Siden foråret har entreprenørfirmaet CJ A/S arbejdet på at gøre den sydvestlige og den nordøstlige rampe ved motorvejen ved Lystrup tosporede i stedet for ensporede.

Det har betydet midlertidige fartgrænser og enkelte spærringer undervejs, men arbejdet er indtil videre forløbet uden de store problemer.

– Projektet i Lystrup skrider planmæssigt frem. Vi bliver færdige med asfaltarbejdet i denne uge, og de sidste striber kommer i næste uge. Herefter er ramperne åbne og etableret med de nye spor, siger Kresten Lysholdt-Andersen, seniorprojektleder i Vejdirektoratet.

Han fortæller, at der undervejs har været enkelte udfordringer med grundvand, som måtte håndteres i processen. Derudover har bilisterne flere gange kørt lidt for hurtigt gennem vejarbejdsområdet – men uden at det har givet større problemer.

– Generelt har entreprisen forløbet rigtig fint, konstaterer han.

I flere år har fordelerringen ved motorvejen været genstand for debat, fordi trafikken i myldretiden ofte bryder helt sammen. Køen kan strække sig helt ned på motorvejen, og det har givet anledning til bekymring for trafiksikkerheden.

Derudover har rundkørslen også fået kritik for at være svær at navigere i. Mange vælger den yderste bane hele vejen rundt - uanset hvilken afkørsel de skal ud af - af frygt for at blive lukket inde. Det gør trafikken mere uforudsigelig og bidrager til usikker kørsel.

Hos Vejdirektoratet har man dog fra start gjort det klart, at det primære fokus ikke er at trafikken skal glide let og elegant rundt i rundkørslen. Det vigtigste er at få løst de farlige køer på motorvejen.

- Fra Vejdirektoratets side er det mest presserende problem, at der opstår kø ned ad motorvejsramperne og ud på motorvejen. Det er ikke hensigtsmæssigt. At det kan være bøvlet at komme rundt i rundkørslen, er mindre vigtigt. For os er det sikkerhedsmæssige aspekt det vigtigste, sagde Mette Fynbo, afdelingsleder i Vejdirektoratet, i starten af 2023.

Nu er arbejdet med at tilføje ekstra tilkørselsbaner altså næsten på plads. Selve pladsen til de nye spor er hentet ved at inddrage de eksisterende nødspor, så udvidelsen har kunnet gennemføres uden at ændre hele rundkørselsstrukturen.

Mere gennemgribende løsninger – som at bygge rundkørslen helt om eller etablere såkaldte shunts, der leder trafikken uden om – har tidligere været på tale. Men det kræver både større investeringer og længere planlægning.

Derfor har Vejdirektoratet valgt den mere overskuelige løsning: at udvide de mest belastede ramper fra ét til to spor. På den måde kan flere biler holde i kø på selve rampen i stedet for ude på motorvejen – og det er netop her, den største sikkerhedsgevinst ligger.

– Som det er i dag, er der risiko for uheld. Med to spor på ramperne bliver der plads til flere biler, og vi undgår de situationer, hvor køen strækker sig ned på motorvejen, har Dorthe Hvid, seniorprojektleder i Vejdirektoratet, tidligere understreget.

Morgenerne er vigtige for Jakob Søgaard Clausen.

Telefonen er lagt væk, og han har tid til i ro og mag at spise morgenmad med sin toårige søn August, gøre ham klar til dagen og aflevere ham i vuggestuen. Oftest er også hunden Charlie med på gåturen hen til vuggestuen.

- Jeg gør meget ud af at prioritere min familie, især efter jeg blev far. Jeg afleverer August hver morgen, og det vil jeg holde fast i, siger han.

Meget af Jakob Søgaard Clausens dag er ellers fyldt ud med politisk arbejde, møder og telefonsamtaler. Ved siden af sit job som embedsmand på rådhuset, sidder han i byrådet for Danmarksdemokraterne.

Han er også spidskandidat for partiet til både byrådet og regionsrådet. Alt det til sammen betyder ofte en fyldt kalender, men politikeren forsøger at holde weekenderne fri.

- Jeg arbejder også meget om aftenen, når min hustru og August sover. Vi har mange snakke om, hvordan hverdagen skal hænge sammen, og jeg oplever generelt stor opbakning fra min familie, siger Jakob Søgaard Clausen.

