Aarhus vokser – og det kræver plads, planer og prioriteringer. Men hvor og hvordan skal Aarhus udvikle sig de næste 12-20 år?

Det sætter kommuneplanen rammerne for, og en ny for 2025 er nu på vej til at blive sendt i offentlig høring, inden den eventuelt skal revideres før en endelig vedtagelse.

Men allerede nu har forvaltningen forholdt sig til en lang række mulige byggeprojekter rundt omkring i Aarhus Kommune, som kan rykke et stort skridt tættere på med den kommende kommuneplan.

Et af de steder er Lystrup, hvor omdannelse af boliger og en ny byport - måske - er på tapetet.

Der har også været ønske om et nyt erhvervsområde, men dette har forvaltningen afvist.

Bliv klogere på de to projekter herunder.

Efter 20 års kamp lykkedes det i 2015 endelig Elev at få et sognehus.

Lehn Bang-Mortensen var på daværende tidspunkt formand for Elev Menighedsråd, og han havde været en af forkæmperne for det nye sognehus.

- Det at få et sognehus, har været min mærkesag, siden jeg begyndte i menighedsrådet, fortæller Lehn Bang-Mortensen, der i dag er kirkeværge i Elev Kirke og daglig leder af sognehuset.

- Det betyder meget for et sogn at have sit eget hus. Et sted, vi kunne holde møder og arrangementer, fortæller han.

I stedet måtte Elev Kirke bruge den nærliggende skole, og flere af møderne i menighedsrådet blev holdt på skift hjemme ved rådets medlemmer.

- Skolen havde kun elever til 5. klasse, så det var nogle små stole, som vi sad på, men det gik da, husker Lehn Bang-Mortensen grinende.

Arbejdet med at få sognehuset til at blive til virkelighed trak dog tænder ud.

- De, der har pengene, er provstiudvalget, og de ville ikke give penge til Elev Sogn. Måske synes de, man havde nok i de to sognegårde i Elsted og Lystrup, men vi ville gerne have vores eget, siger Lehn Bang-Mortensen.

På et tidspunkt blev processen så træg og udsigtsløs, at han trak sig midlertidigt fra menighedsrådsarbejdet.

- Sagen endte kort efter, at jeg fik en skideballe af provsten for at spørge, hvorfor man bruger mange penge på at renovere præsteboliger, når vi ikke kan få et sognehus. Så kom der skub i sagen, siger Lehn Bang-Mortensen, der siden også vendte tilbage til kirken.

I de næste år blev der arbejdet med flere forskellige løsninger – herunder at købe en gård i byen eller indgå samarbejde med Elev Skole om fælles lokaler med SFO.

Men intet blev til noget, før menighedsrådet fik mulighed for at købe Høvej 4, der ligger lige ved kirken.

Sognehuset blev tegnet af arkitekt Keld Bekmand fra Hammerum. Bygningen er cirka 200 kvadratmeter stor og rummer blandt andet et mødelokale på 95 kvadratmeter, kontor, køkken og foyer. Der er lagt vægt på bæredygtige materialer – blandt andet er der solceller på taget.

Selve huset kostede fire millioner kroner, mens grunden kostede 850.000 kroner. Pengene kom fra Aarhus Provstiudvalg, altså gennem kirkeskatten.

Huset blev indviet i 2015, og to år senere blev sognehuset hædret med prisen Årets Lokalitet i 8520-området af Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd.

Det skete blandt andet på grund af det store lokale engagement, der lå bag projektet, og fordi sognehuset hurtigt blev et kulturelt og socialt samlingspunkt i det voksende lokalsamfund.

– Det er lykkedes at få etableret et hus, der ikke kun imødekommer Elev Sogns behov, men også rummer en mangfoldighed af aktiviteter, som der ikke tidligere var plads til i Elev, lød det dengang fra Jørgen Andersen fra Fællesrådet.

