Hvis man har købt hus i Lystrup i år, så har man fået lov til at betale lidt mere for kvadratmeterne end tidligere - måske endda end nogensinde før.

Salgspriserne i 2025 har måned for måned ligget på det højeste niveau i 2020'erne og har siden marts befundet sig over 25.000 kr. pr. kvadratmeter i gennemsnit, viser en opgørelse, Boligsiden har lavet til LystrupLIV.

- Det er det højeste nogensinde, siger indehaver af home Lystrup Andreas Bjerregaard om niveauet i 2025 og fortsætter:

- Vi så især i forårsmånederne, at priserne steg ret eksplosivt. Senere på året har priserne stabiliseret sig mere, hvilket egentlig også er positivt.

Hos Estate Allebo Lystrup ser indehaver Thomas Hansen udviklingen i sammenhæng med de forudgående år.

- Efter lidt svære tider omkring 2022 og frem med Ukraine og forskellige ting, der satte spor med stigende renter og energipriser, så har vi haft nogle perioder, hvor markedet har skullet finde fodfæste igen. Og så er det steget voldsomt i år. Om det er det højeste niveau, har jeg ikke set fuldkommen statistik på, men vi er et sted nu, hvor vi er godt med og tydeligt har kunnet se bedring i markedet, og vi ligger også højere end under corona, siger han.

Indehaver af EDC Aros i Lystrup Anette Nielsen betegner markedet som rigtig positivt og peger på to årsager til, at pilen peger op:

- Renten er blevet stabil i Danmark. Og lejlighedsmarkedet i København og Aarhus er jo helt vildt. Når der bliver solgt lejligheder i Aarhus, så kommer de ud som ringe fra Aarhus og køber. Det gør, at priserne stiger, siger hun.

Der har været 187 salg i 8520 de sidste 12 måneder.

Efterspørgslen er høj og bred på villaer såvel som rækkehuse og lejligheder, fortæller de tre ejendomsmæglere. De fremhæver især boliger, der ikke er for store og i et plan:

- Ekstra mange unge børnefamilier vil gerne finde den der villa. Det er 115 til 145 kvadratmeter. Den mindre et-plan villa har været enormt populær i perioden. Og så har vi et-plan rækkehuse som altid. Vi har et voksende seniorsegment i Lystrup, som er fokuseret på den boligtype, fortæller Thomas Hansen, Estate.

- Det, man kunne bruge mere af, er et-plan boliger til de ældre mennesker, som sidder rundt om i husene og gerne vil have noget mindre, men det findes der ikke ret meget af, siger Anette Nielsen, EDC.

- Et-plan rækkehus på omkring 100 kvm har vi set kæmpe efterspørgsel efter. Det er en generel ting i Aarhus Kommune. De ryger med det samme og til priser, der gang på gang overrasker os, siger Andreas Bjerregaard, home.

Manglen på boliger for seniorer bliver peget på som en barriere i Lystrup for endnu mere smæk på boligmarkedet i Lystrup.

Ejendomsmæglerne tror, at 2026 fortsætter i samme spor - med fortsat høj efterspørgsel og høje priser.

- Der er stadig fuld gang i markedet, og det vil fortsætte ind i 2026. Jeg forventer måske en lille prisstigning, men ikke noget særligt, og at handlerne kommer til at minde meget om 2025, som har været et fantastisk år, siger Andreas Bjerregaard, home.

Anette Nielsen er påpasselig med at spå om markedet, men der er ikke så mange huse tilbage på hylden, og da efterspørgslen stadig er høj, tænker hun, at priserne kan stige igen.

Thomas Hansen har samme forventning og kommer med en opfordring til dem, der har vippet frem og tilbage i forhold til at sælge:

- Vi kan se, at udbuddet har været relativt lavt og med stigende priser, så hvis man går med overvejelsen, så er det måske nu, man skal prøve at tage snakken med sådan nogle som os, siger han.

SuperBrugsen vil lave en ny bymidte. Rema 1000 vil bygge butik og boliger. Lidl arbejder på at få den plads, de gerne vil have i Lystrup. Og Netto vil udvide.

2025 har været et år med mange nyheder om de forskellige planer og den langstrakte proces om byudvikling og indkøbsmuligheder i Lystrup.

På listen herunder kan du genopfriske, hvad der er sket fra januar og frem.

Du kan klikke ind på historierne og se nærmere på de forskellige projekter. Måske bliver 2026 året, hvor et eller flere af dem kan godkendes og sættes i gang. Nettos projekt er det mindste og står nok først for.

En fra arkivet: Hedder Lystrup, som den gør, fordi det var en by med masser af lys? Er Elsted opkaldt efter et elværk, og var der så mange elever i Elev, at man simpelthen besluttede at opkalde byen efter dem? Næppe.

Sammenligner man navnene i postnummer 8520 med andre danske byer, er de altså rimelig ”heldige” - de hedder jo ikke Tarm, Lem eller Hørmested. Og selvom bynavne ikke altid vækker latter, er der i langt de fleste tilfælde en forklarlig årsag til, at byer hedder som de gør.

Mange af dem er opkaldt efter de særlige kendetegn eller landskaber, som menneskene har opdaget og bidt mærke i.

Ifølge Peder Gammeltoft, som har forsket i stednavne i 26 år og er navneforsker på Bergen Universitet i Norge, kan bynavne afsløre flere forskellige ting. Og i Lystrup, Elsted og Elevs tilfælde kan de fortælle noget helt bestemt.

