Husene i 8520 Lystrup står ikke ligefrem tomme. De samler ikke støv på hylderne hos ejendomsmæglerne, men alligevel er antallet af indbyggere faldet.

Lystrup-Elsted-Elev har haft en befolkningstilbagegang på 52 borgere på et år.

Det er det største indbyggertab i Aarhus Kommune, hvor langt de fleste byer og lokalområder kan prale af fremgang.

Fødselstallet halter også. Det er det næstlaveste i Lystrup-Elsted-Elev set over en 13-årig periode.

Det lokale byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen (DD) genkender billedet.

Han peger på kommunens tiårsprognose, som siger, at Lystrup og Elsted vil være gået tilbage med 935 indbyggere i 2035. Det er ikke en god ting.

- Man kan sige "fint nok", så bliver vi færre i byen. Det hjælper måske lidt på infrastrukturen og sådan noget. Men det får jo betydning for dagtilbud og folkeskoler, hvis vi får markant faldende børnetal de næste ti år. Så kommer vi til at skulle have færre tilbud, fordi der ikke er børn nok til dem. Det vil være ærgerligt, siger han.

Hos Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd ønsker man sig heller ikke færre indbyggere.

- For det betyder jo, at vi ikke tiltrækker nye aktiviteter og services og mennesker. Det kan være, at nogle gamle vil synes, det er herligt, at det hele går i stå, men de fleste vil gerne bo i et samfund med liv og dynamik, siger formand Flemming Larsen.

Både han og Jakob Søgaard Clausen ser tilbagegangen som udtryk for et boligproblem.

Deres remse går nogenlunde sådan her: Den aldrende del af befolkningen i Lystrup bliver større og større. De fleste seniorer bor i parcelhuse og vil gerne blive boende lokalt. Men der er ikke et udbud af mindre ejerboliger at flytte over i. Så de bliver i deres huse og sætter en prop i flyttekæden i Lystrup, hvor der heller ikke er lavet nye udstykninger i flere år.

Så hvad er løsningen? Udvikling og en mere blandet boligmasse, lyder det både fra politiker og fællesråd.

- Derfor siger vi, at der skal være plads til 1000 boliger mere i Lystrup-Elsted-området for at skabe noget dynamik igen. Og vi er godt på vej, siger Flemming Larsen.

Han henviser til ideer og planer om nye boligområder ved letbanestationen, Møgelgårdsvej og Sønderskovvej. Samt de boliger, der indgår i projekterne ved SuperBrugsens bymidte og ved den gamle Aldi-grund, hvor Rema 1000 vil bygge nyt.

Det trækker ikke for meget ud?

- Jeg tænker, de projekter fremmes med den hast, som overhovedet er mulig. For det er oplagt noget, der er behov for. Og det er noget, som kommunen og private investorer gerne vil. Der vil garanteret være efterspørgsel. Det tager bare lang tid at lave sådan noget, så det gælder om at komme i gang hurtigst muligt, siger Flemming Larsen.

Han ser et stort marked for ejerlejligheder til det ældre segment. Jakob Søgaard Clausen er inde på det samme: Der mangler især seniorvenlige boliger.

Kommunen og byrådet skal sikre udviklingen af en mere blandet boligtype i Lystrup.

- Vi kan sætte retningen og rammerne for det, siger Jakob Søgaard Clausen.

Tilbagegangen kan vendes, inden tiårsprognosen bliver til virkelighed, mener han.

- Vi kan godt nå det, inden der er gået ti år. Men det er også et tegn på, at der skal til at ske noget, hvis ikke det skal få konsekvenser, især for vores dagtilbud, siger Jakob Søgaard Clausen.

Margit Heilsberg bor ud til jernbanen ved Lystrup Station, og hun er bekymret for, om der i fremtiden vil komme mere støj fra stationsområdet.

Hun har nemlig set, at Aarhus Kommune planlægger at udpege området som et, der kan anvendes som arbejdsplads og holdeplads for arbejdstog og maskiner på jernbanen.

Når skinnerne på strækningen skal repareres, kan der pågå stærkt støjende aktiviteter både dag og nat.

"Vi er en del naboer, der i forvejen må acceptere gener fra banen. Vi behøver ikke flere", skriver Margit Heilsberg, der gerne vil have sagen belyst.

Sagen er lidt teknisk og kringlet, så tag en dyb vejrtrækning og følg med her:

Aarhus har fået en ny kommuneplan. Den sætter nogle rammer for den fysiske udvikling i Lystrup og siger, hvor der må være boliger og erhverv og industri.

Banedanmark har påpeget, at kommuneplanen ikke skiller jernbanearealet ved Lystrup Station fra det omkringliggende boligområde. Det dur ikke.

Banearealet skal lægges i sin egen planmæssige ramme for tekniske anlæg, siger Banedanmark.

