Nu er det muligt at se, hvordan Coop forestiller sig, at en ny bymidte på Lystrup Centervej skal se ud.

LystrupLIV har fået aktindsigt i et projektforslag, som dagligvarekoncernens ejendomsafdeling har sendt til Aarhus Kommune i begyndelsen af september.

Det består af en visualisering, nogle oversigtstegninger og en beskrivelse af bymidten.

Aarhus Kommune omtaler det som et bearbejdet projekt, som bygherre ønsker skal ligge til grund for en lokalplan. Hovedidéen er fortsat at åbne bymidten op og vise liv allerede ved ankomst.

Det skal ske ved at fjerne størstedelen af centerejendommen, der i dag vender ryggen til ankomne handlende. I stedet vil Coop lave en ny tilbygning til SuperBrugsen med ankomstområde, glasfacader og plads til flere butikker.

På arealet, hvor Djursland Bank ligger i dag, bliver det muligt at opføre en fritliggende bygning med åbne facader. Den vil kunne huse butikker, kulturelle funktioner og erhverv.

Bymidten får et torv. Det er lidt svært at få øje på, men det placeres mellem de to butiksbygninger. Parkeringsområdet ud for bygningerne vil desuden kunne spærres af og bruges til eventplads for loppemarkeder og andre arrangementer.

Sikre forbindelser for gående og cyklister har været et fokus, fremgår det.

En sti ved brugsens varelevering vil blive nedlagt, og området afskærmes med hegn. Der kommer en tydligere ankomstvej for bløde trafikanter nord om SuperBrugsen, og cykelstien ud mod Lystrup Centervej forlænges og føres ind på torvet.

Og så er der den gamle daginstitution bag bymidten. Den planlægges fortsat som seniorvenlige boliger i tre etager beliggende omkring et haveanlæg.

"Det nye Lystrup Bymidte vil blive et åbent bycentrum, som indbyder til liv, ophold og aktiviteter," lyder det sidst i beskrivelsen.

LystrupLIV har vist forslaget til fællesrådsformand i Lystrup Flemming Larsen, der synes, det er svært at fælde dom over det.

- Vi kan jo stadig ikke se, hvad de vil putte ind i bygningerne. Jeg tænker på det erhvervsmæssige. Jeg går ud fra, der stadig vil være plads til en række detailbutikker. Det ser det ud til, og det, håber jeg bestemt, er meningen, siger han.

- Men når det er sagt, så ser det da bestemt bedre ud end i dag. Det kan næsten heller ikke være værre, tilføjer han.

Formanden har bidt mærke i området, der skal fungere som torv.

- Jeg synes, det ligger lidt skubbet bagud, men jeg lægger også mærke til, at det er markeret, at torvet kan udvides ved særlige events. Det lyder rigtig godt, siger Flemming Larsen.

Fællesrådet ønsker en bymidte, hvor folk har lyst til at opholde sig og mødes.

Når du kigger på det forfra og ned mod brugsen, er det så ikke meget en parkringsplads og ikke så meget ophold?

- Jeg er enig i, at det, der er tænkt som torv, er pakket meget væk. Det er kommet lidt bag det hele. Det er lidt ærgerligt, svarer Flemming Larsen.

Når du alligevel er overvejende positiv, hvad skyldes det så?

- Fordi der jo slet ikke er noget, der kalder på fællesskab eller ophold i dag. Der er det her lidt bedre. Det er ikke en total omvæltning af situationen. Det er en forbedring, men heller ikke mere, så vidt jeg kan se, uddyber Flemming Larsen og kalder det et skridt i den rigtige retning.

Han har et par konkrete ønsker. En bedre overgang til idrætscentret, og at de såkaldte seniorvenlige boliger bliver ejerboliger. De vil kunne appellere til lokale villaejere og derved skabe plads til tilflyttere, der har et lille udbud af villaer i dag, tænker han.

Materialet er i øjeblikket til gennemgang i planmyndigheden i Aarhus Kommune. Det oplyser byplanlægger Dorte R. Simonsen til LystrupLIV.

Har kommunen en holdning til projektforslaget på nuværende tidspunkt?

"Coop Ejendomme har foretaget mange tilpasninger i overensstemmelse med kommuneplanens kvalitetskrav til byudvikling, arkitekturpolitikken og øvrig lovgivning", svarer Dorte R. Simonsen på skrift.

Hun henviser til et prioriteringsnotat, som beskriver, hvad kommunen lægger vægt på for bymidten.

