Der er godt nyt for de mange bilister, der hver dag kæmper sig igennem myldretidstrafikken ved motorvejsrundkørslen – også kaldet fordelerringen – i Lystrup.

Efter flere års venten, analyser og udskudte tidsplaner er det nu sikkert: Vejdirektoratet går i gang med at udvide to af de fire ramper ved det såkaldte tilslutningsanlæg 18 på Djurslandmotorvejen - altså det, vi andre kender som motorvejsrundkørslen.

Det betyder, at den sydvestlige og den nordøstlige rampe – altså to af de mest belastede frakørselsramper ra motorvejen – bliver gjort tosporede i stedet for ensporede.

Løsningen har været efterspurgt længe, og hvis du nogensinde har siddet fast i rundkørslen i myldretiden, kender du måske til problemet.

Køen kan nå helt ned på motorvejen, og trafikken går i stå. Det skaber farlige situationer, hvor bilister må bremse hårdt op, mens lastbiler suser forbi i høj fart.

- Som det er i dag, er der risiko for uheld. Men når vi udvider frakørselsramperne, vil der blive plads til flere biler på de tidspunkter, hvor vi ellers kunne risikere kø-længder helt ned på motorvejen, har Dorthe Hvid, seniorprojektleder i Vejdirektoratet, tidligere udtalt.

Og hun er ikke alene om at se problemet. Flere lokale bilister har delt deres oplevelser med trafikpropper og usikker kørsel i rundkørslen – ofte forværret af, at mange vælger den yderste vejbane, uanset hvor de skal hen, i frygt for at blive lukket inde.

I denne omgang er det dog ikke trafikken i rundkørslen, Vejdirektoratet har fokus på.

- Fra Vejdirektoratets side er det mest presserende problem, at der opstår kø ned ad motorvejsramperne og ud på motorvejen. Det er ikke hensigtsmæssigt, sagde Mette Fynbo, afdelingsleder i Vejdirektoratet, til LystrupLIV i starten af 2023.

For Vejdirektoratet er det ikke altafgørende, at trafikken ikke glider optimalt rundt i rundkørslen.

- At det kan være bøvlet at komme rundt i rundkørslen, er mindre vigtigt. For os er det sikkerhedsmæssige aspekt det vigtigste, sagde Mette Fynbo fra Vejdirektoratet i starten af 2023.

Allerede i efteråret 2023 blev der afsat 10,4 millioner kroner til projektet, og nu er entreprenøren også fundet. Det bliver CJ A/S, som skal stå for anlægsarbejdet, der forventes at starte i begyndelsen af maj og blive afsluttet i midten af august 2025.

Ramperne vil for det meste være åbne for trafik undervejs i anlægsperioden, oplyser Vejdirektoratet.

Som bilist skal du dog sætte farten ned, for der vil i perioden være hastighedsnedsættelse både på ramperne og på motorvejen før.

- Hastigheden kommer ned fra 110 til 80 km/t på motorvejen og til 50 km/t på selve rampen, fortæller Kresten Lysholdt-Andersen, senior projektleder i Vejdirektoratet.

Han fortsætter:

- Vi håber på, at projektet kan gennemføres uden alt for mange gener.

Der vil dog være enkelte tidspunkter, hvor ramperne er spærret. Det sker til sidst i processen, hvor der skal lægges slidlag på frakørselsramperne.

- Det vil være lukket for trafik på ramperne, men det vil højest vare 1-2 aftener og nætter, siger Kresten Lysholdt-Andersen.

Pladsen til de nye spor skaffes ved at inddrage de eksisterende nødspor.

Hos Vejdirektoratet har man også overvejet mere gennemgribende løsninger. Blandt andet har det været på tale at ændre hele rundkørselsstrukturen og etablere såkaldte shunts – altså direkte forbindelser mellem motorvejen og de omkringliggende veje – som kunne lede trafikken uden om rundkørslen.

Men det kræver, at det omkringliggende vejnet kan håndtere den ekstra trafik, og derfor vil det kræve yderligere planlægning og investering.

Derfor har man i første omgang valgt en mere overskuelig løsning: at udvide de mest belastede frakørselsramper fra ét til to spor. På den måde kan flere biler holde i kø på selve rampen i stedet for ude på motorvejen.

Det har indtil videre ikke udelukkende kørt på skinner for Aarhus Letbane i 2024.

I enkelte tilfælde har rimfrosten sat letbanetogene i stå på Djursland.

Helt galt har det dog været på letbanens indre strækning gennem byen. Ikke på grund af rimfrost, men en kombination af mangel på togsæt og problemer med sporskifter har betydet, at letbanen i flere perioder kun har kørt på halv kraft på strækningen mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital.

