Elev Skole fra 1911 ser ud til at have flere år i sig som skole i Aarhus Kommune.

Planen om at sælge landsbyskolen er droppet til fordel for en ny plan. Den går ud på at åbne en specialskole, når de nuværende elever er flyttet ud og begyndt på Ravnbakkeskolen i Nye til næste skoleår.

Specialtilbuddet skal gå fra 0. til 10. klasse og have samme målgruppe som Kaløvigskolen i Studstrup. Det er en skole for normaltbegavede elever med socio-emotionelle vanskeligheder. De er udfordret på sociale og følelsesmæssige områder og kan have problemer med indlæring.

Et samlet byråd er enig om, at specialtilbuddet på Elev Skole er en god ide. Det kan man læse i en stor anlægsaftale, som blev indgået op til sommerferien.

LystrupLIV er gået til rådmand for Børn og Unge Thomas Medom (SF) for at høre, hvad der ligger bag planen, som tre magistratsafdelinger har samarbejdet om.

- For det første har vi brug for skoletilbuddet til nogle af de elever, der er lidt på tålt ophold i almindelige klasser og har masser af skoleskift bag sig og alt for højt fravær, siger Thomas Medom og uddyber:

- Vi har et behov, og vi har ikke et ønske om at gøre som andre kommuner, hvor man bare lukker ned for specialtilbud og propper eleverne ind i almene klasser. Vi vil tværtimod gerne udvide vores specialtilbud, så eleverne kan være der, når de har brug for at være i andre rammer end den almene skole.

Behovet er en ting. Placering er en anden. Her kommer Elev Skole ind i billedet.

- Skal vi bygge helt nyt? Nej, vi har jo faktisk ganske udmærkede fysiske rammer, som godt nok er lidt små til en hel folkeskole, men som der ikke umiddelbart ligger andre planer for. Og som har en mangeårig skolehistorie, forklarer Thomas Medom om Elev Skole.

Byrådet kunne også lave flere specialklasser på de almene skoler, der i forvejen har specialtilbud. Men skolerne har ikke nødvendigvis pladsen til det, og flere af dem har i forvejen en lav andel af elever fra deres eget skoledistrikt, fortæller Thomas Medom.

- Det er også den del af det. At sige, at vi ikke kan blive ved med bare at lægge vores specialtilbud på de samme skoler, siger rådmanden.

Elev Skole har før været i spil til at blive specialskole. Det var som en afdeling under Langagerskolen. Den blev fravalgt, fordi den var for lille og manglede parkeringsforhold.

Er skolen stor nok og egnet til det tilbud, I nu vil lave her?

-  På Langagerskolen endte vi med at gå med en skole i den anden ende af byen, den gamle Kolt Skole, hvor vi også var heldige at have tomme bygninger, der kunne bruges til elever, hvor det i høj grad er børn med autismespektrum (-forstyrrelser). Der havde vi brug for mere plads. Der vokser elevgruppen mere, forklarer Thomas Medom og vender tilbage til spørgsmålet:

- Ja, der er plads nok her til det, som prognoser og nuværende tal siger, vi har brug for. Vi arbejder med, at der skal være seks klasser med seks elever i hver, svarer Thomas Medom.

Byrådet har bestilt et overslag på, hvad det koster at gøre Elev Skole klar til ny anvendelse. Der bliver brug for ca. 20 mio. kr. til lokaler og parkeringsforhold, lyder vurderingen.

- Der skal være større elever på Elev Skole end i dag, så der skal være nogle faglokaler. Det er det, der primært er udgifter til, fortæller Thomas Medom.

Skolen er trods sin høje alder stadig en, man kan byde skolebørn og lærere, fastslår rådmanden.