"Det er min forventning, at det opdaterede materiale leverer på de faglige anbefalinger, som notatet indeholder, og at det dermed bliver et godt løft af bymidten i Lystrup", skriver hun.

En hurtig gennemgang viser, at Coop følger de fleste prioriteter. Men især en ting springer i øjnene: Aarhus Kommune anbefaler "at privatbilparkering begrænses, så parkering optager mindst mulig plads, og flest muligt at borgernes ønsker til anvendelsen af arealerne kan indfris".

Antallet af p-pladser skal fastsættes ud fra data om kapacitet og belægning i området. Det skal vise sig, om Coop ønsker flere pladser, end tallene tilsiger.

Et andet spørgsmål er, om Coop styrker overgangene til skoler, boliger, svømmehal, sti og vej. Det er nemlig et krav.

Eventuelle justeringer og tilpasninger skal ske, før Aarhus Kommune sætter gang i udarbejdelsen af et egentligt lokalplanforslag senere i år.

Efter 33 år med butik i Lystrup valgte indehaver Inger-Lis Andersen i august at lukke butikken og sige farvel for denne gang.

En beslutning, der havde været undervejs i flere år.

Tøjbutikken, der længe har været Lystrups eneste af slagsen, har haft adresse ved siden af SuperBrugsen, hvor Coop Ejendomme har planer om modernisering og udbygning af en del af lokalerne.

Coop Ejendomme ejer de fleste af bygningerne i området, og en del af dem overvejer kæden altså at rive ned for at gøre plads til en udvidelse af SuperBrugsen, nye parkeringsarealer og et torveområde.

Det har dog hele tiden været planen, at Cotton Look skulle lukke.

- Det er korrekt, at butikken lukker, men det er på baggrund af en aftale, vi indgik for flere år siden med ejeren, som selv har besluttet at lukke nu, siger Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop Danmark.

For de handlende i Lystrup betyder lukningen af Cotton Look, at endnu et butiksvindue bliver mørkt i centret. Men Coop fastholder, at man ikke vil forsøge at fylde lokalerne med kortvarige lejere.

- Vi har ikke planer om at foretage midlertidig genudlejning af lokalerne, siger Jens Juul Nielsen.

Coops udmelding har dog ikke afholdt borgerne i byen fra at lege med tanken om, hvad lokalerne ellers kunne bruges til.

I den lokale Facebookgruppe har flere foreslået, at det er nu, Lystrup endelig skal have den pub eller bodega, som mange mener, byen mangler.

- Den ligger da lige til højrebenet at åbne en pub eller bodega, er der en, der skriver, og opslaget bakkes op af mange likes og kommentarer.

Et gammelt rygte går på, at det var nærmest umuligt at få en alkoholbevilling i Lystrup, og at det er grunden til, at byen står uden bodega.

Et rygte, LystrupLIV i foråret 2023 satte sig for at undersøge.

Det viste sig, at byen engang havde to bodegaer - Lystrup Bodega, der lukkede i 1996, og Lystrup Bistro, der lukkede engang i 1980'erne.

Ifølge både Østjyllands Politi og Bevillingsnævnet i Aarhus Kommune findes der dog ingen regler, der forhindrer, at der gives alkoholbevillinger i Lystrup. Tværtimod understregede formanden for bevillingsnævnet dengang, at ingen ansøgninger fra Lystrup var blevet afvist de seneste ti år – simpelthen fordi der ikke er kommet nogen.

Mens borgerne leger med pub-drømmene, arbejder Coop videre med deres egne planer for en bymidte.

Hvornår projektet kan gå i gang, afhænger af Aarhus Kommune. Projektet kræver en lokalplan, og den er endnu ikke godkendt.

- Vi håber, at vi får en godkendt lokalplan indenfor det næste halve års tid, siger Jens Juel Nielsen.

LystrupLIV har fået kommentarerne fra Coop, inden det nye forslag til en bymidte blev indsendt. Du kan læse om forslaget og se visualiseringer her.

Nuværende og forhenværende beboere i Elstedhøj i Lystrup må opgive at få returpenge fra elselskabet Konstant ned i egne lommer.

Det er konklusionen efter et næsten to år langt forløb omhandlende et returbeløb på intet mindre end 7,4 millioner kroner, som er gået ned i boligafdelingens kasse.

- Vi har simpelthen stoppet det og sagt "beklager". Vi kan ikke gøre mere nu, siger lejernes talsperson Ilse Drebis om forsøget på at få pengene ud til de enkelte lejere.

