- Nu er vi i gang igen.

Jørn Tækker og Tækker Group-direktør Peter Boe har sat sig til bords i Nyma med LystrupLIV for at give en status på skabelsen af byen Nye.

Efter sigende har det stået stille med byggeriet i en længere periode. Og det er også rigtigt nok, bekræfter Jørn Tækker.

- Vi har lige haft en byggepause. Det har der været generelt i Aarhus, hvor priserne på byggematerialer stiger, og der var inflation for et par år siden. Før man får det genstartet, så kommer der et vakuum. Men nu er der byggerier i gang i Aarhus, og det er der også her i Nye, siger byudvikleren og bliver konkret:

- Vi har sat gang i et projekt med 75 boliger, hvor vi er startet i et hjørne og arbejder os ned gennem et byggefelt. Der er vi i fuld gang med gravemaskinerne.

Byggefeltet ligger som en midte til boligområdet Solsikkevænget, og bebyggelsen får derfor navnet Solsikkekernen.

Boligerne afleveres etapevis. Den første etape indeholder 17 boliger og står færdig om ca. et år. Boligerne bliver i størrelsen 50 til 150 kvadratmeter og opføres i op til fire etager med et villalignende hus i bunden og et hus i flere etager oven på.

- Man kalder det stablede rækkehuse, siger Peter Boe.

Boligerne i Solsikkekernen bliver sat til salg, og når halvdelen er væk, bliver den sidste halvdel lejet ud. Sådan gør man i Nye og hvorfor egentlig?

- Fordi vi har konstateret, at det giver den bedste beboertilfredshed- og sammensætning. Når man har blandede beboere, så har man det bedre sammen, svarer Jørn Tækker.

- Vores drømmescenarie er at tage en opgang og både have privat udlejning, lejeboliger og almene boliger. Det er ambitionen at få det, siger Peter Boe.

De almene boliger er ikke kommet til Nye endnu, men det gør de i 2026. Det er et andet aktuelt projekt.

Boligkontoret Aarhus vil nemlig bygge 70 almene boliger på et sydøstligt areal ud mod Nye Høvej og Elstedvej. Navnet bliver Purløgsrækkerne.

- Planen er, at der skal kontraheres, altså laves kontrakt, lige efter jul, og så går man i gang til maj, siger Peter Boe.

Andre ting rører også på sig i Nye.

Tækker har ryddet et sydligt byggefelt og tager hul på opførelsen af yderligere 85 boliger. Igen samme type. Huse i ét plan i bunden og rækkehuse i to eller tre etager oven på. Der bygges i etaper af 20 styk, og de første kan stå klar i foråret 2027. Området hedder Urterækkerne.

Og så er der gravet ud til en ny bid af den gennemgående vej i Nye: Ringen. Nu bliver den en kilometer længere og kommer til at gå over til Ravnbakkeskolen og videre ned på Elstedvej.

- Det er en vej til 30 mio. kr. Den skal være på plads og færdig til august, siger Jørn Tækker.

- Parallelt med at vi forlænger Ringen, laver vi også cykelstiforbindelse, så man kan komme herfra og over til skolen på en belyst cykelsti - og også fra skolen og over og få fat i supercykelstien i Lisbjerg, siger Peter Boe.

Det er et samarbejdsprojekt med Aarhus Kommune, der laver stien fra Lisbjerg-siden.

Ravnbakkeskolens åbning til august vil gøre Nye attraktiv for endnu flere familier, tænker Jørn Tækker, der ikke mangler efterspørgsel i Nye.

- Der er 225 boliger, der er færdigbygget, og de er i alle sammen i brug, siger han.

De 155 kommende boliger og 70 almene boliger ligger alle sammen i lokalplanområdet for Etape 1.

Området er ikke fuldt udbygget, når de nævnte projekter er færdiggjort.

- Så ligger der stadig nogle byggefelter tilbage. Nogle af dem arbejder vi med Aarhus Kommune om at overtage. Det er et byggefelt til plejeboliger.  Og så er der nogle små klatter her og der, der mangler i Etape 1, men det begynder at være fyldt ud, siger Jørn Tækker.

Lokalplanen for Etape 2 er også vedtaget, og der bliver arbejdet henimod at kunne begynde på etapen. Det kan du læse om i den anden artikel om Tækkers planer i Nye. Den finder du her.

Etape 2 i udviklingen af Nye kan blive et slags nybrud i byens korte historie.

