Lars Hjorth flyttede Tornado Boats til Lystrup i et nyt domicil i 2019. Foto: Emil Fibiger

Sådan er efterspillet til en konkurs i Lystrup

Lystrup er en by med et stort erhvervsområde og mange virksomheder.

Mens nogle vokser og udvider og slår stillinger op, så rammer andre ind i en dårlig periode, der truer hele forretningen 📉

I dagens nyhedsbrev kan du læse om Lystrup-virksomheden Tornado Boats, som nåede et kritisk punkt i oktober sidste år. Den måtte simpelthen lukke og slukke, fordi kassen var tom.

Ejeren trykkede selv på den røde knap og indgav en konkursbegæring. 11 medarbejdere mistede deres job.

LystrupLIV bragte nyheden, og nu er vi vendt tilbage for at høre, hvor ejeren og virksomheden står i dag, og hvad der skal ske med domicilet på Skæringvej.

Dagens anden historie handler om grundvandet i Lystrup💧 Vandværkerne, Aarhus Vand og Aarhus Kommune arbejder på at sikre, at vi alle sammen kan få rent drikkevand i fremtiden.

Det skal blandt andet ske ved at lave en beskyttelseszone omkring boringerne. Der må ikke bruges sprøjtegift i zonen.

I Lystrup er 45 huse placeret i sådan en zone. Og nu er der blevet sendt påbud ud til flere af dem, fordi de ikke har accepteret oplægget til en frivillig aftale. Vi har talt med en af dem, der har fået et påbud.

Vi skal også omkring Borgen. Mette Frederiksen udskrev valg torsdag og har inviteret os alle sammen en tur ind i stemmeboksen tirsdag 24. marts ✖️

Hvis du vil se, hvordan 8520 Lystrup fordelte krydserne ved det seneste folketingsvalg, så hop ind på dagens tredje historie.

Du finder også et overblik over kandidaterne, som indtil videre har meldt sig i den østjyske storkreds.

God lørdag ☕

Billede af Emil Fibiger
Billede af skribentens underskrift Emil Fibiger Journalist
Lars Hjorth har en retning og en plan for fremtiden. Han ejer ikke længere Tornado Boats, men han vil stadig være i berøring med bådene og varemærket. Foto: Emil Fibiger

Lars måtte begære sit bådfirma konkurs: Her står han og Tornado-bådene i dag

Lars Hjorth gik konkurs med Tornado Boats i oktober sidste år. Nu vil han finde en køber til det 1.500 kvadratmeter store domicil i Lystrup. Den nye ejer af Tornado-rettighederne har nemlig flyttet produktionen ud af byen.

Lars Hjorth gik konkurs med Tornado Boats i oktober sidste år. Nu vil han finde en køber til det 1.500 kvadratmeter store domicil i Lystrup. Den nye ejer af Tornado-rettighederne har nemlig flyttet produktionen ud af byen.

TIL SALG.

Det står skrevet med versaler og fede bogstaver på banneret uden for Tornado Boats-domicilet på Skæringvej i Lystrups erhvervskvarter.

Inden for døren, i en stor værkstedshal, er to armygrønne både sat på hjul.

- Vi gør lige de sidste både færdige. Men vi er under afvikling, siger Lars Hjorth.

Han har sagt ja til at få besøg af LystrupLIV og give en status på tingenes tilstand efter konkursbegæringen i oktober sidste år.

Han er nu forhenværende ejer af firmaet og varemærket Tornado Boats, der er kendt for at producere meget holdbare RIB-både: Det vil sige hurtiggående motorbåde, der kombinerer en fast bund med oppustelige gummipontoner.

Lars Hjorth fik den 1515 kvm store bygning opført i 2019, da forretningen stadig gik godt. Han prøver i første omgang at sælge den uden annoncering hos erhvervsejendomsmægler. Det er for at spare penge. Foto: Emil Fibiger

Tornado Boats var en god forretning i mange år, men i oktober måtte Lars Hjorth kaste håndklædet i ringen.

Pengene var sluppet op. Årsagerne: En dyr beslutning om at hjemtage produktion fra Kina til Lystrup i kombination med en generel afmatning på bådmarkedet.