Jakob Søgaard Clausen er - vil nogen nok sige - ærketypen på en ung politiker. Han er uddannet i statskundskab, har været i ungdomspolitik i mange år og arbejder til daglig som embedsmand.

I parcelhuset i Lystrup, hvor han bor med sin familie, er der langt til Thy, hvor Jakob Søgaard Clausen er vokset op. Og alligevel fornægter opvæksten sig ikke.

Selv mener han, at den har været afgørende for hans måde at være på i dag.

– Jeg har arbejdet, siden jeg var ganske ung. Det var sådan, det var, hvis vi ville have lommepenge, siger han.

I syv år trak han i arbejdstøjet på en minkfarm, og da han senere flyttede til Aarhus for at studere, tog han stadig hjem i weekenderne for at vaccinere mink.

– Det var der ikke mange af mine medstuderende der gjorde, griner han og tilføjer:

– Jeg har altid haft det bedst med at have noget at rive i. Det handler ikke kun om at få løn, men om at tage ansvar.

Interessen for politik har han dog ikke just med hjemmefra.

- Vi talte ikke om politik ved middagsbordet. Jeg tror nok, jeg vidste, hvad mine forældre stemte, men det var det, siger han.

Som ung begyndte Jakob Søgaard Clausen selv at følge lidt med. Særligt tog hans politiske interesse fart under Muhammedkrisen.

– Jeg blev meget optaget af diskussionen om ytringsfrihed og kultur. Jeg kunne slet ikke forstå, hvorfor nogen mente, at vi skulle begrænse retten til at tegne eller sige noget, fordi andre kunne blive stødt. For mig var det helt grundlæggende, at man i Danmark skal kunne sige sin mening, også selvom det kan provokere, siger han.

Da han som ung førstegangsvælger stod i stemmeboksen, faldt valget på Dansk Folkeparti.

– Det var der ikke mange af mine jævnaldrende, der gjorde. Men for mig var det et parti, der turde sige tingene klart og stå fast på, at danske værdier betyder noget. Jeg kunne spejle mig i det, og jeg følte, at de tog de debatter alvorligt, som jeg selv gik og var optaget af, siger Jakob Søgaard Clausen.

Engagementet voksede, og snart meldte han sig ind i Dansk Folkepartis Ungdom.

– Det var dér, jeg lærte, hvad politik også handler om i praksis: at sidde i møder, diskutere sager, køre kampagner og ikke mindst møde folk, der mente noget helt andet end én selv. Jeg tror, det var dér, jeg for alvor fandt ud af, at politik var noget, jeg ville bruge tid på.

Han beskriver ungdomsårene i DFU som en slags politisk skole, hvor han fik opbygget både netværk og erfaring, men også blev bevidst om, hvordan man arbejder for at få indflydelse.

– Det var en tid, hvor jeg sugede til mig. Jeg lærte at forberede mig grundigt, at sætte mig ind i sagerne og argumentere ordentligt. Det er noget, jeg har taget med mig hele vejen til byrådet, siger han.

Undervejs rykkede Jakob Søgaard Clausen til storbyen for at studere.

Valget faldt på statskundskab på Aarhus Universitet, et studie, der passede til hans spirende interesse for politik og samfund.

– Jeg vidste, at jeg ville læse noget, hvor jeg kunne arbejde med politik og beslutninger i praksis, forklarer han.

Sideløbende med sit studie fik Jakob Søgaard Clausen også en mere central rolle i Dansk Folkepartis Ungdom i Aarhus, og her lærte han både det politiske håndværk og maskinrummet bag beslutningerne at kende.

– Jeg tror, det var dér, jeg for alvor fandt ud af, at jeg ville noget med politik. Ikke kun at have holdninger, men også at være med til at få ting til at ske, siger han.

Det politiske engagement blev senere koblet med erfaring som studentermedhjælper ved Dansk Folkepartis byrådsgruppe. Han deltog i møder, skrev oplæg og fulgte forhandlinger på tæt hold.

– Det gav mig en forståelse for, hvordan tingene faktisk fungerer i en kommune. Det er en erfaring, jeg stadig trækker på i dag, siger han.

I 2021 stillede Jakob Søgaard Clausen op til byrådet i Aarhus for Dansk Folkeparti.

Et parti, han meldte sig ud af et års tid senere efter flere interne stridigheder i Dansk Folkeparti.

