig opgaven med at få revyen stablet på benene.

De efterfølgende år fandt revyerne sted i både beboerhuset, hallen og i et telt ved Lystrup Centervej. Foruden selve forestillingen var der også spisning og fællessang, og om lørdagen var der bal til over midnat.

- Enstemmige rapporter oplyser, at humøret på begge sider af rampen nåede loftshøjde ved første forestilling. Publikum var allerede ved ankomsten så veloplagte som til en fætter-kusine-fest, stod der i 1992 i Århus Stiftstidende.

I alt stod cirka 60 mennesker bag Lystruprevyen, og foruden skuespillerne bestod arbejdet blandt andet i at lave kostumer og rekvisitter, sælge billetter, lave mad, dække op og så videre.

De første mange år blev billetterne solgt i en campingvogn foran Brugsen på Lystrup Centervej, og fordi revyen var så populær, mødte mange af borgerne op midt om natten og stillede sig i kø for at få fingrene i en billet.

- Der er run på Lystruprevyen, som på mindre end halvanden time, efter at billetsalget åbnede lørdag, kunne melde udsolgt til alle seks forestillinger. Første mand stillede op i køen klokken 03.30, og klokken 06 var køen vokset til 75, og da billetsalget åbnede klokken 08, stod der 100 og ventede på billetter. I alt blev der solgt 800 billetter. Brugsen serverede rundstykker og Gammel Dansk til de morgenfriske billetkøbere, stod der i Århus Stiftstidende i 1989 i anledning af revyens 10-års jubilæum.

I 1981 stiftede en gruppe borgere amatørscenen Hopla i Lystrup, og i de to boligområder Elstedhøj og Lystruplund gik initiativrige beboere også i gang med at danne revyer.

I Lystruplund blev der i perioden 1983-1985 lavet en række 'Cabarevuer'– altså en blanding mellem en revy og en kabaret. Og i Elstedhøj startede en række beboere i 1986 Elstedhøjrevyen, som senere skiftede navn til Hanerevyen.

- Elstedhøjrevyen har valgt det nye navn, dels fordi hanen er landsbyen Elsteds symbol. Og dels fordi vi synes, at hanen, både som nyt navn og logo, er meget mere festlig, skrev revyen selv om navneskiftet.

Revyen eksisterede frem til 2006, og i dag ses hanen blandt andet på Elsted Skoles logo.

I løbet af de 34 år handlede Lystruprevyens sketcher blandt andet om rågerne i Lystrup Sønderskov, den gamle losseplads syd for byen og den grimme Lystrupvej, men også nationale og internationale dagsordener nåede de skrå brædder.

I 2004 kunne revyen fejre 25-års jubilæum, men allerede i årene op til faldt antallet af solgte billetter.

Folkene bag gav blandt andet den store udskiftning af beboere i byen en del af skylden.

- Der er mange nye indbyggere i Lystrup, men de kender ikke revyen, som har 25-års jubilæum til næste år. Billetsalget er stagneret de senere år, og det er jo ærgerligt, for hvor kan man ellers gå hen og få så meget til så få penge, sagde en af revyforeningens medlemmer Kirsten Rasmussen i 2003 til Århus Stiftstidende.

Revyen fortsatte frem til 2013, og da en række beboere i Lystrup i 2015 forsøgte at stable revyen på benene igen efter et års pause, var der også opbakning. Men desværre lykkedes det ikke at finde den nødvendige mængde frivillige til at afvikle revyen igen.

- Landsby bliver til forstad. Sølvbryllupskvarterer udskifter sine beboere med nye, unge familier, der mangler tid og tradition – i hvert tilfælde når det gælder lokalrevy, skrev Århus Stiftstidende i 2013.

Se flere billeder fra revyerne herunder.

Skal pizzabakken smides i restaffald eller i papbeholderen? Skal æggeskaller og kaffegrums i beholderen til madaffald? Og hvad med foliebakken, som er lavet af metal, men er helt fedtet af marinade?

Til august træder Aarhus Kommunes nye og mere omfattende system for affaldssortering i kraft for de første husstande, og i månederne efter bliver systemet rullet ud til alle kommunens borgere.

Fremover skal vi vænne os til at sortere de 10 affaldstyper fra husholdningen i fem forskellige beholdere, og selvom det umiddelbart virker relativt simpelt, er der faldgruber og bestemte ting, man skal være ekstra opmærksom på.

Som abonnent på LystrupLIV får du adgang til Århus Stiftstidendes guide til den nye affaldssortering. I artiklen får du overblik over, hvad der skal i hvilke beholdere, og hvor ofte dine affaldsbeholdere bliver tømt.

Du kan læse artiklen fra Århus Stiftstidende her.