Købte boet og solgte det

Dengang håbede Lars Hjorth, at en investor ville melde sig på banen og se en fremtid i tornadoerne.

Men hvordan er det så gået? Hvad er status nu fire måneder senere?

- Jeg købte selv boet. Forskellige bød på det, men ingen bød højt nok, så jeg endte med at købe det. Og så har jeg solgt navnet Tornado Boats og formene og så videre til Rainer Wolff, som starter en ny produktion op, svarer Lars Hjorth.

Rainer Wolff er sejler og forretningsmand, og vi vender tilbage til hans planer længere nede.

Sælger domicilet

Når Lars Hjorth kunne låne penge af banken til at købe konkursboet, så er det fordi, det blev vurderet, at han var den, der kunne omsætte det til flest penge til gavn for alle parter.

Salget af varemærket gav noget. Men der er stadig et minus på 1,9 mio. kr., som Lars Hjorth hæfter personligt for.

Tornado Boats har kaldt sine RIBs for verdens mest holdbare. Nogle modeller henvender sig til søgning- og redningstjenester. Andre er designet til brug i sejlklubber. Foto: Emil Fibiger

Pengene vil han skaffe ved at sælge domicilet, som han ejer i et andet selskab. Der er indgået flere bud på 10 mio. kr. for den 4.000 kvadratmeter store ejendom, men det er ikke nok. Prisen står med fed skrift på banneret udenfor: 10,9 mio. kr.

- 10,9 er blevet vurderet af en ejendomsmægler til at være inden for skiven. I sidste ende betyder det rigtig meget, hvordan jeg kommer ud af det hele. For når boet har fået, hvad boet skal have, så er der stadig friværdi i ejendommen, og teknisk set er det min pension, forklarer Lars Hjorth.

Han kommer ikke til at gå fra hus og hjem på grund af konkursen.

Får stadig en rolle

Færdiggørelsen af den sidste håndfuld både i domicilet er en del af afviklingen af boet. De bliver klar i løbet af den næste måneds tid. Møbler og anden inventar skal også sælges.

Lars Hjorth færdiggør produktionen af de sidste både på domicilet i Lystrup. Et par af de tidligere ansatte kommer ind og hjælper på timebasis. Der var 11 ansatte inden konkursen. Foto: Emil Fibiger

Og hvad så bagefter? Er Lars Hjorth helt færdig med Tornado Boats?

Det er han ikke. Han skal bringe sin erfaring, viden og netværk i spil som forhandler af de store bådtyper. Det er aftalen. Lars Hjorth har det lidt blandet med at skulle være afhængig af den nye ejer og produktionskapaciteten. Den er nemlig lille i opstarten.

- Så jeg tænker også i lidt andre planer. Jeg bliver nødt til det, siger Lars Hjorth.

Hans nye ide er at importere og sælge digitale skæreborde til præcisionsskæring og fræsning i materialer som pap, skum, plast, aluminium og folie.

- Jeg havde en selv, som skar pontondele ud, siger Lars Hjorth, der har opdaget meget store prisforskelle på markedet.

Ny ejer har ikke planer i Lystrup

Og Tornado Boats?

Tiden med domicil og produktion i Lystrup er desværre forbi, fortæller Rainer Wolff til LystrupLIV på telefonen.

Pontonerne skal fremstilles i England. Mens støbningen af glasfiberskrogene og montage kommer til at foregå på Kolding-egnen. Specialiserede fabrikker og firmaer får kontrakter på opgaverne.

- Vores take på det er, at der er altid er nogle ude i byen, som kan gøre det bedre, end du selv kan. Du skal bare finde de rigtige og få det gjort af de rigtige mennesker, siger han på telefonen til LystrupLIV.

Tornado Boats

  • Tornado Boats International blev etableret i England i 1975.
  • Den første båd fik en varm velkomst, og der blev udviklet en serieproduceret båd
  • Den britiske flåde brugte dem. Men branded fik også et internationalt marked.
  • Lars Hjorth fik forhandlingen i Danmark i 2007 og slog til, da han i 2009 fik muligheden for at købe hele virksomheden.
  • Basen var i Risskov frem til 2019, da Lars Hjorth byggede et nyt på Skæringvej i Lystrup.
  • I oktober 2025 kom virksomheden under konkursbehandling, og nu er det rettigheder og udstyr solgt til en ny ejer: Rainer Wolff.

