Andreas fra Lystrup tog sagen i egen hånd: Sådan finder du dit nærmeste beskyttelsesrum
Der findes ingen officiel løsning, der viser dig, hvor du skal søge dækning i en nødsituation. Derfor har Andreas Svane fra Lystrup selv udviklet et kort, der gør det muligt at finde de nærmeste beskyttelsesrum – og dermed få et overblik over, hvor du skal gå hen, hvis eksempelvis krig eller ekstremt vejr rammer Danmark.
Trusselsbilledet mod os danskere, mod verden og mod Danmark er de seneste år blevet større. Vi opfordres til at have mad, medicin og vand liggende, så vi kan klare os i tre dage.
Men hvor skal du gå hen, hvis der pludselig sendes en bombe mod Danmark? Eller hvis vi rammes af så ekstremt vejr, at vi er nødt til at søge dækning?
Flere medier - herunder Jyllands-Posten - har det seneste stykke tid sat fokus på beskyttelsesrum i Danmark - eller manglen på samme. For som avisen kan fortælle, er der de seneste mange år givet tilladelse til at fjerne mange beskyttelsesrum, og dem, der er tilbage, er i ringe stand.
Derudover er det også et problem, at rigtig mange ikke aner, hvor de skal gå hen. Og det er svært at finde en samlet oversigt, for sådan én findes ikke.
- Jeg håber selvfølgelig ikke, det bliver aktuelt, men jeg aner ikke, hvor vi skulle søge dækning i den sydlige del af Lystrup, har Carsten Mogensen, der er bosat i Lystrup, tidligere skrevet til redaktionen.
Samme undring havde Andreas Svane. Han arbejder til daglig som konsulent og er bosat i Lystrup.
- Jeg troede helt ærligt, at et sådant kort eksisterede.
Det gør det ikke.
Derfor har Andreas Svane kodet et kort, som man kan finde på Findbeskyttelsesrum.dk.
Kortet trækker information fra BBR-registeret, og det viser over 3,4 millioner beskyttelsespladser under eksempelvis skoler og kontorbygninger.
Du indtaster en adresse - eller giver kortet adgang til din position - og herefter viser det dig de ti nærmeste beskyttelsesrum.
Kortet giver også oplysninger om antal pladser og afstand målt i både meter og gå-, cykel- eller køretid.
Andreas Svane er ikke uddannet i IT, men han har tidligere nørdet med kodning, fordi han synes det er sjovt.
- Det var egentligt relativt nemt. Kortet trækker jo bare data fra et offentligt register, vi alle har adgang til. Jeg vil tro, jeg brugte fire eller fem aftener på at udvikle kortet, siger han.
Ingen garanti for rummenes stand
Men selvom kortet gør det nemt at få overblik, så er der ingen garanti for, at de viste beskyttelsesrum er i stand til at blive brugt som beskyttelse.
Rummet kan være i så dårlig stand, at det ikke yder tilstrækkelig beskyttelse, en dør kan være fjernet eller rummet kan være fyldt med ting til opbevaring.
– Jeg har gjort det bedste ud fra de data, der er tilgængelige. Jeg har sikret mig, at bygningen er registreret som opført og ikke som nedtaget eller en ruin, forklarer Andreas Svane.
Han har heller ikke medtaget private beskyttelsesrum.
Sikringsrum eller beskyttelsesrum?
De rum vi har rundt omkring i kældrene på offentlige bygninger og dækningsgrave kaldes egentligt for sikringsrum. Det vil sige, at de er bygget til at kunne modstå luftangreb på forskellige måder, men ikke er klargjort. I dag bruges rummene ofte til meget andet såsom opbevaring.
Først når de er gjort klar med bænke/stole, proviant, nødtoiletter osv., kan de kaldes for beskyttelsesrum.
