Indkørslen til byggepladsen på Elstedvej 95. Foto: Emil Fibiger

Cykelstier i Nye og en hurtigvoksende virksomhed

Byggeriet af Ravnbakkeskolen er nået rigtig langt🚧

Til sommer skal den stå klar, så den kan tages i brug til det nye skoleår.

Men kommer der så også snart en mere direkte cykelsti ned til letbanestoppet i Nye, så børn og voksne får en nem og tryg adgangsvej?

Og hvor kommer stien til at gå?

Det er et læserspørgsmål, som LystrupLIV giver et svar på i dagens nyhedsbrev. Her har vi talt med Tækker Group om to cykelstier i Nye🚲

Du finder også en historie om en ung og hurtigvoksende virksomhed i Lystrup.

Den vokser så hurtigt, at den har opnået en høj placering på Børsens Gazelleliste 2025. Og det er planen at fortsætte udviklingen, når blikket rettes mod udlandet. Hvis væksten fortsætter som forventet, så bliver Lystrup-basen for lille. Og hvad gør man så? Det svarer direktøren på i artiklen.

Vi har også taget en god lokalhistorisk sag frem fra vores arkiv. Måske er du ny læser hos os og har derfor ikke set den før. Ellers kan den også tåle et gensyn. Den handler om gamle ejendomme og forretninger langs Bygaden i Lystrup.

Mandag er vi tilbage fra ferie og klar til at tage fat på 2026. Hvis du sidder med en undring eller en ide til en historie, så skriv til mig på emfi@jfm.dk eller klik ind på Spørg Os på Lystrupliv.

God læselyst ☕

Billede af Emil Fibiger
Billede af skribentens underskrift Emil Fibiger Journalist
Cyklerne holder ved letbanestoppet i Nye. I baggrunden ses stien op mod Elstedvej. Foto: Emil Fibiger

Kommer der en cykelsti direkte til letbanen i Nye? Her er svaret fra Tækker

Der bliver bygget boliger og skole i Nye, men kommer der også snart en direkte cykelsti ned til letbanestoppet? Og hvor kommer den til at gå? LystrupLIV har søgt svar på spørgsmålet fra en læser.

Der bliver bygget boliger og skole i Nye, men kommer der også snart en direkte cykelsti ned til letbanestoppet? Og hvor kommer den til at gå? LystrupLIV har søgt svar på spørgsmålet fra en læser.

Der bliver bygget skole og anlagt vej i Nye i den her tid.

Men kommer alt gravearbejdet også til at give skole og lokalsamfund en direkte cykelsti ned til letbanestoppet?

Hvor skal den gå? Og bliver den klar sammen med Ravnbakkeskolen?

Det tredobbelte spørgsmål kommer fra en læser af LystrupLIV. Andre er måske også nysgerrige på emnet, så vi har søgt svar hos bygherren i Nye Tækker Group.

Kommer der en mere direkte cykelsti fra Elev/Nye til letbanestoppet?

- Det korte svar er ja, det gør der. Og det mere nuancerede svar er ja, den er der næsten allerede, svarer administrerende direktør Peter Boe.

Et stykke af stien er klar

Lad os først få på cykelstiens linje på plads: Den får to indløb - et nyt fra Ravnbakkeskolen og et eksisterende fra Elev.

De to stier skal samle sig i en sti nær området, som får navnet Kulturringen og ligger ved ejendommen Tesgård. Herfra skal stien gå ned gennem gården og over Elstedvej i en direkte linje til letbanestoppet.

Pink og marineblå viser det kommende stiforløb til letbanen. Grøn farve viser cykelstien ind mod Lisbjerg. Kort: Aarhus Kommune/Tækker

Og så tilbage til det nuancerede svar om, at stien næsten allerede er der. Peter Boe henviser til den nederste halvdel - fra Elstedvej til letbanen. Den blev udgravet i september.

- Den mangler belysning, men man må gerne bruge den. Og den er helt klar, når skolen åbner, siger Peter Boe.

Tækker har anlagt en sti fra Elstedvej og ned til letbanen. Der kommer lys på, og nu er det også planen at asfaltere den. Foto: Emil Fibiger

Stistykket er ikke blevet asfalteret i første omgang, og det har været ideen at undlade det, da stien skal flyttes engang ude i fremtiden. Men efter en ny besigtigelse er der sadlet om. Nu er det planen at asfaltere den inden skolestart.

