Her ender dit skrald: Følg affaldets vej fra din skraldespand til slutdestinationen
Det er nu to år siden, at udrulningen af den nye affaldssortering begyndte. Fremfor at smide det meste affald i en spand, skal vi nu sortere vores affald i ti forskellige bunker. Når skraldemændene kommer og henter dit skrald, bliver det derefter fragtet rundt til forskellige dele af Danmark. Læs med her og bliv klogere på, hvor dit skrald ender henne - og hvad der bliver af det.
Tre store affaldsspande og en rød boks til farligt affald.
Det er virkeligheden for en del borgere i Lystrup, efter et nyt affaldssorteringssystem blev indført i sensommeren 2023.
Her skulle vi alle i gang med at sortere vores affald i ti forskellige fraktioner, så kartonen fra din juice nu skal i én beholder, mens papkassen fra dine pakker skal i en anden.
Systemet skal sikre, at mere affald genanvendes og at der sker mindre forbrænding af affald.
I Aarhus Kommune er det forsyningsselskabet Kredsløb, der står for indsamling og håndtering af affaldet.
Men hvor ender dit affald mere konkret henne? Vi gik på jagt efter svaret.
Hvor ender mit mad- og restaffald?
Affaldssorteringen skal som skrevet ske i ti forskellige fraktioner. De fleste villaejere i Aarhus har fået tre affaldsbeholdere (to store todelte beholdere og én stor enkeltrumsbeholder) samt en lille rød kasse til farligt affald.
Hver affaldsbeholder rummer flere fraktioner: én beholder til restaffald og madaffald, én til plast samt mad- og drikkekartoner i det ene rum og glas samt metal i det andet, og den sidste til papir, pap samt tekstilaffald.
I den første skraldespand skal du komme henholdsvis madaffald og restaffald.
Denne beholder tømmes normalt hver 14. dag i énfamilieboliger og fællesbebyggelser.
Skraldebilerne er speciallavede to-kammerbiler, så de kan tømme begge rum separat uden at blande indholdet – restaffald ryger i det ene kammer og madaffald i det andet.
Efter indsamling kører bilen til Kredsløbs anlæg i Lisbjerg nord for Aarhus.
Her bliver restaffaldet, som er affald, der ikke kan genanvendes, læsset af i siloen på Kredsløbs affaldsenergianlæg og brændt. Restaffaldet går altså til forbrænding, hvilket omdanner det til energi i form af fjernvarme (og i nogen grad elektricitet) til århusianerne.
Affaldssortering i Aarhus
I 2023 fik borgeren i Lystrup (og resten af Aarhus) nye skraldespande og nye måder at sortere deres skrald på.
Hver husstand fik tre affaldsspande i normal størrelse samt en lille skraldespand. Skraldet skal sorteres i ti fraktioner: restaffald, madaffald, plast, mad- og drikkekartoner, glas, metal, papir, pap og tekstil samt farligt affald.
På Kredsløbs hjemmeside kan du blive endnu klogere på den nye affaldssortering og de spørgsmål, der måtte opstå i den forbindelse.
Her kan du også blive endnu klogere på, hvad der sker med skraldet når skraldemændene har hentet det.
Madaffaldet bliver på samme anlæg læsset af i en omlastehal. Herfra bliver det i store containere transporteret videre til et forbehandlingsanlæg, hvor selve bio-behandlingen foregår.
Affaldsselskabet HCS A/S varetager denne del for Aarhus og nabokommunerne.
Først bliver madaffaldet kørt igennem en såkaldt pulper, der maser og kværner det til en organisk grød. Maskinen kan undervejs også frasortere de ting, der ikke må komme med videre - det kan være plastikposer, glas eller andre ting af metal.
Tilbage er en grød - også kaldet pulp - der består af det organiske affald blandet med væske. Den sendes videre til et biogasanlæg, hvor det omdannes til biogas, der kan bruges som erstatning for fossil naturgas.
Biogassen bruges eksempelvis som brændstof til busser eller til opvarmning. Det er også muligt at lagre biogassen til man skal bruge den.