Etapen handler om at skabe en stor bydel med ni delområder på marker mellem Ravnbakkeskolen og den eksisterende by.

Her åbner Tækker Group for første gang for, at en anden privat bygherre kan være med. Og det er der interesse for, afslører Jørn Tækker i et interview med LystrupLIV.

- Vi forhandler med en investorgruppe om at starte op på Etape 2 med at bygge boliger. Det ser ud til, at man i løbet af foråret erhverver 10.000 etagemeter byggeret. Og så vil de have forkøbsret på yderligere to gange 10.000, således at investorgruppen kan bygge samlet 30.000 etagemeter i Etape 2, siger Jørn Tækker.

10.000 etagemeter svarer til cirka 90 boliger, så det er op mod 270 boliger, som investorgruppen vil kunne købe ret til at opføre.

Hvis aftalen bliver indgået som forventet, vil udbygningen af Nye sætte i et større gear end hidtil.

- Og så øges beboerantallet jo meget hurtigere, end vi selv kan levere det, siger Jørn Tækker.

Beslutningen om at åbne for investorer er ikke taget hen over natten.

- Det er noget, vi har skullet gøre os selv klar til, men det synes vi, at vi er nu. Det er også qua samarbejdet med Boligkontoret Aarhus om almene boliger, og hvordan betingelserne kan være, supplerer direktør i Tækker Group Peter Boe.

Betingelserne er, at investoren køber byggeret og derudover betaler til etablering af det, der ligger uden for soklen. Tækker kalder det for mellemrum.

- Det er os, der syr mellemrummene sammen. Vi tror på, at identiteten er blevet så stærk i Nye, at vi kan fastholde den, selvom andre bygger, for det ikke betyder ikke noget, hvem der ejer boligerne. Arkitekturen er heller ikke så vigtig. Men mellemrummene og de fællesskabskrævende aktiviteter er vigtige. Og dem holder vi fast i og bliver ved med at bygge, siger Jørn Tækker.

Har det hele tiden været planen at tage en investor ind?

- Jeg tænker, vi godt kan finde en udtalelse, der siger, at jeg skal bygge alle boligerne, svarer Jørn Tækker og smiler, inden han fortsætter:

- Men virkeligheden rammer også Tækker. Og igen. Vi har en ny skole om "fem minutter", vi har børneinstitutioner. Vi har alt, der skal til for at speede tempoet op i Nye.

Han husker at have sagt, at 200 boliger skal stå færdige om året, men i dag ved han, at han og koncernen har for travlt i Aarhus by og andre steder til at kunne indfri den gamle ambition. Der er også risikoen ved at stå med alt selv i Nye.

- Hvis vi skal bygge 200 boliger om året og aflevere dem, så skal du have gang i 600 på samme tid. Nogle skal være nystartet, andre skal blive færdige. Vi tør ikke sidde med 600 boliger på samme tid. For hvis der kommer en ny finanskrise, eller krigen i Ukraine breder sig, så står vi med et byggeri på 600 boliger, som vi ikke kan få gjort færdigt, siger Jørn Tækker.

Det er delområderne Løvsøen og Lunden, som er i spil til investorgruppen. Hvis aftalen indgås, så ventes byggeriet at begynde i slutningen af 2026 eller i første kvartal 2027.

Tækker er også i dialog med en boligforening om byggeri af almene boliger i Løvholmen som en del af Etape 2.

Lokalplanen for Etape 2 blev vedtaget i marts sidste år. Den åbner for op mod 1500 boliger.

I Lystrup-Elsted Dagtilbud er der i gennemsnit 2,99 børn per personale på tværs af otte vuggestuer.

I børnehaverne er der i snit 5,37 børn per personale.

Det viser en ny opgørelse fra Aarhus Kommune, der for første gang har offentliggjort normeringerne i kommunens vuggestuer og børnehaver.

Tallene dækker over 2024 og viser, at Aarhus samlet set overholder loven om minimumsnormeringer med 2,98 børn per medarbejder i vuggestuer og 5,8 børn per medarbejder i børnehaver.

I Lystrup-Elsted ligger vuggestuerne stort set på niveau med resten af Aarhus Kommune, mens børnehaverne har bedre normeringstal end, man generelt ser i Aarhus.

Et zoom på de enkelte afdelinger viser, at der er forskelle lokalt.

Personalet i Børnehuset Lyset og Børneuniverset har haft flest børn mellem hænderne i 2024, mens Hasselhaven og Børnehaven Lystruplund har haft færrest.