For at forstå sagen skal vi en hurtig tur tilbage til efteråret 2023, da boligforeningen Aarhus Omegn, som Elstedhøj hører under, fik en overraskende besked.

Elselskabet Konstant havde opdaget en fejl i systemet, der målte strømforbrug i opgange og på andre fællesarealer i Elstedhøj. Der var simpelthen registreret for højt forbrug 22 år i træk: fra 2001 til 2023.

Aarhus Omegn fik 7,4 millioner kroner retur, og orienterede lejerne i Elstedhøjs 416 boliger om, at pengene gik ned i afdelingskassen som en henlæggelse til fremtidige formål.

En gruppe bestående af små 150 lejere og tidligere lejere følte sig snydt for pengene og gik sammen med Aarhus Lejerforening for at gøre krav på dem.

Siden er der blevet holdt møder og indsamlet oplysninger, og to advokater har set på sagen. Og nu er den så lagt ned. Beslutningen blev truffet i juni.

LystrupLIV har spurgt lejerforeningens forretningsfører Esben Obel, hvad sagen falder på.

- Den ender basalt set på, at vi ikke mener, at det er sandsynligt nok at vinde den i forhold til, hvad det vil koste at køre den videre, svarer Esben Obel.

Advokaterne har set på sammenlignelige sager, og det vurderes, at bevisbyrden vil være for tung at løfte, uddyber han.

Hvad er det for en bevisbyrde, man skal løfte her?

- Hvis man skal tage det som et erstatningsretsligt søgsmål, så skal man bevise, at boligforeningens folk har gjort noget, de ikke skulle. Der er for høj risiko for, at man fra rettens side vil sige, at det har været for svært for boligforeningen at opdage, svarer Esben Obel og fortsætter:

- Selvom man måske kunne tænke sig til, at et dobbelt så højt energiforbrug, som det burde have været, skulle kunne opdages, så er det ikke sikkert, man kan overbevise en boligret om det. For Elstedhøj er en stor boligafdeling, og der bruges mange penge på sådan en afdeling. Elforbruget er ikke en kæmpe del af regningen.

Hvorfor er det ikke så simpelt, at når lejerne har betalt af egen lomme, at så kan de også få pengene tilbage i egen lomme?

- Det er fordi, lejerne har betalt en samlet leje. Hvis de har haft en leje på 3000 kr. om måneden. Så har de bare betalt 3000 kr. Den aftale, der har været med elselskabet, har været afdelingens. Det er afdelingen, der har betalt de penge, og afdelingen er i den fulde ret til at få dem tilbage, svarer Esben Obel.

Er I blevet klogere efter den her sag?

- Absolut. Vi er blevet klogere på, at man tydeligvis er nødt til, som den nuværende lovgivning er, at få sådan nogle ting som afdelingens elforbrug tjekket af fra starten af. For hvis der bliver begået en fejl, så er der risiko for, at det ikke kommer lejerne til gode senere. Altså alle de lejere, der har betalt. Det kommer nogle lejere til gode, svarer Esben Obel.

Nuværende lejere i Elstedhøj kan få gavn af pengene, fordi de kan bruges til fremtidige renoveringer og investeringer. Huslejen vil kunne holdes mere i ro, når afdelingen skal bruge penge.

Men forhenværende lejere som Ilse Drebis, der tog kontakten til Aarhus Lejerforening, får ikke noget ud af det. Hun stoler fuldt ud på lejerforeningens vurdering, men hun synes stadig, at pengene burde gå helt tilbage lejerne, der har boet der og betalt til strøm de pågældende år.

- Vores logik er, at når en beboer har betalt for meget til noget, så må den beboer også få de penge retur. Også selvom det er betalt over fællesudgifter. Boligforeningen mener, at fordi det er dem, der har betalt til Konstant, så er det også dem, der har fået pengene. Jeg har været med til mange ting i livet, men det er noget af det mest ulogiske, jeg har nogensinde været hørt, siger Ilse Drebis.

Aarhus Lejerforening har på baggrund af sagen lavet en database, så foreningen lettere kan sammenligne forskellige boligafdelingers forbrug og på vegne af medlemmer opfange elregninger, der stikker ud fra mængden.

Rådmand for Børn og Unge Thomas Medom (SF) havde på forhånd sagt, at den lå til højrebenet.

Og nu er bolden så sparket helt i mål.

Sent torsdag aften landede et flertal i byrådet en stor budgetaftale, som baner vej for åbningen af en ny specialskole på den nuværende Elev Skole. Den bliver målrettet elever med følelsesmæssige og sociale udfordringer.