- Ja, det synes jeg i høj grad, man kan. Nu har jeg lige haft en rundvisning her, og det er rigtigt, at der er nogle steder hvor, der skal renoveres lidt. Men det er ikke en faldefærdig eller nedslidt skole. Grunden til, at den ikke skal være folkeskole er, at den er for lille. Der er løbende blevet investeret i den med fine løsninger rundt omkring. Så jeg tænker, den er et godt spejl på andre af vores skoler, som også er et sammensurium af byggerier over flere tidsaldre, siger Thomas Medom.

Den store anlægsaftale, som Elev Skole indgår i, er et tillæg til efterårets budgetforhandlinger for 2026.

Prisen for klargøring af skolen er ikke uden betydning, når politikerne skal beslutte, hvad skattekronerne skal gå til i 2026.

Ifølge Thomas Medom ligger der et finansieringsforslag, som flytter ubrugte midler fra anlægsbyggerier til omdannelsen af Elev Skole.

Er der noget, der kan spænde ben for planen?

- Det ser ud til at være en plan med opbakning fra alle forvaltninger og faktisk hele byrådet. Alle 31 medlemmer har sagt, at vi vil den her vej. Nu mangler vi de sidste knaster om økonomien. Men jeg har ikke hørt nogen være uenige om det indtil videre. Men politik er selvfølgelig en uforudsigelig størrelse, og der kan komme uforudsete bump, men jeg synes, det ser ud til, at vi kan fortsætte med at have skolegang på Elev Skole mange år endnu, svarer Thomas Medom.

Hvorfor skal man selv give besked til Dansk Retursystem om, at pantstation er fyldt? Hvorfor tømmer de ikke bare stationen noget oftere, så man ikke skal køres forgæves med al sin pant? Og hvorfor kan man ikke regne med, at maskinen virker, når det står på Dansk Retursystems hjemmeside, at den er klar til brug?

Det var nogle af de spørgsmål, som tikkede ind, efter at RisskovLIV og LystrupLIV for nogle uger siden satte fokus på pantstationen på Lystrupvej.

Stationen giver ofte panderynker hos brugerne. Den er nemlig tit ude af drift, fordi den på ingen tid bliver fyldt op, og mange derfor må opgive at komme af med deres pant.

Om bare en måned går ombygningen af stationen i gang, så den fremover den kan rumme syv gange så meget pant. Men først har vi stillet kommunikationskonsulent hos Dansk Retursystem Mette Klint jeres læserspørgsmål. Svarene kommer her.

Hvornår står den nye pantstation, som kan rumme syv gange så meget pant, klar?

- Vi lukker pantstationen ned den 20. februar for at gå i gang med at bygge den om. Vi regner med at være færdige, så den kan åbne inden sommerferien. Så stationen er lukket i omkring fire måneder. I den periode må man bruge flaskeautomaterne i dagligvareforretningerne.

- Den nye maskine kan tage 120 flasker og dåser ind i minuttet. Man skal hælde sin pant direkte i og ikke længere bruge pantsække. Derfor opfordrer vi folk til at få brugt deres pantsække inden den 20. februar. Hvis man har rigtig mange sække liggende, kan man ringe til vores kundeservice, så finder vi ud af noget refundering.

Hvorfor har I ikke tømt maskinen noget oftere frem til nu?

- Frem til lukningen tømmer vi helt ekstraordinært panstationen tre gange om dagen, så der er god mulighed for at komme af med sine pantsække.

- Ellers har vi simpelthen ikke haft kapacitet til det. Vi har ikke kunne tømme den mere end to gange i døgnet, for det handler også om at få det øvrige logistik-flow til at passe sammen. Når maskinen er tømt, skal panten tælles op på fabrikken, og med det set-up der har været, har det simpelthen ikke været muligt for os at tømme den oftere.

Flere læsere har oplevet, at systemet med hjemmesiden ikke fungerer, og at maskinen har været ude af drift, selvom der står på hjemmesiden, at den er klar til brug. Hvad tænker du om det?

