Efter to forliste projekter og mange års forarbejde ligger der nu en realistisk tegning for, hvordan centerområdet ved SuperBrugsen i Lystrup skal se ud i fremtiden.

Aarhus Kommune og Coop Ejendomme præsenterede projektet torsdag på Kirstinelund i Lystrup med små 50 fremmødte.

- Her står vi så nu med et projekt, som forvaltningen står inde for, og som vi har lyst til at fremlægge for rådmanden og skrive en lokalplan ud fra, sagde byplanlægger Dorte Ringgaard Simonsen, Aarhus Kommune, indledende.

LystrupLIV løftede sløret for tegning og projekt allerede i september. Men torsdag satte udviklerne for første gang selv ord på foran lokalsamfundet.

Det største greb er nedrivningen af det meste af den aflange butiksbygning, der vender ryggen til handlende i dag.

- Vi tager bygningskvadratmeter fra midten af og flytter dem op på den lukkede side af SuperBrugsen. På den måde får vi aktive facader. Når man kommer udefra, så er det facader, der åbner sig, sagde kreativ leder Peter Iversen, Sweco Architects, der er hyret af Coop Ejendomme.

De andre hovedpunkter: Grønne parkeringsområde med træer og buske, mere bygningskvalitet, bedre opholdsmuligheder og dobbeltudnyttelse af arealer, der kan omdannes fra p-pladser til eventplads. Nye adgangsveje er også i fokus.

En sti fra Lystrup Skole og Momentet bliver lukket, så skolebørnene ikke længere krydser lastbiler ved vareindleveringen på vej ind til brugsen. Børnene skal gå nord om forretningen i stedet for og igennem de nye opholdsområder.

- De unge er vant til at have den sti, du vil flytte, sagde en af de fremmødte.

-  Jeg tror, det er godt nok ikke at have skolebørn der, svarede Peter Iversen.

Flere fremmødte nævnte mylderet af busser, biler, cyklende og gående på Lystrup Centervej mellem idrætscenter og butikscenterområde.

- Det er ude på vejarealer, og det er Aarhus Kommunes område. Der er tanker med vejen, og hvordan man kan forbedre ind- og udkørsler, men det ligger uden for den her plan, svarede Dorte Ringgaard Simonsen og lovede at vende tilbage med en status fra vejafdelingen i kommunen.

Formand for SuperBrugsens medlemsråd Charlotte Clausen kunne godt ønske sig en cykelsti ind til området i nordøstligt hjørne gennem Elstedhøjs område. Det tilsluttede fællesrådsformand Flemming Larsen sig, og flere andre stemte i, mens Coops to repræsentanter tog noter.

Coops udviklingschef Steen F. Andersen kom kun med et indlæg. Det var et svar til dem, der ville vide, hvor mange butikker og hvilke der bliver plads til i bycentret.

- Vi er ikke på nuværende tidspunkt et sted, hvor vi kan sige, vi har lukket konkrete aftaler med butikker, for vi ved ikke, hvordan lokalplanen ender. Det er svært at skabe commitment på noget, som ikke er vedtaget, men eksisterende lejere vil vi gerne fastholde, hvis interessen er der, og så vil vi gerne tilføre nye institutioner, sagde han.

Overfor LystrupLIV slog han også fast, at der ikke bliver færre kvadratmeter til andre butikker, end der er nu. Der er "volumen til 2000 kvm.", men der kan ikke sættes butikstal på endnu, sagde Peter Iversen desuden til de fremmødte.

Hele debatten om, at Coop-området skal have status af bymidte kom også op til overfladen. For hvad med at give plads til andre dagligvarebutikker og nogle med lavere priser? Og hvad med at udvikle andre dele af Lystrup også?

- Hvis jeg forstår svarene rigtigt i aften, så ligger der i det, at beslutningen er truffet om den her bymidte. Så er det vel egentlig besluttet, at vi ikke kan få flere dagligvarebutikker end dem, der lige nu er stillet i udsigt, spurgte en kvinde.

Bo Gustafsson fra Ejendomsselskabet Gryskjær synes, at udviklingen i Lystrup er blevet bremset. Han står med 12 butikker, som har tilkendegivet interesse for selskabets udviklingsprojekt ved letbanen og Møgelgårdsvej. Han vil have bymidten flyttet dertil.

