Børnene i skolebussen mellem Elev og Hårup Skole står som sild i en gul tønde.

De står så tæt, at remme og vedhæng på deres skoletasker ikke altid overlever busturen – og det er langt fra altid muligt at kæmpe sig frem til det sted, hvor man tjekker sit rejsekort ind.

Det er ikke en rigtig skolebus med siddepladser og sikkerhedsseler, men den helt almindelige bybus, linje 16, der tager skolebørnene med.

– Den kører ikke inde i byen, men ude på landevejen, siger Søren Nylander Aakjær.

Han er far til en dreng i 7. klasse og er bekymret for, om det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at transportere så mange børn i en underdimensioneret bus på en landevej, hvor hastighedsgrænsen er 80 km/t.

– Mange forældre vælger at køre deres børn i skole, siger han.

Ifølge Søren Nylander Aakjær er det et tiltagende problem, at bussen er overfyldt.

– I takt med, at flere og flere flytter til Nye, er der kommet flere børn. Der er udstedt flere end 90 buskort til skolebørnene, siger Søren Nylander Aakjær.

Han mener ikke, at Midttrafik har de rigtige passagertal.

– Børnene står så tæt, at de ikke kan komme hen til automaten og tjekke ind og ud, siger han.

Midttrafik indsætter nogle gange mindre busser på ruten.

– Det sker, når ledbussen er i stykker. Det har stået på i to år nu. Buschaufføren burde også sige stop. Midttrafik tilsidesætter børnenes sikkerhed – jeg har overvejet at politianmelde dem, siger han.

Søren Nylander Aakjær har flere gange henvendt sig til busselskabet uden held. Det er han ikke den eneste, der har gjort.

– Midttrafik siger, at de ved deres tælling kan se, at der ikke er flere børn med. Problemet er, at de ikke koordinerer med os på skolen, fortæller skoleleder på Hårup Skole, Jens Mathiasen.

Midttrafik har ifølge Jens Mathiasen talt passagerer i en uge, hvor skolen havde nogle af eleverne på lejrskole.

– Så kommer de med mindre busser, når alle børnene er tilbage fra lejrskolen. Vi forsøger at gå i dialog med dem, men det er de ikke ret gode til i Midttrafik, siger han.

Skolelederen er tæt på at have opgivet dialogens vej.

– Når vi henvender os, henviser de til deres optællinger. Der er en grænse for, hvor lang tid jeg vil bruge på det – det bliver sådan en dum-selv-dum-leg, siger han.

Jens Mathiasen efterlyser klare linjer.

– De gange, jeg har forsøgt, ender det med, at jeg skal sende en mail. Var der bare én, man kunne gå direkte til – tale med deres planlæggere og lave en årsplan, så jeg et år i forvejen kan sige, hvornår de uger er, siger han.

Hvad med sikkerheden?

– Der må være noget sikkerhed, der ikke er optimalt. Midttrafik burde som minimum gå i dialog med os på skolen, siger han.

Problemet løser sig selv, når Ravnbakkeskolen i Nye åbner i 2026.

– Spørgsmålet er, om Aarhus Kommune får den vare, de har betalt for. Det mener Midttrafik, fordi der ifølge dem er kapacitet nok – men det er der mange dage, hvor der ikke er, siger Jens Mathiasen.

Midttrafiks pressetjeneste skriver i et svar, at den ikke sagsbehandler via medierne.

Den skriver: "Alle Midttrafiks busser har tælleudstyr, så vi kan følge passagerudviklingen løbende helt ned på hver enkelt afgang."

Midttrafik definerer en komfortkapacitet for alle busstørrelser, som er det antal siddepladser, bussen har, plus halvdelen af ståpladserne.

 " Afgangen mellem Elev og Hårup Skole bliver kørt af en ledbus med 52 siddepladser og en komfortkapacitet på 95 kunder. Enkelte dage er afgangen kørt med en 15 meter bus, der har en komfortkapacitet på 80 kunder."

Midttrafiks passagertællinger viser, at der er mange passagerer med, men selskabet mener ikke, bussen er overfyldt: "Vi har tjekket passagertællinger for perioden 11. august til 10. oktober og det overstiger på intet tidspunkt komfortkapaciteten, hverken i ledbussen eller i 15 meter bussen."

Der har i gennemsnit været 18 stående kunder i bussen i perioden.

Selskabet skriver: "Vi har fuld forståelse for bekymringen over fyldte busser mellem Elev og Hårup Skole, hvor eleverne ofte er nødt til at stå op. (...) Men bussen overholder alle regler i forhold til både komfortkapacitet og færdselsloven i forhold til stående børn i en bus."

