Jens Mathiasen til rejsegilde på den kommende Ravnbakkeskolen. Fra 1. januar næste år skal han ikke længere være skoleleder på to skoler. Foto: Per Ryolf

En svær beslutning venter, når to skoler skal have hver sin ledelse

Næste år kan den nye skole i Nye endelig tages i brug, og eleverne fra Elev Skole og Hårup Skole skal fordeles mellem de to skoler.

Men det er ikke det eneste fordelingsarbejde, der venter.

Hidtil har Jens Mathiasen været skoleleder for de to skoler i Elev og Hårup, men den kommende Ravnbakkeskole får en størrelse, hvor den skal have sin egen leder. Det samme gør sig også gældende for skolen i Hårup, der siden Jens Mathiasens tiltrædelse i 2007 er vokset i elevantal.

Dermed skal skolens ledelse splittes op, og der venter Jens en svær beslutning.

- Det er to gode skoler, jeg kender og holder af, og derfor er det ikke nemt at vælge, hvor jeg vil fortsætte som leder, siger han.

Elevfordelingen ændres også, for eleverne i udskolingen må selv vælge, om de vil fortsætte på Hårup Skole eller om de vil flytte med til Nye.

Alt det og de andre forandringer, der venter, kan du læse meget mere om i dagens første artikel.

Vi skal også se nærmere på årets Lystrupløb. Næsten 170 valgte at deltage i årets løb, og det var til arrangørenes store glæde - men også overraskelse.

Jeg har samlet en række billeder fra dagen, og deltog du i løbet kan du jo se, om du kan spotte dig selv.

Vi skal også et smut til Egå. Her har bestyrelsen for marinaen nemlig valgt at lukke det offentlige slæbested.

Slutteligt venter dagens nyhedsoverblik.

Husk, at du altid er velkommen til at skrive til mig på emahh@jfm.dk hvis du har et tip til en god historie 📬

Hav en dejlig - og forhåbentligt solskinsfyldt - dag ☀️

Billede af Emma Ahlgreen Frantz
Billede af skribentens underskrift Emma Ahlgreen Frantz Journalist
Efter næsten 20 år med fælles ledelse deles Elev og Hårup Skole i to. Dermed skal Jens Mathiasen fremover være skoleleder på enten Ravnbakkeskolen eller Hårup Skole. Pressefoto

Omvæltning på skolerne i Nye og Hårup: Ledelse splittes op og de store børn får et valg

Der er store forandringer på vej med Ravnbakkeskolens åbning 2026. Lærerstaben og ledelsen på skolerne i Elev og Hårup splittes op, og skolerne i Nye og Hårup skal have hver deres skolebestyrelse modsat i dag. Samtidig skal eleverne fra 6. klasse og frem beslutte, hvor de vil gå i fremtiden. Men meget er endnu uafklaret.

Skolerne i Nye og Hårup skilles ad med hver sin ledelse, ny fordeling af personale og hver deres bestyrelse. Samtidig står elever og forældre over for et vigtigt valg.

Siden 2007 har Jens Mathiasen været skoleleder for både Elev Skole og Hårup Skole, men når 2026 går i gang, skal han kun være skoleleder på én skole.

Det står klart i et nyhedsbrev, som blev sendt ud til forældrene på de to skoler i slutningen af sidste uge.

Samtidig bekræfter Jens Mathiasen de kommende ændringer til LystrupLIV.

Til august næste år rykker eleverne fra Elev Skole ind på den nye Ravnbakkeskolen i Nye. Skolen bliver af en størrelse, hvor den skal have egen ledelse.

- I 2007 var fremtiden for Elev Skole usikker, og mange troede, at skolen ville lukke på sigt. Derfor besluttede man, at skolen skulle have samme ledelse som skolen i Hårup, siger Jens Mathiasen.

I stedet gik det helt anderledes og byerne voksede.

Det gjorde sig også gældende i Elev, hvor skolen har gennemgået en markant udvikling. I 2007 var der kun 82 elever og syv lærere. I dag er der tæt på 260 elever og knap 20 lærere.

Det stod også hurtigt klart, at den gamle landsbyskole ikke kan rumme de mange elever, og at der måtte en ny skole til lokalområdet.

Den skole har dog været undervejs i nogle år, men nu ser det endelig ud til, at skolen - som får navnet Ravnbakkeskolen - er klar til åbning efter sommerferien i 2026.