Andre forsvarede placeringen ved brugsen. Kommunens folk forklarede, at der rigtigt nok kun er plads til en ny Rema 1000 og så Netto i et lokalcenterområde ved letbanen, hvis bymidten fastholdes ved SuperBrugsen. Men også at der stadig er plads til andre detailbutikker, og at der skal arbejdes med udvikling af hele Lystrup i den kommende helhedsplan for byen.

Men torsdag var det altså Coops projekt, det handlede om. Og der er stadig lang vej at gå.

Når lokalplanen er skrevet, skal det behandles politisk og i offentlig høring, inden en endelig vedtagelse i foråret 2027.

Den prominente erhvervsejendom Lægårdsvej 12 i det sydlige Lystrup er blevet solgt til ingen andre end lokale Terma A/S, der i år allerede har udvidet massivt ved domicilet på Hovmarken.

EDC Erhverv har stået for handlen og offentliggjort den over for LystrupLIV.

Hos Terma A/S kan man løfte sløret for, hvad den 10.120 kvadratmeter store grund med kontor- og lagerbygning fra 2018 skal bruges til.

"Bygningen på 2144 kvadratmeter vil danne rammen om et helt nyt logistikcenter med varemodtagelse, shipping og lager, skriver kommunikationsmanager Marie S. Laursen, Terma A/S, i et skriftligt svar til LystrupLIV.

Beliggenheden nær domicil og motorvej gør bygningen til et oplagt valg for Terma.

"Derudover er det en velholdt ejendom med mange anvendelsesmuligheder, som passer godt i størrelsen til et logistikcenter, hvor der også på sigt vil være plads til en tilbygning," skriver Marie S. Laursen.

Lokalplanen tillader 50 procent bebyggelse på grunden. Det giver Terma mulighed for at opføre yderligere 3.000 kvadratmeter.

Omkring 50 medarbejdere får arbejdsplads på Lægårdsvej.

Terma har købt ejendommen med overtagelse allerede 17. november. Men selvom faciliteterne er nye, så skal der gøres nogle ting, inden logistikcentret kan sætte i omdrejninger.

"Vi forventer at flytte ind i foråret 2026, når de nye omgivelser står klar til formålet", skriver Marie S. Laursen.

Og hvad betyder den nye lokation for trafikken, som Terma leder ellers op til Hovmarken?

"Vores formodning er, at det vil skabe lettere trafik på Sønderskovvej og ind mod Terma på Hovmarken. Vi kan dog ikke sige noget om effekten, før vi flytter ind og begynder at bruge lokalerne," lyder det fra Terma.

Med købet fortsætter Terma vokseværket i Lystrup. Teknologivirksomheden har i efteråret indviet en ny kontortilbygning med plads til 140 medarbejdere på Hovmarken samt et mødecenter på en erhvervet nabogrund ud mod Sønderskovvej.

Lægårdsvej 12 kom på markedet i september med et prisskilt på 19 mio. kr. Handelsprisen er ikke officiel endnu. Den tidligere ejer er virksomheden HSS Engineering, der er under konkursbehandling.

For første gang i det nye årtusinde vil Aarhus Kommune foretage en måling af støjen fra skydebanen ved Elev.

Tiltaget kommer efter en klage i september med underskrifter fra 81 beboere, der fortsat bliver generet af lyden af affyrede haglskud mod lerduer hos Aarhus Flugtskytte-klub beliggende på vestlig side af Koldkilde op mod Lisbjerg Skov.

Tilflytteren Lea Christensen har skrevet klagen og indsamlet underskrifterne, bl.a. fordi skuddene har påvirket familielivet med en lille søn, der har haft kolik og nemmest ved at sove ude.

- Jeg blev så træt af, at min dreng blev vækket så ofte af skydebanen. Jeg var bare nødt til at gøre noget ved det, siger Lea Christensen til LystrupLIV.

Hun har købt hus på Koldkilde i den tro, at skydebanen på et tidspunkt skulle flytte. Det står nemlig skrevet i den gamle lokalplan for området. En medunderskriver af klagebrevet, Lennie Boesen, bor lidt mere østligt, på Stokbrovej, på 45. år og ønsker også støjen væk.

- Det er kraftige smæld, som dør hen. Bam, Bam, beskriver han. Han og hustruen undlader at sidder ude på terrassen, når der skydes.

