- Vi to bliver ikke enige.

Det var borgmester Anders Winnerskjolds konklusion, da Lystrupborgeren Bent Hansen i sidste uge pressede på for at få den igangværende privatisering af 900 offentlige veje stoppet og annulleret.

Bent Hansen fik ikke, hvad han kom efter.

Men i denne uge kunne han og alle andre grundejere, der bliver omfattet af privatiseringen, notere sig, at der sker noget politisk.

Venstre og De Konservative meddelte tirsdag, at de ikke længere vil være med til at omdanne de 900 veje. De har opsagt det gamle budgetforlig, som aftalen indgår i.

Der er stadig flertal i byrådet for at fortsætte, men de blå partiers nye standpunkt giver alligevel ekstra kræfter til fortsat kamp.

- Jeg er da en glad mand. Nu har jeg kæmpet for det her i otte år, og nu er det da begyndt at sive ind hos politikerne, at det er helt galt, siger Bent Hansen til LystrupLIV.

Privatiseringen af offentlige veje er ligesom at sige, at nogen pludselig skal betale mere for en vare, som de købte 60 år tidligere, mener Bent Hansen. Grundejere skal bruge penge på at vedligeholde veje, som kommunen altid har haft ansvar for.

- Så jeg synes, det er godt det her. Vi skal nok få overbevist Socialdemokratiet i løbet af valgkampen om, at de også skal fri os - fri os for nedklassificeringen, siger Bent Hansen.

Og måske er der et lillebitte håb. Venstre og De Konservative har sadlet om, selvom de tidligere har holdt fast i aftalen om vejene ved tre lejligheder. Den seneste gang var i 2024, da byrådet behandlede et borgerforslag om at annullere privatiseringen. Forslaget kom fra Bent Hansen og blev ikke vedtaget.

- Jeg synes, det er flot, at de har gjort det nu og brudt med aftalen. Man kan altid gå ud af et forlig i forbindelse med et valg, og Venstre forsøgte også i 2021, men der blev de banket på plads af borgmesteren, mener Bent Hansen.

Tænker du, de er ude og fiske stemmer på det her?   

- Jeg tror såmænd, at det mere vil gå ud over dem, hvis de ikke havde gjort det, svarer Bent Hansen.

LystrupLIV har talt med Venstres Gert Bjerregaard om opsigelsen af budgetforliget.

I valgte at blive i aftalen op til sidste valg, så hvad har ændret sig nu?

- Vi har altid været meget lunkne over for den her aftale. Der bliver givet og taget i politiske aftaler, men vi har nu valgt at lytte til de mange utilfredse borgere og de mange gode argumenter. Senest er der også stillet spørgsmål til skjulte regnvandsledninger, som risikerer at koste den enkelte lodsejer 50.000 kroner eller mere, og heldigvis er det sådan i politik, at man har lov til at blive klogere, og det er vi blevet i den her sag, svarer Gert Bjerregaard.

Ender det med, at de 900 veje alligevel ikke skal overdrages til grundejerne, så vil en årlig besparelse på 10 millioner kroner fra 2037, når vejene er overdraget, forsvinde.

Og det kan blive endnu dyrere for kommunen. Et notat fra Borgmesterens Afdeling peger ifølge Århus Stiftstidende på, at kommunen kan få en yderligere merudgift på 60 millioner kroner om året.

"Erfaringer fra Favrskov Kommune viser, at der er en risiko ved at beslutte projektet stoppet, da et ligestillingsprincip kan tale for, at eksisterende private fælles veje optages som offentlige. Opklassificering af eksisterende private fælles veje vurderes at medføre et forøget budgetbehov på 60 millioner kroner årligt,” lyder det i notatet.

Gert Bjerregaard mener dog ikke, at det bør ende med, at de cirka 6.000 eksisterende private fællesveje i Aarhus Kommune skal overgå til kommunen som konsekvens af et eventuelt stop af projektet. Han kalder det ’skræmmekampagne fra borgmesterens side’.

- Lighedsprincippet kan på ingen måde anvendes her. Det vil være som at blande æbler og pærer sammen, fordi borgere, der køber en ejendom på en privat fællesvej, ved, at de selv skal betale, mens borgere på en kommunal vej har købt en vare velvidende, at kommunen står for vedligeholdelse, siger han.

Indtil videre holder S, RV og SF stadig fast i aftalen og udgør et flertal. Men S og SF har stillet spørgsmål til forvaltningen i Teknik og Miljø om konsekvenser ved at stoppe omklassificeringen.

Rema 1000 har overtaget en tredje ejendom i Lystrup. Discountkædens nye erhvervelse er Sønderskovvej 2.

Det er en 700 kvadratmeter stor parcelhusgrund, som egentlig blev handlet allerede i marts, men først nu er blevet overdraget til Rema Etablering. Det viser oplysninger fra den digitale tingbog.

