- Vi er en døende race. Vi er snart fortid.

Jens Christian Jensen taler om specialbutikker eller detailbutikker, særligt dem han selv kender bedst: farvehandlerne.

Han begyndte i Lystrup Farver, før Anker Jørgensen blev statsminister. Og butikken blev hans egen samme år, som professionel fodbold blev indført i Danmark.

Nu har han taget en stor beslutning. Han stopper og lukker senere i år, og det skyldes ikke bare branchens tilstand.

- Jeg er blevet 80. Der må også være en grænse. Jeg kan kigge rundt omkring på mine bekendtskaber og se hvor lang tid, de holder. Min tid er kommet tættere på, siger Jens Christian Jensen, som LystrupLIV besøger på kontoret i ejendommen på Lystrupvej med det karakteristiske spir.

Den garvede farvehandler har i virkeligheden været på vej på pension i lang tid.

Allerede i 2022 fortalte han LystrupLIV, at tiden var inde. Butikken blev sat til salg.

Nu er det 2026, men du er ikke gået på pension?

- Der er ingen, der vil købe ejendommen, svarer han og fortsætter:

- Jamen, hvad skal jeg sige. Der er ingen, der er interesseret i det. Men nu lukker vi uanset hvad. Og så må den stå tom.

Ejendommen er fortsat til salg ved en mægler. 6,5 mio. kr. står den til.

Og hvis en køber skulle melde sig ud af det blå, så vil det nok være med henblik på ombygning til lejligheder, gætter Jens Christian Jensen. Han ser ikke grundlag for at drive specialbutik i Lystrup.

- Det er blevet en soveby, hvor det tidligere var en forstad. Du har fødevarebutikkerne i dag, og det er så det, svarer Jens Christian Jensen.

Han siger om farvehandlernes tilbagegang generelt, at de private kunder ikke bruger hjemmet som selskabssted til konfirmationer og stor fødselsdage længere. Derfor går de heller ikke så meget op i at give væggene frisk maling.

- Folk siger "sikke noget fis", når jeg begynder på det, men det skulle se ordentligt ud, når naboen kom ind. Det er man ligeglad med nu, mener Jens Christian Jensen.

Og okay. Der er også andre faktorer såsom mindre rygning i hjemmet og konkurrencen fra byggemarkeder med lavere priser, medgiver han.

Kunderne søger vejledning på computeren i stedet for at gå til faglært personale. I dag kommer de fleste kunder i Lystrup Farver for at hente en pakke i pakkeshoppen, som er blevet tilføjet.

Og dørklokken kimer løs under interviewet. Men den lille sideforretning ændrer ikke på, at farvehandlens dage er talte, og at pensionen ikke udsættes yderligere.

Jens Christian Jensen ville egentlig vente med at sætte præcis dato på, men han drejer stolen og peger op på kalenderen bag sig.

- Vi kan sgu lige så godt tage den. 30. juni. Så har vi nogle uger efter til at rydde op. Men 30. juni er sidste åbningsdag, siger farvehandleren.

Dato for ophørsudsalg meldes ud senere.

Man får en excentrisk, men også elskværdig nabo.

Det lover maler og billedhugger Hans Krull, der har sat sit hus og hjem gennem 29 år til salg.

Det gule murstenshus med erhvervskvadratmeter i underetagen ligger på Møgelhøj 6 i Lystrups industrikvarter.

Når Hans Krull udtaler sig om naboen, så er det, fordi han selv ejer nabogrunden Møgelhøj 4. Det er hans værksted, og det beholder han. Så en kommende køber får Hans Krull som nabo.

Men hvorfor sælge huset?

- Det er fordi, jeg er blevet pensionist og 74 år. De sidste år, jeg har tilbage på planeten, der vil jeg være mere på Bali, hvor jeg er kommet i mange år og også har værksted, siger Hans Krull til LystrupLIV.

Hans plan er at shine værkstedet i Lystrup op og gøre det til sin base i Danmark. Værkstedet i Bali får en lignende opgradering, så det også kan bruges som bolig.

Bliver det så Lystrup i sommerhalvåret og Bali i vinterhalvåret?

- Ja i princippet. Det er ideen. Men det kan også være omvendt. You never know, svarer Hans Krull og griner.

Han hæver en slags pensionsopsparing ved at sælge huset. Og han er ikke sentimental over at skulle pakke sammen og flytte ud af det, selvom det har været hans hjem i så mange år.

Det er opført i 1964 og består af 158 kvm. bolig i stueplan og lige så mange kvadratmeter i kælderen, der er godkendt til erhverv.

Udbudsprisen er 3,9 mio. kr. Standen er tiptop, fortæller Hans Krull.

Tømmer du hus og have eller følger alle mulige spændende værker med?

- Det er op til, hvad folk er klar til at hoste op med. Det afhænger af prisen, svarer Hans Krull.

Maleren håber, at nogle kreative mennesker af en art slår til.