De to beboere og de øvrige efterlyser nye støjmålinger, der kan vise, om flugtskytteklubbens aktiviteter holder sig inden for den fastsatte støjgrænse.

Lea Christensen har selv målt en stor overskridelse. Der er desuden kommet nye retningslinjer for beregning af støj fra skydebaner, påpeger hun.

Og i november er Aarhus Kommune så vendt tilbage med en kort besked, der lyder som en imødekommelse.

"Aarhus Kommune vil foretage målinger af skydebanestøjen, efter klubben går i gang med sæsonen for 2026. Vi forventer, at målingerne kan danne grundlag for en vurdering af, om støjgrænsen overholdes", lyder det i beskeden fra Teknik og Miljø.

Balladen om skydebanen går mange år tilbage og er aldrig gået i sig selv. Den seneste beregning af støjniveauet blev foretaget i 1999. Rationalet siden da har været, "at når aktiviteten på skydebanen er den samme som før, så er støjen også den samme som før".

Men efter det nye klagebrev har kommunen alligevel indhentet en ekstern rådgivers vurdering af, om præmisserne for det gamle "støjnotat" stadig er gældende.

- Rådgiveren kunne ikke entydigt sige, om vi stadig kan henholde os til de gamle beregninger, eller om vi ikke kan. Det var et svar midt i mellem. Så næste trin har været at få lavet de her målinger, siger miljøsagsbehandler Helle M. Sørensen, Teknik og Miljø.

- Forhåbentligt kan de vise, om der er et problem eller ikke er et problem. Det er hele formålet. For alles skyld vil det være rigtig godt at få slået to streger under, fortsætter hun.

Hvis der brages mere end tilladt, så kan flugtskytte-klubben blive pålagt at få udført nærmere støjberegninger og betale for dem. Kommunens måling er ikke nok i sig selv.

- Det er ikke en akkrediteret (officielt anerkendt, red.) måling, vi laver. Det er noget, som kan pege os i en retning, og som vi kan bruge i en vurdering af, om vi kan bede skydebanen gøre noget eller ej, forklarer Helle M. Sørensen.

Et notat til teknisk udvalg viser, at Teknik og Miljø indtil videre stadig vurderer, at flugtskytte-klubben overholder støjgrænsen med god margin. Et lidt forhøjet støjniveau vil stadig være inden for grænsen, eller også vil det kunne ordnes med yderligere foranstaltninger, mener forvaltningen.

Det fremgår også, at kommunen ikke har hjemmel til at tage miljøgodkendelsen fra klubben, og at forvaltningen ikke har planer om at flytte den fra Koldkilde 50 eller ændre på dens aktiviteter.

Det er ellers en anden ting, som beboerne opfordrer til en fornyet vurdering af.

Deres tre ønsker er: genvurdering af skydebanens placering, opdatering af støjrapporten samt en fornyet dialog om balancen mellem plads til fritidsaktiviteter og beboeres ret til ro.

Afsenderne mener stadig, at kommunen har svigtet at leve op til lokalplanen for boligområdet ved Koldkilde. Den er fra 1982 og siger i den indledende redegørelse, at skydebanen skal nedlægges, når området bebygges.

Men kun paragrafferne er bindende i en lokalplan, har kommunen svaret. Redegørelsen beskriver blot relevante forhold, da planen blev vedtaget, og den kan desværre ikke opdateres, lyder det, selvom nye huskøbere, heriblandt Lea Christensen, finder den meget vildledende.

- Jeg troede, man kunne stole på det, der stod i lokalplanen, siger Lea Christensen.

- Der ligger to ting i det. Det er ene er, hvor meget man må genere sine naboer. Det andet er lov, og om lov skal holdes, siger Lennie Boesen.

Beboerne må indtil videre afvente kommunens støjmåling. Den skal foregå over en periode med opstillet udstyr i området, som rammes af støjen.

8520 Lystrup er et rødt postnummer, hvis man tager afsæt i kommunalvalget i 2021.

I Lystrup Hallen satte næsten hver tredje vælger kryds ud for Socialdemokratiet.

Borgmesterpartiet tog 1.941 stemmer svarende til 31,1 procent. Det var lidt mere end i Aarhus Kommune samlet.

Og manden med den gyldne kæde, Jacob Bundsgaard, snuppede 791 stemmer - mere end dobbelt så mange som den næststørste stemmesluger: SF's Thomas Medom.

