De færreste af os vil nok synes, det er okay at snige et fjernsyn eller en dyr flaske champagne med ud af butikken i indkøbsvognen uden at betale for det.

Men det går straks lidt nemmere, når det er et stykke ost, en liter mælk eller et æble.

Det viser i hvert fald flere undersøgelser, blandt andet TrygFondens såkaldte Tryghedsmåling.

I 2024-udgaven svarede 21 procent af de adspurgte nemlig, at de accepterer, “at man tager lidt varer i et stormagasin uden at betale” i ny og næ.

I 2010 var det kun seks procent, som svarede sådan.

Per Bach, direktør i De Samvirkende Købmænd, finder udviklingen bekymrende.

– Det er et skred i lovmoralen, når fire ud af ti danskere ikke entydigt tager afstand fra butikstyveri,
sagde han i en pressemeddelelse fra oktober 2024.

Martin Lillelund Nørgaard, der er brugsuddeler i SuperBrugsen i Lystrup, oplever også, at holdningen til tyveri har ændret sig i befolkningen.

- Vi oplever et stort svind af alle former for varer, og mit indtryk er, at der er kommet en større andel af folk, der forsøger at stjæle relativt små varer, som et stykke ost, noget frugt eller lignende. Mange synes det er okay, fordi alting er blevet så dyrt, siger han.

I diverse undersøgelser retfærdiggør flere deres små-rapseri med, at priserne er steget, og at det er blevet dyrt at købe ind.

Den tendens ser man også hos Dansk Erhverv:

– Det er blevet socialt mere acceptabelt at stjæle lidt – og det er et kæmpe problem for butikkerne, sagde chefkonsulent Søren Friis Larsen fra Dansk Erhverv i december 2023.

Holdningen til tyveri ærgrer købmand Martin Lillelund Nørgaard, der også har hørt folk retfærdiggøre tyveri med, at mange varer i supermarkedet er blevet dyrere.

- Det kan godt være, at priserne er steget, men det er jo ikke mig som købmand, der skummer fløden. Den pris, vi giver for varerne, er også steget, siger han og fortsætter:

- Hvis man ikke vil give 47 kroner for en plade Marabou, så lad være med at tage den og tro, det er butikken, der skal betale. Det er jo stadig tyveri.

Hver måned forsvinder der i omegnen af 100 pakker smør fra butikken. Noget af det kan være manglende leverancer fra producenten, der ikke bliver registret ordentligt, eller en pakke, der går i stykker og ikke bliver nedskrevet korrekt.

- Men der forsvinder ikke 100 pakker smør på den måde, så en del af det er smør, der forsvinder ud af butikken uden at blive betalt for, siger Martin Lillelund Nørgaard.

Andre varer der oftest forsvinder ud af butikken er Nutella, pulverkaffe, chokolade og pålægschokolade.

– Nogle stjæler nok til eget forbrug. Men meget ryger også til videresalg. Vi ser de her varer til salg online eller på loppemarkeder. Det er vi ikke i tvivl om, siger han.

Der er varer, som butikken har valgt at tage ud at sortiment - både fordi varen ikke sælger nok, men også for at mindske tyveri.

Det gælder eksempelvis visse typer refill-pulverkaffe og luksuschokolade.

– Når tyveriet er højere end salget, giver det ikke mening at have varen. Så har Coop mulighed for simpelthen at udmelde den helt af sortiment, siger Martin Lillelund Nørgaard.

Hvor butikstyveri måske tidligere har været forbundet med særlige grupper af mennesker, så er det i dag alle typer, Martin Lillelund Nørgaard tager i at stjæle.

– Vi har taget mange, hvor man tænker: Det er en helt almindelig kunde. En vi har snakket med i måneder. Det kan også være nogen, der kommer hver dag. Det overrasker os stadig.

Flere bliver taget i selvscanningsområdet, hvor det er nemt at "glemme" at betale for en vare.

Men ifølge butikken er det tydeligt, hvornår tyveriet er bevidst.

– Vi kan se det på overvågning: Når folk vender stregkoden væk, eller lægger noget i posen uden at scanne det. Næsten alle erkender det bagefter. Men mange synes jo, at det bare er en lille ting – og at det ikke rigtig tæller, siger Martin Lillelund Nørgaard.

Hvis man vil mindske tyveriet, bør straffen være højere, mener købmanden.

I dag straffes de fleste butikstyverier med en bøde. Den straf gør det nemt at blive ved med at stjæle igen og igen.