Byplanlægger Henrik Pedersen sidder med sagen i Aarhus Kommune og fortæller, hvorfor Banedanmark vil have ændringen i kommuneplanen:

-  Det er misvisende i deres øjne, at de her banearealer ligger i områder, der er udlagt til boligformål. For Banedanmark skal ikke henholde sig til, hvad der gælder af regler for boligområder. De har lov til at støje på banearealer, siger han.

Rammeændringen skal fastslå, at Banedanmark må støje og arbejde på stedet, hvis jernbanen skal repareres eller vedligeholdes.

Spørgsmålet er så, om der er optræk til mere larm end hidtil?

LystrupLIV har spurgt Banedanmark, der gerne vil berolige naboer i Lystrup.

"Indmeldingen vil ikke medføre, at der kommer mere støj end tidligere. Det handler alene om at sikre, at banen fortsat kan vedligeholdes som vanligt, og at det er uagtet, hvordan byudviklingen vil fortsætte,” lyder det i et skriftligt svar.

I december opdaterede Folketinget jernbaneloven med særskilte støjregler, så man "i højere grad kan gennemføre nødvendig fornyelse og vedligeholdelse af jernbanen og togmateriel".

Den giver Banedanmark mulighed for i nogle situationer at arbejde helt uden støjgrænser.

Hvis man som beboer i Lystrup rynker panden, så får man mulighed for at ytre sig. Aarhus Kommune har nemlig besluttet at sende kommuneplantillægget med ændringerne fra boligformål til tekniske anlæg i offentlig høring i fire uger.

- Det er, fordi der efter planloven er tale om en ændret anvendelse, siger Henrik Pedersen.

Høringen offentliggøres inden længe på kommunens hjemmeside og høringsportal. LystrupLIV følger op på sagen, hvis der kommer nyt frem.

Forarbejdet er klaret, og fortovet forventes rullet ud i foråret.

Det er det helt korte svar, som byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen har fået på sit spørgsmål til Teknik og Miljø om det planlagte anlægsprojekt på Lystrup Centervej.

I dag mangler fodgængere et fortov på strækket fra idrætscentret og hen til krydset ved Sønderskovvej.

Det er usmart at have trafikanter gående på græsset i siden af vejen, har det lydt fra fællesrådet i Lystrup. Byrådet har lyttet og afsatte i maj 450.000 kroner til at forlænge fortovet.

Siden er der blevet spurgt til det på et borgermøde om Lystrup Bymidte.

Og i sidste uge fik lokale Jakob Søgaard Clausen så det svar, at det kommer snart: Der er forventet etableringsstart i foråret.

Til LystrupLIV fortæller ingeniør i Teknik og Miljø Lise Guldager Hoppe, at det rigtig nok var håbet, at fortovet kunne være blevet udført allerede i efteråret sidste år.

- Men vores entreprenørenhed fik rigtig travlt med at afslutte nogle igangværende projekter, inden vinteren kom. Derfor valgte vi at skubbe det til foråret, siger hun.

Lige nu handler det om at afvente bedre arbejdsvejr. Frosten skal slippe jorden, og kommunens vejfolk skal nå til opgaven.

Den kan udføres på et par uger, når først der tages fat.

Fortovet bliver anlagt på græsset inden for eksisterende kantsten.

En del af det sænkes og udstyres derfor med såkaldte opmærksomhedsfliser. De har ru knopper, så blinde og svagtseende kan mærke overgangen til kørebanen. Fodgængerfeltet opdateres med rillede retningsfelter. Også det er en hjælp til blinde.

- Vi har en ambition om, at hver gang vi nærmer os et kryds, hvor det ikke er, så laver vi det hele vejen rundt ved alle fodgængerfelter i krydset, så vi over tid lige så stille får lavet det hele mere handicapvenligt, siger Lise Guldager Hoppe.

Hvis du går rundt med nogle spørgsmål af juridisk karakter, så har du nu en mulighed for at søge svar på dem på Gårdens Kaffebar & Café.

To advokatfirmaer med kontor på Kirstinelund er nemlig gået sammen om at tilbyde gratis juridisk rådgivning i trygge og uformelle rammer på cafeen en gang om måneden.

Det er advokaterne Cathrine Fredslund og Camilla Moe Thorup, man kan møde på stedet. De vil være parat til at give korte mundtlige uforpligtende råd på udvalgte datoer.

Det er uden tilmelding, og der kan spørges ind til emner som forældremyndighed, skilsmisse, arv, testamente og dødsbo, mangler ved fast ejendom, forsikring og erstatning, skriver advokaterne i en pressemeddelelse.

Tiltaget begyndte 29. januar og udspringer, at Camilla Moe Thorup gennem flere år har stået for et lignende tilbud på Hovedbiblioteket i Randers.

Nu er hun blevet selvstændig med Advokatfirmaet Lexsilio og har fået kontor på Kirstinelund, hvor hun viderefører tilbuddet. Hun er gået sammen med Cathrine Fredslund, som specialiserer sig i andre områder end hende selv og har Fredslund Advokatfirma.

De næstkommende datoer er: 26. februar, 26. marts, 30. april, 28. maj og 25. juni 2026. Tidsrum: 15.30-17.00.