Anden del af stien venter

Hvad angår den øvre del af cykelstien fra Elstedvej og op til skolen, ja, så bliver den også asfalteret og udstyret med belysning. Etableringen sker som en del af det nuværende anlægsarbejde.

- De bliver færdige, når skolen åbner, siger Peter Boe.

Indtil videre når stien ud til Elstedvej. I 2026 bliver den forlænget op gennem gårdejendommen på den anden side af vejen og videre op mod skole og by. Foto: Emil Fibiger

Der kommer også en sti ude i den grønne kile mellem Nye og Lisbjerg Skov.

- Den er vi ved at søge tilladelse til. Vores ambition og håb er at få tilladelse i det tidlige forår, så vi kan nå at lave den i løbet af foråret. Den rammer letbanen og følger parallelt over til Lisbjerg, hvor den rammer supercykelstien ind til Aarhus, siger Peter Boe om fællesprojektet med Aarhus Kommune og Aarhus Letbane.

Den gode forbindelse har manglet

Stierne er skrevet ind i lokalplanen for Etape 2 som en del af udbygningsaftalen for at sikre ordentlige adgange for cyklister og gående.

Supercykelstien kommer til at følge letbanen ind til Lisbjerg. Foto: Emil Fibiger

- Vi synes, og de mange beboere, vi har dialog med i Nye, synes, at de lette trafikanter skal prioriteres med belyste stier. For hvis man kan beskylde Nye for noget, så er det manglen på en rigtig god cykelforbindelse ind til Aarhus, siger Peter Boe og fortsætter:

- Men sådan er det også med byudvikling. Tingene udvikles i etaper. Vi synes ikke, vi kunne have lavet det meget før, men det er godt for byen, at det kommer, så man på cykel trygt kan komme fra Elev-Nye og Lisbjerg ind til Aarhus.

En læser spørger

Læseren har bl.a. skrevet:

"I den seneste artikel fortalte Jørn Tækker om de nye byggerier i Nye og den nye vej. Det fremgår dog ikke, om der også kommer en mere direkte cykelsti til letbanestationen, når skolen står færdig."

"Du må gerne høre ham generelt, om der snart kommer en mere direkte cykelsti til letbanen, og hvor den kommer til at gå."

Har du også et spørgsmål, vi skal undersøge, så send det til os på emfi@jfm.dk eller gå ind på Spørg Os på LystrupLIV - klik her.

De fire grundlæggere af virksomheden var til gazellekåring i november. Domicil med produktion og kontor ligger i Lystrup. Pressefoto

Ung virksomhed i Lystrup vokser hurtigt: Får brug for større rammer til produktionen

Virksomheden er ikke fyldt seks år endnu, men den har allerede 100 ansatte og en omsætning på 300 millioner kroner. I november blev den udnævnt som gazelle og fik en plads i top-100 på den prestigefyldte liste. Fremtiden ligger i større rammer end de nuværende i Lystrup.

Virksomheden er ikke fyldt seks år endnu, men den har allerede 100 ansatte og en omsætning på 300 millioner kroner. I november blev den udnævnt som gazelle og fik en plads i top-100 på den prestigefyldte liste. Fremtiden ligger i større rammer end de nuværende i Lystrup.

Tillykke til os!

Skiltet kunne stifterne af Fenagy A/S holde op på den røde løber, da Dagbladet Børsen i november holdt årets midtjyske gazellekåring i Musikhuset i Aarhus.

Den blot fem år gamle varmepumpeproducent med base på Rokhøj i Lystrup var med, fordi den er vækstet med intet mindre end 900 procent på fire år og nåede i 2024 en omsætning på 300 mio. kr.

Det placerer den i top-100 over de 2953 gazellevirksomheder i Danmark i 2025.

Fenagy flyttede til Lystrup i november 2022. Her ses virksomhedsbasen på Rokhøj. Foto: Fenagy A/S

Direktør og medstifter Kim Gardø Christensen er glad for gazelleudnævnelsen, som han har modtaget før med andre virksomheder og vandt på landsplan i 2012.