Han tilføjer dog, at det ikke har været muligt at kvalitetssikre oplysningerne:
– Jeg tror ikke, jeg var opmærksom på, at BBR-registeret ikke altid var opdateret, selv med relativt store opbygninger. Jeg har jo ikke ressourcerne til at tjekke det.
Problemet er velkendt i beredskabskredse. Kasper Sønderdahl, beredskabsdirektør for Østjyllands Brandvæsen, har tidligere sagt til JP Aarhus:
-Det ville være et gigantisk arbejde, hvis vi skulle kortlægge tilstanden.
I dag findes der ingen krav om, at eksisterende beskyttelsesrum skal efterses regelmæssigt. Hvis rummene skal kontrolleres og sættes i stand, er det ifølge loven forsvarsministeren – i øjeblikket Troels Lund Poulsen (V) – der skal træffe beslutningen.
Under arbejdet med kortet er Andreas Svane stødt på flere eksempler, der illustrerer problematikken.
Han fortæller for eksempel, at der på Lystrup Skole slet ikke findes registrerede beskyttelsespladser, mens Elsted Skole i nærheden har plads til over 1.000 mennesker – men uden synlige adgangsskilte eller tydelig information.
– Jeg går tit tur med vores hund forbi Elsted Skole, men har aldrig set, at der stod noget om beskyttelsesrum, siger han.
Han peger på, at det kan være en udfordring, at mange beskyttelsesrum oprindeligt blev opført til interne formål, såsom skolens egne elever og ansatte, og derfor ikke nødvendigvis er tilgængelige for offentligheden.
– Hvis der sker noget på en hverdag, så er der jo i forvejen 1.200 mennesker derovre, som er det, der er plads til, siger han.
Ikke afsat penge til vedligeholdelse
I vores kommune er det Østjyllands Brandvæsen, der er myndighed på området. Dermed ligger myndighedsansvaret for beskyttelsesrum også hos dem.
De har - som de er blevet bedt om - lavet en optælling af beskyttelsespladser i kommunen.
Kasper Sønderdahl, der er beredskabsdirektør hos Østjyllands Brandvæsen, slår fast, at man godt kan tælle, hvor mange beskyttelsesrum, der findes. Det betyder dog ikke, at det er rum, der kan bruges.
Han slår også fast, at man lige nu ikke forholder sig til situationen, fordi der ikke er en militær trussel mod Danmark.
- Beskyttelsesrummene har ikke været en prioritering siden Den Kolde Krig, siger han.
Dermed mener han heller ikke, at beskyttelsesrummene kan bruges til noget som helst. Dermed kræver det også en økonomisk prioritering at få sat rummene i stand.
- Der er ikke en trussel, som gør, at vi har brug for beskyttelsesrum nu. Det kan godt være, at det kommer. Hvis vi begynder at gøre en helt masse ved de beskyttelsesrum, risikerer vi at bruge nogle penge, som vi slet ikke har lov til at bruge, siger Kasper Sønderdahl og understreger, at det også er penge, Østjyllands Politi ikke har.
Andreas Svane håber, at kortet kan være med til at starte en debat om behovet for beskyttelsesrum i Danmark – og i det mindste få folk til at forholde sig til, hvor de kan søge sikkerhed i en nødsituation.
- Der er jo ikke rigtig nogen, der ved, hvad rummene bliver brugt til i dag. Om de er fyldt med vand eller om en sikkerhedsdør er fjernet. Jeg tror det er vigtigt, at vi har den snak om, hvilke beskyttelsesrum vi har, og hvilken stand de er i, siger han.
Selvom FindBeskyttelsesrum.dk langt fra løser alle problemer, har det allerede fået folk til at tænke over, hvor deres nærmeste tilflugtssted er. Og det er også formålet, forklarer Andreas Svane:
- Det er ikke lavet for, at man skal gå og være bange og frygte, hvad der kan ske. Det handler om at være lidt bedre forberedt – og om at tage samtalen om, hvad vi har, og hvad vi mangler.