Og at der ikke er flere ledige busser i myldretiden:

"Ligesom vejene i Aarhus er fyldt op med biler i myldretiden, er busserne fyldt op med kunder, der skal på arbejde eller i skole. Det betyder, at busselskabet AarBus har alle busser i drift i morgenmyldretiden."

Lørdag blæses kampen om stemmerne til kommunalvalget for alvor i gang, når valgplakaterne kommer op i lygtepælene.

Hvis du kigger efter lokale ansigter på plakaterne i Lystrup, så vil du ikke finde mange.

Kun et ud af 11 større politiske partier stiller med en kandidat, der bor i Lystrup - den største oplandsby i Aarhus Kommune. Det viser en gennemgang af opstillingslisterne, hvor de fleste partier skriver hjemby ud for hver kandidat.

Det betyder ellers noget for partier såvel som vælgere, hvor kandidater kommer fra, mener forskningslektor og kommunalekspert Roger Buch, Danmarks Medie og Journalisthøjskole.

- Partier lægger vægt på, at der er geografisk spredning på kandidaterne - at man dækker de forskellige dele af en kommune. Det er en valgstrategisk overvejelse om, at så kan man samle stemmer alle steder - de stemmer, som lokale kandidater kan trække ekstra, siger lektoren og fortsætter:

- Vi ved også fra valgundersøgelser, at det er noget, vælgere lægger vægt på. Geografi kommer et stykke nede af listen, men det er vigtigt.

Man kan have et godt lokalkendskab og repræsentere Lystrup uden at bo i byen. Men kan det virkelig være rigtigt, at kun et parti har fisket en kandidat op blandt de mere end 10.000 beboere inden for byskiltene -og ej heller i Elev, Elsted og Nye?

Hos Socialdemokratiet bekræfter lokalafdelingen i Lystrup-Trige og omegn, at ingen af de 22 kandidater er helt lokale.

- Vi har ikke nogen, der bor her, men vi har to unge mennesker, som vi satser på og støtter særligt op om, siger lokalformand Anna-Lise Herlev.

Hun fortæller, at partiafdelingen simpelthen ikke har haft nogen interesserede på hånden i Lystrup.

- Jeg ville rigtig gerne have, der var en fra Lystrup. Det er der ingen tvivl om. Men for mig er det vigtigste, at vi har gode kandidater, som vi kan stå inde for. Og de to, vi støtter, har gjort en indsats for at få noget at vide om det her område. De er gået fra dør til dør forskellige steder og startede allerede for et år siden, svarer formanden.

De to kandidater er Anna Thusgård og Kristian Sommer, der begge bor i Aarhus og ikke nævner Lystrup i deres kandidattekst på Facebook.

Hos Det Konservative Folkeparti finder man heller ikke en Lystrup-borger på listen.

- For os er det jo ikke et fravalg. Vi havde meget gerne haft en kandidat i Lystrup lige så vel som i alle andre postnumre, men for os er det supervigtigt at finde de rigtige Konservative kandidater uafhængigt af deres postnummer, siger formand for vælgerforeningen i Aarhus Frank Nørgaard.

Han mener, det er lidt snævert at fokusere på kandidaters hjemby, da de skal være politikere for hele Aarhus.

- Det er jo ikke et sogneråd, vi skal have valg til, hvor man fører politik for pastoratet, man er i. Men når det er sagt, så er det ikke fordi, vi ikke har interesse for Lystrup eller ikke ønsker at have Lystrup med i vores politik. Vi har hele Aarhus med, siger Frank Nørgaard og fremhæver, at partiet har en kandidat tæt på Lystrup - i Risskov.

Partiet har Shawn Owens fra Vejlby-Risskov og også Heidi Printzen fra Risskov.

Et tredje parti, Venstre, har 15 kandidater, hvoraf ingen bor i Lystrup. Partiet vil ellers gerne have en profil fra hver enkelt by og arbejder målrettet på at undgå sorte pletter på kortet, så man ikke overser lokale problemstillinger, fortæller kampagnelederen i Aarhus.

"Det betyder generelt rigtig meget for os at kunne repræsentere Aarhus og aarhusianerne så bredt som muligt og måske endda med særligt fokus på oplandet. Heldigvis synes vi, at vi er lykkedes ret godt. Men vi kan naturligvis altid øve os i at rekruttere flere og bredere", skriver Ida Gadensgaard til LystrupLIV.

For hende at se kan en by være repræsenteret ved, at kandidater arbejder eller på anden vis kender lokalsamfundet. De behøver ikke bo der. Hun fremhæver bl.a. Gert Bjerregaard, der bor i Egå, og skoleleder i Hjortshøj Martin Christensen som kandidater i nærområdet.

Hos SF bekræfter byrådsmedlem Mette Bjerre, at der er et Lystrup-hul på partilisten med 25 navne.

