Det er næsten ligesom at få en ny bil.

Sådan havde Jean West det i november 2024, da han stod med nøglerne til en splinterny McDonald's på en helt ny placering i Lystrup.

Nu har bilen eller forretningen været i omdrejninger i et år, og det går rigtig fint, fortæller franchisetageren.

LystrupLIV har sat sig til bords med ham i restauranten for at få en status i anledning af årsdagen.

- Vi er blevet taget godt imod af lokalsamfundet. Både af Lystrup by og de omkringliggende byer. Vi bliver bedre og bedre for hver dag. Vores medarbejdere bliver hurtigere og mere rutinerede, fortæller Jean Westh og uddyber:

- Men det tager selvfølgelig tid at være ny restaurant. Gæsterne skal finde ud af, vi ligger her. Mange af dem har vaner og skal opdage os. Men vi bygger stille og roligt på.

Han driver syv McDonalds-restauranter i Jylland. Den i Lystrup skiller sig ud ved at være den nyeste i gruppen og den eneste, som han selv har drevet fra dag et. Det har gjort opgaven anderledes i opstarten.

-  I andre restauranter har vi typisk haft meget data på, hvordan salget vil komme til at være. Her har det været en blank seddel. Så det, der fyldte mest i starten, var at få balanceret i forhold til salg, bemanding og de andre forskellige ting og sager, siger Jean Westh.

Han kan nu skrive på sedlen, at man i Lystrup har størst appetit på burgere på tre af ugens dage: fredag, lørdag og søndag.

- Det er der, vi peaker, fortæller Jean Westh.

Hvordan kan det være?

- Jeg tror, det er fordi, vi har mange lokale familier. Vi har rigtig mange, der kommer i weekenderne med børnene og bruger legelandet og hygger sig lidt. Der er også et rigt foreningsliv, og vi kan mærke det, når der er aktivitet i weekenderne, svarer Jean Westh.

Restauranten registrerer ikke, hvor kunderne kommer fra, men oplevelsen er, at størstedelen kommer fra Lystrup og nærliggende byer som Egå, Hjortshøj og Skæring.

- Og så kan vi se, at på et tidspunkt om sommeren, så er der noget fra motorvejen herude. Jeg tror, det stille og roligt bliver mere. Der skal noget mere kendskab til, siger Jean Westh.

Fordelingen mellem gæster, der vil ind og sidde, og gæster, der bruger drive-in, er meget ligelig.

- Vi har egentlig en meget standard McDonald's med god fordeling mellem begge ting. Rundt regnet er det halv-halv i drive through og restaurant, siger Jean Westh.

Hjemmelevering med madbude fra Wolt og Just Eat er også en mulighed. Der er en endda et udleveringsbord særligt til buddene. Men de fylder ikke så meget i Lystrup endnu.

- Vi prøver at gøre mere ud af det og skrue op for den mulighed ved at reklamere mere på deres platforme, siger Jean Westh.

Restauranten er stadig meget ny, og der er stadig mange burgerspisere, der skal opdage muligheden i Lystrup.

Derfor peger Jean West også på kenskab som den største udfordring og opgave lige nu. Man skal dog ikke forvente eller frygte store lysende skilte ud til motorvejen. Det siger lokalplanen nemlig nej til.

- Så rent synlighedsmæssigt kan jeg ikke gøre mere, end der er nu, siger Jean Westh.

På spørgsmålet om, hvorvidt Lystrup allerede nu er en forretning, der giver penge i kassen, svarer Jean West, at han helst ikke udtaler sig om økonomi.

- Men prøv at hør. Det går planmæssigt efter den plan, vi har lagt, siger han.

Restauranten bliver i sporet og er midt i december klar med et nyt tilbud til kunderne:

- Vi får fire lynladere med 400 kW. Norlys kommer med dem. Så nu bliver der mulighed for både at tanke bilen uden for og tanke en kop kaffe inden for, siger Jean Westh og smiler.

- Det er et stort højdepunkt.

Juliane Marie Wulff Lindholt på 12 år kan næsten ikke vente til søndag, når hun og vennerne i Lystruppen endelig skal vise det, de har øvet og øvet.

Sammen går de til teater i Lystrup hver onsdag i to timer, og hele efteråret har de forberedt forestillingen Nisserne i Virkeligheden, som de skal opføre to gange 30. november på Kirstinelund som sæsonafslutning.

- Jeg har virkelig set frem til det. Vi har øvet meget, og jeg føler, vi har meget klar. Jeg kan let se forestillingen for mig, siger Juliane til LystrupLIV onsdag inden generalprøven i storsalen på Kirstinelund.