- Det var en svær beslutning. Det var et parti, jeg havde været medlem af i ti år, og jeg kendte rigtig mange af folkene i partiet. Men til sidst føltes det som den eneste rigtige vej frem, siger han.

Efter at have fortsat som løsgænger i nogle måneder, meldte han sig ind i Danmarksdemokraterne.

Jakob Søgaard Clausen fremhæver, at skiftet har lært ham at lytte mere – ikke kun til politiske holdninger, men også til sin egen mavefornemmelse:

– Det er vigtigt at stå på sin egen tro og værdier – også når det koster. Det giver politisk integritet.

I dag er han drevet af at sikre, at borgerne bliver taget alvorligt – og at oplandsbyer som Lystrup ikke bliver glemt, når midtbyen sluger det meste af opmærksomheden.

– Jeg kan mærke, at folk ofte føler, at der er langt fra rådhuset til deres hverdag. Og sådan skal det ikke være. Jeg vil gerne være den, der tager deres stemmer med ind i byrådssalen, siger han.

Særligt sundhedsområdet fylder for ham. Både fordi han arbejder med det som embedsmand, og fordi han oplever, at mange borgere rammes af systemets svagheder.

– Jeg brænder for, at vi får et sundhedsvæsen, hvor overgange mellem hospital og kommune fungerer bedre. Det lyder måske teknisk, men det er det ikke: det handler om, at ældre ikke falder mellem to stole, og at familier ikke står alene, når en pårørende bliver syg, forklarer han.

Selvom Jakob Søgaard Clausen er en travl mand, fandt han sammen med sin hustru tid til at renovere et parcelhus i Lystrup, hvor familien i dag bor. Før det havde de boet en årrække i et rækkehus, og det var ikke tilfældigt, at valget faldt på netop Lystrup.

- Det var vigtigt for os, at det var et sted hvor der var ro og plads, men også et stærkt lokalsamfund. Samtidig er Lystrup stadig tæt på midtbyen, siger han og fortsætter:

- Vi ville gerne have base i et lokalsamfund, hvor der er nærvær og fællesskab. For mig betyder det meget, at jeg kan mærke hverdagen dér, hvor folk bor.

Han oplever ofte, at folk stopper ham i Netto eller på letbanestationen for at snakke om en sag eller stille et spørgsmål.

Noget, han ser som en stor styrke:

– Jeg synes, det er vigtigt, at politikere er til at få fat på. Det er en kæmpe styrke ved lokalpolitik, at borgerne kan møde os på gaden og sige deres mening direkte. Jeg bliver tit kontaktet af folk, der har konkrete problemer eller bekymringer, og det er jo netop det, jeg er valgt til – at tage deres stemmer med ind i byrådet.

For ham er det de nære sager, der driver engagementet. Hvor der i landsdækkende politik ofte er tale om principper og store linjer, handler det lokalt om noget meget konkret: tryghed på letbanestationen i Lystrup, flere cykelstier til skolebørnene, udvikling af byens grønne områder.

– Lokalpolitik kan virke småt i forhold til Christiansborgs store dagsordener, men det er her, man virkelig kan mærke forskellen i hverdagen. Når folk kan se, at der sker noget i deres by – at de bliver hørt og taget alvorligt, så giver politik mening, siger Jakob Søgaard Clausen.

Han nævner også, at det er vigtigt for ham, at oplandsbyer som Lystrup ikke bliver glemt i skyggen af midtbyens projekter.

–Aarhus er meget mere end havnefronten og højhuse i midtbyen. Oplandsbyerne har brug for at blive prioriteret, og det vil jeg gerne være med til at sikre, siger han.

Når Jakob Søgaard Clausen taler om fremtiden, er det med benene solidt plantet lige her i byen.

Til november er han spidskandidat til både byrådet og regionsrådet, og det er her, han ser sine kræfter bedst brugt i de kommende år.

– Jeg vil gerne være med til at sætte en retning for Aarhus, men også for hele regionen. Sundhedsområdet interesserer mig rigtig meget, og jeg kan se nogle spændende koblinger mellem det kommunale og regionale arbejde, siger han.

Han understreger flere gange, at han ikke er politiker for at få en fin titel, men for at kunne præge beslutninger tæt på borgernes hverdag. Derfor er Christiansborg heller ikke et mål, selvom andre har luftet idéen.