Elev og Hårup bliver to selvstændige skoler

Ravnbakkeskolen bliver fremover distriktsskole for hele Nye og Elev fra 0. til 9. årgang. Skolen er bygget som en ’by i byen’, opdelt i mindre ’huse’ med forskellige temaer og et centralt ’Væksthus’, der bliver skolens hjerte.

20 procent af undervisningen skal foregå udendørs, og både idrætshal, klub og foreningslokaler bliver en del af det nye fællesskab.

Skolen kan rumme op mod 1.000 elever, og dermed får den en helt anden størrelse end den nuværende Elev Skole.

Siden 2007 er Hårup Skole også vokset, og i dag har den cirka 100 elever mere i udskolingen end dengang.

Dermed står det også klart, at det ikke længere er muligt at have én skoleleder på de to skoler i Nye og Hårup.

Derudover tillader folkeskoleloven heller ikke fælles ledelse, når begge skoler har over 300 elever.

Jens Mathiasen har været med hele vejen i udviklingen af Ravnbakkeskolen, men har også dybe rødder i Hårup Skole. Arkivfoto: Mette Marie Birch Breuning

Den nuværende Elev Skole og Hårup Skole deles derfor officielt op per 1. januar 2026 – både ledelsesmæssigt og organisatorisk.

- Jeg skal dermed også kun være skoleleder på én af skolerne, og det er bestemt ikke en nem beslutning, hvor det skal være, siger skoleleder Jens Mathiasen.

Han fortsætter:

- Det er jo to rigtig gode skoler. Jeg har været med i byggeriet af Ravnbakkeskolen siden den spæde begyndelse, men jeg har også været skoleleder på Hårup Skole i mange år, ligesom jeg har været det på skolen i Elev. Så det er bestemt en svær beslutning.

Hvor han skal være afgøres sidst i august. Beslutningen tages af Jens Mathiasen selv i samarbejde med hans chef.

Elever og lærere skal fordeles mellem Ravnbakkeskolen og Hårup

I dag sendes eleverne fra Elev Skole til Hårup Skole efter 5. klasse. Fremover kan Ravnbakkeskolen rumme elever fra 0. til 9. klasse, og det gør sig gældende allerede fra august næste år.

Når Ravnbakkeskolen åbner, får elever på 6. til 8. årgang på Hårup Skole mulighed for at skifte skole og færdiggøre deres skolegang på skolen i Nye. Det gælder både de elever, der tidligere har gået på Elev Skole, og dem, der har haft hele deres skolegang i Hårup.

Det skal deres forældrene tage stilling til i januar 2026.

Hvilke lærere der følger med, og hvordan personale og elever fordeles mellem skolerne, bliver først endeligt afklaret i foråret 2026.

- Det er et puslespil, der skal gå op, og det er klart, at der er mange ubesvarede spørgsmål i den forbindelse, siger Jens Mathiasen.

Han peger selv på, at det har været en fordel med fælles ledelse, mens skolerne var små.

- I starten var der kun syv lærere på Elev Skole. Derfor har det været en stor fordel, at de har kunne sparre med lærerne på Hårup Skole. Nu har begge skoler en størrelse, hvor det ikke længere er nødvendigt, og der er også flere fordele ved, at skolerne splittes op, siger Jens Mathiasen og understreger, at de to skoler stadig skal samarbejde i et vist omfang.

Ravnbakkeskolen åbner i Nye i august 2026 og bliver hjem for op mod 1.000 elever. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Slutteligt skal de to skoler fremover også have ny skolebestyrelse frem for én fælles.

Allerede efter sommerferien i år nedlægges den nuværende skolebestyrelse, og der oprettes to separate skolebestyrelser.

De nuværende bestyrelsesmedlemmer fortsætter i hver deres skolebestyrelser, men der skal foretages suppleringsvalg til de nuværende bestyrelsesmedlemmer.

Konkret betyder det, at der for Hårup Skole skal vælges tre nye medlemmer og to suppleanter samt at der for Elev Skole skal vælges to nye medlemmer og to suppleanter.