- Når man starter virksomhed og har nogle drømme om, hvor man kan bringe den hen, og når man så leverer på forretningsplanen og når sine mål, så bliver man rigtig glad uanset, om man får en gazelle eller ej, siger han til LystrupLIV og fortsætter:

- Men det, gazellen kan, er, at det er en meget synlig pris - man får en præmie og kan dele den med medarbejderne. Det gør det meget synligt for dem, at vi er gode til det, vi gør, siger han til LystrupLIV.

Sigter mod halv milliard

Fenagy A/S blev stiftet i juni 2020 og begyndte i udviklingsfællesskabet Ecopark i Aarhus Vest.

I 2022 flyttede den til Lystrup på Rokhøj 7, hvor der er lavet produktion og kontorfaciliteter, som i dag bruges af en stab på cirka 100 ansatte.

Gazellelisten

Fenagy er vækstet med 900 procent på fire år og placerer sig som nummer 74 ud af 2953 gazeller i 2025.

I Midtjylland rækker det til en placering som nummer 14. 

Dagbladet Børsen har hvert år siden 1995 kortlagt landets hurtigst voksende virksomheder og samlet dem på en liste,

Den offentliggøres i november med forskellige kåringer.

En gazelle er en virksomhed, der har formået som minimum at fordoble sin omsætning eller bruttofortjeneste over fire regnskabsår.

De store varmepumpesystemer bliver samlet på matriklen og bragt ud til kunderne, der primært er fjernvarmeværker i Danmark.

Kim Gardø Christensen har også stået bag virksomheden Advansor A/S, som er specialiseret i køleudstyr og blev årets gazelle i 2012. I dag handler det om Fenagy. Pressfoto: Fenagy A/S

Omsætningen er på fire år steget fra 30 mio. kr. til 104 til 219 og til 304 mio. kr. Og det er ikke planen at stoppe næste år, når blikket rettes mere mod udlandet.

- Vi er ved at være så store i dansk fjernvarme og blandt danske industrikunder, at vi skal ud og have fat i det udenlandske marked, hvis vi skal finde yderligere vækst og nå op omkring en halv milliard eller måske en milliard i omsætning inden for fem år, siger Kim Gardø Christensen.

Ville gerne vokse endnu hurtigere

Fenagy vil være lige så stor internationalt som herhjemme.

- Det er en milepæl for os at blive det. Men det kræver, at udlandet bevæger sig i samme retning som Danmark - og at vi får en forløsning af de her lidt pressede situationer om økonomi og krig og forsvar. Det skal ske, før vi bliver en rigtig stor virksomhed, siger direktøren.

Fenagy A/S

Har hjemme på Rokhøj 7 i Lystrup.

Stiftet i 2020.

Holdet bag er adm. direktør Kim Gardø Christensen, finansdirektør Klaus Nørgaard, teknisk direktør Jacob Nielsen og teknisk direktør Mads Holst Nielsen.

Designer og producerer industrielle varmepumper, chillere og kombinerede varme- og kølesystemer baseret på naturlige kølemidler – CO₂ og kulbrinter. Rådgivning til kunderne er også en stor del af forretningen.

Visionen er at blive førende indenfor design og produktion på området.

I England har Fenagy allerede fået foden inden for døren med fire store projekter. Der er netop landet en opgave i Nordtyskland, hvor ti byer skal flyttes væk fra gas og over på varmepumper. Polen, Sverige og Finland er også undervejs.

- Vi er i gang, men vi føler, tingene kunne gå hurtigere. Vi er af natur nogle utålmodige nogle. Sådan er man som iværksætter. Man vil gerne endnu mere, siger Kim Gardø Christensen.

Kommer til at mangle plads i Lystrup

Væksten har indtil videre kunnet rummes i Lystrup, hvor beliggenheden er god, fordi den er tæt på Aarhus og letbanen og tæt på motorvejen. Medarbejdere fra Aarhus og Djursland såvel som lastbiler kan komme frem.

Det er store, tunge produkter, der samles i Lystrup og fragtes ud til fjernvarmeværker og andre kunder. Foto: Fenagy A/S

Men fremtiden ligger nok alligevel et andet sted. For rummet til at udvide produktionen på Rokhøj er begrænset.