– Jeg bliver tit spurgt, om jeg ikke skal til København og lave landspolitik. Men lige nu siger det mig faktisk ikke så meget. Det vil være svært at kombinere med at være en nærværende far og mand. Derfor trives jeg rigtig godt med lokalpolitik, hvor jeg kan se resultaterne i øjenhøjde. Det er dér, jeg føler, jeg gør en forskel, siger han.

Han lægger dog ikke skjul på, at fremtiden altid kan åbne nye døre. Men ambitionen er først og fremmest at stå stærkt i Aarhus og Region Midtjylland – og at kunne blive ved med at balancere politik og familieliv.

– Jeg vil gerne være med til at sikre, at Lystrup og andre oplandsbyer bliver prioriteret, og at vi får et sundhedsvæsen, der hænger sammen. Hvis jeg kan lykkes med dét – og samtidig hente og aflevere min søn hver dag – så er jeg godt tilfreds, siger han.

Efter en pludselig fyring i foråret og et kuldsejlet jobskifte til Rønde Idrætscenter er sagen om Camilla Jørgensen, der tidligere har været direktør og formand i Lystrup IF Svømning, nu blevet en juridisk strid om penge.

Bestyrelsen i Lystrup IF Svømning kræver, at den tidligere direktør og formand tilbagebetaler 1,2 millioner kroner.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra svømmeklubben.

Kravet drejer sig om arbejdsvederlag for ekstra timer i perioden 2021 til 2025 – penge, som bestyrelsen mener er udbetalt uden gyldig bestyrelsesgodkendelse.

Men Camilla Jørgensen afviser kravet.

Til Din Avis Aarhus siger hun:

– Der har været grundlag og aftaler for, at jeg har fået den løn, jeg har fået.

Hun er også ked af sagens forløb:

- Jeg var ikke enig i bortvisningen. Jeg er ked af det og berørt over, at de ikke er gået mere i dialog med mig fra start af.

Hun har rejst et modkrav på cirka 750.000 kroner mod Lystrup IF Svømning. Bestyrelsen oplyser, at den er uenig i modkravet og ikke forventer, det vil føre til betaling.

Til Din Avis Aarhus oplyser bestyrelsen i Lystrup IF Svømning, at Camilla Jørgensen i en foreløbig afgørelse ikke har fået medhold i, at der forelå en bestyrelsesgodkendelse af det udbetalte ekstra vederlag.

Sagen mod Camilla Jørgensen sker i samarbejde med en advokat og Lystrup IF Svømnings revisor samt "i tæt dialog med blandt andre Aarhus Kommune og hovedafdelingen i Lystrup Idrætsforening," står der i pressemeddelelsen.

Camilla Jørgensen var i mere end 20 år formand for bestyrelsen i Lystrup Svømning og blev i 2019 ansat som direktør for det nybyggede svømmecenter Momentet.

I foråret 2025 blev hun bortvist.

Dengang lød det fra den konstituerede formand Jesper Bilde, at der var tale om en personalesag.

Kort før sommeren blev Camilla Jørgensen annonceret som ny centerchef i Rønde Idrætscenter. Den ansættelse blev dog aldrig til noget. I juli oplyste bestyrelsen i Rønde Idrætscenter i en pressemeddelelse, at man i fællesskab med Camilla Jørgensen havde valgt at stoppe forløbet – med henvisning til “ændrede omstændigheder”.

Lystrup IF Svømning har indkaldt til generalforsamling 26. august.

Ved du noget? Kontakt redaktionen på red@lystrupliv.dk.

Den ene af to tunge stenskulpturer, som en nat i sidste uge blev stjålet fra parkeringspladsen ved Elsted-Lystrup Beboerhus, er bragt tilbage til beboerhuset.

Bestyrelsen efterlyste stenene på Facebook, og det var denne efterlysning, der hurtigt gav bid.

- Der var en venlig dame, der tog en tur rundt om Egå Engsø og så den ene sten. Hun kunne huske billedet fra Facebook og ringede til mig. Og så tog vi ned og hentede stenen dernede. Det er fedt. Det virker jo fantastisk, sådan noget som Facebook, når man deler det rundt, siger husmand Lars Lyngsdal.

Han tænker, at dem, der har taget stenene, har fået kolde fødder og smidt stenen ved engsøen.

- Det er jo nogle sten, som er meget let genkendelige. Du kan ikke bare stille dem i en have, for hvis der kommer nogen forbi, så har de måske set efterlysningen på Facebook, siger Lars Lyngsdal.