– Hvis du ved, at det værste, der kan ske, er en bøde på 500 kroner, og at du måske slipper helt, så er det altså nemt at gøre igen. Der skal være en konsekvens, hvis folk skal stoppe.

Han foreslår et system, hvor bøderne stiger gradvist – ligesom med spirituskørsel eller kørsel uden kørekort. Ikke nødvendigvis fængsel, men samfundstjeneste eller mærkbare bøder.

Når kæderne taber penge på svind, sætter det sig i priserne – også for de kunder, der betaler.

– Hvis vi mister 100 pakker smør om måneden, så skal pengene jo findes et andet sted. Og det er jo ikke os, der bliver rige. Vi er bare nødt til at dække hullet.

Ifølge Dansk Erhverv blev der i 2024 registreret butikstyverier for omkring to milliarder kroner. Og mørketallet er stort – op mod halvdelen af tyverierne bliver slet ikke anmeldt.

– Folk tænker måske, at det "bare" er en plade chokolade eller en pakke smør. Men hvis alle tænker sådan, så er det rigtig mange penge. Og dem ender vi andre med at betale, siger Martin Lillelund Nørgaard.

For første gang siden starten i 1982 er det ikke en med efternavnet Abildgaard, der står i spidsen for Lystrup-virksomheden Novax, der har specialiseret sig i journalsystemer og IT-løsninger til sundhedssektoren.

1. maj tiltrådte Michael Frank Christensen nemlig som ny administrerende direktør i firmaet. Han overtager roret fra Ole Abildgaard, der fremover bliver bestyrelsesformand.

- Jeg glæder mig til at overlade roret for driften til Michael – i tryg forvisning om, at det er det helt rigtige for Novax, skriver Ole Abildgaard i et opslag på virksomhedens LinkedIn.

Novax blev stiftet af Oles far, Erling Abildgaard, i starten af 1980’erne. Først som et lille projekt, der skulle gøre det nemmere for praktiserende læger at afregne elektronisk – i dag som en af Danmarks største leverandører af journalsystemer til sundhedssektoren.

Siden starten, hvor de ansatte primært var Erling Abildgaard selv og hans hustru Inge, er Novax vokset til en virksomhed med cirka 100 ansatte og kontorer i både Lystrup, Taastrup og Malaga.

Over 600 lægeklinikker og en lang række kommuner bruger i dag Novax’ systemer.

Bag høje hegn og diskrete facader i udkanten af Lystrup sidder udviklere, supportere og IT-specialister og arbejder med noget af det mest følsomme data, man kan røre ved: patientjournaler. Og sikkerheden er i top – både digitalt og fysisk.

Som Ole Abildgaard tidligere har fortalt til LystrupLIV, er det ikke tilfældigt, at man som besøgende ikke bare kan gå ind fra gaden:

- Det er klart, at vi tager vores forholdsregler, for folks data er blevet noget, som andre også gerne vil have fingrene i. Der er en pris på en patientjournal i dag, og det var der ikke for 20 år siden.

Den nye direktør, Michael Frank Christensen, har over 15 års erfaring med sundheds-IT og har senest været direktør i EG A/S.

Han har blandt andet været med til at drive brancheudvikling som formand for PL-forum – et samarbejdsforum for leverandører af lægesystemer.

- Det er både en ære og en spændende udfordring at overtage ledelsen af en virksomhed med mere end 40 års erfaring og stærke værdier, siger han og understreger, at han lover at fastholde både ordentlighed og innovation som kerneværdier.

På sin egen LinkedIn-profil skriver han, at han glæder sig til at tage fat:

- Novax er en virksomhed med en stærk historie og et vigtigt formål inden for sundheds-IT, og jeg ser virkelig frem til at være med til at udvikle og drive forretningen videre.

Er du en af de pendlere, der ofte forbander den århusianske trafik langt væk, fordi vejnettet dagligt sander til, og turen ind og ud af Aarhus derfor foregår i sneglefart – når den da ikke står helt stille?

Døjer du samtidig med de dyre parkeringspriser i Aarhus?

Ja, så har du snart chancen for at slå to fluer med et smæk - nemlig undgå den stressende bilkørsel kofanger ved kofanger og samtidig spare pengene til parkeringspladsen.

Et nyt pilotforsøg fra Aarhus Kommune og Midttrafik vil nemlig give bilister mulighed for at parkere gratis ved parkér- og rejs-anlæg Klokhøjen, der ligger på bakken lige syd for Lisbjerg, og derefter rejse gratis videre med letbane og bus i myldretiden - som fra Midttrafiks side er defineret i tidsrummet fra klokken 7 til 8.30 om morgenen og klokken 15 til 17 om eftermiddagen.