Forligspartierne er enige om at afsætte 22,9 millioner kroner til at omdanne undervisningslokalerne på Høvej.

Med millionbeløbet kan skolen få de faglokaler, den ikke har i dag. Det nye tilbud skal nemlig gå fra 0. til 10. klasse, og faglokalerne er en nødvendighed til de ældste elever.

Der skal også etableres hjemmerum. Det er klasselokaler med tilhørende grupperum. Der vil være penge til at lave en tilbygning, hvis det viser sig nødvendigt. Bedre parkeringsforhold står også på opgavelisten.

En del af pengene skal desuden gå til at lukke et hul i kommunekassen. Ved sidste års budgetaftale blev det nemlig besluttet at sælge Elev Skole, og kommunen har regnet med en salgsindtægt på 3,5 mio. kr. Indtægtskravet skal fortsat indfris, og det er der altså afsat penge til nu.

Politikerne har afsat yderligere skattekroner til drift af skolebygningen og til skoleledelse: henholdsvis 1,3 mio. kr. i 2026/2027 og 150.000 kr. i 2027. Beløbene stiger til 1,4 mio. kr. og 300.000 kr. i 2028.

Håndværkerne kan tage fat på lokalerne, når den nuværende folkeskole i Elev flytter til nybyggeriet Ravnbakkeskolen i Nye næste sommer.

Det ligger ikke fast, hvornår specialskolen i Elev skal ringe ind til time for første gang. Men i budgetaftalen står der, at:

"Forligspartierne lægger vægt på hurtig etablering af flere pladser til elever med følelsesmæssige og sociale vanskeligheder på Elev Skole."

Skolen får samme elevmålgruppe som Kaløvigskolen i Studstrup. Kommunen har nemlig brug for flere pladser til elever, som har det for svært i almene klasser.

Det glæder den mangeårige skoleleder i Elev og formand for skolelederne i Aarhus Jens Mathiasen, at historien om skolegang på Høvej forsætter.

- Det er godt, den bliver ført videre, for det er gode lokaler at have undervisning i. Jeg synes, det ville være ærgerligt, hvis ikke der skulle være skole her. Så det glæder mig. Også på grund af det der er tanken med den. Der er virkelig brug for den, siger Jens Mathiasen til LystrupLIV.

Han går selv en fremtid i møde som leder på Ravnbakkeskolen efter næsten tyve år i Elev.

Lystrup-virksomheden Terma har stiftet et datterselskab i Kyiv.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Beslutningen markerer, ifølge Terma, en langsigtet satsning i Ukraine og skal styrke samarbejdet med både myndigheder, forsvaret og lokale partnere.

— Dette er mere end at levere avancerede systemer – det handler om at stå skulder ved skulder med Ukraine i et afgørende historisk øjeblik, siger Terma-direktør Henriette Thygesen i pressemeddelelsen.

Det nye kontor blev officielt markeret 12. september ved en reception i Kyiv med deltagelse af både Henriette Thygesen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og ukrainske samarbejdspartnere.

Ifølge Terma er virksomhedens teknologier allerede i brug ved frontlinjen.

— Terma bringer reel kampkraft til fronten. Det er forskellen på ord og handling, der redder liv, siger Thygesen.

Hun tilføjer, at det lokale datterselskab skal sikre både daglig drift og signalere opbakning på længere sigt:

— Ved at etablere en permanent tilstedeværelse i Kyiv sender vi et klart signal. Terma er her for det lange træk.

Afslutningsvis understreger virksomheden, at målet rækker ud over krigen.

— Vi er forpligtet på Ukraine – i dag i forsvaret og i morgen i genopbygningen, siger Henriette Thygesen.

Er cykelstien for smal, er den for hullet, eller er der for få cykelparkeringspladser?

Aarhus Kommune har netop sat gang i en stor cykelundersøgelse, hvor alle aarhusianere, der er fyldt 15 år, kan komme med ris og ros til kommunens forhold for de tohjulede.

- Vi kommer til at bruge aarhusianernes input i planlægningen af vores indsatser i mange år fremover, og derfor er det nu, man skal gøre opmærksom på ting, der kan forbedres, eller steder, der kan bruges som inspiration, siger rådmand for Teknik og Miljø Nicolaj Bang (K) i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen er en udløber af den grønne mobilitetsplan, som byrådet vedtog tidligere i år, og resultaterne vil blive fremlagt i løbet af 2026.

Du kan komme med dine forslag til forbedringer frem til 30. september.

Klik her for at komme med dine inputs.