Den erfarne forretningsmand, der selv har base nord for København, vil videreføre varemærket og fortsætte linjen af stærke både, som blandt andet henvender sig til sejlklubber, søværn, brand- og redning og politi.

- Det er en solid arbejdshest. Det er dens DNA, og det vil vi ikke røre ved, siger han.

Er i opstarten

Rainer Wolff var på vej til at bestille en Tornado-båd til sin lokale sejlklub, da han opdagede konkursen. Han tog kontakt til Lars Hjorth, og det endte med overtagelse af rettighederne.

Han vil fokusere på det nære marked: Danmark, Skandinavien og Tyskland. Tornado Boats får ikke et stort salgskontor eller showroom. Fremvisningen skal ske ude hos kunderne. Produktionen er i opstarten.

- Vi har en forventning om i det første år, som starter lidt sent, at kunne nå op på at producere 24 skrog og både i år. Det lyder ikke af meget, men det er ambitiøst nok, for vi skal være sikre på kvaliteten, siger Rainer Wolff.

Boringer ved Lystrup er vigtige for forsyningen af i den nordlige del af Aarhus. Nu beskyttes de med forbud brug af pesticider. Fotos: Jens Thaysen, Morten Stricker

Slut med at sprøjte mod ukrudt i haven: 45 Lystrup-hjem får et pesticidforbud

45 hjem i den vestlige del af Lystrup må ikke længere bruge nogen form for sprøjtemiddel på matriklen. Men kun halvdelen af husstandene har indgået en frivillig aftale om forbuddet, så nu har kommunen taget over og fundet et andet værktøj frem.

På 45 matrikler i den vestlige del af Lystrup må der ikke længere bruges sprøjtemidler i haven. Kun halvdelen af de berørte grundejere har taget en frivillig aftale om forbuddet. Derfor har kommunen fundet et andet værktøj frem.

Det er blevet forbudt at bruge gift på arealer tæt på drikkevandsboringer. Det mærker man ikke bare ude på landet, men også på privatadresser i byzone i Lystrup.

I den vestlige del af byen ligger 45 huse inden for en boringsnær beskyttelseszone, og derfor må der ikke længere bruges, håndteres eller opbevares pesticider på grundene.

Hvis beboerne har haft for vane at sprøjte haven eller bedene derhjemme mod ukrudt og insekter, så må de altså tage fat på skuffejernet fremover.

Reaktionerne har mest været positive, fortæller grundvandskonsulent og bestyrelsesmedlem Bo Vægter, Vandplanudvalget i Aarhus Kommune.

Men alligevel har kun 22 af 45 ejendomme indgået en frivillig aftale med vandværkerne, hvor de accepterer rammerne for forbuddet.

13 ejendomme har fået påbud

Derfor har Aarhus Kommune måttet tage over og meddele påbud på 13 ejendomme indtil videre.

De boringsnære beskyttelsesområder i Lystrup breder sig over Elleparken, Lille Elstedvej og Granbakken. Kort. Aarhus Kommune

Yderligere otte ejendomme har fået varsel om påbud.

LystrupLIV har spurgt Bo Vægter, hvorfor der ikke er indgået frivillige aftaler med flere.

- Folk er generelt meget positive. Jeg tror, at det ved hovedparten af dem, der vælger at tage et påbud, mest er et udtryk for, at de ikke kan overskue, hvad det har af konsekvenser at indgå frivillige aftaler, siger Bo Vægter og fortsætter:

- Vi prøver at informere om det og har en hjemmeside, men nogle kan måske ikke helt forholde sig til det og vælger at vente på påbuddet. Det er meget få, som siger, de egentlig ikke vil være med til det her, siger Bo Vægter.

Andelsboliger lavede indsigelse

Andelsboligforeningen Ellebækken 2 på Lille Elstedvej passer meget godt på den beskrivelse. Foreningen har fået et påbud.

- Der er både godt og skidt ved den historie for os, siger formand Lars H. Jørgensen, da LystrupLIV kontakter ham.