Det oplyser Midttrafik i en pressemeddelelse.

- Inden længe vil de mange, der bor nord for Aarhus, kunne tage hjemmefra i bilen, parkere den på halvvejen og komme gratis videre uden at skulle sidde i myldretrafikken ind til byen, forklarer Nicolaj Bang, rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Han forventer, at tiltaget vil lokke flere over i den kollektive trafik.

- Jeg tror på, at det er den slags initiativer, der skal til, for at flere århusianere hopper over i den kollektive trafik. At de får alternativer, der sparer dem penge og dyrebar tid i en travl hverdag.

På anlægget ved Klokhøjen er der plads til 100 biler og 50 cykler. Fra parkeringspladsen er der ganske få meter til letbanens standsningssted Klokhøjen.

Herfra kører der letbanetog i retning mod Aarhus fire gange i timen. Det er i forvejen nemt at komme videre med kollektiv trafik fra Klokhøjen, men særdeles lave passagertal vidner om, at kun få benytter stationen, der er tiende dårligst brugte på L2-strækningen. Kun 6.692 steg på letbanen i de første tre måneder af 2025.

Nu bliver det så også gratis i myldretiden, og så må fremtiden vise, om det kan lokke ekstra passagerer til stationen.

Under pilotforsøget vil det være muligt at hente en gratis billet i appen Rejsebillet, når man står ved Klokhøjen. Billetten giver gratis rejse frem og tilbage med letbanen og mulighed for omstigning til en bybus, hvis letbanen ikke kører helt til døren.

Pilotforsøget har forventet opstart i efteråret 2025 og forventet udløb ved udgangen af 2026.

Forsøget er en del af 'Aftale om grøn mobilitetsplan', som et stort flertal i Aarhus Byråd - kun Venstre og Liberal Alliance stod udenfor - skrev under på i august 2024. Ifølge den plan arbejdes der på at etablere nye parkér- og rejs-anlæg i Viby og Tilst, hvor fra der også skal tilbydes gratis kollektiv transport.

"I forlængelse af erfaringerne med ovenstående vil der også på sigt kunne etableres parkér- og rejs-anlæg på Oddervej og Silkeborgvej," hedder det i forligsteksten.

Det er endnu uklart, hvor i Tilst og Viby man skal kunne stige på bussen eller letbanetoget gratis – placeringer langs Anelystvej og Skanderborgvej har været nævnt som muligheder.

Her får fællesråd - og formentlig også dagligvaregiganter - et ord eller to at skulle have sagt. I forsøgsordningen er der nemlig lagt op til, at der nær parkeringsanlæggene skal være et supermarked, så man kan stille bilen, rejse gratis, og så lave sine indkøb, når man vender retur til sit køretøj.

- Der er nogle muligheder, men vi holder kortene tæt til kroppen lidt endnu, men vi tror bestemt, at der vil være nogle supermarkeder, der godt kunne se det interessante i at have folks biler holdende nær sig, sagde den konservative rådmand til Århus Stiftstidende i august 2024.

Aarhus skal være klimaneutral i 2030, har det politiske mantra lydt siden 2008.

Et af målene har været en plan om at tillade op til 1.600 hektar solcelleparker rundt i Aarhus Kommune. Det svarer til arealer på størrelse med 2.241 fodboldbaner. Men lige nu er alle planer om solcelleparker faldet - eller skudt langt ud af banen, om man vil.

Ifølge et notat fra Teknik og Miljø er samtlige 12 varslede nye solcelleparker i Aarhus faldet. Enten fordi de helt er trukket eller også fordi de bliver sat på mangeårig pause.

Sådan konkluderer Teknik og Miljø efter, at man har brugt vinteren 2024/25 til at tale med flere udviklere af solcelleparker.

Dialogen har vist har vist, at der er for få penge i solcelleparker.

Det skyldes stigende omkostninger, faldende elpriser og dermed faldende profit (fra cirka 20 procent til 7 procent i profit).

Markedets vurdering er, ifølge Teknik og Miljø, at det fortsat er muligt at tjene penge på vedvarende energianlæg (VE-anlæg) i Aarhus, men at det forudsætter forholdsvist store anlæg på minimum 100 hektar. Lokale forhold er dog afgørende for den konkrete forretningsmodel.

Det er i øvrigt en tendens, der går igen i mange andre kommuner landet over.

Oveni den ringe økonomi kommer, at staten også forsinker projekterne.

