Glem alt om salg: Her er byrådets plan med Elev Skole
Tiden med skole i Elev lakker nok alligevel ikke mod enden. Et samlet byråd står bag plan om at åbne en ny specialskole i bygningerne, når de nuværende elever og lærere er flyttet ud.
Elev Skole fra 1911 ser ud til at have flere år i sig som skole i Aarhus Kommune.
Planen om at sælge landsbyskolen er droppet til fordel for en ny plan. Den går ud på at åbne en specialskole, når de nuværende elever er flyttet ud og begyndt på Ravnbakkeskolen i Nye til næste skoleår.
Specialtilbuddet skal gå fra 0. til 10. klasse og have samme målgruppe som Kaløvigskolen i Studstrup. Det er en skole for normaltbegavede elever med socio-emotionelle vanskeligheder. De er udfordret på sociale og følelsesmæssige områder og kan have problemer med indlæring.
Et samlet byråd er enig om, at specialtilbuddet på Elev Skole er en god ide. Det kan man læse i en stor anlægsaftale, som blev indgået op til sommerferien.
Et behov og en løsning
LystrupLIV er gået til rådmand for Børn og Unge Thomas Medom (SF) for at høre, hvad der ligger bag planen, som tre magistratsafdelinger har samarbejdet om.
- For det første har vi brug for skoletilbuddet til nogle af de elever, der er lidt på tålt ophold i almindelige klasser og har masser af skoleskift bag sig og alt for højt fravær, siger Thomas Medom og uddyber:
- Vi har et behov, og vi har ikke et ønske om at gøre som andre kommuner, hvor man bare lukker ned for specialtilbud og propper eleverne ind i almene klasser. Vi vil tværtimod gerne udvide vores specialtilbud, så eleverne kan være der, når de har brug for at være i andre rammer end den almene skole.
Behovet er en ting. Placering er en anden. Her kommer Elev Skole ind i billedet.
- Skal vi bygge helt nyt? Nej, vi har jo faktisk ganske udmærkede fysiske rammer, som godt nok er lidt små til en hel folkeskole, men som der ikke umiddelbart ligger andre planer for. Og som har en mangeårig skolehistorie, forklarer Thomas Medom om Elev Skole.
Byrådet kunne også lave flere specialklasser på de almene skoler, der i forvejen har specialtilbud. Men skolerne har ikke nødvendigvis pladsen til det, og flere af dem har i forvejen en lav andel af elever fra deres eget skoledistrikt, fortæller Thomas Medom.
- Det er også den del af det. At sige, at vi ikke kan blive ved med bare at lægge vores specialtilbud på de samme skoler, siger rådmanden.
Seks små klasser
Elev Skole har før været i spil til at blive specialskole. Det var som en afdeling under Langagerskolen. Den blev fravalgt, fordi den var for lille og manglede parkeringsforhold.
Tre hurtige om skolen
Hvad skal skolen hedde?
Det besluttes først senere. Men det trækker op til et navneskifte. - Hvis den bare hedder Elev Skole, så giver det nok noget forvirring, siger Thomas Medom.
Hvor vil eleverne komme fra?
De kan komme fra hele kommunen, men der vil nok naturligt blive en overvægt af børn fra "nordbyen", mener rådmanden.
Hvor mange vil skulle ansættes?
Det ligger ikke fast. Udgangspunktet er samme antal ansatte som Kaløvigskolen. Det er 20 årsværk.
Er skolen stor nok og egnet til det tilbud, I nu vil lave her?
- På Langagerskolen endte vi med at gå med en skole i den anden ende af byen, den gamle Kolt Skole, hvor vi også var heldige at have tomme bygninger, der kunne bruges til elever, hvor det i høj grad er børn med autismespektrum (-forstyrrelser). Der havde vi brug for mere plads. Der vokser elevgruppen mere, forklarer Thomas Medom og vender tilbage til spørgsmålet:
- Ja, der er plads nok her til det, som prognoser og nuværende tal siger, vi har brug for. Vi arbejder med, at der skal være seks klasser med seks elever i hver, svarer Thomas Medom.