LystrupLIV har indhentet kommentarer fra leder på dagtilbudsområdet i Lystrup Anita Brædder. Om Børnehuset Lyset skriver hun:

"I Lyset er andelen af uddannede medarbejdere, som samtidig har en høj anciennitet, lidt højere end i de andre afdelinger, og det har en betydning for normeringen i afdelingen.

"Børnene i Lyset er på ingen måde dårligere stillet end børnene i vores andre afdelinger, da alle arbejder efter de samme høje kvalitetsstandarder".

Opgørelsen viser også, at normeringstallet i de lokale vuggestuer og børnehaver gennemsnitligt var lidt bedre i 2023. For vuggestuerne er antallet af børn per voksen det dårligste siden 2019. Anita Brædder noterer sig, at snittet stadig holder sig inden for loven om minimumsnormeringer og skriver:

"Det er rigtigt, at vi har det højeste normeringstal siden 2019. Jeg følger selvfølgelig udviklingen i normeringen tæt, ligesom jeg følger andre relevante data, som har betydning for den pædagogiske kvalitet i vores afdelinger. Som dagtilbud handler det hele tiden om at prioritere inden for den økonomiske ramme, vi er blevet givet."

Hun skriver også, at de lokale ledere og medarbejdere er dygtige og gør deres bedste inden for de givne rammer.

Hos BUPL Århus bakker man op om offentliggørelsen, men advarer mod at rangere institutioner ud fra tallene.

"Det bør ikke være intentionen med opgørelsen. Intentionen skal være, at vi sikrer et minimum af personale blandt børnene. Det er et politisk ansvar. Men politikerne må samtidig sigte endnu højere end minimum, hvis der skal sikres god kvalitet i dagtilbuddene i Aarhus Kommune", siger formand Line Kærulf Møller i en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune.

Hos Århus Forældreorganisation imødekommer man den nye gennemsigtighed.

"Det gør det muligt at tale mere konkret om for eksempel forældres valg af pladser, rekruttering og fastholdelse af personale – og især om tryghed, omsorg og nærhed i hverdagen," siger forperson Christina Nissen.

Hun er bekymret over store forskelle i normeringerne rundt om i kommunen.

Forskellen bliver også bemærket af Børn og Unge-rådmand Thomas Medom, der ser behov for flere medarbejdere i institutionerne og vil arbejde for at få det.

De nye normeringstal kan ses på aarhus.dk, hvor kommunen fremover vil offentliggøre dem én gang om året. Man kan komme direkte ind på siden med tallene ved at klikke her.

I sidste uge bragte LystrupLIV historien om, at forældre frygter for deres børns sikkerhed, når de er på vej i skole i en overfyldt buslinje mellem Elev og Hårup Skole.

Midttrafik opererer med en såkaldt komfortkapacitet på 95 passagerer i en bus med 52 siddepladser.

Det betyder, at skolebørn står op i en bus, der kører op mod 80 km/t på vinterglatte landeveje.

Historien er blevet læst på rådhuset.

- Jeg har henvendt mig til Midttrafik, efter jeg har læst artiklen. Børn skal kunne køre trygt med bus i skole, siger den ansvarlige rådmand, Thomas Medom (SF).

Han har forståelse for, at Midttrafik har en anden opfattelse af, hvor stort passagerpresset er på linje 16, men vægter forældrenes behov højest.

- Jeg synes, at det er dem, der har deres børn igennem det, man umiddelbart bør tage mest alvorligt, siger han.

Thomas Medom vil have busselskabet til at se på passagertallene igen.

- Noget tyder på, at nogle af børnene ikke kan komme frem og få registreret deres rejsekort, så tallene er ikke retvisende, og at det kun på papiret ser ud, som om der er styr på det, siger Thomas Medom.

Det er ikke kun skolebørnene i Elev, der er under pres.

- Forældrene i Elev har været en del igennem med transport, skoleforløb på to matrikler og forsinkelser på den nye skole, siger han.

Venstres Gert Bjerregaard vil finde en hurtig løsning på det, han ser som et mindre problem.

– For det første løser problemet sig selv til sommer, når en ny skole åbner i Nye. For det andet er der kun for alvor kapacitetsproblemer om morgenen, siger han.

Politikeren ser to mulige løsninger:

– Enten sætter Midttrafik en ekstra minibus ind om morgenen, eller også må vi undersøge, om en af de skolebusser, der i forvejen kører i området, kan lægge vejen forbi Elev, siger Gert Bjerregaard.

