Mads Hulgaard er formand i en idrætsforening, der har sat sig et temmelig ambitiøst mål. Foto: Emil Fibiger

Idrætsfolk på vild mission og fem forslag for Lystrup

Tre boldbaner. En kunstgræsbane. En idrætshal. Og en hel del mere.

Elev og Nye er på vej til at få splinternye idrætsfaciliter, som andre lokalsamfund kun kan drømme om.

I Elev-Nye Idrætsforening ser man den kæmpestore opgradering som en gylden mulighed for at engagere flere mennesker og samle det voksende sogn om sport og idræt🧑‍🤝‍🧑

Bestyrelsen har sat sig for at tredoble medlemstallet på bare 18 måneder.

Overliggeren er sat højt, men som formand Mads Hulgaard påpeger, så er en naboklub lykkedes med en lignende mission. Men det tog dem altså fem år og ikke 18 måneder⏰

Den vilde mission handler også om at være på forkant og at tage ejerskab, før andre måske kommer til. Det kan du læse mere om i dagens nyhedsbrev.

Vi har også interviewet en leder i Sport og Fritid, der skal fordele tider til klubber og hold, som vil bruge baner og hal. For hvem får førsteretten, hvis der bliver rift om tiderne?

I nyhedsbrevet får du desuden en liste over, hvad byrådspartier gerne vil bruge penge på i Lystrup💰 Det er nemlig i september, at Aarhus Kommunes budget for 2026 forhandles på plads, og hvert parti stiller med en stribe ønsker. Vi kigger på dem, der nævner Lystrup.

Og så slutter vi af med et kort overblik over månedens bolighandler i 8520🏠

Jeg er ny på pinden som barselsvikar for Emma Ahlgreen Haa, men jeg kender lidt til lokalområdet fra 2023, da jeg også var vikar på LystrupLIV. Du er meget velkommen til at skrive til mig med forslag, respons og ideer til historier. Min mail er emfi@jfmedier.dk.

God læselyst☕

Billede af Emil Fibiger
Billede af skribentens underskrift Emil Fibiger Journalist
- Vi har arbejdet i ti år og er lige så stille gået fra 50 til 330 medlemmer, siger formand for Elev-Nye IF Mads Hulgaard, der her ses ved boldbanen i Elev. Snart kommer der nye baner og haller. Foto: Emil Fibiger

Ny hal og idrætsanlæg sender sportsfolk på vild mission

De kommende baner og haller ved Ravnbakkeskolen giver Elev-Nye IF helt nye muligheder. Idrætsforeningen vil byde ind med flest mulige aktiviteter i de nye rammer og har sat sig et ambitiøst mål.

De kommende baner og haller ved Ravnbakkeskolen giver Elev-Nye IF helt nye muligheder. Idrætsforeningen vil byde ind med flest mulige aktiviteter i de nye rammer og har sat sig et ambitiøst mål.

1000 medlemmer og 100 frivillige inden udgangen af 2026.

Det er det ambitiøse mål i Projekt 1000, som bestyrelsen i Elev-Nye Idrætsforening har sparket i gang.

I dag tæller foreningen cirka 330 medlemmer og 33 frivillige. De lokale kræfter sigter dermed efter en tredobling på 18 måneder i sognet med 2.121 beboere.

LystrupLIV har talt med formand Mads Hulgaard om den store opgave og baggrunden for den.

En sjælden mulighed

- Vi har arbejdet med at lave idrætsforening i Elev-Nye siden 2014, så vores børn har et sted at gå til idræt, fortæller Mads Hulgaard og fortsætter:

- Lige nu er den nye skole under opførelse. Den indeholder en masse nye faciliteter. Og den er virkelig et godt springbræt til at sige, at nu skal vi løfte foreningen til næste level, så vi kan få glæde af faciliteterne.

Elev-Nye IF

  • Elev Idrætsforening blev stiftet 19. november 2014.
  • Målet var at samle og udvide byens fritidstilbud.
  • Senere blev Nye tilføjet, så navnet blev Elev-Nye Idrætsforening.
  • Aktiviteterne tæller padel, børnefodbold, høvdingebold for kvinder, crossfit, ropeskipping og landevejscykling.
  • Nu arbejder foreningen med igangsætning af basketball, badminton og håndbold.

I dag bruger idrætsforeningen veje, stier og omkringliggende haller. Ved Elev Skole har de en kegleindrammet fodboldbane. Bolde og andet udstyr opbevares i en container og hjemme hos frivillige.