Den afgassede biomasse, der er tilbage efter at gassen er udvundet, indeholder stadig næringsstoffer. Denne biomasse bruges som gødning på landbrugsjord, så næringsstofferne kommer tilbage i kredsløbet.
Hvor ender plast, mad- og drikkekartoner, glas og metal?
Den anden store skraldespand har to rum. De er til henholdsvis plast, mad- og drikkekartoner samt glas og metal. Denne beholder tømmes ifølge Kredsløb cirka hver tredje uge i énfamilieboliger og fællesbebyggelser.
Efter indsamling kører bilen til Kredsløbs omlasteanlæg i Lisbjerg, hvor de to fraktioner aflæsses i hvert sit område og fortsat holdes adskilt.
Plastaffaldet og drikkekartonerne bliver herefter omlastet til store containere og kørt til et sorteringsanlæg, hvor affaldet gennemgår en mekanisk sortering, der opdeler det efter materiale.
For plastens vedkommende sorteres efter plasttype, så de forskellige plasttyper kan genanvendes hver for sig.
Genanvendelige plastmaterialer bliver sendt videre til genvindingsanlæg, hvor de smeltes om eller granuleres og bliver til nye plastprodukter. Da mange plastgenstande består af sammensatte materialer, vil der også være en rest tilbage, som ikke kan genanvendes – denne restplast sendes til forbrænding med energiudnyttelse.
Mad- og drikkekartoner består oftest af flere typer materialer, så de er gennem en behandling, hvor papdelen blandt andet bliver skilt fra.
Kartonerne opløses i den forbindelse i vand, så papfibrene løsner sig.
Fibrene sies fra og bruges til at lave nye pap- og papiremballager.
Så er der plastik- eller aluminium-folien fra kartonens inderside tilbage. Dette skæres i små stykker og presses i baller. Denne del må sendes til forbrænding, da man stadig ikke kan genanvende disse materialer. Kredsløb oplyser, at man arbejder på i fremtiden også at kunne genanvende den del af affaldet.
Dit glasaffald ender først på Kredsløbs omlasteanlæg i Lisbjerg, og derefter på et sorteringsanlæg, hvor det bliver knust og smeltet om, så det kan anvendes til nyt glas.
Det kræver syv gange så meget energi at skabe nyt glas af sand som at genanvende glas.
Små glasskår kan bruges i anlægsarbejde i stedet for sand, grus og granit.
På anlægget bliver dit metalaffald sorteret i blandt andet jern og aluminium. Hver metaltype smeltes og laves til basismaterialer, som kan bruges til at fremstille eksempelvis bildele og byggematerialer.
Hvor ender pap og papir samt tekstilaffald?
Den tredje store beholder i ordningen er beregnet til papir, pap og tekstilaffald. I Aarhus-ordningen er der ikke fysiske rumdelere i denne beholder – papir og pap lægges blot løst i beholderen, og dit tekstilaffald skal du aflevere i en pose, som lukkes og lægges oveni.
Denne beholder tømmes hver fjerde uge ved énfamilieboliger og fællesbebyggelser.
Skraldebilen kører affaldet til et sorteringsanlæg, hvor indholdet sorteres i de tre fraktioner; papir, pap og tekstiler.
Tekstilaffaldet bringes herefter til et andet sorteringsanlæg, hvor det sorteres efter stoftype. Herefter bliver det revet til fibre, som kan bruges til at lave nyt tøj, tæpper, lydisolering og fyld til hynder.
Pap og papir bliver også sorteret, så det kan genanvendes hver for sig. Hvidt papir kan blive til nyt hvidt papir. Pap og blandet papir/pap kan blive til papkasser og emballage.
Hvad sker der med det farlige affald?
Slutteligt har du fået en lille rød skraldespand, der er til såkaldt farligt affald.
Her er der tale om affald, der kan skade enten miljøet eller os selv, hvis det ikke sendes til særlig behandling.
Farligt affald kan eksempelvis være spraydåser og malingrester, batterier, gift til skadedyr, neglelak eller en tom emballage med et faremærke.