Sønderskovvej 2 spiller en rolle for Rema 1000 i planen om at bygge butik og boliger ved den gamle Aldi-grund.

Ejendommen ligger nemlig som en sydlig nabo til butiksgrunden. Og den indgår i projektet, der arbejdes med.

I byggeansøgningsmateriale fra 2024 fremgår det, hvad Sønderskovvej 2 kan bruges til.

"Ved en evt. fremtidig inddragelse af Sønderskovvej 2 til parkeringsareal er det muligt at få en visuel forbindelse til Netto og en oplevelse af et samlet centerområde", står der i et følgebrev.

Sønderskovvej 2 ligger også i det felt, der i den nye og endnu ikke vedtaget kommuneplan er indtegnet som et lokalcenterområde.

Her kan der etableres alt fra butikker til liberale erhverv og restauranter. Der kan også bygges boliger.

Men lige nu er det et 108 kvadratmeter stort hus fra 1963, der står på grunden. Det må formodes at gå en meget usikker fremtid i møde.

Den offentlige ejendomsvurdering er på 1,7 mio. kr. Rema Etablering A/S har givet lidt mere: 2,25 mio. kr. Hos Rema 1000 bekræfter man købet.

"Det er korrekt, at vi har købt grunden. Lige nu afventer vi en godkendelse fra Aarhus Kommune, og hvis det går i orden, er det planen, at Sønderskovvej 2 skal indgå i et REMA 1000 projekt i byen," skriver kommunikationsmedarbejder Nicolaj B. Kattrup til LystrupLIV.

Foruden Sønderskovvej 2 har Rema 1000 naboejendommen Munkhøj 2, som blev købt allerede i 2023, og Aldi-grunden Sønderskovvej 4.

Hvis alt går vel, så får Lystrup Idrætscenter to udendørs padelbaner til efteråret.

Det var forventningen tilbage i januar, men nu, ni måneder senere, er banerne til den populære sport ingen steder at se.

Så hvad er status mon?

LystrupLIV har spurgt formand for Andelsforeningen Lystrup Idrætscenter, Lauge Degn, der fortæller, at det ikke er anskaffelse af de sidste projektpenge, det kniber med.

- Det er ikke så meget finansiering, det strander på. Det er mere tilladelse i retning af, at vi skal igennem en mere kompliceret proces, end vi havde regnet med.

- Rundt om i byen har der været problemer med støj fra padelbaner. Det er der, vi lige skal gå projektet igennem for at sikre, at vi ikke kommer ud i problemer, forklarer han.

Det er i Højbjerg, at problemerne har været størst.

Den lokale tennisklub lukkede i januar helt ned for padel efter et påbud fra Aarhus Kommune og et langt forløb med klager fra naboer. De følte sig generet af zing-lyde fra selve spillet såvel som skrig og råb. Et andet sted, i Brabrand, kom det aldrig så langt. Efter en indledende nabohøring droppede man helt at bygge en padelbane.

- Nogle steder har man trukket sig tilbage fra at bygge. Det forventer vi ikke, at vi bliver nødt til. Vi forventer at kunne gennemføre det uden problemer. Bortset fra at det tager tid, siger Lauge Degn.

Hvad I skal gøre klar til kommunen?

- Vi skal sikre, at vi kan overholde normerne for lydbelastning i området, sådan at det ikke generer naboer. Så vi skal i gang med støjmålinger, og vi skal vurdere, om vi kan gøre noget for at sikre, at der ikke opstår problemer, svarer Lauge Degn.

Padelbanerne skal ligge mellem petanquebaner og springhal på en forhøjning, der jævnes ud. Arealet er lige akkurat stort nok. Det ligger ikke op ad parcelhuse, som det er tilfældet i Højbjerg.

- Det her er ikke tæt på ret mange andre ting end beboelsesblokke på Sønderskovvej og så kirke og plejehjem. Og der er et stykke over til begge dele. Jeg tror ikke, det bliver det største problem i verden. Men derfor skal man stadig tænke sig godt om, siger Lauge Degn.

Hvad finansieringen angår, så har projektet fået 2,5 mio. kr. fra en kommunal anlægspulje og lovning om yderligere en mio. kr. Idrætscentret har skullet ud og finde 1,5 mio. kr. selv. Med de nye krav er projektet steget lidt i pris.

Har I fået de sidste penge hjem?

- Nej, men vi kan gennemføre projektet for midler, vi har i forvejen, svarer Lauge Degn.

Midlerne er de løbende indtægter fra udlejning af lokaler.

- Tiden hjælper altid. I den tid, der går, har vi jo eksisterende lokaler, som vi lejer ud og tjener lidt på, siger Lauge Degn.

Idrætscentret har et firma, Arkitema, til at ordne de tekniske ting og gøre projektet klar til udbud. Og spørgsmålet er så, hvor lang tid padelspillerne i Lystrup skal vente.

Hvad sigter I efter nu?