- Vi har tæt på 6000 kvm under tag i dag, og vi skal have bygget noget, som er 15.000 kvm. Det er det skridt, vi tager næste gang, siger Kim Gardø Christensen.

Udviklingen i tal

Nettoomsætning og årsresultat i Fenagy A/S fra 2021 til 2024:

2021:
Omsætning: 30 mio. kr.
Årsresultat: -1,5 mio. kr. 

2022:
Omsætning: 104 mio. kr.
Resultat: 2 mio. kr. 

2023:
Omsætning: 219 mio. kr.
Resultat: 13 mio. kr.

2024:
Omsætning: 304 mio. kr.
Resultat: 25,9 mio. kr.

Kan I få det i Lystrup?

- Der er måske muligheder for, at vi kunne det, men sandsynligheden for, at vi bliver i Lystrup, er nok ret lille, svarer direktøren.

Bliver gazelle igen

Han tænker, det bliver for dyrt i Lystrup, så han kigger mere ud mod E45. Flytningen ligger stadig en tre år ude i fremtiden.

Indtil da bliver Fenagy i Lystrup, og der venter endnu en gazellepris næste år. Kåringen baserer sig nemlig på resultatet for de forudgående fire år.

- Vi er ved at afslutte det her finansår, og derfor ved vi også nu, at vi får en gazelle mere næste gang, siger Kim Gardø Christensen, der altså kan præstere mindst en fordobling af omsætningen for perioden 2022-2025.

I sin tid lå der blandt andet en is- og slikbutik, en slagter og en cykelmekaniker i Bygaden. Foto: Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling

En fra arkivet: Engang sprudlede Bygaden af liv med rugbrødsbageri, slagter og afholdshotel

Bygaden udgjorde engang Lystrups naturlige centrum. Hvor der i dag kun er få forretninger, lå blandt andet mejeriet, kroen og slagteren i sin tid side om side langs vejen. LystrupLIV har været i arkivet for at se, hvordan butikslivet i Bygaden så ud engang.

Bygaden udgjorde engang Lystrups naturlige centrum. Hvor der i dag kun er få forretninger, lå blandt andet mejeriet, kroen og slagteren i sin tid side om side langs vejen. LystrupLIV har været i arkivet for at se, hvordan butikslivet i Bygaden så ud engang.

En fra arkivet: Det kan være svært at forestille sig, men Bygaden i Lystrup – som i dag mest af alt består af private boliger og gamle murstensvillaer – udgjorde engang byens kerne.

I dag er der ikke meget butiksliv og summen over området, for forretningerne er flyttet længere mod nord og øst til bydelscentret på Lystrup Centervej, Bystævnet og Sønderskovvej.

Med hjælp fra Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling har LystrupLIV stukket snuden i de lokalhistoriske bøger for at se nærmere på, hvor pengene i sin tid skiftede hænder, og hvilke butikker der engang hørte til på Bygaden.

Lad os dykke ned i det.

Kro og afholdshotel

Lystrup Kro med tilhørende restaurant og købmandsforretning lå i sin tid ned til stationen. Foto: Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling

På Lystrup Stationsvej – sidegaden til Bygaden som fører ned til letbanestationen – lå i sin tid Lystrup Kro. Den blev opført samtidig med stationen i 1877, og bestod foruden bygningerne af en stor have.

Haven blev benyttet til både bespisning og udskænkning, ligesom der i mange år blev afholdt grundlovsmøder der. Helt frem til slutningen af 1960’erne var der danseskole på kroen, og i en overgang holdt byens diskotek Freddies Tempel også til i lokalerne.

Lystrup Kro blev drevet af forskellige ejere frem til 1974, hvorefter den blev revet ned. I 1981 blev de fire dobbelthuse på Lystrup Stationsvej 4 opført på den tidligere kro-grund.

I en årrække blev kroen desuden drevet som afholdshotel uden ret til udskænkning af stærke drikke. Afholdsforeningen i Lystrup blev stiftet i 1888, og i 1907 flyttede den ind på adressen Bygaden 1, hvorfra medlemmerne drev byens afholdshotel.

Efterfølgende har der både været pensionat, massageklinik og kantine for medarbejderne på Thorsens fabrikker på adressen, ligesom Lystrups første bankfilial også lå på Bygaden 1. I dag huser bygningen ejendomsmæglerfirmaet Danbolig.