- Det hele er meget interimistisk, siger Mads Hulgaard.

Med åbningen af Ravnbakkeskolen får Elev-Nye tre græsbaner, en kunstgræsbane, en idrætshal, en dansesal, et motorik- og bevægelseslokale, et multirum, et klublokale samt flere aktivitetsredskaber udendørs.

- Det er sjældent set, at der kommer så meget til et lokalområde på en gang, og det giver os en kæmpe mulighed, siger Mads Hulgaard.

Skal være på forkant

Han mener, at Elev-Nye skal tage ejerskab på de nye faciliteter og byde ind flest mulige aktiviteter.

Også fordi det kan være svært at komme til senere, hvis klubber fra andre byer først har sat sig på de attraktive hal- og banetider.

- Hvis vi ikke gør noget og sætter os ned og venter, så kommer faciliteterne (før vi kan fylde dem ud, red). Der er underskud af dem i store dele af Aarhus, og så bliver kommunen nødt til at se på, hvad den kan gøre for at flytte andre hold herud. Der vil vi gerne sige med det samme, at det er vores, erklærer Mads Hulgaard.

Med 1.000 medlemmer vil foreningen stå stærkt, når bane- og haltider skal fordeles, tænker han. Målsætningen er ikke grebet ud af den blå luft.

Foreningen har kigget mod Hjortshøj, hvor Virup IF er gået fra netop 300 til cirka 1000 medlemmer.

- De brugte fem år. Vi skal gøre det samme. Vi skal bare skynde os lidt, siger Mads Hulgaard.

Den store sammenhæng

Godt 70 mennesker deltog i et kickoff-møde i august. Der blev snakket om oprettelse af basketball, badminton, håndbold, kioskdrift, sponsorarbejde og markedsføring samt udvidelse af eksisterende tilbud: cykling og fodbold.

- Folk mødte op, og de var velforberedte. Vi kørte en workshop, og lige nu sidder vi med resterne fra den og er i gang med at strukturere og række ud til de her næsten 80, der meldte sig på banen på dagen, siger Mads Hulgaard.

- Vi havde tænkt, at der godt kunne komme 20-30 mennesker. Men vi var så heldige, at der kom næsten 80, siger Mads Hulgaard. Fotoet er fra opstartsmødet i august. Foto: Elev Nye IF

Foreningen har allieret sig med DGI og søger at samarbejde med Sport og Fritid i Aarhus Kommune om udnyttelse af de nye faciliteter.

For Mads Hulgaard handler det om mere end idrætsforeningen. Det handler om den store sammenhængskraft mellem Elev og Nye i en tid med stor udvikling og tilflytning.

- Vi skal favne, at der kommer 5.000 nye indbyggere i løbet af de næste år. Det kræver rigtig meget. Det er ikke nok at holde sankthans og fastelavn. Der skal mere til. Og det kan idrætsforeningen. Den kan det her med at få folk til at mødes og samarbejde på tværs. Nu får vi de nye faciliteter, og så kan vi sætte skub i udviklingen, siger formanden.

I dag ruller fodbolden på græsset ved Elev Skole. Næste år får Elev-Nye IF et splinternyt og stort idrætsanlæg til rådighed ved Ravnbakkeskolen. Foto: Emil Fibiger

Kommune: Børn og unge får førsteret til attraktive idrætsfaciliteter

Sport og Fritid i Aarhus Kommune vil i løbet af efteråret og vinteren lægge en plan for, hvordan booking af baner og haller ved Ravnbakkeskolen skal foregå. En regel, som gælder andre steder, vil med sikkerhed også komme til at gælde i Nye.

Sport og Fritid i Aarhus Kommune vil i løbet af efteråret og vinteren lægge en plan for, hvordan booking af baner og haller ved Ravnbakkeskolen skal foregå. En regel, som gælder andre steder, vil med sikkerhed også komme til at gælde i Nye.

- Vi synes, det er dejligt, at der er lokale folk, der ønsker at udfylde de faciliteter, vi bygger derude.

Sådan siger Sport og Fritids sektionsleder Morten Pedersen, Aarhus Kommune, som reaktion på, at Elev-Nye IF vil vokse til 1000 medlemmer og 100 frivillige på 18 måneder.

Idrætsforeningen har kickstartet "Projekt 1000" for at stå klar med aktiviteter og brugere til de nye haller og boldbaner, der kommer sammen med Ravnbakkeskolen.