Selvom Nye i dag er en del af Elev Sogn, var bydelen endnu ikke færdigetableret i 2015 og deltog derfor ikke i processen. Men sognehuset er siden blevet en vigtig ressource for hele sognet, fortæller Lehn Bang-Mortensen.

– Huset og kirken er kulturbærende. Det betyder meget for lokalsamfundet, understreger Lehn Bang-Mortensen.

Han fortsætter:

- Nu er Nye kommet til, og der sker også så mange kulturelle ting der. Det er godt.

Han fremhæver især, hvordan sognehuset også fungerer som forsamlingshus – dog med visse grænser for brugen.

– Vi åbnede op, så huset også kunne bruges som forsamlingshus. Der var ikke et forsamlingshus i Elev, så også der fungerede det som et samlingssted.

De ti-års jubilæum markeres med en fest søndag 22. juni fra klokken 11.00. Dagen starter med en friluftsgudstjeneste, og efterfølgende er der forskellig underholdning.

Der er gratis adgang for alle, og du kan læse mere om programmet på kirkens hjemmeside.

Som LystrupLIV for nylig kunne fortælle, så lukkes den offentlige adgang til slæbestedet i Egå Marina fra nytår.

En læser på Facebook undrer sig over den beslutning:

"Jeg kan ikke forstå, at kommunen ikke stiller krav om offentlig adgang til slæbestederne – eller alternativt bygger et par stykker inklusive parkeringspladser."

En anden læser spørger, hvem der skal betale for slæbestederne – og får svar af en tredje:

"Kommunen selvfølgelig. Nogle vil spille fodbold, andre vil cykle en tur på de anlagte stier i kommunens skove, og nogle vil sejle en tur på bugten. Det er alt sammen 'friluftsliv' og bør understøttes af kommunen."

Slæbestedet i Egå Marina er ikke det eneste, der er blevet lukket for "fremmede" trailerbåde.

Kaløvig Bådehavn, Nappedam Bådelaug, slæbestedet ved Studstrup og ved Norsminde har alle været offentligt tilgængelige – men er nu lukkede.

Når et slæbested lukker, øger det presset på de resterende havne, der – som i Egå Marinas tilfælde – kan ende med at blive ramt så hårdt, at man også beslutter sig for at lukke for offentlig adgang.

Danmarksdemokraternes Jakob Søgaard Clausen, der er bosat i Lystrup, er bestemt ikke glad for, at endnu et slæbested lukkes.

I 2022 foreslog han sammen med Venstre, at der blev anlagt to nye slæbesteder – et nord og et syd for Aarhus.

- Det er simpelthen ærgerligt. Det her går stik imod den politiske ambition om, at flere skal kunne bruge Aarhusbugten – også dem, der har en båd på trailer og ikke lige har råd eller mulighed for en fast plads i en havn, siger han.

Skal kommunen forlange, at de alle sammen er åbne?

- Det er i hvert fald værd at undersøge. Det ville lette presset på det enkelte slæbested, hvis der var flere at vælge imellem, siger Jakob Søgaard Clausen.

Egå Marina har længe arbejdet på en havneudvidelse, der også skulle indbefatte et nyt offentligt slæbested nord for marinaen. Det vil kræve en ny lokalplan, men sådan en afviste kommunen i 2024 at udarbejde på trods af, at Egå Marina selv ville stå for udgifterne.

Der henvises til havnens eksisterende arealer, og Aarhus Kommune vil se effekten af en kommende udvidelse af Marselisborg Lystbådehavn, før der tages stilling til flere havnepladser.

Det er ikke kun antallet af trailerbåde, der er et problem ved slæbestederne. Nogle af brugerne tager ikke det nødvendige hensyn til havnens andre gæster.

Både Egå Marina og Nappedam Bådelaug peger på vandscootere og jetski-sejlere.

– Det er også bare træls, at nogle ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt – især med vandscootere. Det ødelægger det for alle andre, og det er selvfølgelig frustrerende, siger Jakob Søgaard Clausen.

Han er ikke imponeret over kommunens indsats.