Tidslinje for de kommende ændringer

Start august 2025: Suppleringsvalg til de nye skolebestyrelser 

Slut august 2025: Det besluttes, hvor den nuværende skoleleder skal være fra 1. januar 2026

1. januar 2026: Ny skoleleder tiltræder på enten Elev Skole eller Hårup Skole

Start januar 2026: Skema udsendes til forældre på 6. til 8. årgang på Hårup Skole. I skemaet skal forældrene tage stilling til hvor deres børn skal gå i skole fra 1. august 2026

6. februar 2026: Sidste frist for aflevering af skema for valg af skole for forældregruppen for 6. til 8. årgang 

Omkring 1. april 2026: Fordelingen af lærere og elever til henholdsvis Ravnbakkeskolen og Hårup Skole afsluttes.

1.august 2026: Skolestart på Ravnbakkeskolen og Hårup Skole

For elever og forældre, der ønsker at høre mere om de kommende ændringer, afholder skolerne to informationsmøder.

Begge finder sted tirsdag 3. juni. Det første er fra klokken 17 til 18 på Hårup Skole, og derefter på Elev Skole fra klokken 18.30 til 19.30.

Informationsmøderne er kun for forældre og elever med relation til skolen.

Det regnede, men det stoppede ikke børn og unge fra at deltage i årets løb. Foto: Per Dreyer

Stor opbakning trods regn: Lystrupløbet samlede penge ind til svindelramt gymnastikforening

Næsten 170 løbere valgte at trodse regnen og deltage i årets Lystrupløb. Ekstraordinært gik overskuddet i år til Lystrup IF Gymnastik og Fitness, der tidligere på året var udsat for telefonsvindel.

Næsten 170 løbere valgte at trodse regnen og deltage i årets Lystrupløb. Ekstraordinært gik overskuddet i år til Lystrup IF Gymnastik og Fitness, der tidligere på året var udsat for telefonsvindel.

Regnen silede ned, men det holdt ikke deltagerne tilbage, da det traditionsrige Lystrupløb blev afviklet i søndags.

Tværtimod mødte 169 løbere op – flere end forventet – og stemningen var både positiv og præget af fællesskab og velvilje.

– Vi er meget tilfredse. Vi havde håbet på 150 deltagere, men der endte med at være tilmeldt 169. Faktisk var der mange, der meldte sig til i sidste øjeblik trods regn, fortæller Annie Jensen, bestyrelsesmedlem i Lystrup IF Løb & Motion, som arrangerer løbet.

Løbet har over 40 år på bagen og har altid haft til formål at udbrede glæden ved løb og bevægelse. Men i år havde det en ekstra dimension. Overskuddet gik nemlig til søsterafdelingen Lystrup IF Gymnastik og Fitness, der tidligere på året blev snydt for over en million kroner i et telefonbedrageri.

– Vi talte meget om, hvordan vi kunne hjælpe vores "kolleger" med at komme på fode igen. Hvis noget lignende var sket for os, tror jeg, vi havde sat stor pris på al den opbakning, vi kunne få, siger Annie Jensen.

Arrangøren af Lystrupløbet havde i år valgt, at overskuddet fra arrangementet skulle gå til Lystrup IF Gymnastik og Fitness. Foto: Per Dreyer

Det blev tydeligt, at det sociale og velgørende aspekt trak mange til.

– Folk var positive og i godt humør. Det var tydeligt, at det også var et velgørenhedsløb, hvor der skulle samles penge ind, og et socialt arrangement. Folk kom ikke kun for at løbe, siger hun.

Kaffe, kage og kaffevogn

Udover selve løbet var der også stor aktivitet ved kagebordet, som alene indbragte 1.700 kroner til det gode formål. Og det var ikke kun de løbende deltagere, der støttede op – flere kiggede forbi blot for at købe kaffe og kage.

– Der var stor succes med kagebordet, og folk kom forbi bare for det. Det var virkelig dejligt, fortæller Annie Jensen.

Derudover havde Gårdens Kaffebar stillet en kaffevogn op på pladsen, hvilket også trak besøgende til og bidrog til stemningen.

Voksne kunne løbe fem eller ti kilometer, og så var der en børnerute på tre kilometer. Der var også en gårute på fem kilometer. Foto: Per Dreyer

Normalt afholdes Lystrupløbet en hverdagsaften, men i år valgte arrangørerne at forsøge sig med en søndag – og det viste sig at være en god beslutning.

– Det er første gang, vi holder det på en søndag. Vi var lidt spændte på, hvordan det ville gå. Men det gik godt, og vi vil helt sikkert overveje at gøre det på en søndag en anden gang, siger Annie Jensen.

Du kan se billeder fra dagen herunder eller på Århus Stiftstidendes spotted-side, hvor der ligger mere end 200 billeder fra søndagens løb.