Det lokale initiativ får en god modtagelse i Sport og Fritid.

- Vi bygger jo derude, fordi det forventes, at en by af den størrelse, som Elev-Nye vokser til, får brug for faciliteter. Og at der er et ønske om og behov for at dyrke idræt. Man kan nok ikke forvente, at der vil være samme aktivitet fra dag et som om fem år. Udviklingen sker over år. Men det er positivt, at de er i gang med at arbejde på det, siger Morten Pedersen.

Børn og unge står forrest

Sport og Fritid vil i efteråret og vinteren lægge en plan for, hvornår og hvordan booking af de kommende faciliteter skal foregå. Et princip vil gælde i Nye ligesom alle andre steder i kommunen:

- Det er sådan, at børn og unge har fortrinsret til tider frem for voksne, siger Morten Pedersen.

Faciliteterne ved Ravnbakkeskolen

  • En kunstgræsbane
  • Tre græsbaner
  • En idrætshal
  • Et motorik- og bevægelseslokale
  • En dansesal
  • Et multirum
  • Et klub/foreningslokale
  • Mulighed for at bruge klasse- og faglokaler

Har de lokale i Elev-Nye fortrinsret kontra foreninger i f.eks. Lystrup eller Hjortshøj, hvis de skulle have interesse for faciliteterne?

- Ikke direkte. Men det er klart, at der er noget nærhedsprincip, man vil skele til, svarer Morten Pedersen.

De fleste bliver i egen by

Elev-Nye IF vil tage ejerskab på faciliteterne og undgå, at foreninger fra andre byer sætter sig på attraktive tider. Men indtil videre har Sport og Fritid ikke fået forespørgsler fra andre byer. Og historisk set har det vist sig, at nye faciliteter først og fremmest bliver brugt af de helt lokale.

- Vi har mangel på idrætsfaciliter i Aarhus, men vi oplever også, at mobiliteten ikke er sådan, at man flytter sig fra syd- til nordbyen. Mange idrætsforeninger er lokalt forankret eller forankret ét sted. Det med at flytte aktiviteter ud i oplandsbyer er ikke altid så attraktivt, siger Morten Pedersen.

Fodboldspillere i Nye og Elev får et idrætsanlæg med tre græsbaner og en kunstgræsbane ved Ravnbakkeskolen. Illustration: Aarhus kommune

Den kommende kunstgræsbane ventes at kunne tiltrække flere klubber i vintermånederne, men tiden må vise, om der bliver rift om banen.

- Jeg tænker, det nok skal kunne lade sig gøre at lave en fornuftig fordeling af tid på den efterspørgsel, der kommer. Det tager også altid lidt tid at fylde nye faciliteter ud, selvom der er generel efterspørgsel på faciliteter i Aarhus, siger Morten Pedersen.

Skal finde det rette leje

Normalt har Sport og Fritid et princip om, at foreninger med sæsonbookinger skal have fortrinsret til samme tidspunkter, når den næste sæson skal planlægges. Det gælder, hvis ellers foreningerne bruger tiderne fornuftigt og fylder hallerne op.

Sådan visualiseres en del af idrætsanlægget ved Ravnbakkeskolen. Illustration: Aarhus kommune

Fortrinsretten kommer ikke nødvendigvis til at gælde i Nye med det samme.

- Vi skal finde det rette leje derude og se, hvordan vi kan få det hele til at gå op. Det kan sagtens være, at hvis flere hold booker sig ind i "år to" end i "år et", at man så vil skubbe lidt rundt på holdene for at få plads til dem alle sammen. Jeg forventer, det bliver lidt dynamisk, siger Morten Pedersen.

Ravnbakkeskolen og dens idrætsfaciliteter skal stå klar til skolestart i august i 2026.


Letbane, overvågning, cykelsti og kunst er nogle af de ting, som politikere foreslår at prioritere i årets budgetforhandlinger i byrådet. Arkivfotos: Emma A. Haa, Kim Haugaard

Genåbning af Hovmarken og flere kameraer: Her foreslår politikere at bruge penge i Lystrup

Byrådet skal beslutte, hvad der skal bruges skattekroner på i 2026. Lystrup bliver nævnt i flere forslag.

Byrådet skal beslutte, hvad der skal bruges skattekroner på i 2026. Lystrup bliver nævnt i flere forslag.

Det er tid til budgetforhandlinger i byrådet. Det er nu, de folkevalgte lokalpolitikere beslutter, hvad der skal bruges skattekroner på i det kommende år.