- Så kan de også, hvis jeg er på Bali, bruge mit værksted og leje det. Så hvis der er nogle unge kunstnere eller lignende, så vil det absolut være at foretrække. Det kunne også blive til et kollektiv. Der er mange muligheder, siger Hans Krull.

Han er åben over for det meste. Men der er lige en ting. Hvis man har tænkt sig at fælde træerne på grunden, så er man ikke den rette køber.

- Et træ renser luften for 250 biler. Sådan nogle, der går amok med motorsaven, fordi de synes, at træerne står for tæt på huset eller sådan noget, skal ikke købe det. Jeg er en meget elskværdig nabo, men jeg vil ikke have nogen, der går amok med motorsaven, så bliver der ballade, siger Hans Krull og griner.

Det er ejendomsmægler Dennis Ankersø fra Ankersø Bolig, der skal stå for salget, og mægleren har også en ide om køberprofilen:

- Det er jo til den kunde, der vil kombinere bolig og erhverv. Man kan bo i stuen og drive sit erhverv i underetagen. Det er en ret stor grund. Det er oplagt til håndværkere eller kunstnere eller galleri, som Hans også selv har brugt det til, siger Dennis Ankersø.

Forestil dig et akvarie ved indgangen til Lystrup Svømmecenter.

Hår, plastre, makeup-rester og fnug fra undertøj flyder rundt i det, og det suppleres med teksten “Et grundigt bad fjerner det meste. Tak fordi du hjælper.".

Ideen her er fri fantasi og nok lige i overkanten, men svømmecentret i Lystrup planlægger faktisk at gøre noget for at løfte hygiejnen i svømmehallen. Ideen kommer i kølvandet på en nyhedshistorie fra Skanderborg, hvor en svømmehal har fortalt om udfordringen med beskidte badegæster.

- Vi oplever desværre en lignende udfordring i Lystrup, fortæller daglig leder i Lystrup IF Svømning, Rasmus Archard, da LystrupLIV spørger, og fortsætter:

- Det kan blandt andet ses på vores kemiforbrug. Når gæsterne ikke vasker sig ordentligt, påvirker det vandkvaliteten og øger behovet for kemi. Derfor planlægger vi at sætte en hygiejnekampagne i gang, hvor vi - gerne på en sjov og anderledes måde - gør opmærksom på, hvorfor afvaskning før svømning er vigtig.

Når badegæster glemmer den grundige afvaskning, kan det ødelægge noget af badeoplevelsen for andre, der går mere op i hygiejne.

I Facebookgruppen 8520 Lystrup har en bruger af svømmecentret givet dem, der sjusker, en opsang.

Hun nævnte forældre, der sætter blebadebukser på deres babyer inden bruseskyllet og to piger, der havde haft undertøj på under badedragten. Mange likede opslaget og kommenterede det.

Men hvor galt står det egentlig til?

- Vi står ikke inde i omklædningsrummene hele tiden, så det er svært at vide. Men vi hører fra brugere, at de oplever, at folk ikke vasker sig uden badetøj. Det er klart noget, vi ser, siger Rasmus Archard.

Der bliver ikke sjusket af ond vilje, men nærmere på grund af travlhed og måske blufærdighed, tænker han. Lydhørheden kan dog være begrænset.

- Unge medarbejdere og livreddere, som beder om, at man vasker sig uden badetøj, bliver mødt med kritik frem for forståelse. Det er ikke i alle tilfælde. Men vi oplever, at folk går kontra på den. Jeg ved ikke, om det er, fordi det er unge medarbejdere på 13-15 år, der påtaler det, siger Rasmus Archard.

Ideen om at ansætte en gammeldags bademester til at holde opsyn er blevet bragt op.

Hvad tænker du om det?

- Man kunne håbe, at folk var modne nok til selv at gøre det. Men det, vi har gjort, er, at vi i timerne med folkeskolehold og SFO har ungarbejdere, som går ind i omklædningen og holder øje med, at folk kommer i badetøjet og ind til undervisning, svarer Rasmus Archard.

Personalet bærer altid letgenkendelige, lyserøde t-shirts.

På voksenhold og i den offentlige åbningstid er der ikke decideret opsyn på. Det handler om ressourcer.

- Vi er jo stadig en frivilligforening, så vi har nogle kapacitetsbegrænsninger, siger Rasmus Archard.

Han vil derfor hellere forsøge at nudge badegæsterne til at gøre det rigtige med en kampagne.

Hidtil har svømmecentret forsøgt sig med enkelte laminerede plakater, som er blevet pillet ned eller er gået til. Andre ting omkring hygiejne udfordrer også: sæbedispensere er blevet åbnet og ødelagt, og hoveder til håndbrusere bliver tit skruet af og lagt mærkelige steder.

- Det er lidt ærgerligt i forhold til, at vi prøver at lave mulighed for hygiejne herude, siger Rasmus Archard.

Tiden må vise, om en kommende kampagne også kan rette sig mod, at ting skal behandles ordentligt.