Husmanden krydser fingre for, at den anden sten også bliver fundet eller måske endda afleveret tilbage, så beboerhusets skulptur med i alt fem sten kan blive stillet op ud mod vejen.

- Det er jo gamle trappesten, som ungerne er gået opad i skolen for 100 år siden. Det er dem, vi lagde til side, da huset brændte. Så fik de ideen til at lave en skulptur ud af dem. Vores stenhuggere har brugt mange timer på dem og er trætte af, at de bare forsvinder, siger Lars Lyngsdal.

Beboerhuset har to hold af stenhuggere. De fem granitsten, der skal udgøre skulpturen, viser motiver af figurer og bøger. Den stjålne er lavet som en stor bog.

Har du set noget, eller ved du, hvor stenene er, kan du fortsat kontakte beboerhuset på info@beboerhus.com eller telefon 29 63 89 47.

Da Henrik Rasmussen for 20 år siden startede firmaet Nordbyens Energi og VVS, der har adresse i Lystrup, var det næppe tanken, at VVS-firmaet skulle danne grundlag for en formue, der ville gøre ham i stand til at købe sig ind i en af byens største attraktioner.

Men det er netop, hvad der er sket.

Som Århus Stiftstidende i denne uge kunne fortælle, har Tivoli Friheden fået nye ejere.

En af dem hedder Henrik Rasmussen, og derudover tæller den nye ejerkreds tømrermesteren Jakob Christensen, kornhandleren Morten Dige Have og ejendomsprofilen Poul Steffensen, som er forlystelsesparkens nye bestyrelsesformand.

Det er ikke offentligt, hvor mange millioner kvartetten har smidt på bordet for Tivoli Friheden, men ifølge Århus Stiftstidende er der tale om et tocifret millionbeløb.

Og med sin ejerandel kan Henrik Rasmussen nu skrive endnu en branche på CV’et, der ellers ikke tæller erhvervsområder, som leder tankerne i retning af rutsjebaner og karruseller.

Foruden succes med Nordbyens Energi og VVS har Henrik Rasmussen tjent millioner på at handle med ejendomme.

Nordbyens Energi og VVS kunne tidligere på sommeren præsentere årsrapporten for 2024, og det var med et overskud på 6,8 millioner kroner. Og selvom det ’kun’ er cirka halvdelen af sidste års resultat, så er VVS-firmaet fortsat en velpolstret butik med en egenkapital på 13,9 millioner kroner.

VVS-firmaet med adresse i Lystrup blev sidste år en del af Installatørgruppen. Forretningen har beholdt sit navn, og Henrik Rasmussen står fortsat som direktør.

Det samme gør han i selskabet H. Rasmussen Ejendomme, der, som navnet antyder, handler med mursten. Også her er der rullet millioner i kassen, siden selskabet blev stiftet i 2010.

Efter 2024-regnskabet ligger egenkapitalen på 71 millioner kroner.

Alt i alt har Henrik Rasmussen haft succes med sine forretninger. Det vidner det seneste regnskab i H. Rasmussen Holding om. Her lyder egenkapitalen på 170 millioner kroner.

Selvom Henrik Rasmussen er ny i forlystelsesverdenen, så er det ikke første gang, han er med til at vække begejstring blandt århusianerne.

Sidste år var han med til at sikre den gode julestemning, da han sammen med en række andre af byens erhvervsdrivende sikrede lys på Strøgets stjernehimmel.

- Jeg blev ringet op af Henrik Rasmussen, autoriseret VVS-installatør i Nordbyens Energi og VVS. Han fortalte, at han sammen med andre mestre havde ringet rundt til venner og allerede havde mange tilsagn om støtte til stjernehimlen. Jeg blev simpelthen så glad, fortalte formanden for Strøgforeningen, Claus Broberg, til Stiften i oktober.

Den karakteristiske stjernehimmel var ellers lagt på hylden på grund af manglende økonomi, men med erhvervslivets tidlige julegave til århusianerne endte det altså anderledes.

Vi har forsøgt at få en kommentar fra Henrik Rasmussen, som har takket nej til at medvirke i denne artikel.

Fra politiske boligplaner og digitale indkøbsskærme til et rekordløb i Mindeparken – og fællessang i Lystrup Kirke. Her er ugens nyhedsoverblik.