Partierne har som altid bragt en lang række ønsker til bordet. LystrupLIV har scannet dem og fundet fem, der nævner Lystrup specifikt.

Vi har også taget et kig på forvaltningens belysninger. Det er kommentarer, som politikerne kan støtte sig til, når de skal beslutte, om et forslag er en god eller dårlig ide.

Her er listen med de fem forslag samt to ekstra, der også er interessante for lokalområdet.

Vil genåbne Hovmarken Station

"En genåbning af stationen vil være en gevinst for nærområdet og de lokale beboere," anerkender Teknik og Miljø i en kommentar til forslaget fra Enhedslisten. Foto: Emma Ahlgreen Haa

Forslaget: Enhedslisten stiller forslag om at udvide letbanens Grenåstrækning L1 med dobbeltspor og genåbne stoppestederne ved Den Permanente i Risskov og Hovmarken i Lystrup.

"Enhedslisten ønsker at fremme fremkommelighed for Letbanen, tilgængelighed, for borgerne og at forbedre miljøet. Vi ønsker stoppestederne ved Den Permanente i Risskov og Hovmarken i Lystrup genåbnet", skriver byrådsmedlemmet Solveig Munk på vegne af partiet.

Hun uddyber, at udvidelsen på L1 er en forudsætning for genåbningen, da kvartersdriften skal opretholdes.

Forvaltningens kommentar: Teknik og Miljø er enig i, at en genåbning af Hovmarken Station vil kræve krydsningsmulighed med dobbeltspor på strækningen. Ellers vil den opnåede driftsstabilitet gå tabt igen.

"Det skal bemærkes, at selv hvis kapaciteten udvides, vil den passagerøkonomiske konklusion være den samme - at genåbninger samlet set vil påføre større rejsetidsforlængelser end rejsetidsgevinster for brugere ved Hovmarken og Den Permanente", skriver Teknik og Miljø.

Udbygningen med dobbeltspor vil koste mere end 400 mio. kr., viser et skøn fra 2015. En kommende undersøgelse skal belyse, om man kan opnå tilstrækkelig krydsningsmulighed ved blot at lave dobbeltspor på udvalgte dele af strækningen.

Mere videoovervågning ved letbanestationer

Kameraer, der sidder på master på stationen i Lystrup, overvåger perronarealerne. Men der skal også øjne på de parkerede cykler, mener et parti. Arkivfoto: Foto: Emma A. Haa

Forslaget: Danmarksdemokraterne mener, at alle letbanestationer i oplandet til Aarhus skal have videoovervågning, og at cykelparkeringsområder ved stationerne også skal udstyres med overvågning.

I dag dækker kameraerne på Lystrup Station kun perronen og derved har cykeltyve stadig let spil.

Jakob Søgaard Clausen (DD) peger på en pulje på 8,6 mio. kr., som Regeringen har afsat til kommuner, der vil opsætte kameraer på utrygge steder. Her kan kommunen søge om medfinansiering.

Forvaltningens kommentar: Teknik og Miljø skriver, at 16 ud af 39 standsningssteder i Aarhus Kommune er uden videoovervågning. Det vil koste 2,4 mio. kr. at opsætte kameraer disse steder. Det er for tidligt at konkludere, om kameraerne i Lystrup har forebygget hærværk. Det bemærkes, at cykeltyverier ved letbanestationer ikke fremgår af politiets register som et signifikant problem.

Vil øge bemandingen på biblioteket

Mere personale kan bane vej for mere aktivitet og fællesskab, mener parti, der vil bruge penge på biblioteker. Foto: Aarhus Bibliotekerne

Forslaget: Man bør kunne møde personale på Lystrup Bibliotek på alle hverdage, mener Alternativet.

Thure Hastrup vil bruge op mod 3,8 mio. kr. på at udvide den bemandede åbningstid på Lystrup Bibliotek og de øvrige mellemstore og små biblioteker i Aarhus Kommune.

Lystrup har i dag tre ugentlige åbningsdage med bemanding. Biblioteket bliver nævnt i kategorien mellemstore sammen med Tranbjerg, Hasle, Gellerup og Højbjerg.

"Flere af disse biblioteker har meget store befolkningsunderlag, og tidligere var alle disse velfungerende biblioteker med demokratidannende, kulturelle og oplysende funktioner", lyder det i forslaget.