Ved første øjekast ser det umiddelbart ikke ud til, at aflysningerne har sat noget stort aftryk i passagertallene på letbanen.

I de tre første måneder af 2025 er en passager i alt 1.582.772 gange hoppet på et letbanetog.

Der er for en sjælden gang skyld ikke tale om en rekord, men derimod om en lille nedgang i forhold til samme periode sidste år på små 8.000.

En nærmere gennemgang af tallene viser imidlertid, at aflysningerne formentlig alligevel har sat et aftryk i passagertallene. For trods den lille tilbagegang - så viser tallene fremgang for hver enkelt station for letbanetogene på den gamle Grenaa-strækning.

I alt er 15.486 flere passagerer steget på et af tog på L1. Ikke nogen voldsomt stor fremgang, men stadig en fremgang.

Lystrup er blandt de stationer, der har oplevet en tydelig fremgang.

I alt 74.121 passagerer er i første kvartal af 2025 steget på letbanen i Lystrup – fordelt med 50.995 passagerer på L1 og 23.126 på L2.

Det er en stigning på over 4.000 passagerer sammenlignet med samme periode i 2024, hvor det samlede tal var 69.694.

Når en strækning er gået frem, mens det samlede passagertal er gået tilbage, så kræver det hverken kugleramme eller regnestok for at regne ud, at der må være en tilbagegang andre stedet på letbanenettet.

Og det er der - nemlig på letbanens indre strækning mellem Aarhus H og Universitetshospitalet. Her er syv af de 12 stationer og mellemstationer ramt af tilbagegang. Kun Vandtårnet har haft en fremgang af betydning, mens de øvrige fire stationer stort set rammer samme passagertal som året før.

Noget har altså kostet passagerer på strækningen. Et godt bud er de mange aflysninger.

Største tilbagegang på L2 er sket i togene på Aarhus H, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Her var der i de tre første måneder af 2025 henholdsvis cirka 10.000, 7.000 og 7.000 færre passagerer med i forhold til samme periode året før.

Længere ude mod nordøst er også Nye begyndt at røre på sig.

Stationen, som har været præget af at være ny og omgivet af byggerod, havde i årets første tre måneder 4.016 passagerer – en stigning fra 3.645 sidste år.

Det er stadig små tal sammenlignet med mange andre stationer, men udviklingen i Nye er stabil – og i takt med at flere flytter ind i den nye bydel, forventes tallene kun at gå én vej: op.

Mens passagertallet mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital viser en tydelig nedadgående tendens, så er det mere ujævnt på de resterende stationer på L2 - der består af den gamle Odderbane og den nybyggede indre strækning til Lisbjergskolen/Lystrup via Randersvej.

Nogle stationer har oplevet en lille stigning, mens andre har oplevet en mindre tilbagegang.

På den gamle Odderbane er der udsigt til flere afgange allerede fra sommeren 2025. Planerne er, at der skal være halvtimesdrift hele vejen til Odder om aftenen og om lørdagen - i modsætning til nu, hvor der i de nævnte tidsrum kun kører et tog i timen.

Passagererne på Grenåbanen har i øvrigt fra sommeren 2025 udsigt til endnu flere afgange. Går det som planlagt, bliver der halvtimesdrift helt til Ryomgård om aftenen og lørdage.

Og med byudviklingen i både Lystrup og Nye – to af de mest aktive vækstområder på L2-strækningen – er der gode chancer for, at fremgangen i passagertal fortsætter.

De to nyeste stationer på Djursland – Thorsager og Hessel – er fortsat blandt de mindst benyttede, og Risskov Strandpark trækker stadig ikke mange passagerer. Men også her er udvikling på vej – ikke mindst i takt med at området omkring det gamle psykiatriske hospital i Risskov forvandles til en ny bydel.

Hvad der så sker i sommeren 2029, når Midttrafik blandt andet har planer om at indføre kvartersdrift hele vejen til Odder i myldretiden er endnu uvist.

- Flere afgange og byudvikling har stor indflydelse på letbanens vækst. Med de nye køreplaner for 2024, der tilføjer ekstra afgange på både L1 og L2, er det tydeligt, at øget frekvens og en by i udvikling skaber grundlaget for passagerfremgang, har letbanedirektør Michael Borre tidligere forklaret.

I slutningen af marts fratrådte Camilla Jørgensen sin stilling som administrerende direktør og formand for bestyrelsen hos Lystrup Svømning.

To poster, hun ellers havde bestredet i henholdsvis fem og 23 år.

