Vær med til at hylde hverdagshelte i Lystrup
På LystrupLIV vil vi hylde dem, der gør 8520 Lystrup til et bedre sted at bo. Det vil vi gøre sammen med dig. Derfor kan du nu indstille dem, som, du mener, fortjener et skulderklap.
I Lystrup tager rigtig mange mennesker del i foreningslivet.
LystrupLIV vil prøve at sætte fokus på nogle af de mange frivillige kræfter og også andre, som gør en stor positiv forskel for andre i Lystrup, Elsted, Elev eller Nye.
Det kan være fodboldtræneren, besøgsvennen, kassemedarbejderen, frisøren, kollegaen eller måske børnenes lærer. Det kan være høj som lav, ung som gammel.
Vi kalder dem Lystrups hverdagshelte🌟
Vi tror, at der kan skrives nogle inspirerende historier om hverdagsheltene. Derfor vil vi hylde dem sammen med jer.
Kender du en person, som fortjener et skulderklap?
Så er det nu, du skal indstille vedkommende. Vi vælger nogle af hverdagsheltene ud og uddeler et skulderklap og en æske chokolade i samarbejde med indstilleren.
Hverdagsheltene behøver ikke at bo lokalt, men det skal være i Lystrup, Elsted, Elev eller Nye, at de gør en forskel.