For det statslige selskab Energinet har varslet, at man vil reservere et 400 meter bredt tracé ned gennem Aarhus Kommune til at kunne føre ledninger i og opføre transformationsstationer. Tilfældigvis i mange af de samme områder, der var tænkt solcelleparker.

De nye ledninger skal sikre, at strøm fra nye solcelleanlæg og vindmøller kan tilsluttes elnettet. Men  paradoksalt nok vil netop disse ledninger samtidig forhindre og forsinke, at man kan etablere solcelleparker i Aarhus.

Teknik og Miljø forventer, at man får pålagt et planlægningsforbud fra Energinet frem til 2033 inden for et 400 meter bredt tracé. Det betyder, at der ikke kan opføres anlæg på disse arealer i otte år.

Oplysningen om solcelleparkernes stranding møder skarp kritik fra byrådsmedlem Gert Bjerregaard (V).

- Det er dybt kritisabelt, at jeg har skullet hive og slæbe de her oplysninger ud af rådmanden og forvaltningen. Jeg har brugt seks uger på at rykke, inden jeg fik svar. Men forvaltningen har jo allerede ved årsskiftet kunnet informere byrådet om, at udbygningen af solcelleparker er gået helt i stå, siger han.

Han forventer, at kommunens klimaplan dermed er vingeskudt, ja måske ligefrem står til at falde, hvis ikke man kan nå klimamålene i 2030.

- Det er rigtigt ærgerligt, og for ringe, at byrådet ikke er blevet informeret noget tidligere, mener Gert Bjerregaard.

Men kommunens klimaplan behøver ikke nødvendigvis at ligge helt underdrejet af den grund, siger Rolf Johnsen, klima- og energichef i Aarhus Kommune.

- CO2-udledningen i Aarhus kommune bliver kun relativt lidt påvirket af ændringerne. Samtidig er der også en del af projekterne som kun er sat på pause. Ifølge beregninger fra Energistyrelsen vil den ændrede CO2-udledning være relativt lille, så det er ikke så stor en reduktion af CO2 vi går glip af ved ikke at få solcelleparkerne, siger Rolf Johnsen.

Det lyder bemærkelsesværdigt. Vil 1.600 hektar solcelleparker ikke gøre en forskel for CO2-udledningen i Aarhus?

- Jo, men det hænger også sammen med, at der er mange andre VE-projekter i gang i Danmark. De forsyner også med vedvarende energi, som århusianerne får fordel af. Blandt andet vil vi i 2030 i Danmark få vedvarende energi fra kommende havvindmølleparker, tilføjer klima- og energichefen.

Regeringen har med støttepartier i maj 2025 ifølge dr.dk udbudt tre havvindmølleparker på i alt 150 havvindmøller, der forventes at kunne dække Danmarks eget behov for grøn strøm flere år ud i fremtiden. Det sker med statsstøtte for 55,2 milliarder kroner.

Betyder det, det heller ikke er nødvendigt med vindmøller ved Vosnæs?

- Det kan man ikke sige, for der har man det element, at kommunen kan bidrage til den grønne omstilling ved selv at tillade møller.

Så det er mere et politisk spørgsmål?

- Opstilling af vindmøller i Aarhus er en del af det politiske forlig som ligger bag klimaplanen.

Men med statens havvindmøller på vej er der måske ikke det store faglige grundlag for Vosnæs-møllerne?

- Jo, for det skaber en el-forsyning til et antal husstande, så derfor er det også et spørgsmål om en vis selvforsyningsgrad, siger Rolf Johnsen.

Gert Bjerregaard fra byrådet er meget overrasket over, at det ikke har større betydning at solcelleparkerne falder.

- Det oplysninger kommer i den grad bag på mig. Det har jo været brugt som løftestang hele vejen igennem. Men nu vil jeg bede borgmesteren og den tekniske rådmand om at indkalde forligskredsen bag klimaaftalen til et møde efter sommerferien, for at få afklaret, hvordan klimaplanen påvirkes.

Samtidig øjner Venstre-manden et nyt argument for at bremse de tre planlagte vindmøller ved Vosnæs.

- Vi har hele tiden fået at vide, at der er nødvendigt med de møller. Men det står helt klart, at de er ren symbolpolitik. Og det er virkelig dårligt naboskab over for vores naboer i Syddjurs Kommune. Især når staten nu investerer stort i havvindmøller, understreger Gert Bjerregaard.

I ugens nyhedsoverblik samler vi nyheder fra vores område - og andre ting, der måske kan interessere dig.