Den røde boks køres til et sorteringsanlæg, hvor en medarbejder åbner en kasse ad gangen på et bord, der er udstyret med kraftig udsugning. De forskellige typer affald sorteres.
Herefter ryger affaldet videre til forskellige behandlingsanlæg, hvor miljøskadelige indholdsstoffer i størst muligt omfang bliver fjernet, og genanvendelige råstoffer udvindes, så de kan bruges i nye produkter.
De farlige stoffer afsættes til forskellige aftagere afhængigt af farlighed og destruktionsbehov.
De røde kasser vaskes herefter i en maskine, så de igen er klar til brug.
Hvor rene skal tingene være?
Flere frygter, at der med den frekvens, skraldespandene bliver tømt med, kan danne sig maddiker eller andre ulækre ting i skraldespandene mellem tømningerne.
- Når jeg smider bananskræller og andet madaffald i beholderen, så kan der ret hurtigt blive ulækkert nede i spanden, er der eksempelvis en læser, der har skrevet til os.
Men meningen er ikke, at madaffald eksempelvis skal ligge frit i affaldsbeholderen oplyser Kredsløb.
- Som forbruger får du udleveret poser til madaffald og tekstilaffald. Derfor er det også vigtigt, at man binder knude på posen, så madsaft og andet snask ikke kan løbe ud i affaldsbeholderen, skriver de.
Ofte stillede spørgsmål i forbindelse med den nye affaldssortering
Her er et udpluk af spørgsmål, Kredsløb ofte får i forbindelse med affaldssorteringen.
Må jeg dele beholder med min nabo?
Nej, der skal som udgangspunkt være opstillet beholdere til alle affaldstyperne på hver enkelt ejendom.
Kun i særlige tilfælde, hvor det fysisk ikke er muligt at opstille eller tømme beholdere ved alle boliger, kan Kredsløb give dispensation. Kontakt derfor Kredsløb, hvis du mener din bopæl har behov for en særlig løsning.
Hvad gør jeg, hvis jeg mangler plads i beholderne?
Komprimer dit affald, så fylder det mindre. Papkasser kan brydes op eller foldes sammen, plastemballager kan klemmes flade, og luft kan presses ud af poserne. Især blød plast har tendens til at “puste sig op” igen – her er et tip at samle det bløde plastaffald i én pose, presse luften ud og binde knude, før posen ryger i beholderen.
Du må også gerne stable plastbøtter og lignende i hinanden. Hvis du ofte har for lidt kapacitet, kan du overveje at få en større beholder eller hyppigere tømning.
Hos Kredsløb kan man mod betaling bestille ekstra tømning af beholdere efter behov – fx en ekstra tømning af restaffaldsbeholderen, som koster omkring 370 kroner per gang.
Man kan også skifte til en fast ordning med ugentlig tømning af restaffald i stedet for hver 14. dag (det koster cirka det dobbelte i årligt gebyr sammenlignet med 14-dages ordningen).
Tilsvarende kan man tilkøbe ekstra kapacitet eller tømninger for plast-/kartonbeholderen.
Må jeg flytte skillerummene i beholderne?
Skillerummene i affaldsbeholderen er tilpasset lastbilerne, der afhenter skraldet, så skraldet i de forskellige fraktioner ikke blandes sammen. Derfor må du ikke flytte på skillerummene.
Sørg også for at låget kan lukke – hvis skraldespanden er overfyldt og låget står på klem, kan fluer finde vej ind og lægge æg derinde.
Skulle uheldet være ude, kan du spule beholderen med haveslangen efter tømning.
Et godt råd i sommerhalvåret er desuden at stille beholderen i skyggen, da varme fremskynder forrådnelse og tiltrækker flere fluer.
Når det gælder rengøring af eksempelvis mælkekartoner, konservesglas og dåser inden de ryger til genanvendelse, er tommelfingerreglen: Tøm emballagen helt og skrab den ren for madrester – men du behøver ikke bruge en masse varmt vand og sæbe på at vaske den skinnende ren.