Øget bemanding kan bane vej for mere fællesskab og fremme læselysten, mener Alternativet, der også henviser til, at Aarhus har et lavt udgiftsniveau pr. borger på området.

Forvaltningens kommentar: Kultur og Borgerservice bemærker, at øget bemanding vil bidrage til en ønsket udvikling af bibliotekerne, men også at det ikke kan stå alene. Der skal andre ting til: tilførsel af ressourcer til aktiviteter, partnerskaber og materialesamling. Det bemærkes, at øget bemanding som foreslået vil kræve en permanent tilførsel på 4,3 mio. kr. om året.

Lyskryds skal udstyres med lydfyr

Lydfyr hjælper svagtseende fodgængere med at lokalisere fodgængerfelter. Ved hjælp af lyde angiver det, om der er rødt eller grønt. Arkivfoto: Hanne Bjørton

Forslaget: Polly Dutschke fra Moderaterne har taget et budgetforslag fra Dansk Blindesamfund Østjylland med på sin ønskeliste.

Organisationen vil udstyre flere lyskryds med lyd og har peget på 25 lyskryds, der bør komme på kommunens budget.

Heriblandt er krydset "Lystrupvej-Lystrup Centervej-Bystævnet" og krydset Lystrupvej-Lille Elstedvej-Bygaden".

De udvalgte lyskryds er placeret i trafikale knudepunkter, nær vigtige institutioner og indkøbsmuligheder eller ved boligkvarterer, hvor der aktuelt bor mennesker med synshandicap.

Forvaltningens kommentar: Teknik og Miljø skriver, at lydfyr er et fokus ved nyanlæg og ombygninger. Etablering af lydfyr kan koste fra 50.000 til 500.000 kr. alt efter størrelse og forhold. Der vil være behov for større ændringer i de fleste af de kryds, hvor der endnu ikke er lydfyr.

Flere kulturpenge til Lystrup

Alternativet vil afsætte flere penge til kunst og kultur i boligområder og oplandsbyer. Her ses Lorena Zitelli, der i 2023 greb en mulighed for at male i tunnellerne under Sønderskovvej. Arkivfoto: Kim Haugaaard

Forslaget: Kunst- og kulturlivet uden for Ringgaden i Aarhus skal styrkes og udvikles.

Alternativet vil have flere kulturmidler ud til boligområder såvel som oplandsbyer, heriblandt Lystrup. 

Thure Hastrup henviser til Kunstrådet, der anbefaler at styrke lokale kulturmiljøer med kulturpedeller og en pulje til projekter på tværs af bydele, så der sikres mere social og økonomisk bæredygtigt kunst uden for Ringgaden.

Forslaget går på at afsætte et årligt millionbeløb til en kulturpulje og medarbejdere.

Forvaltningens kommentar: Kultur og Borgerservice bakker op om "at afsætte ressourcer til at sikre flere og mere diverse kunstneriske og kulturelle aktiviteter i nærområder uden for centrum". Forvaltningens kommentar virker til at rette sig mod bydele og ikke byer som Lystrup.

Adgang til toilet ved Egå Engsø

Det er på sin plads, at der kommer et offentligt toilet ved Egå Engsø og andre yndede natursteder i Aarhus Kommune, mener to partier. Arkivfoto: Kim Haugaard

Forslaget: Offentlige toiletter er det store emne i et forslag, der handler om manglen på disse i byrummet i Aarhus såvel som ved udflugtsmål i naturen.

Der er bl.a. behov for toiletfaciliteter ved Egå Engsø, mener Danmarksdemokraterne.

Jakob Søgaard Clausen ønsker en plan for etablering af toiletter ved engsøen og fem andre naturlokationer. Finansieringen kan søges i fonde og gennem virksomhedsbidrag. Penge til drift kan komme fra reklamesalg på fladerne af toiletterne, lyder det kreativt i forslaget.

Enhedslisten foreslår også flere offentlige toiletter. Egå Engsø indgår i et fuldskalascenarie, som partiet ønsker.

Forvaltningens kommentar: Teknik og Miljø har ikke så meget fidus til fondsansøgninger og reklamesamarbejder. Men opgradering af kommunens toiletfaciliteter vil gavne borgere og besøgende og højne oplevelsen ved rekreative arealer, anerkender magistratsafdelingen, der anbefaler at satse på mobile enheder. Nogle steder skal Naturstyrelsen give dispensation, og det tager lang tid, bemærkes det.