Sikkerheden skal være i orden.

– Jeg kan som politiker ikke stå på mål for den sikkerhed, der bliver leveret. Der er en meget stor forskel på, om det er voksne eller børn og unge mennesker, der står op i en bus, siger han.

Man kan alt for let forestille sig konsekvenserne af en hård opbremsning – eller endnu værre: et egentligt trafikuheld med en busfuld ukoncentrerede små passagerer med begge hænder på mobiltelefonerne.

– Så vil der helt sikkert komme skader på mange af dem, der befinder sig i bussen, siger han.

Mindreårige passagerer, hvis forældre end ikke ville drømme om at køre dem ned for enden af vejen i en bil uden først at spænde dem forsvarligt fast.

– Selv om bussen er godkendt til 95 personer, er spørgsmålet, om det er forsvarligt? Det synes jeg ikke, det er, siger han.

Terma A/S i Lystrup har landet en stor kontrakt med det amerikanske luftvåben, der nu udvider brugen af virksomhedens særlige 3D-lydsystem i F-16-fly.

Ordren lyder på 170 ekstra systemer til en værdi af 10,5 millioner dollar – godt 74 millioner kroner. Dermed har U.S. Air Force nu købt i alt 310 systemer fra Terma.

Systemet separerer lyde, så piloter kan høre, hvorfra trusler og beskeder kommer – for eksempel når nogen taler i radioen eller en fjendtlig missiltrussel nærmer sig. Det øger reaktionsevnen og gør det lettere at bevare overblikket i pressede situationer.

”Det styrker situationsfornemmelsen og gør det muligt for besætningen at fokusere på at gennemføre missionen frem for at finde ud af, hvem der taler,” siger vicepræsident i Terma, Mike Schiavone, i en pressemeddelelse.

Lydsystemet blev første gang brugt i danske F-16-fly og er siden blevet udbredt til flere lande – herunder Ukraine og Rumænien.

Hvad mener de politiske partier egentlig om bymæssige forhold og udfordringer i Lystrup?

Det kan du blive klogere på onsdag 5. november, når seks kandidater til kommunalvalget samles til valgmøde og debat i Elsted-Lystrup Beboerhus.

Fællesrådet står bag arrangementet og har forberedt kandidaterne på tre overordnede debatemner

Det tre emner er: kommunens rolle i den bymæssige udvikling i Lystrup, den omdiskuterede privatisering af kommunale veje og så infrastruktur.

"Der er daglige trafikale problemer til og fra Lystrup-området. Lystrupvej er stærkt belastet og vil blive det i stigende grad med udviklingen af Nye og byggerierne på strækningen til Grenåvej", skriver fællesrådet blandt andet i oplægget.

På valgmødet skal kandidaterne give deres bud på, hvordan problemerne kan prioriteres og løses.

De seks deltagere er: Thomas Medom (SF) Polly Dutschke (M), Anna Thusgård (S), Jakob Søgaard Clausen (DD), Jens Salling (K) og Hans Skou (V).

Mødet begynder kl. 19.30 og fortsætter frem til ca. 21.30.

Der bliver god tid til spørgsmål fra salen.

Hvis du interesserer dig for din samtid og de kriser, vi befinder os i, så kan du få nogle spændende perspektiver torsdag 6. november i Lystrup.

Her holder cand.mag. i litteraturhistorie og amerikanske studier Michael Bach Henriksen foredrag i salen ved Lystrup Kirke for Lystrup Kirkehøjskole.

Michael Bach Henriksen har i to årtier rejst i USA, Europa og Mellemøsten og mødt en række af verdens største nulevende forfattere.

Det har udmøntet sig i bogen "Håb og handling i en kriseramt verden", og den er afsættet for foredraget i Lystrup.

Bogen indeholder interviews med 16 forfattere og tænkere, heriblandt Jonathan Franzen, Judith Hermann, Siri Hustvedt, Karl Ove Knausgård og Svend Brinkmann.

Michael Bach Henriksen vil pege på tilgange og tolkninger af samtiden og kriserne. De kan vise, hvordan man selv kan tage ansvar og se handlemuligheder.

Foredragsholderen har en baggrund som redaktør på Kristeligt Dagblad og som underviser på Aarhus Universitet. I dag uddanner han sig til præst med praktik i Elev Sogn.

Foredraget begynder klokken 19. Der er fri entré.