Frivillige havde bidraget med kage, der blev solgt på dagen. Pengene herfra gik også til Lystrup IF Gymnastik og Fitness. Desuden stillede Gårdens Kaffebar med en kaffevogn. Foto: Per Dreyer
Tidligere på året mistede Lystrup IF Gymnastik og Fitness mere end 1 million kroner gennem telefonsvindel. Formand for bestyrelsen, Helle Klüwer, er overvældet over den opbakning, forening har mødt siden. Foto: Per Dreyer
Der var medaljer til deltagerne - både de løbende og de gående. Foto: Per Dreyer
Markeringerne af ruten var ikke nået at tørre inden regnet sætte ind, og derfor var der flere, der måtte ud på en lidt alternativ rute. Også dette tog løberne pænt, siger Annie Jensen fra Lystrup IF Løb & Motion. Foto: Per Dreyer
Egå Marina lukker slæbestedet for offentlig adgang, de vil fremover vide, hvem der benytter det. Foto: Jens Thaysen

Slut med åben adgang til bugten: Marinaen er træt af pladsmangel og hensynsløse brugere

- Trykket er øget, og vi har beklaget os i fem år, og vi får ikke hjælp af kommunen til at løse problemerne. Det betyder, at vi må løse dem selv, siger bestyrelsesformanden for Egå Marina, som lukker det offentlige slæbested.

- Trykket er øget, og vi har beklaget os i fem år, og vi får ikke hjælp af kommunen til at løse problemerne. Det betyder, at vi må løse dem selv, siger bestyrelsesformanden for Egå Marina, som lukker det offentlige slæbested.

Egå Marina mangler plads både på land og i havnebassinet.

Derfor er der længe blevet arbejdet på en storstilet udvidelse af havnearealerne, men i de seneste år har planerne bølget frem og tilbage.

For selvom velmenende ord er skyllet ind over projektet, er det endnu ikke lykkedes for marina at styre en endegyldig kommunal opbakning i havn og dermed sikre sig grønt lys til at sætte gang i udvidelsen.

Udvidelsen er lige nu stødt på grund, og det tvinger nu marinaen til selv at gøre noget ved pladsproblemerne.

- Vi har i bestyrelsen besluttet, at det her er sidste år med offentlig adgang til slæbestedet, siger Jørgen Lokdam, der er formanden for Egå Marina.

Han fortæller, at havnen mangler plads til de mange parkerede bådtrailere, ligesom det ikke er alle havnegæster, der ifølge Jørgen Lokdam tager de rette hensyn til resten af marinaens brugere.

- Der er nogle, der kommer farende i deres store biler med både og jetski bagpå, og som er ligeglade med, hvad forældre og ungdomstrænere siger om, at de ikke skal bakke rundt mellem joller og børn. Trængslen stiger, og jolleafdelingen har udfordringer med, at vi blandet børn og de her trailervogntog, siger formanden.

Tre biler med trailer parkeret ud for jolleafdelingen, hvor de ikke hører hjemme. Foto: Jens Thaysen

Så fra årsskiftet er det slut med, at alle og enhver kan trække en enkeltbillet til slæbestedet på Egå Marina.

- Vi kommer til at sælge 100 abonnementer, så vi får nogle faste kunder. Lige nu aner vi ikke, hvem brugerne er, og når det er ukendte brugere, kan vi ikke disciplinere dem, når de ikke opfører sig ordentligt.

- Når det er faste brugere, som vi har identifikation på, kan vi udstede forbud mod at komme, og så kan vi få styr på antallet af trailere på området, siger Jørgen Lokdam.

Ville ellers gerne lave et nyt slæbested

I det nyeste oplæg til en udvidelse, Egå Marina har haft sendt til Aarhus Kommune, var der tale om at grave ud til 40 nye havnepladser, ligesom der skulle bygges en ny bådhal.

Det har også hele tiden været på tegnebrættet, at der skulle etableres et nyt slæbested, så det fortsat vil være muligt for alle at søsætte en båd fra Egå Marina.

- Hvis kommunen havde givet os det, vi havde ønsket med nye arealer til at parkere og lave slæbested på, så ville vi opretholde et offentligt slæbested og lave et nyt, siger Jørgen Lokdam.

Når I vælger at lukke det fra årsskiftet, er det så udelukkende på grund af trængselsproblemer, eller handler det også om, at I vil sende et signal til Aarhus Kommune?