Selvom S vandt valget i Lystrup, så var tilbagegangen nok alligevel mere iøjnefaldende. I 2017 var resultatet nemlig ni procentpoint større med 40 procent af de lokale stemmer.

Det var formentlig SF, som mange af vælgerne hoppede over til i 2021.

Naboen til venstre for midten gik frem med 7,9 procent og høstede 17 procent af stemmerne som det næststørste parti anført af to halvlokale kandidater: Thomas Medom og Liv Gro Jensen, begge fra Hjortshøj og gode for 536 stemmer til sammen.

Fremgang og resultat for SF var større i Lystrup end i Aarhus generelt.

Det Konservative Folkeparti blev nummer tre efter et kanonvalg i Lystrup ligesom i resten af landet. Der blev snakket som "Søren Pape-effekten", og i Lystrup udmøntede den sig i en stemmeandel på 14,3 procent.

Det var et 9,4 procent stort skridt frem og det største, der blev taget i Lystrup. Det var lidt mindre i hele Aarhus Kommune.

Venstre gik tilbage med fem procentpoint og fik 13,2 procent. Partiet ligger lidt højere i Lystrup end i Aarhus Kommune.

Dansk Folkeparti fik hug og måtte nøjes med 4,3 procent. Lokale Jakob Søgaard Clausen (nu DD) fik 96 af stemmerne. Nye Borgerlige gik fik frem til 4,5 procent.

Enhedslisten voksede med 1,4 procentpoint, 74 stemmer, og endte på 6,7 procent. Radikale Venstre stod i stampe med uændret næsten uændret stemmetal og knap fem procent.

Stemmeprocenten var lidt højere i Lystrup Hallen (71,5 procent) end i Aarhus Kommune (68,2 procent).

Et større vedligeholdelsesarbejde venter forude på Grenåbanen. I forbindelse med arbejdet får både spor, skinner og overkørsler en tiltrængt renovering.

Arbejdet i en række overkørsler betyder, at projektet denne gang ikke kun får betydning for letbanens passagerer, men også for bilister, blandt andet de cirka 9.000 bilister, der dagligt krydser letbanen i overskæringen på Viengevej i Risskov.

De må ud på en omvej, mens arbejdet i overkørslen står på.

"Når arbejdet med den er færdigt, vil bilisterne opleve en mere jævn og glat overkørsel med færre gener til følge, når de krydser den. Da det er en nødvendig, men omfattende opgave, vil der blive arbejdet i døgndrift ved overkørslen i hele perioden," skriver Aarhus Letbane i en pressemeddelelse.

Selve arbejdet begyndte i nat, lørdag 15. november, men allerede fredag lukkede overskæringen på Viengevej. Arbejdet fortsætter frem til og med torsdag 20. november.

I hele perioden er overskæringen på Viengevej lukket og der kører ingen letbanetog på L1-strækningen mellem Aarhus og Grenaa.

Vedligeholdelsen omfatter blandt andet udskiftning af skinner på en cirka to kilometer lang strækning ved Ryomgård, et nyt sporskifte ved Grenaa samt renovering af tre overkørsler - nemlig ved Risskov, Mørke og Skødstrup. Arbejdet skal sikre, at letbanen også fremover kan køre sikkert og effektivt på den østjyske strækning.

- Vi giver strækningen en tiltrængt makeover. Det er en investering i at sikre en stabil letbane, der kommer til tiden og er behagelig at køre med, siger Thomas Damm Honoré, projektleder ved Aarhus Letbane.

Ifølge Aarhus Letbane er det en bevidst beslutning at samle flere projekter på én gang.

- Vi har valgt at tage alt arbejdet på én gang. Det betyder en længere lukning nu, men til gengæld slipper både passagerer og naboer for, at vi kommer igen flere gange det næste år, siger Thomas Damm Honoré.

Som erstatning for letbanetogene bliver der indsat erstatningsbusser. Du kan finde køreplanen for busserne på midttrafik.dk.

Erstatningsbusserne kører kun mellem Hornslet og Grenaa, mens passagererne mellem Aarhus og Hornslet skal benytte rute 100. Vær dog opmærksom på, at turen tager næsten to timer mod letbanens en time og ni minutter.

På hverdage kører der desuden enkelte direkte afgange, som også tager cirka to timer om turen.