– Men det er mindst lige så trist, at kommunen ikke hjælper mere til. Havnene har gjort opmærksom på problemerne, og i stedet for at få hjælp ender de med at lukke for offentligheden. Det er helt skævt, siger han.

Vi har forsøgt at få den ansvarlige rådmand, Nicolaj Bang (K), til at svare på følgende spørgsmål:

1. Hvor tænker rådmanden, at man skal sætte en trailerbåd i vandet, når Egå Lukker deres slæbested?
2. Hvorfor er det trukket i langdrag med en tilladelse til udvidelse af Egå Marina?
3. Fem slæbesteder er lukket siden 2008. Er det ikke den forkerte vej at gå?
4. Når et slæbested lukker, lægger det større pres på de resterende. Kan man politisk forlange at alle slæbestederne er åbne for offentligheden?
5. Kan man gøre noget effektive (der rent faktisk virker) ved vandscooternes vanvids-sejlads?

Men Teknik og Miljø henviser til Sport og Fritid og rådmand, Rabih Azad-Ahmad (R). Han er ikke vendt tilbage med et svar på, hvordan århusianerne skal komme en tur på bugten, når slæbestedet i Egå lukker.

Regnvejret bliver kraftigere, og der kommer mere af det.

Sådan lød spådommen senest fra DMI, og derfor er Aarhus Kommune ved at sætte sejl ind på klimasikring i de områder, der er meget udsatte.

Her kan området ved Hede Enge komme i spil som en form for parkeringsplads for vand for at undgå et alt for stort pres på Egå Engsø.

Det har området sådan set været længe, for allerede i budgetforliget for 2022 blev det besluttet, at en ny engsø skulle aflaste Egå Engsø og ”tilbageholde vandet under de helt store regnskyl, som truer de nærliggende boligområder,” som det hed i aftalen.

Det blev samtidig besluttet, at forvaltningen skulle afklare finansieringsmulighederne.

Siden har LystrupLIV beskrevet, at ideen om en decideret søstersø så ud til at være parkeret, og at der i stedet kunne blive tale om en fætter med andre kvaliteter.

Området er dog stadig et bud på en del af løsningen, når vandet skal holdes fra døren.

Det forklarer Teknik og Miljø i et svar på spørgsmål fra SF’s Liv Gro Jensen, der er næstforperson for Teknisk Udvalg.

”De foreløbige resultater peger på, at det på sigt kan blive muligt midlertidigt at parkere vand på Hede Enge som led i håndteringen af de forventede øgede nedbørsmængder,” skriver forvaltningen med henvisning den store forundersøgelse af hele området.

Forvaltningen skriver samtidig, at der ikke er planlagt et konkret projekt om en ny engsø.

Forundersøgelsen forventes at være ’afsluttet og afrapporteret’ efter sommerferien, og uanset om det bliver med et projekt ved Hede Enge, så vil SF se på mulighederne for at lave noget i området, der om ikke andet sikre naturoplevelser.

- Jeg har svært ved at forestille mig, at der ikke er et behov, men det må vi se, når undersøgelserne er lavet. Måske er der ikke behov for en engsø, men så for noget andet, og der er potentiale for store naturkvaliteter, og det vil vi afsøge uanset hvad.

- Vi skeler både til naturværdierne, til det rekreative og til klimatilpasning, så vi vil følge op på det her, og det synes jeg også, at vi skylder den intention, der var i det store naturforlig, som budgetforliget dengang sådan set var, siger Liv Gro Jensen.

Teknik og Miljø runder svaret til Liv Gro Jensen af med at skrive, at der ikke er foretaget nogen vurdering endnu af den økonomiske del, da ’projektet fortsat er i undersøgelsesfase’.

LystrupLIV har tidligere skrevet en længere artikel om Hede Enge-projektet.

Ugens nyhedsoverblik byder på to arrangementer, du måske vil finde interessante - og en enkelt nyhed fra Aarhus.