- Trykket er øget, og vi har beklaget os i fem år, og vi får ikke hjælp af kommunen til at løse problemerne. Det betyder, at vi må løse dem selv. Vi har holdt slæbestedet åbent, fordi vi synes, det er en naturlig del af give folk adgang til vandet. Nu bliver det et lukket brugersystem mere end et offentligt tilgængeligt sted, siger Jørgen Lokdam.

En væsentlig del af udviklingsplanen på Egå Marina går på at højvandssikre anlægget. Arkivfoto: Jens Thaysen

Slæbestedet på Egå Marina er populært, og ifølge havneformanden er de 100, der får mulighed for et abonnement, en ’relativt lille del af dem, der i dag bruger slæbestedet’.

Egå Marina har af Aarhus Kommune tidligere fået at vide, at kommunens analyser peger på, at der ikke er behov for flere bådpladser lige nu. Marinaen og ligeledes fået at vide, at der på det nuværende havneareal er byggefelter, der først og fremmest skal bruges.

Udvidelsesplanerne er dog ikke droppet, og Jørgen Lokdam regner med, at marinaen kommer med et nyt udspil efter sommerferien.

Men trængselsproblemerne kan altså ikke ifølge formanden vente på, at et nyt forslag skal igennem systemet.

- Vi er nødt til at løse vores trængsler, vi kan ikke blive ved med at spørge kommunen, siger Jørgen Lokdam.

Tre af de tidligere vindere af årets lokalitet. Fotos: Kim Haugaard, Mette Marie Birch Breuning og pressefoto

Du kan lige nå det: Nominer dit forslag til Årets Lokalitet - inden fristen udløber på mandag

Fællesrådet kårer i år "Årets Lokalitet" og efterlyser lige nu forslag til steder, der gør en forskel i hverdagen og er med til at øge sammenhængskraften i området.
I artiklen kan du også blive klogere på nogle af de steder, der tidligere har vundet prisen.

Fællesrådet kårer i år "Årets Lokalitet" og efterlyser lige nu forslag til steder, der gør en forskel i hverdagen og er med til at øge sammenhængskraften i området.

Er der et særligt sted i Lystrup, Elsted, Elev eller Nye, som gør en forskel i hverdagen? Et område, en bygning, en institution eller måske en virksomhed, der bidrager til at højne livskvaliteten og sammenhængskraften i lokalområdet?

Så er det nu, du kan indstille stedet til Årets Lokalitet 2025.

Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd opfordrer endnu en gang borgerne i 8520-området til at sende forslag til, hvilken lokalitet der fortjener hæder i år.

Udnævnelsen sker hvert andet år og skifter med kåringen af Årets Borger.

I 2024 var det Arne Flarup, der blev hædret som Årets Borger for sin store frivillige indsats – og i 2023 blev Momentet, der er vores lokale svømme- og aktivitetscenter, kåret som Årets Lokalitet.

Nu er det altså igen tid til at rette blikket mod stederne.

– Vi glæder os hvert år over, at der er stor interesse for at stille forslag, der peger på steder eller personer, som bidrager positivt til eller har en særlig betydning i vores lokalsamfund, siger Jørgen Andersen, formand for fællesrådets kulturudvalg.

Han fortsætter:

– Vi er overbeviste om, at der igen i år vil være mange kreative forslag fra områdets borgere til lokaliteter, som det er værd at få øjnene op for.

Formålet med hæderen er netop at fremhæve de lokaliteter – bygninger, områder, institutioner eller virksomheder – som er med til at gøre Lystrup og omegn til et bedre sted at bo og færdes.

Begrundede forslag til Årets Lokalitet 2025 skal indsendes senest mandag 2. juni til Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd på mail ja@slaaenbakken17.dk.

Selve kåringen finder sted efter sommerferien ved et arrangement, der bliver offentliggjort senere.

Se de seneste års vindere af "Årets Lokalitet" her:

2023: Momentet

Det nye svømme- og aktivitetscenter Momentet stod færdigt i midten af juni 2022 og blev året efter kåret som Årets Lokalitet. Foto: Emma Ahlgreen Haa

I 2023 blev det det dengang relativt nyåbnede Momentet, der løb med prisen som det bedste sted i lokalområdet det år.