"Men vi har tætte relationer til byen alligevel. Thomas Medom bor i Hjortshøj, men er fodboldtræner i Lystrup IF og kommer der jævnligt", skriver hun.

Spørger man kommunalekspert Roger Buch, så har det betydning for en by at have lokale mennesker, der stiller op og kan tage en plads i byrådet.

- Det er jo i forhold til, at det kan være nogen, der kan forsvare skolen, hvis den skal lukke, eller fortælle forvaltningen om de mange huller i vejene. Det kan også være, hvis det lokale foreningsliv har brug for ekstra støtte. Så kan den her lokale repræsentant være lokalsamfundets ambassadør og kæmpe for det, siger Roger Buch.

Men kan en kandidat i dag være sognerådspolitiker og fokusere på lokalområdet?

- Jamen, det er de. Det er de helt sikkert. Men det er ikke det samme som at sige, at de kan have succes med det, for der er mange andre hensyn og lokale ambassadører i et byråd. Men hvis man slet ikke har nogen lokal politiker, så er man ikke så godt stillet, som hvis man har en eller flere, svarer Roger Buch.

Hvorfra ved du, at der er sognerådspolitikere?

- Enhver, der følger med i en hvilken som helst kommune, kan se det. Enhver embedsmand ansat i en kommune ved, det er en politisk realitet. Men det er også noget af det, som undersøgelser over, hvad kommunalpolitikere lægger vægt på, viser. At geografi er et af de vigtige emner. Det er ikke kun i kommunerne. Man ser det også på Christiansborg, når man skal afgøre, hvor motorvejspengene skal hen, og hvor en ny kaserne skal bygges, svarer Roger Buch.

37 styk.

Så mange tilgængelige hjertestartere finder man i Lystrup, Elsted, Elev og Nye.

En sidder i en kasse på et træstativ ved Dannevang 22 i Lystrup og tilhører grundejerforeningen. En anden hænger på en halvvæg ved byens tennisbaner.

En tredje hænger inden for døren hos Jysk Blindrammefabrik på Møgelhøj, og manden, der har hængt den op, er virksomhedens medejer Klaus Faarvang.

LystrupLIV har talt med ham i anledning af Hjerterstarterdagen 2025, som blev markeret for nylig rundt omkring i Danmark og skal skabe opmærksomhed om vigtigheden af hjertestartere og hjertelungeredning.

For Klaus Faarvang var det helt naturligt at anskaffe sig sådan et apparat tilbage i 2016. Han var nemlig deltidsbrandmand og havde haft førstehjælp tæt på inde på livet.

- Dengang i 2016 var hjertestartere ikke så udbredt, men jeg syntes, at vi som virksomhed kunne yde noget her. Og jeg vidste, at der var brug for dem, og at de gjorde forskellen på, om man kunne redde liv eller ikke redde liv, siger Klaus Faarvang.

- Så det lå mig ret nært, at selvfølgelig skulle vi have en hjertestarter på virksomheden. Dels kunne en medarbejder falde om, og dels kunne der være brug for en i nærområdet, fortsætter han.

Heldigvis har hjertestarteren ikke været i brug endnu.

Men den har været "ude at løbe". Den ene gang blev en hjerteløber vist hen til den og skyndte sig videre til skadestedet, hvor manden desværre var død ved ankomst.

De to andre gange er Klaus Faarvang selv drønet afsted med hjertestarteren. Han er nemlig selv hjerteløber.

- Ved den ene episode kommer vi frem og tager kontakt til sundhedsfagligt personale, som siger, der er styr på situationen, så vi må godt tage hjem igen. Den anden gang er jeg inde i huset. Det sundhedsfaglige personale kommer samtidigt som mig og påbegynder hjertelungeredning. Jeg tager mig lidt af en pårørende, og da vedkommende bliver båret ud, går jeg hjem igen, siger Klaus Faarvang.

Han tænker, at Lystrup er begunstiget af at ligge ved motorvej og tæt på ambulancestationer. De professionelle når ofte frem lige så hurtigt som hjerteløbere, men det ændrer ikke på, at hjertestartere er vigtige at have i Lystrup og på egen virksomhedsmatrikel.

- Den giver tryghed. Jeg vil kunne yde hurtigere hjælp til mennesker tæt på mig. Og på den anden side kan jeg også falde om selv, og så vil jeg også være glad for, at folk tæt på mig kan starte en hjertelungeredning på mig, siger Klaus Faarvang.

Hjertestartere ligger i prislejet 7.000 til 22.000 kr. i dag. Apparatet skal vedligeholdes med løbende kontrol af batteri og udskiftning af elektroder ved udløbsdato eller efter brug.

- Man står selv for det. Men altså. Det er en billig forsikring for sig selv og andre. Så det har vi slet ingen problemer med, siger Klaus Faarvang.