- Tidsmæssigt sigter vi ikke efter noget. Vi sigter bare efter, at vi skal være 100 procent på, at alt er i orden. Jeg har givet for mange tidspunkter. Nu vil jeg ikke give et tidspunkt. Det bliver, når vi er klar og sikre på, at vi kan opføre det uden problemer, svarer Lauge Degn.

De har hele tiden haft masser af opbevaringscontainere stående på pladsen på Lægårdsvej i den sydlige del af Lystrup. Nu har de også en kontorbygning.

Titan Containers har hen over det seneste halve år opført en 250 kvadratmeter stor medarbejderbygning, som nu står færdig og er blevet taget i brug.

Større og bedre rammer er en nødvendig efter virksomhedens opkøb af en anden opbevaringsvirksomhed, Alpha Containers, i 2023, fortæller Titan Containers landechef til LystrupLIV.

- Alpha Containers har haft deres kontor på Havnevej ved Aarhus Havn, og vi har haft noget af vores personale siddende ude i midlertidige skurvogne i Lystrup. Vi samler dem under et tag i Lystrup for at få synergien, så vi bedre kan sparre og lære af hinanden, siger Christian Klæsøe Winblad.

Titan Containers er en kæmpestor dansk virksomhed med aktivitet i 90 lande.

Domicilet ligger i Taastrup, mens afdelingen i Lystrup er den jyske bastion. Virksomheden kom til byen i 2018 med et ønske om at vinde markedsandele i Jylland.

I 2018 var erhvervsgrunden på Lægårdsvej en "pløremark". Men beliggenheden var rigtig og er det stadig i dag, hvor marken er væk, og flere virksomheder er kommet til.

- Logistisk set er Lystrup bare et godt sted for os at ligge, fordi det er tæt på en motorvejsforbindelse og tæt på Aarhus, hvor vi har meget aktivitet, og også tæt på Aarhus Havn, hvor mange af vores containere kommer ind fra Asien, siger Christian Klæsøe Winblad.

De nye containere, der fremstilles i Shanghai og fragtes til Aarhus, bliver lejet ud. Nogle kommer ud på byggepladser, hvor entreprenører bruger dem til opbevaring af byggematerialer. Der er også køle-frys-modellerne, som fødevareindustrien, farmaceutiske virksomheder og store dagligvareforretninger sender bud efter.

- Det kan være butikker, der i en peakperiode har brug for ekstra kølekapacitet. Det kan være til kransekage til nytår eller ispinde om sommeren, siger Christian Klæsøe Winblad.

Self storage er et andet forretningsben. Her udlejer firmaet depotplads på Lægårdsvej med adgang 24 timer i døgnet. Mange af kunderne er privatpersoner.

- Det er måske nogle, der har solgt et stort hus og er flyttet i noget mindre. Så kan de søge mod os og få opbevaret ting, som de ikke ønsker at smide ud. Der er også nogle, der får motorcykler, plæneklippere og andet, der er sæsonbetonet, opbevaret hos os, siger Christian Klæsøe Winblad.

Staben i Lystrup er ikke stor. Den tæller 12 personer, der håndterer alt fra salg, service, eftersyn ude hos lejerne, transport, læsning og drift.

Fra det nye kontorhus i Lystrup er der udsigt over 300 containere på den 14.000 kvadratmeter store plads.

Adspurgt om, hvad planen er fremadrettet, svarer Christian Klæsøe Winblad:

- Vi skal bare være endnu mere til stede og have endnu flere containere lejet ud lokalt i Aarhus og generelt i Danmark. Det er jo vores ambition: at blive dem kunderne vælger, når de skal have noget opbevaret privat eller som virksomhed.

Hvad med pladsen - kunne I drømme om at udvide i Lystrup?

- Ja, vi kunne sagtens være interesseret i at få mere plads i Lystrup eller omkring Aarhus, så vi søger generelt opbevaringsplads til containere i takt med, at vi vækster, svarer Christian Klæsøe Winblad.

Søndag 5. oktober holder Elev Sogn familie-arrangementet Høstens Dag i Fællesskabets Hus i Nye.

Det kommer til at handle om leg, hygge og fællesskab.

Starten går klokken 9.30 med en kort, børnevenlig gudstjeneste, der handler om høsten og årstidens gaver.

Fra klokken 11 og frem til klokken 13 kan man vælge mellem en af fire workshops.

Man kan være med til at tilberede græskarsuppe over ild, man kan bage madbrød med grønt og urter i stenovn, man kan lave smørblandinger, eller man kan pynte bord.

Kl. 13 samles alle, der har lyst, til fællesspisning ved langbordene. Den fortsætter frem til kl. 15.

Det er gratis at deltage, og alle er velkommen.

Men tilmelding er nødvendig både for børn og voksne af hensyn til indkøb, fremgår det inde på Elev Sogns hjemmeside, hvor man kan tilmelde sig. Hvis du er hurtig, kan du måske stadig få en plads.