I en pressemeddelelse fra fællesrådet fremgik det, at valget er faldet på netop svømmecentret, fordi det udgør et attraktivt mødested for både unge og gamle. Stedet lever derfor op til prisens formål om at hylde et sted, som skaber værdi for lokalområdet og dets borgere.

- Et sted hvor vandaktivitet og svømning, kunst og udemiljø indgår i en sammenhæng – et sted hvor kultur, idræt og fællesskab er ingredienserne i det nye samlingssted, som er skabt gennem en entusiastisk og vedholdende indsats af folk og frivillige bag Lystrup Svømning, skrev fællesrådet blandt andet som begrundelse.

Initiativet til det nye svømmecenter blev taget omkring 2013, da svømmeforeningen i Lystrup måtte sande, at den ikke kunne leve op til den øgede efterspørgsel. De daværende faciliteter kunne ikke matche det stigende medlemstal.

Gennem årene arbejdede Lystrup Svømning hårdt på at finde finansiering til det nye svømmecenter via fonde, organisationer og virksomheder. Det første spadestik blev taget i december 2020, og centret stod færdigt i midten af juni 2022.

Projektet har kostet omkring 45 millioner, og der er foruden de indendørs faciliteter også anlagt et nyt fællesområde foran Momentet med blandt andet bålhytte og aktivitetsbane. 

- I dag står huset og dets udearealer som et smukt og helstøbt anlæg og som et vellykket resultat af en betydelig indsats af svømmeforeningen og de mange frivillige, skrev fællesrådet i pressemeddelelsen.

2021: Renseværket i Nye

I Nye lige nord for Aarhus genbruges områdets regnvand i toiletter og til tøjvask. Pressefoto: Aarhus Vand

I 2021 var det renseanlægget i Nye, der løb med prisen som Årets Lokalitet.

I en pressemeddelelse fra fællesrådet lød det blandt andet, at valget faldt på det nyindviede renseværk, fordi det repræsenterer et ”aktuelt, konkret og perspektivrigt bud på et projekt, der peger fremad og er et led i tidens bestræbelser på bæredygtighed”.

Renseanlægget i Nye er en integreret del af en banebrydende løsning, hvor regnvand opsamles i søer, renses og derefter genanvendes som såkaldt sekundavand til toiletskyl og tøjvask. 

Projektet, som er det første af sin slags i Danmark, er udviklet i samarbejde mellem Tækker Group og Aarhus Vand og er et centralt element i visionen om at udvikle Nye til en bæredygtig bydel.

Renseanlægget er tidligere beskrevet som en ikonisk bygning, der både teknisk og arkitektonisk står som et varemærke for Nye. 

- Det er et spændende eksempel på fremtidens løsninger for drikkevandsressourcer og klimatilpasning, skrev fællesrådet i sin begrundelse.

Anlægget renser regnvandet gennem både sandfiltre, ultrafiltrering og UV-behandling, før det sendes retur til byens boliger i særskilte rørsystemer. Derved sparer projektet på grundvandsressourcerne og er med til at håndtere fremtidens øgede regnmængder gennem åbne kanaler og koblede søer.

Renseværket blev hædret som et projekt, der ikke bare løser nutidens udfordringer, men også peger mod morgendagens bæredygtige byudvikling.

2019: Officelab Kirstinelund

Her ses Christoffer Broberg Flintholm, direktør for Officelab Kirstinelund, da kontorfællesskabet blev bygget ud i 2018. Arkivfoto: Claus Bonnerup

Virksomheds­fællesskabet Officelab Kirstinelund modtog i 2019 hæderen som Årets Lokalitet.

Fællesrådet lagde i sin begrundelse vægt på, at Officelab Kirstinelund med sit fokus på samarbejde, innovation og lokal udvikling havde sat et positivt aftryk på området. Med næsten 900 mennesker fordelt på omkring 200 virksomheder skaber stedet hver dag nye forbindelser på tværs af brancher og fagligheder.

Officelab Kirstinelund er et originalt og nytænkende initiativ, der bidrager til udviklingen af lokalområdet og med nye arbejdspladser. Netop på den måde er Officelab Kirstinelund også et rigtig godt eksempel på tiltag, der kan bidrage til omdannelse af tidligere industriområder og til byudvikling i et lokalområde som Lystrup, lød det i begrundelsen fra fællesrådet.