Nu skal cykelsti ind mod Aarhus på plads

To partier har finansiering af cykelsti på Hørgårdsvej på ønskesedlen ved årets budgetforhandlinger. Arkivfoto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Forslaget: Aarhus Kommune skal afsætte penge til at lukke et hul i cykelstinettet fra Lystrup og ind mod Aarhus C.

Det mener Danmarksdemokraterne. Partiet vil have cykelsti på Hørgårdsvej, der ligger i forlængelse af Lystrupvej i krydset ved Grenåvej. Det er et Risskov-forslag, men Lystrup bliver nævnt:

"En vigtig cykelforbindelse i Risskov og en del af ruten mellem bl.a. Lystrup og Aarhus C", argumenterer Jakob Søgaard Clausen i sit forslag.

Stien indgår i kommunens mobilitetsplan, men den er ikke finansieret. Pengene kan tages fra en aftale om anlægsinvesteringer, mener Jakob Søgaard Clausen.

Han står ikke alene. SF foreslår, at Hørgårdsvej bliver det næste skridt i opgraderingen af cyklestinettet.

Forvaltningens kommentar: Teknik og Miljø skriver, at Hørgårdsvej-stien har fået afslag på en ansøgning til en cykelpulje hos Vejdirektoratet. Ideen er at lave "delte stier" mellem Grenåvej og Vestre Strandallé. Anlægget vil koste ca. 6,5 mio. kr.

Ti huse er solgt i 8520 den seneste måned – priserne spænder fra 2,4 til 4,4 millioner kroner. Arkivfoto: Thomas Traasdahl

Her er de seneste hushandler i 8520: To millioner kroners forskel fra billigst til dyrest

Ti huse er blevet solgt i postnummer 8520 den seneste måned, og priserne spænder fra 2,4 til 4,4 millioner kroner. Det billigste hus ligger på Hyldehaven og blev solgt for 2.400.000 kroner. Det er opført i 1973, er 100 kvadratmeter stort og har en vægtet kvadratmeterpris på 23.076 kroner.
I den anden ende af skalaen ligger huset på Hasselhaven, som er solgt for 4.399.000 kroner. Det er fra 1977 og rummer 144 kvadratmeter. Kvadratmeterprisen lander her på 21.777 kroner.

Her er de ti bolighandler, der er kommet ud af Ritzaus boligrobot i august.

Ti huse er på det seneste blevet solgt i postnummer 8520.

Boligerne spænder bredt i pris – fra 2,4 millioner kroner til godt 4,4 millioner kroner.

Det dyreste hus i denne omgang ligger på Hasselhaven i Lystrup.

Huset er opført i 1977 og rummer 144 kvadratmeter fordelt på fem værelser og to toiletter.

Huset på Hasselhaven er solgt for godt 4,4 millioner kroner. Screendump: Google Maps

Det er solgt for 4.399.000 kroner, hvilket giver en kvadratmeterpris på 21.777 kroner.

I den anden ende af skalaen ligger huset på Hyldehaven, der er solgt for 2.400.000 kroner.

Huset er fra 1973 og rummer fire værelser og et toilet. Det er 100 kvadratmeter stort og har en vægtet kvadratmeterpris på 23.076 kroner.

Et hus skal også have nyt navn på postkassen efter 37 år. Det er huset på Ørnedalen, der er bygget i 1973.

Huset på Ørnedalen skal have nye ejere efter 37 år. Screendump: Google Maps

Huset er 143 kvadratmeter stort og har fire værelser og to toiletter. Huset er solgt for 3,7 millioner kroner, og det giver en kvadratmeterpris på 25.342 kroner.

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for villaer og rækkehuse i postnummer 8520 var i øvrigt 23.599 kroner i 2024.

Her er de seneste hushandler i postnummer 8520 rangeret fra det billigste solgte hus til det dyreste:

Hyldehaven 78 solgt for 2.400.000 kroner

Ellebæk Parkvej 47 solgt for 2.525.000 kroner

Elsted Byvej 30 solgt for 2.850.000 kroner

Hyldehaven 40 solgt for 2.895.000 kroner

Bøgehaven 20 solgt for 2.900.000 kroner

Ellehøjen 12 solgt for 3.100.000 kroner

Koldkilde 125 solgt for 3.150.000 kroner

Ørnedalen 11 solgt for 3.700.000 kroner

Engvangen 21 solgt for 3.900.000 kroner

Hasselhaven 109 solgt for 4.399.000 kroner