Rugbrødsbageri og bagerbutikker

Der blev i en årrække bagt og solgt brød fra huset med navnet 'Skovvang' på Bygaden. I 1964 blev huset indrettet som vaskeri under navnet Wascator. Foto: Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling

Bygningen med navnet Skovvang, som ligger på adressen Bygaden 16, blev opført i 1918-1919 af bager S. Sørensen, som i mange år havde et rugbrødsbageri.

Allerede i 1920 blev huset solgt til Tømrer Møller, og hans kone førte i mange år brød- og mælkesalg fra ejendommen. I 1964 blev huset indrettet til et vaskeri med navnet Wascator. Det var parrets datter og svigersøn, der drev det frem til 1972. I dag bliver bygningen brugt til privat beboelse, men navnet Skovvang er stadig at finde på bygningens facade ud mod Bygaden.

Og det er ikke det eneste sted i Bygaden, der har været bageri. I 1950 overtog ægteparret Johannesen et lille bageri ved siden af Lystrup Kro, og i begyndelsen tog bagermesteren selv på brødture med en bagervogn til gårdene i området.

Otte år senere i 1958 opførte parret det nye bageri på Lystrupvej, hvor bageriet Det Gyldne Brød ligger i dag. Der har desuden tidligere været bagerbutik på Lille Elstedvej, i handelscentret og i den store, blå bygning på Sønderskovvej.

Købmænd og kolonialbutikker

Købmandsforretningen på hjørnet af Lystrupvej og Bygaden. I dag holder Lystrup Farver til i lokalerne. Foto: Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling

Der har været flere købmænd på og omkring Bygaden igennem årene. Hvor Lystrups dagligvarebutikker i dag ligger på Lystrup Centervej og på Sønderskovvej, var Bygaden engang centrum for handelen.

Ifølge den lokalhistoriske samling blev der i 1887 drevet kro, høker og brændevinshandel ved Lystrup Gjæstgiveri. Den lokale købmandsforretning lå i en lang årrække sammen med Lystrup Kro, og blev drevet af forskellige købmænd.

I 1965 åbnede der – efter en ombygning – en selvbetjeningsbutik på grunden, ved navn Elitekøbmanden. Den eksisterede og var i drift frem til 1977.

Også på hjørnet af Bygaden og Lystrupvej, hvor der i dag er en farvehandel, har der ligget en købmandsbutik. Den eksisterede i hvert fald fra 1912, og gennem årene har der været kolonial-, manufaktur- og isenkramforretning i bygningen, ligesom der har været benzinsalg og lager af kul, koks og cement.

Jens Christian Jensen har drevet Lystrup Farver i ejendommen siden 1988. Bygningen er på nuværende tidspunkt til salg, da han har planer om at gå på pension.

I en årrække kunne man desuden købe sæbe og toiletartikler samt apotekervarer i forretningen Tatol, som lå på hjørnet af Bygaden og Lystrup Stationsvej.

Andelsmejeri og ostehus

Mejeriet set fra stationsiden. I dag er ejendommen inddelt i forskellige lejemål og er desværre ikke særlig velholdt. Foto: Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling

Bygningerne, som i sin tid udgjorde Lystrup Andelsmejeri, står stadig i dag. Ejendommen, som ligger bag Stationsgrillen og letbanestationen og desværre ikke er særlig vedligeholdt, benyttes blandt andet til private boliger, og den karakteristiske skorsten er også bevaret.

Mejeriet blev oprettet af en gruppe lokale landmænd i 1888, og producerede både mælk, smør og ost fra 'ostehuset', som lå i forbindelse med mejeriet. I 1938 kunne mejeriet fejre 50-års jubilæum, men allerede i 1940’erne gik det ned ad bakke.

Her måtte man opgive den lokale mælkehandel og blev i stedet leverandør under De Forenede Mejerier i Aarhus. Andelsmejeriet lukkede i 1956, og herefter købte Århus Hørkram lokalerne. Virksomheden producerede blandt andet sprøde løg, syltede agurker og frugtkonserves.

Århus Hørkram beskæftigede en lang række Lystrup-kvinder og havde produktion i Lystrup indtil begyndelsen af 1970’erne.