- Vi skal først finde ud af, at den er fyldt, før vi kan melde det ud på hjemmesiden. Det er en manuel proces, hvor en medarbejder skal ind og registrere det, og der er nogle brugere, der kan være uheldige at ramme sådan et tidspunkt.

- Det kan også være, at der ligger en sæk i klemme. I sådan et tilfælde kan vi prøve at få den fri, og vi melder ikke ud, at maskinen er lukket, hvis vi mener, at vi kan reparere den på kort tid.

Hvordan opdager I, at maskinen er fyldt? Nogle læsere har oplevet, at de skulle gøre jer opmærksomme på det. Hvad tænker du om det?

- Vi har kameraovervågning inde i maskinen, hvor vi kan se, om den er fyldt. Men vi har ikke en person siddende, som hele tiden holder øje med det. Vi har en teknisk serviceafdeling, som arbejder med pantstationerne, men der kan godt være tilfælde, hvor de ikke lige har opdaget det, hvis de arbejder med noget andet.

- Vi kan for eksempel se, hvis maskinen er 20 poser fra at være fyldt, og så ved medarbejderne, at de skal holde øje med, hvornår den er helt fyldt. Det plejer også at køre. Nogle gange er det forbrugere, som melder ind, men i langt de fleste tilfælde opdager vi det selv.

På jeres hjemmeside skriver I, at der måske skal åbnes en ny pantstation i det sydlige Aarhus. Bliver der opsat flere pantstationer i Aarhus Kommune?

- Det ved jeg ikke mere om. Vi har lavet nogle markedsundersøgelser, hvor vi har kigget på, hvor der er et grundlag. På baggrund af hvor mange der bor i området, kan vi se, at man kunne lave en pantstation i det sydlige Aarhus. Så det kunne være et potentielt sted, men jeg har ikke en adresse eller noget specifikt endnu. Vi melder selvfølgelig ud, så snart vi ved, hvor vi bygger nye stationer.

Det er efterhånden en sjældenhed at finde uberørte og ubebyggede grunde i Aarhus Kommune. Sådan en ligger der imidlertid i Lystrup, lige syd for letbaneskinnerne ved Lystrupvej.

Arealet er omkranset af hække og anden bevoksning, og selvom der er en mere eller mindre primitiv vej ind til området, ser det ikke ud til, at grunden bliver benyttet til noget som helst. Og det gør den sådan set heller ikke.

Foruden en teknikboks, som Aarhus Letbane med jævne mellemrum besøger, står området urørt hen. Det er det almene boligselskab Boligforeningen Ringgården, som blandt andet ejer Lystruplund, der har overtaget grunden.

- Grunden blev eksproprieret i forbindelse med udvidelsen af letbanesporene for år tilbage, og efterfølgende har vi overtaget grunden fra Aarhus Letbane, siger direktør i boligselskabet Martin Hersom Bien.

Før eksproprieringen lå der på grunden et ledvogterhus, som blev opført i 1928. Men det måtte altså lade livet, da der skulle tilføres ekstra spor til Lystrup Station. Siden har den 1.439 kvadratmeter store grund stået tom, og spørgsmålet har siden været, hvad der skulle ske med den?

Det er også det, der har undret en af LystrupLIVs læsere. For det er altså flere år siden, at huset blev revet ned, og der er stadig ikke sket noget. Men det er der ifølge Martin Hersom Bien en god grund til.

Selvom boligselskabet per 1. april i år har overtaget grunden, står det fortsat ikke som tinglyst ejer af grunden. Og før det sker, kan kommunen ikke sige noget om, hvad der må og kan opføres på stedet.

Men spørger man Martin Hersom Bien, er der en god grund til, at Boligforeningen Ringgården har overtaget arealet.

- Grunden ligger lige op ad Lystruplund, som vi ejer. Der har vi 113 boliger, og størstedelen af dem er ret store. Vi ser en mulighed for at bygge i omegnen af seks til otte mindre boliger på grunden. På den måde kan man lettere få adgang til en mindre bolig i Lystruplund og i lokalområdet, hvis den, man sidder i, er blevet for stor, siger han og fortsætter:

- Det er tænkt som en knopskydning af Lystruplund.