Hvad er BNBO

  • Rundt om drikkevandsboringer er der udpeget beskyttelseszoner.
  • De kaldes boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). 
  • Her er der er maks. et års transporttid for grundvandet til boringen.
  • BNBO beskyttes mod al anvendelse af pesticider, både for private og erhverv.
  • I Danmark gælder et generelt forbud mod pesticider på arealer med asfalt, beton, fliser og grus.
  • Men i BNBO gælder forbuddet alle former for arealer og underlag.
  • Ukrudtsmidler, insektmidler og svampemidler er forbudt. Myre- og sneglegift i fælder og beholdere kan tillades.
  • BNBO'erne i Aarhus Kommune ventes beskyttet i løbet af 2026.
  • Aarhus Kommune arbejder også med grundvandbeskyttelse i endnu større skala i form af vand- og naturparker, som skal friholdes for landbrug og byudvikling. Hovedparten af de drikkevandsdannende oplande ligger inden for parkområderne.

Han forklarer:

- Vi lavede jo en indsigelse, fordi vi stod uforstående over for, at vi modtog en skrivelse, som mere er beregnet til landmænd end til private mennesker, som ikke noget med pesticider at gøre.

- Men vi har i mange år haft et internt forbud mod at bruge pesticider, så det er ikke fordi, vi er imod forbuddet. Vi billiger sådan set kun, at det bliver gennemført, men det er det måden, det bliver gjort på, som vi lavede indsigelse på grund af.

Har prøvet at gøre det simpelt

Der skete en misforståelse omkring fremsendelse af indsigelsen, og det endte så med et påbud, som foreningen har accepteret.

- Men til forskel fra før så er det nu kommunens opgave at føre tilsyn. Før skulle andelsboligforeningen køre tilsynet, og vi har ikke bemyndigelse eller kendskab til at gøre det, siger Lars H. Jørgensen.

Påbuddet

Hvis grundejere i BNBO ikke tager en frivillig aftale om rammen for et forbud mod pesticidbrug, så skal Aarhus Kommune give et påbud. 

Det meddeles med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven og siger, at det fremover er forbudt, at anvende, opbevare, håndtere og transportere pesticider på matriklen.

Det omfatter bl.a. afskrækningsmidler, bejdsemidler, fungicider, insekticider og jorddesinfektionsmidler.

Det betyder, at flyvehavre, bjørneklo, engbrandbærer og lignende kun må fjernes manuelt.

Bo Vægter fra vandplanudvalget siger følgende til andelsboligforeningens kritik af skrivelserne, der er sendt ud med henblik på frivillige aftaler:

- Vi har prøvet at gøre aftalen så simpel som muligt, når det handler om privates brug af sprøjtemidler, men det er også svært at barbere det helt ned, for det skal leve op til kommunens krav. Det er jo kommunens indsatsplan, der definerer, hvordan beskyttelsen skal udføres. Der er nogle vilkår, og det er en juridisk bindende aftale siger han.

Frivilligaftale eller ej så er selve forbuddet det samme. Det gælder varigt og tinglyses, så også senere ejere af ejendommen bliver opmærksomme på det.

I stemmeboksen i Lystrup vender fødderne samme vej, når der stemmes til Folketinget. Et parti har været klart størst ved de seneste tre valg. Arkivfoto: Morten Stricker

Sætter Lystrup kryds ud for dette parti igen? Sådan plejer 8520 at stemme til folketingsvalg

I 2022 dominerede statsministerpartiet i Lystrup, hvor Moderaterne også fik et godt valg, mens andre fik store klø. Her kan du se resultatet fra 2022 og få overblik over kandidaterne, du kan stemme på i 2026.

I 2022 dominerede statsministerpartiet i Lystrup, hvor Moderaterne også fik et godt valg, mens andre fik store klø. Her kan du se resultatet fra 2022 og få overblik over kandidaterne, du kan stemme på i 2026.

Vi har næsten lige været i stemmeboksen for at vælge ny borgmester, og tirsdag 24. marts skal vi så pege på en ny statsminister.

Hvis du stemmer i Lystrup Hallen, så er der en god chance for, at du sætter dit kryds ud for Socialdemokratiet.

I Lystrup plejer S nemlig at få god opbakning og høste en lidt højere stemmeprocent end på landsplan. Partiet har været størst ved de seneste tre valg.