Det moderne fællesskab er opstået i og omkring den gamle gård Kirstinelund, som blev købt i 2008 og siden udvidet med seks bygninger, herunder café og mødefaciliteter. Stedet er beskrevet som et kontorfællesskab, hvor tillid og samarbejde er kerneværdier i hverdagen - og hvor brugerne ser hinanden som partnere frem for konkurrenter.

2017: Elev Sognehus

Elev Sognehus blev i 2017 kåret som det bedste sted i lokalområdet det år. Pressefoto

I 2017 gik prisen som Årets Lokalitet til Elev Sognehus – et lokalt samlingspunkt skabt gennem næsten to årtiers vedholdende arbejde og engagement.

Efter mange års bestræbelser på at etablere egnede rammer for aktiviteter omkring Elev Kirke lykkedes det i 2015 at indvie sognehuset på Høvej 4. Huset blev opført med respekt for landsbyens arkitektur og står i dag som et smukt eksempel på, hvordan lokal vilje og samarbejde kan føre til varige resultater.

- Elev Sognehus blev valgt, fordi det ikke alene opfylder et længe næret behov for sognelokaler, men også fungerer som et bredt samlingssted for mange forskellige aktiviteter, der ikke tidligere havde plads i Elev, lød det i begrundelsen fra fællesrådet.

Vejen til sognehuset var lang og omfattede både opkøb af ejendom, arkitektkonkurrence og lokal finansiering. Det endelige projekt blev tegnet af arkitekt Keld Bekmand og blev muligt, da menighedsrådet fik mulighed for at erhverve den centralt placerede ejendom omkranset af kirkens arealer.

Siden åbningen har sognehuset skabt nye muligheder for fællesskab og liv i Elev – og netop det gjorde, at det blev kåret som Årets Lokalitet i 8520-området i 2017.

2015: Lystrup Idrætsanlæg

Lystrup Idrætsanlæg blev indviet i 2014 og blev året efter kåret som Årets Lokalitet. Arkivfoto: Kim Haugaard

Lystrup Idrætsanlæg blev i 2015 kåret som Årets Lokalitet – en anerkendelse af mange års lokal kamp for bedre forhold til fodbolden i byen.

Det moderne anlæg ved Indelukket blev indviet i 2014 og erstattede de gamle baner i Mosen, hvor træning ofte måtte aflyses på grund af vand og mosegrise. Et stort lokalt engagement og kommunal opbakning førte til realiseringen af anlægget, der i dag danner ramme for omkring 700 medlemmer i Lystrup Fodbold samt en lang række frivillige.

Idrætsanlægget er et oplagt valg, fordi det i den grad lever op til prisens formål: At være en lokalitet, der skaber stor værdi for hele 8520-området, udtalte fællesrådet i forbindelse med kåringen.

Anlægget byder ud over fodboldbanerne på multibane, redskaber og rekreative stier, som benyttes af både aktive og motionister. 

Et særligt fokuspunkt er det miljørigtige klubhus, som Aarhus Kommune har opført med bæredygtige materialer og drift for øje, med ambitionen om at være CO2-neutralt. Et anlæg, der i både funktion og ånd bygger på fællesskab og fremsynethed.

Gratis gårdfestival i Lystrup - og andet, der kan være nyttigt for dig at  vide

Her får du ugens nyhedsoverblik fra Lystrup og omegn.

Ugens nyhedsoverblik byder blandt andet på to gode tips til kommende begivenheder i vores område.

Ingen skoler i 8520 med i forsøg om gratis skolemad

En række skoler skal afprøve, om gratis (eller billig) mad til eleverne kan gøre en forskel. Lystrup Skole havde ansøgt om at komme med i forsøget, men er ikke blandt de udtrukne. Arkivfoto: Kim Haugaard

191 skoler landet over kommer fra i år med i et forsøg, der skal sikre mere sund mad rundt omkring i landet.

Lystrup Skole var en af de skoler, der havde søgt om at komme med i forsøget, men de bliver altså ikke en del af forsøget.

Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse. 

Der er blevet trukket lod blandt de 282 folkeskoler, der ønskede at være en del af forsøget.

Lodtrækningen er sket under hensyntagen til blandt andet geografi og socioøkonomi. 

Skolerne er ved lodtrækning udvalgt til enten at afprøve en skolemadsordning uden forældrebetaling eller med en forældrebetaling på enten 15 eller 25 kroner per måltid. 

I Aarhus Kommune er syv skoler kommet med.