Alt det afhænger dog af, hvilke planrammer der gælder for grunden, og det er fortsat uvist. Letbanen skal nemlig fortsat have adgang til deres teknikboks, og viser det sig, at der skal udarbejdes en hel ny lokalplan for området, kan det blive en langvarig proces at få opført nye boliger.

Får boligforeningen lov til at bygge nyt, forestiller Martin Hersom Bien sig dog ikke, at det kommer til at ligne det eksisterende byggeri i Lystruplund.

- Vi har ikke turde at tegne på det endnu, men tiden er løbet fra den måde, som Lystruplund er bygget på. Vi vil gerne bygge så bæredygtigt som muligt, og der er også øgede krav til CO2-udledningen for byggeri. Det kigger vi på med stor alvor, så jeg er ret sikker på, at det ikke kommer til at ligne Lystruplund, siger han.

Han forestiller sig, at der skal bygges i mere bæredygtige materialer, men understreger samtidig, at den arkitektoniske kvalitet og helhed skal bevares, så det nye byggeri passer ind i området.

Uanset hvad kommer der til at gå noget tid, inden der er afklaring, og et eventuelt nyt byggeri kan sættes i gang. Om man i mellemtiden kan skabe en midlertidig løsning på grunden, er Martin Hersom Bien ikke afvisende overfor.

- Jeg er stor tilhænger af midlertidighed, hvis der går lang tid, så det kan godt være en mulighed. Jeg bor selv i Lystrup og kommer jævnligt forbi, og jeg har ikke indtryk af, at arealet bliver brugt af andre end Aarhus Letbane, siger han.

- Jeg undrer mig, for skulle idrætscentrets nye café ikke være et samlingssted for borgere i Lystrup?

Sådan spørger Hans Jørgen Ovesen, der er bosat i Lystrup og spiller badminton i Lystruphallen hver fredag formiddag.

Selvom ønsket om at bruge caféen ofte har været der, har muligheden endnu ikke været der.

- Jeg har endnu ikke oplevet, at den nye og opreklamerede café har været åben, så man kunne sætte sig ind og få en øl sammen, siger han.

Café LIF åbnede 1. september efter indvielsen af de nye faciliteter i idrætscentret i Lystrup.

Dennis Brauer er caféens forpagter, og håbet var, at skabe et mødested for børn og voksne, hvor folk kan hænge ud inden eller efter træning.

- Jeg elsker, når der kommer 20 knægte ned, sidder og hygger og har det sjovt. Så jeg håber, caféen bliver et sted, hvor folk kan lide at være. Måske får de bare en kop kaffe eller en slushice, måske får de noget mad. Men at de er her og er sammen, sagde Dennis Brauer forud for caféens åbning i september.

Det er stadig ambitionen fortæller Dennis Brauer.

- Men efter flere forskellige åbningsforsøg er vi kommet frem til, at vi holder åbent tirsdag og torsdag fra klokken 16 til 20, siger han.

Derudover er caféen åben i weekenderne efter aftale og aktivitet i hallen.

I starten holdt caféen åben hver dag fra klokken 9 til 13 og igen fra klokken 16 til aften.

- Men det var med meget få besøg og dermed ingen omsætning, siger Dennis Brauer, der pointerer, at han selv skal betale husleje og øvrige udgifter.

- Det skal hænge sammen, siger han og fortsætter:

- Det er min opfattelse, at det er blevet en samlingssted, hvor folk kommer, og er sammen, præcist som jeg håbede.

Man kan altid holde sig orienteret om Café LIFs aktuelle åbningstider på facebooksiden "Cafe LIF".

OBS: Der er kommet ny forpagter i 2025: Eva sætter god stemning og dagens ret på menuen i Lystrup Idrætscenter.