Her myldrer det ind med børn og frivillige voksne, der tager fat på lys, musikinstrumenter, kulisser og sminke.

Forældrenes indsats er helt afgørende for børneteatret, fortæller stifteren Louise Gribeg Spaabæk.

Hun tog initiativ til Lystruppen i 2024, fordi hendes datter rigtig gerne ville prøve at gå til teater.

- Vi kiggede på, hvad der var, og det var enten helt ind til midtbyen eller langt ud på landet. Så var vi på ferie, og jeg havde tid til at tænke alle mulige tanker, og så en dag ved poolen sagde jeg til min datter; skal vi ikke starte vores eget teater. Det kan hedde Lystruppen - en trup, som spreder lys, siger Louise Gribeg Spaabæk.

Hun gik selv til teater som barn og elskede det.

Efter et opslag på Facebook og et infomøde fik hun samlet et lillebitte hold til den første sæson i foråret 2024.

22 børn var med, og de viste sig gode til at hjælpe hinanden og indgå venskaber på tværs af aldersgrupper.

Det viste sig også, at teatret kunne være et godt tilbud til nogle, som måske ikke er så meget til konkurrencesport.

- Her er de i et præstationsfrit rum. De skal lære replikker, men der er ikke et konkurrence-element. Der er plads til forskellighed, og de kan bruge rigtig mange facetter af sig selv. De bruger deres krop og stemme. De synger, og de laver skuespil. Der er en masse leg i det, siger Louise Griberg Spaabæk.

Nu, i tredje halvsæson, tæller Lystruppen 19 børn og en god gruppe frivillige, der er stor nok til, at aktiviteten kan fortsætte.

Truppen har plads til lige omkring 20 børn i alt. I fremtiden bliver der måske basis for at lave to hold, tænker Louise Griberg Spaabæk.

Det, der står øverst på hendes ønskeseddel til Lystruppen, er et permanent sted at øve teater. Det nuværende lokale i Folkehuset fungerer, men det har ikke plads til at kostumer og kulisser, og der kan ikke sættes en scene op.

- Det ideelle vil være et sted, hvor vi kan have vores ting og også opføre stykket. Det kunne gøre det endnu mere spændende at gå til teater, siger Louise Griberg Spaabæk.

For Juliane Marie Wulff Lindholt er Lystruppen en hyggelig ting at være sammen om, og så er det spændende at stå på en scene og optræde.

Hvad vil du sige til andre, der måske kunne tænke sig at gå til teater?

- Prøv det, og se, om det er for dig. Det er ret nervepirrende i starten, men når man først kender folk, så er det meget nemmere og virkelig sjovt. Folk er søde, siger hun og smiler.

Der er ikke nogen skærm. Der er ikke præstationspres. Det er bare nærvær og natur, og det fungerer.

Gruppeleder Lene Duez har nemt ved at sætte ord på, hvad Skovspejderne kan tilbyde børn og forældre i Elev, Nye og omegn.

Hun jubler over, at Aarhus Kommune også synes, at friluftslivet kan noget og endda vil støtte foreningen ved at sende et tilskud på 318.700 kroner hele vejen ud til spejderne i udkanten af Lisbjerg Skov.

- Vi er så glade. Lederne er helt oppe at køre over det. Det her kommer til at gøre deres arbejde 1000 gange nemmere, siger Lene Duez til LystrupLIV.

Beløbet bliver en hjælp, fordi det skal gå til to store containere og et tag, der kan ligge hen over dem.

I dag er spejderne nemlig uden tag over hovedet. De holder til i det fri ved Lisbjerghytten, hvor de blot har adgang til vand og toilet.

- Vi har haft initiativer i gang for at få tag over hovedet, men vi er endt med, at vi rigtig godt kan lide at være ude og egentlig allerhelst vil være ude altid. Så det, vi skal lave, er opbevaring med overdække, så vi har noget til vores udstyr, og så vi kan gå i læ, når det regner eller blæser for meget, siger Lene Duez.

Det er mest de små spejdere, som kan køre sur i vintervejret i skoven.

- Vi har vel ti procent nedgang i vinterhalvåret, så vi håber, at vi kan fastholde flere af dem, når de får et sted at kunne gå i læ, siger Lene Duez.

Det er ellers ikke, fordi Skovspejderne bøvler meget med frafald. Foreningen er vokset til 150 medlemmer siden etableringen i 2021. 40 af medlemmerne tager fat som frivillige ledere.

Med udbygningen af Nye og tilflytningen vil spejderne nok vokse endnu mere i årene, der kommer. Perspektivet er en ting, der er blevet slået på i ansøgningen til anlægspuljen.