Kræver millionbeløb
Byrådet har bestilt et overslag på, hvad det koster at gøre Elev Skole klar til ny anvendelse. Der bliver brug for ca. 20 mio. kr. til lokaler og parkeringsforhold, lyder vurderingen.
- Der skal være større elever på Elev Skole end i dag, så der skal være nogle faglokaler. Det er det, der primært er udgifter til, fortæller Thomas Medom.
Rådmanden uddyber
Thomas Medom siger, at specialtilbuddet i Elev også handler om at gøre noget andet end at inkludere flere børn i almene klasser, som andre kommuner gør. LystrupLIV spurgte ind til emnet:
Er det et opgør, I tager her?
- Jeg tror nok, at hvis du tager ud og spørger tilfældige forældre eller lærere, så vil de sige, at vi stadig inkluderer ganske mange elever, og det gør vi også. Men ikke desto mindre så er det den fjerde specialskole, som jeg er afsender på i min tid som rådmand, altså: en ny afdeling af Stensagerskolen, en ny afdeling af Langagerskolen, så bygger vi en helt ny specialskole ude i Lisbjerg og så den her.
- Så jeg mener løbende, vi har haft den tilgang, at der skal være gode specialtilbud og også flere specialtilbud, så det ikke bare er fortællingen om, at vi inkluderer flere og flere børn. Vi gør faktisk det modsatte i Aarhus - både i antal og procent.
Er det ikke lidt kontroversielt?
- Det kan godt være, du kan finde en økonom, der synes det, men jeg tror, de fleste pædagoger og lærere vil synes, at det er den rigtige udvikling og måske endda, at vi skulle have endnu mere fart på udviklingen.
Man skal vel prøve at inkludere i første omgang?
- Ja, det er klart. Og man skal heller ikke ty til at sige, at nu ryger man i specialskole lige med det samme, for langt de fleste børn, eller alle børn, vil jo gerne lykkes der, hvor man første gang vælger et skoletilbud til dem. Og for langt de fleste er det den lokale skole. Det har en kæmpe værdi, så selvfølgelig skal vi arbejde for det.
Om at specialskole med høj normering er en dyr løsning:
Det er ikke smart sparemæssigt eller økonomisk?
- Nej, det er det ikke. Det er noget, vi skylder de her børn og unge, at de skal have et skoletilbud i stedet for at rende i skolevægring. Men på den lange bane, tror jeg godt, man kan tale om, at der er en besparelse i, at der er nogle børn, der kommer til at lykkes i livet og måske får en vej videre ind på en erhvervsskole eller får plads på arbejdsmarkedet, som de ellers ikke havde fået.
Skolen er trods sin høje alder stadig en, man kan byde skolebørn og lærere, fastslår rådmanden.
- Ja, det synes jeg i høj grad, man kan. Nu har jeg lige haft en rundvisning her, og det er rigtigt, at der er nogle steder hvor, der skal renoveres lidt. Men det er ikke en faldefærdig eller nedslidt skole. Grunden til, at den ikke skal være folkeskole er, at den er for lille. Der er løbende blevet investeret i den med fine løsninger rundt omkring. Så jeg tænker, den er et godt spejl på andre af vores skoler, som også er et sammensurium af byggerier over flere tidsaldre, siger Thomas Medom.
Ikke endelig på plads endnu
Den store anlægsaftale, som Elev Skole indgår i, er et tillæg til efterårets budgetforhandlinger for 2026.
Prisen for klargøring af skolen er ikke uden betydning, når politikerne skal beslutte, hvad skattekronerne skal gå til i 2026.
Ifølge Thomas Medom ligger der et finansieringsforslag, som flytter ubrugte midler fra anlægsbyggerier til omdannelsen af Elev Skole.
Er der noget, der kan spænde ben for planen?
- Det ser ud til at være en plan med opbakning fra alle forvaltninger og faktisk hele byrådet. Alle 31 medlemmer har sagt, at vi vil den her vej. Nu mangler vi de sidste knaster om økonomien. Men jeg har ikke hørt nogen være uenige om det indtil videre. Men politik er selvfølgelig en uforudsigelig størrelse, og der kan komme uforudsete bump, men jeg synes, det ser ud til, at vi kan fortsætte med at have skolegang på Elev Skole mange år endnu, svarer Thomas Medom.