Han synes, at Lystrup er godt dækket ind med hjertestartere. Koncentrationen er størst i erhvervsområder. Nogle grundejer- og boligforeninger kunne måske overveje at få en, tænker han. For enkelte beboere og husstande er hans opfordring klar:

- Folk skal først og fremmest melde sig som hjerteløbere, og så skal man få sig et førstehjælpskursus, så man ved, hvad man har med at gøre. Desto flere der kan redde hinanden, desto større chance er der for, at vi selv eller vores pårørende kan blive reddet, siger Klaus Faarvang.

Opfordringen flugter med anbefalingen fra læge og forsker Kristian Bundgaard Ringgren, der medvirker i Hjertestarterdagen og siger; "tag et førstehjælpskursus og find ud af, hvor hjertestarterne er".

I forbindelse med Hjertestarterdagen, der foregik torsdag 13. oktober med arrangementer rundt om i Danmark, er der for hver af landets kommuner udpeget de tre mest optimale steder at placere en ny hjertestarter. Det er ud fra data om eksisterende hjertestartere, befolkningssammensætning og hjertestoptilfælde. Her er Bredkær Vænge i Egå det af de udpegede steder, der ligger tættest på Lystrup .

Hvis man har en svaghed for porcelæn og andre lopper og småting, så bliver der noget at se på i Lystrup Idrætscenter på søndag, 26. oktober.

Det er nemlig blevet tid til Lystrup Svømnings halvårlige secondhandmarked og interessen for at få en salgsplads i Hal 1 er stor her til efterårsudgaven.

151 ud af 157 pladser er afsat, fortæller Lystrup Svømnings tovholder Stine Vesterlund.

- Sidste gang havde vi 112, så det er en del flere den her gang. Vi har også fået udsolgt af borde. Vi har ikke flere at sælge, siger hun.

Markedet tiltrækker mest sælgere fra byen og nærområdet.

Hvad bliver der solgt mest af?

- Det er småting, som folk gerne vil af med. Det er ikke så meget tøj. Det plejer at være nips, som folk sælger, svarer Stine Vesterlund.

Eventet har fået 400 interesse-tilkendegivelser på Facebook. Der er normalt et pænt fremmøde, når det går løs.

- Der plejer at være stabilt flow gennem hele dagen med mennesker, der kommer for at købe noget, siger Stine Vesterlund.

Overskuddet fra markedet går til Lystrup Svømning. Foreningen vil selv være til stede med bod og maskot.

- Vi har en lille maskot, Hvalrossen, som kommer og uddeler børnebilletter til svømmehallen, siger Stine Vesterlund.

Markedet er åbent fra kl. 11 til 15.

I både 2024 og 2025 blev det dyrere at få hentet sit affald, men alt tyder på, at det ikke bliver tre år på stribe med prisstigninger.

Tværtimod ser det ud til, at 99 ud af 100 århusianere kan se frem til et lavere affaldsgebyr i 2026 - men nogen kan få større besparelser end andre. Det viser en indstilling fra Teknik og Miljø og forsyningsselskabet Kredsløb, der i næste uge skal drøftes i Magistraten.

Bor man eksempelvis i Midtbyen og smider sit skrald ud i nedgravende beholdere på et offentligt areal, står affaldsgebyret til at falde fra 2.595 kroner i 2025 til 2.325 kroner i 2026. Det svarer til en besparelse på mere end 10 procent.

Villakunderne kan se frem til at få endnu flere penge mellem hænderne. Deres gebyr kan nemlig falde fra 3.860 kroner i indeværende år til 3.085 kroner i 2026. Her er der altså lagt op til en besparelse på mere end 20 procent.

Også beboere i etageboliger kan i udgangspunktet se frem til varierende prisfald alt efter boligtype og affaldsløsning. Det kan du blive klogere på herunder.

Alt i alt estimerer Kredsløb, at cirka 99 procent af de århusianske kunder vil opleve et fald i det samlede beløb for renovationsudgifterne fra 1. januar 2026 - såfremt byrådet i Aarhus Kommune vælger at stemme for de nye og lavere gebyrer.

Det kærkomne fald i priserne skyldes især, at der den 1. oktober trådte nye regler i kraft, hvor producenter af emballage skal betale for håndteringen af emballageaffald indsamlet fra husholdninger.

Der er dog ganske, ganske få århusianere, der ikke får et prisfald. Det gælder de husstande med særlige affaldsløsninger, hvor udgifterne faktisk er steget. Ifølge indstillingen til de århusianske politikere drejer det sig om kunder, der bruger storcontainere eller har valgt større beholdere til restaffald.

Der er også få kunder, hvor nye kontrakter eller udbud har medført højere priser for indsamling og forbrænding.