- Nogle stednavne kan fortælle noget om, hvor gammel bebyggelsen er. Det kan stednavnene Lystrup, Elsted og Elev alle tre, og det er lidt usædvanligt, siger han.

Navnet Lystrup består af typiske vikingetids- eller tidlige middelalderlige elementer, forklarer Peder Gammeltoft. Endelsen -trup kommer af ordet torp, som betyder udflytterbebyggelse. Altså er Lystrup oprindeligt en udflytning fra noget andet.

- Den er sikkert udflyttet fra Elsted. Selve sognet blev udskilt fra Elsted Sogn i 1990, så den har stort set altid været en landsby under Elsted, siger han.

Det betyder altså, at Lystrup er en yngre by end Elsted, og generelt kan ’torp-navne’ ifølge Peder Gammeltoft dateres til perioden fra år 800 til omkring år 1350.

Den første del af navnet Lystrup består ifølge Peder Gammeltoft af et gammelt dansk personnavn, som kun er kendt fra stednavne, nemlig navnet Liuf:

- Liuf er et relativt alderdommeligt stednavn. Der har sikkert været en ung, driftig herre, der hed Liuf, som mente, at han kunne slå sig ned ude på udmarken ved Elsted, og så har han fået lov til det af Elsteds beboere.

Det siges, at Lystrup er opkaldt efter en høvding, som boede i området omkring 1200-tallet. Han forsvor både kristendommen, og at der nogensinde måtte bygges en kirke på hans marker. Hans gravhøj ligger efter sigende nær den nuværende Lystrup Kirke.

Elsted derimod er et typisk jernaldernavn, som muligvis også er sammensat af et personnavn. Peder Gammeltoft forklarer, at det kan være det førkristne navn Elef – et navn der går igen den dag i dag.

- Men det er måske mere sandsynligt, at bynavnet stammer fra ordet ælli, som henviser til elletræer eller ellebevoksning. Så det kan enten ved Elefs sted eller ellebevoksningens sted. Jeg vil tro, at træbevoksningen er mest sandsynlig, siger han.

Længere mod vest ligger Elev, som også er et typisk jernaldernavn. Ifølge navneforskeren er stednavne med endelsen -lev ret gamle. De er formentlig dannet mellem år 300 og 600. Samtidig betyder endelsen levning eller arv.

- Det ser også ud til at være et personnavn, der indgår her. Det er det mandlige navn Æti, som også er et vældigt gammelt personnavn, vi kun kender fra stednavne. Enten er det Æti, der har arvet noget, eller også er det ham, der har efterladt noget, siger han.

Modsat andre bynavne, som er opkaldt efter det, som indbyggerne har kunnet se eller lugte, er i hvert fald både Lystrup og Elev opkaldt efter personer i området. Det er altså det, som beboerne har fundet mest sigende om stedet, forklarer Peder Gammeltoft:

- Byerne har været kendetegnet ved den person, som tilsyneladende var på stedet eller var leder af det. Det har man ment, var det mest sigende, og så har det omkringliggende samfund accepteret, at det var det, man kaldte byerne.

Stednavne og bynavne bærer ifølge Peder Gammeltoft en stor betydning for mennesker generelt. Der er nemlig koblet en stor grad af identitet til de forskellige bynavne.

- Det er en måde at definere og stedsliggøre, hvem man er, og derfor betyder de utrolig meget. Derfor ser man også sommetider konflikter mellem, hvordan myndighederne staver bynavne, og hvordan de bliver stavet lokalt, siger han.

Som navneforsker har han tidligere siddet i det danske stednavneudvalg, og derfor har han oplevet de konflikter, som uoverensstemmelserne i stavemåder har ført med sig:

- Det er en af de ting, der viser, at stednavne har stor betydning for personer. Det er et meget følelsesladet element i ens tilværelse, og hvis det ikke er, som man mener, det skal være, bliver man faktisk frustreret. Stednavne er vældigt kraftfulde elementer i vores sprog.

I dag er det mest af alt veje og gader, der bliver tildelt navne, hvorimod man ikke opkalder særlig mange byer. Et af de nyeste, danske eksempler på en by, der skulle have et navn, er faktisk Nye. Navnet er en sammentrækning af ordene 'ny' og 'Elev'.

Et navn som ifølge Peder Gammeltoft opstod lidt i sjov, men som endte med at blive vedtaget.

- Det betyder bare ny eller ”det nye”, så det er en sproglig innovation, som er slået igennem. Mange var irriteret på det, men jeg synes, det er sjovt, når folk tør at lege med sproget. Det er ikke et dårligt navn, det er kort og præcist.

At der ikke er særlig mange danske byer, der bliver omdøbt, betyder også, at det er svært at ændre på stednavne. På samme måde kan det ifølge Peder Gammeltoft være svært at slippe af med kaldenavne.

Lystrup er i folkemunde kendt som ’Gun City’ – et kaldenavn som ikke alle synes godt om. Hvad tænker du om det?

- Der er ikke noget at gøre ved det. Man kan forsøge alt, hvad man vil, men kaldenavne har deres egen levetid, og så dør de ud. I værste tilfælde kan man bidrage til, at navnet lever længere, hvis man går for hårdt imod det. Det forsvinder med tiden, siger han.

En fra arkivet: LystrupLIV bragte oprindeligt artiklen i 2022.