Nu har tre medlemmer også forladt bestyrelsen, der på nuværende tidspunkt dermed kun tæller to medlemmer.

Det skriver JP Aarhus.

Der er ifølge mediet tale om næstformanden og to andre medlemmer, der har forladt betyrelsen.

Tilbage i bestyrelsen er Poul Lorensen, der er kasserer, og Jesper Bilde, der er konstitueret formand.

I en mail sendt til JP Aarhus fra Jesper Bilde bliver det oplyst, at der er indkaldt til ordinær generalforsamling 29. april. Her søger bestyrelsen efter fem nye medlemmer til bestyrelsen og to suppleanter.

Jesper Bilde har ifølge JP Aarhus været i kontakt med to kvalificerede personer, som ønsker at stille op.

Bestyrelsen har efter Camilla Jørgensens afgang ansat to aktive svømmeinstruktører som daglige ledere af Lystrup Svømning.

Det kom som en overraskelse, da det tidligere på måneden kom frem, at Camilla Jørgensen havde forladt både bestyrelsesposten og jobbet som direktør.

Siden har der også kun været tavshed om årsagen til hendes afgang.

- Det drejer sig om en personalesag, der kører, så det har jeg ingen yderligere kommentarer til, har Jesper Bilde tidligere sagt til JP Aarhus.

Da Camilla Jørgensen blev formand for bestyrelsen i 2002 havde svømmeklubben godt 1.200 medlemmer. I dag er klubben Danmarks andenstørste svømmeklub med mere end 5.000 medlemmer.

Hun stod bag idéen om at skabe en markant udvidelse af svømmefaciliteterne i Lystrup. Inden da var klubben ved at nå den maksimale medlemskapacitet, men med de nye faciliteter var det muligt igen at optage medlemmer.

Den nye og større svømmehal blev bygget i forlængelse af den gamle på Lystrup Skole. Her kom blandt andet nye omklædningsrum, et varmtvandsbassin og et bassin til mindre børn. Projektet kostede i omegnen af 45 millioner kroner, og Momentet, som blev navnet på svømmehallen, blev indviet i juni 2022.

I 2018 blev Camilla Jørgensen kåret som Årets Borger i Lystrup for sin store indsats med svømmeforeningen. Hun modtog i 2020 Dansk Svømmeunions pris Ragnhild for igennem "mere end 20 år at have været ildsjælen bag klubbens imponerende vækst," som SvømDanmark dengang skrev om hendes indsats for Lystrup IF.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Jesper Bilde, der henviser til artiklen fra JP Aarhus, eller Camilla Jørgensen, der oplyser, at hun ikke har kommentarer for nuværende.

En ukendt gerningsmand truede lørdag 22. marts en ekspedient på Q8-tankstationen på Sønderskovvej i Lystrup, hvorefter han fik udleveret et mindre kontantbeløb.

Efter røveriet flygtede gerningsmanden til fods i retning af Lystruplund.

Røveriet fandt sted klokken 16.41, da manden brugte en kniv til at true sig til et stadig ukendt pengebeløb.

- Selvom jeg var fremme på tre minutter, havde gerningsmanden forladt stedet, da vi mødte op, og vi har så runderet derude og sikret spor og søgt i området uden held indtil klokken 18.00, sagde vagtchefen om aftenen efter røveriet.

Derfor efterlyste Østjyllands Politi vidner, der kunne hjælpe med at identificere røveren.

8. maj skriver Østjyllands Politi på mediet X, at man har identificeret den formodede gerningsmand.

Gennem tiden har LystrupLIV flere gange været på besøg hos nogle af de mange virksomheder, der ligger i vores område - og vi har taget læserne med indenfor.

Vi har blandt andet besøgt Jydsk Blindrammefabrik, hvor Klaus Faarvang som tredje generation for nylig har givet stafetten videre til sin søn. Her har man fremtidssikret rammefabrikken ved hjælp af robotter, der kan hjælpe med det hårde arbejde og samtidig effektivisere produktionen.

Mange af robotterne er tænkt af tegnet af Klaus Faarvang selv, og så har han fået hjælp af Techvia, der ligeledes er en Lystrup-baseret virksomhed. Virksomheden specialiserer sig i intelligente automationsløsninger og har leveret robotter til alt fra industri og medicinalbranchen til sceneteknik på Aarhus Teater.

Lystrup huser også virksomheder, som få kender til – blandt andet en IT-leverandør til sundhedssektoren, der holder til bag diskrete hegn, og en forsvarsvirksomhed med fingrene i fremtidens kampfly.

Besøg eller genbesøg alle virksomhederne herunder.