Slagterbutik

Lystrup havde i rigtig mange år en slagterbutik på Bygaden. Den sidste lukkede i 2016 grundet økonomiske vanskeligheder. Foto: Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling

Efter at jernbanen igennem Lystrup åbnede i 1877, blev jorden nord for banen op mod Lystrup Sønderskov udstykket, fordi den ikke kunne dyrkes. En af udstykningerne blev til slagteren i ejendommen på Bygaden 18.

Oprindeligt var det blot et slagteri, men senere blev det også en slagterforretning. I 1953 blev den solgt af den daværende slagtermester til ægteparret Agnes og Knud Løhde Nielsen.

De drev forretningen frem til 1983, og efterfølgende havde slagterbutikken flere forskellige ejere, herunder Eigil Sørensen, som også var aktiv i den lokale erhvervsforening og ansvarshavende redaktør på Lystrup Lokalavis.

Efter 91 år med slagter på grunden lukkede den sidste butik endeligt i 2016 på grund af økonomiske vanskeligheder. I dag ligger Århus Hundesalon på adressen.

Frisørsalon

Som man kan se på skriften rundt om døren, var ejendommen på Bygaden 11, barber og frisørsalon. Foto: Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling

I 1932 købte den lokale barber i Lystrup ejendommen på Bygaden 11. Han hed Guldager og indrettede i lokalerne en frisørforretning. Fem år senere i 1937 overtog Niels Bech Sørensen forretningen, og det fortælles, at mændene gik på kroen, når der var kø i hans salon.

Herfra sørgede de selv for at sende kunderne over til frisøren. I 1973 lukkede Niels Bech Sørensen sin salon på grund af sygdom.

I 1940’erne var der desuden frisørsalon på førstesalen i Lystrup Kro, ligesom der blandt andet har været frisørsaloner i handelscentret på Bystævnet og på Lystrupvej. 

I dag findes der omkring seks frisørsaloner i Lystrup, blandt andet i handelscentret og i bydelscentret på Lystrup Centervej.

Iskiosk og slikbutik

Byens første is- og slikbutik solgte blandt andet is fra Frisko. Foto: Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling

Lystrups første iskiosk og slikbutik lå på adressen Bygaden 10. Forretningen blev etableret i slutningen af 1940’erne, og i begyndelsen var det blot en del af huset, der blev inddraget til salg af is. Man gik således ind ad hoveddøren, og i gangen til venstre kunne man købe gammeldags isvafler.

Det var malermester Ejnar Demstrup, der med sin kone Anne Marie Demstrup, som i folkemunde blev kaldt Fru Demmer, drev is- og sliksalget. I begyndelsen af 1950’erne blev der bygget et lille ishus ved siden af huset, hvorfra handlen fandt sted.

Ejner Demstrup døde i 1965, og Fru Demmer førte med hjælp fra parrets datter kiosken videre til sin død i 1972. Herefter gik der ikke mange år, før kiosken lukkede. 

I dag bliver ejendommen benyttet til privat beboelse.

Cykelsmed og telefoncentral

Cykelhandler Laier reparerede og solgte både cykler og knallerter. Fortællingen går også på, at man kunne få hevet tænder ud på værkstedet. Foto: Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling

I 1930 købte cykelhandler Richard Laier ejendommen Bygaden 12. Han solgte og reparerede både cykler og knallerter, ligesom han kørte rundt med gas og skiftede akkumulatorer. 

Laier begyndte også at sælge benzin, og da der hverken var dæk eller benzin under krigen, etablerede han og hustruen en bæverfarm og senere en minkfarm.

Fortællingen går på, at man fik en karamel, når man handlede benzin hos Laier, og at man også kunne få trukket tænder ud på værkstedet. Det lukkede i 1973.

Afslutningsvis skal vi også omkring telefoncentralen på Bygaden 14. Den blev oprettet i 1917, og på det tidspunkt havde centralen 11 abonnenter, som ved at ringe centralen op kunne blive sat i forbindelse med hinanden.

50 år senere blev centralen nedlagt, fordi den var blevet for lille til det høje antal abonnenter. Her overgik telefoncentralen i Lystrup til centralen i Skæring med 427 abonnenter.

En fra arkivet: Artiklen blev bragt første gang i 2023.