Med tilskuddet skal spejderne selv finde de sidste 30 procent af projektbeløbet. De ventes skaffet gennem fonde.

- Der er mange, der gerne vil støtte sådan noget. Specielt når vi har kommunen i ryggen, siger Lene Duez.

Spejderne har hentet tilbud hjem på arbejdet og forventer at kunne trykke start til foråret næste år.

- Vi skal have gravet ud og lagt civilgrus derude, og det skal foregå i tørvejr til foråret. Så vi tager lige en sidste vinter uden tag over hovedet, siger Lene Duez.

Spejderne investerer, foruden tag og containere, også i mobile lamper, så de kan lyse sig vej frem i den mørke skov om natten og opleve den. Lyset var det tredje element i deres ansøgning til kommunen.

Ib Nymark Hegelund er en mand med en meget stor formue og en fortid i Lystrup.

Der findes ikke så meget som et billede af ham på Google, og han har tilsyneladende aldrig udtalt sig til medier.

Men igen i år optræder han på listen over Danmarks 100 Rigeste.

Det er Økonomisk Ugebrev, der står bag kortlægningen, og Ib Nymark Hegelund placeres på en plads som nummer 33 med en formue eller egenkapital på 6,1 mia. kr. i investeringsselskabet ImbTech A/S.

Det enorme beløb er vokset ud af Denmark Enzymes, som Ib Nymark Hegelund solgte i 2010.

Civilingeniøren havde selv bygget virksomheden op. Den producerede enzymer til fødevareindustrien og var placeret på Bremårevej 9 – i det nuværende industrikvarter i den sydøstlige del af Lystrup.

Efter salget i 2010 forlod Ib Nymark Egelund Danmark og bosatte sig i Schweiz, hvor han udbyggede formuen gennem investeringsselskabet ImpTech, hvor han stadig er direktør.

Selvom formuen er enorm, så er den faktisk styrtdykket i 2025: med op mod 10 mia. kr. Det er det største procentvise formuefald på listen.

Økonomisk Ugebrev kæder det sammen med Novo Nordisk-aktiens kursfald. En betydelig del af formuen menes nemlig at være placeret i Novo.

På formuelisten finder man også ejendomskoncernen Familien Munk Tækker med Jørn Tækker i ejerkredsen.

Han bygger som bekendt Nye, og det store byudviklingsprojekt nævnes også i omtalen af koncernen, der placeres på 53. plads med en sum på 4,2 mia. kr. Det er 200 mio. kr. mere end i 2024.

Listen toppes af Familien Kirk Kristiansen, Familien Holch Povlsen og Familien Clausen i nævnte rækkefølge.

Det kunne nærmest ikke passe bedre.

Nogenlunde sådan lyder det fra direktøren for landets største forsvarsvirksomhed, det Lystrup-baserede Terma, Henriette Thygesen, i en interview med Børsen.

Tidligere på året lancerede Terma at større sats på droner, og torsdag morgen kunne virksomheden løfte sløret for en investering af de helt store.

Terma har overtaget den britiske softwareudvikler Operation Solutions, OSL.

Med opkøbet bliver Terma efter eget udsagn nu en markedsførende leverandør inden for beskyttelse mod droner og beskyttelse af kritisk infrastruktur.

Udvidelsen skal ses i sammenhæng med ATP's milliardinvestering i Terma sidste år og med en national ambition om at styrke Danmarks samlede forsvarskapacitet.

OSL kommer til at bidrage med noget helt nyt, for mens Lystrup-virksomheden er ekspert i at udvikle radarer og sensorer, så kommer OSL med en løsning, som kan benytte sensorerne til at overvåge luftrummet.

Med i opkøbet følger 115 medarbejdere, et hovedkontor vest for London og en omsætning på omkring 100 millioner kroner, skriver Børsen.

Terma omsatte sidste år for 2,9 milliarder kroner, men det nye opkøb handler ikke kun om vækst.

Det handler om at levere en løsning, der kan bruges i vigtige europæiske flagskibs-projekter som det foreslåede EU-droneinitiativ, siger Henriette Thygesen i en pressemeddelelse.

Aftalens parter har valgt at holde prisen helt og aldeles hemmelig, men en ekspert anslår over for Børsen, at prisen for Terma har ligget på den dyre side af en halv milliard kroner.

Med opkøbet fortsætter Terma sin fremmarch. Lokalt er virksomheden vokset med ny kontorbygning, et møde- kursushus og senest opkøbet af erhvervsejendommen på Lægårdsvej, hvor der skal være logistikcenter.