Langt ned til Venstre

Sidste gang, i 2022, trak Socialdemokratiet 29,3 procent og gik frem med 1,1 procentpoint.

Størstedelen gik til partiet og dermed Mette Frederiksen, men spidskandidaten i kredsen Nicolai Wammen tog også sin del.

Og der var langt ned til rivalerne.

Venstre med daværende formand Jakob Ellemann-Jensen på stemmesedlen i hele Østjylland måtte nøjes med 12,5 procent i Lystrup. Det var en tilbagegang på næsten ti procentpoint.

SF blev næsten lige så store med 12 procent, og Moderaterne fik en stærk debut lokalt med 9,3 procent.

Nyt valg, ny situation

Danmarksdemokraterne tog også en luns, mens Dansk Folkeparti slet ikke ville få plads i Folketinget, hvis det stod til Lystrup.

Messerschmidt og co. fik sølle 1,3 procent. Radikale Venstre blev fravalgt af mange i Lystrup og gik tilbage med 5,5 procentpoint.

Men det var dengang, og nu er situationen en anden. S står kun til 20 procent i den seneste landsdækkende meningsmåling, som Epinion har lavet for DR. Venstre har tabt yderligere opbakning, siger målingen, og partiet kan blive lillebror til Liberal Alliance, der står til 10 procent.

Mon det også er billedet i Lystrup?

Her finder du kandidaterne

Det må tiden vise. Meget kan ændre sig, inden krydset skal sættes, og man skal huske at tage forbehold for store usikkerheder, når man kigger på meningsmålinger.

Hvis du mangler overblik over, hvem du kan stemme på, når det går løs om fire ugers tid, så tag et kig på listen her:

Store kanoner på listen: Disse kandidater kommer på stemmesedlen i Østjylland til folketingsvalget

Århusianerne får blandt andet mulighed for at stemme personligt på flere ledere af Folketingets partier til det kommende valg. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Store kanoner på listen: Disse kandidater kommer på stemmesedlen i Østjylland til folketingsvalget

Når Lystrup skal til stemmeurnerne tirsdag 24. marts, kommer der flere store navne på stemmesedlen. Herunder også en række kendte Aarhus-politikere.

Når vi i Aarhus skal til stemmeurnerne tirsdag 24. marts, kommer der flere store navne på stemmesedlen. Herunder også en række kendte Aarhus-politikere.

Mette Frederiksen har torsdag ved middagstid udskrevet folketingsvalg. Valget afholdes tirsdag den 24. marts.

Der er flere store kanoner, som stiller op i Østjyllands Storkreds. Heriblandt flere ledere af folketingets partier samt en række kendte Aarhus-navne som f.eks. Gert Bjerregaard (V), Mathilde Hjort Bressum (V) og Peter Sporleder (K), som alle sidder i byrådet.

Tidligere formand for regionsrådet i Region Midtjylland, Anders Kühnau (S), stiller også op i Østjylland.

Få det fulde overblikket over de østjyske kandidater, som du kan sætte din stemme hos, nedenfor.

Løbende frem til valget kan der ske ændringer på partiernes opstillingslister.

Socialdemokratiet

Finansminister Nicolai Wammen (S) var borgmester i Aarhus Kommune fra 2006 til 2011 og blev valgt til Folketinget i 2011 for Socialdemokratiet. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
  • Anders Kühnau
  • Camilla Fabricius
  • Erik Særkjær
  • Dorthe Hindborg
  • Leif Lahn Jensen
  • Louise Stenmann
  • Malte Larsen
  • Nicolai Wammen
  • Thomas Monberg

Venstre

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen er født i Vejle og stiller op i Østjyllands Storkreds. Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
  • Troels Lund Poulsen
  • Emil M. D. Christensen
  • Erik Veje Rasmussen
  • Gert Bjerregaard
  • Karina Aamann
  • Louise Høeg
  • Mathilde Hjort Bressum
  • Sebastian Støckler

Moderaterne

Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen kommer også på stemmesedlen i Østjylland. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
  • Caroline Stage Olsen
  • Christina Egelund
  • Peter Have
  • Sara Pernille Jespersen
  • Søren Vanting
  • Sten Larsen
  • Susan Kronborg