Kom til gratis gårdfestival i Lystrup

Der loves godt vejr - og forhåbentlig lidt flere mennesker end her på billedet - når der fredag 13. juni er gårdfestival på Kirstinelund. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Fredag 13. juni fyldes gården på Kirstinelund med liv og glade dage. 

Festivalen arrangeres af Kirstinelund og finder sted foran Gårdens Kaffebar. Der er gratis adgang for alle, og der loves god stemning.

- Glæd dig til en helt særlig dag i Lystrup, når vi inviterer til gårdfestival fyldt med liv, smagsoplevelser og lokal stolthed, skriver arrangøren på sin hjemmeside.

Til festivalen vil der blandt andet være boder med keramik, kunst og lopper - foruden chokolade, vin og grønt.

Der vil også være madboder, ligesom du kan købe kaffe og te og Gårdens Kaffebar.

For de mindste er der hoppeborge, slush ice og en ballonmand, der kan lave alverdens dyr ud af balloner. 

Desuden vil der dagen igennem være livemusik.

Det er som skrevet gratis at deltage i festivalen, men arrangøren opfordrer til, at man støtter i de forskellige boder.

- Hvis du støtter boderne og nyder lidt godt fra caféen og madboderne, så hjælper du os med at gøre festivalen endnu bedre næste år, skriver arrangøren på hjemmesiden.

Adressen er Skæringvej 92, 8520 Lystrup og programmet begynder klokken 14.

Grillpølser og festlig duo hos Lystrup Musikforening

Andreas Gad på saxofon og Asger Theilgaard på guitar synger og spiller forskellige sange, som du helt sikkert kan synge med på. Pressefoto

Grillpølser og musik er på programmet torsdag 19. juni, hvor Lystrup Musikforening afholder deres årlige musikcafé - et arrangement, der ofte trækker mange besøgende til. 

- Sidste år havde folk en fest, hvor de først spiste grillpølser i det fri og bagefter deltog i alletiders koncert med fællessang, fortæller Arne Flarup, der er frivillig i musikforeningen.

I år leveres musikken af duoen Andreas Gad på saxofon og Asger Theilgaard på guitar.

De synger og spiller forskellige sange, som du helt sikkert kan synge med på; Fra What A Wonderful World og Fly Me To The Moon til The Girl From Ipanema. Danske sange som I Skovens Dybe Stille Ro kan også sagtens komme på sætlisten.

Der er grillpølser fra klokken 18, og musikken begynder klokken 19. Duoen spiller et par timer med indlagt barpause. 

Billetprisen er 150 kroner, og med i prisen får du et par pølser med brød. 

Billetter købes på Lystrupmusikforening.dk.

Ordrebogen hos Terma bugner

Termas hovedkvarter ligger i Lystrup. Foto: Jens Thaysen

Den europæiske forsvarsindustri nyder godt af, at kontinentet i øjeblikket er præget af geopolitiske spændinger og krig.

Det kaster også ordrer af sig til den danske forsvarsvirksomhed Terma, der i sit seneste regnskabsår har løftet både omsætning, overskud og ordreindgang.

Det skriver Ritzau, der har set på virksomhedens årsregnskab for 2024/25.

I perioden er omsætningen blevet løftet til knap 2,9 milliarder kroner mod lidt mere end 2,6 milliarder kroner året før.

Derudover er overskuddet endt på 222 millioner kroner, hvilket svarer til en stigning på 67 millioner kroner.

I regnskabet siger Henriette Hallberg Thygesen, der er topchef i Terma, at virksomheden forpligter sig til at støtte op om den stigende efterspørgsel på militært isenkram.

- Ser man på verden omkring os, har det forløbne år været præget af bemærkelsesværdige globale udviklinger, især i Europa, Østersøregionen og Arktis, siger hun.

- Denne udvikling har understreget den kritiske betydning af pålidelige forsvars- og sikkerhedsløsninger - ikke kun til militære formål, men også til beskyttelse af den civile infrastruktur.

- Som et svar herpå fremskynder regeringer på tværs af Nato og EU deres forsvarsinvesteringer, hvilket forstærker forpligtelsen til at sikre national og kollektiv sikkerhed.

Den stigende efterspørgsel på forsvarsudstyr kan blandt andet ses i Termas ordreindgang i løbet af året.

Virksomhedens ordrebog er nemlig vokset fra en værdi på 3,4 milliarder kroner til knap 4,5 milliarder kroner.

Terma blev etableret i 1949 og har hovedkvarter i Lystrup.