Liberal Alliance

Når vi skal til stemmeurnerne til folketingsvalget, bliver det også med Alex Vanopslagh på stemmesedlen. Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
  • Alex Vanopslagh 
  • Jens Meilvang
  • Louise Brown
  • Chris Hvidberg
  • Niels Povlsgaard
  • Søren Jensen
  • Lars Abildskov
  • Michael Klausen
  • Kim Møller-Nielsen
  • Louise Svenstrup
  • Alex Kristensen

Socialistisk Folkeparti

Kirsten Normann Andersen er oprindeligt uddannet sygehjælper og blev tidligt involveret i fagpolitisk arbejde - senest som formand for FOA i Aarhus. Hun er i dag medlem af Folketinget for SF. Pressefoto: Marie Hald
  • Kirsten Normann Andersen
  • Charlotte Broman Mølbæk
  • Charlotte Vindeløv
  • Morten Siig Henriksen
  • Sofie Lippert
  • Anna Brændemose
  • Søren Lahn Sloth
  • Paw Hedegaard Amdisen

Alternativet

Torsten Gejl er født i Aarhus og bor stadig i byen. Foto: Mads Claus Rasmussen
  • Torsten Gejl
  • Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen
  • Juma Nellemann Kruse
  • Steffen Brinch
  • Mads Damgaard Mortensen
  • Bjørn Olsen

Enhedslisten

Trine Pertou Mach (EL) er også i dag medlem af Folketinget og ordfører for bl.a. udenrigs- og sikkerhed, forsvar og udviklingspolitik. Pressefoto: Marie Hald
  • Edith Vels
  • Maria Temponeras
  • Trine Pertou Mach
  • Maria Sørensen

Det Konservative Folkeparti

Mona Juul blev partileder for Det Konservative Folkeparti, efter tidligere leder Søren Pape Poulsen gik bort i marts 2024. Foto: Emil Nicolai Helms/Scanpix 2026
  • Mona Juul
  • Anders Krojgaard Lund
  • Bia Ndamukunda
  • Bjørn Jensen
  • Caroline Svejsø
  • Charlotte Green
  • Jacob Skjærris
  • Michael Faust Horsbøl
  • Morten Ballegaard Sørensen
  • Peter Sporleder
  • Viktor Thyregod Sivertsen

Dansk Folkeparti

Nick Zimmermann er født i Aarhus og bosat i Randers og spidskandidat for Dansk Folkeparti i Østjylland. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
  • Nick Zimmermann
  • Michael Nedersøe
  • Mercedes Czank
  • Jens Kannegaard Lundager
  • Nana Harring

Borgernes Parti

Lars Boje Mathiesen har siddet i Aarhus Byråd fra 2013 til 2016 og stiller op i Østjyllands Storkreds. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
  • Lars Boje Mathiesen
  • Michael Bang Pedersen

Radikale Venstre

Katrine Robsøe er født i Aarhus og opvokset i Skjern. Hun stiller op i Østjyllands Storkreds ved valget. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
  • Anne Bisgaard
  • Anne Gilkrog
  • Anne Sophie Callesen
  • Bjarke Jensen
  • Børge Sørensen
  • Christian Yde
  • Elin Carlsen
  • Hanne Roed
  • Helle Bækkelund Sørensen
  • Jacob Bagge Jensen
  • Jonna Marie Fonnesbæk Hansen
  • Julie Kajgaard
  • Katrine Robsøe
  • Lau Gammelgaard
  • Line Rasmussen
  • Mathias Sikora
  • Mia Nybo
  • Mickel Munk
  • Molly Nørremark
  • Nouha El-Mouaki
  • Peter Miltersen Sørensen
  • Rikke Christensen
  • Rune Christiansen
  • Theis Michelsen Nielsen
  • Ulrik Møberg

Danmarksdemokraterne

Hans Kristian Skibby er medlem af Folketinget for Danmarksdemokraterne og stiller op i Østjyllands Storkreds ved valget. Foto: Morten Pape
  • Hans Kristian Skibby
  • Erik Poulsen
  • Lone Glarbo
  • Magnus Bigum
  • Rune Mikkelsen