Der bliver kørt for stærkt igennem Lystrup by. Det viser en opgørelse over politiets hastighedskontroller i 2025.

På den måske mest trafikerede vej i byen, Sønderskovvej, blev der registreret 104 hastighedsovertrædelser i forbindelse med to kontroller.

Politiets fotovogn blev også parkeret på Lægårdsvej. Der blev registreret 104 fartovertrædelser ligesom på Sønderskovvej - men i forbindelse med fire kontroller.

Lystrupvej er det helt store fokuspunkt i lokalområdet for Østjyllands Politi. Det blev til 15 fartkontroller i 2025, og blitzen blev aktiveret intet mindre end 906 gange.

De fleste af fartovertrædelserne på Lystrupvej må formodes at være registreret uden for byskiltene. Tidligere har Østjyllands Politi i hvert fald oplyst, at det er på strækningen omkring genbrugsstationen, at der især bliver kørt for stærkt.

På Asmusgårdsvej i den nordlige del af Lystrup bliver der også trykket for hårdt på speederen. Politiet har foretaget to kontroller og registreret 36 overtrædelser.

Politiet har været på en enkelt kontrol på Koldkilde ved Elev. Her holdt samtlige bilister sig inden for det tilladte. En anden kontrol, på Elevvej, udløste bøder i otte tilfælde.

Østjyllands Politi foretog fartkontrol på 129 vejstrækninger i Aarhus-området i årets løb. Grenåvej endte i top tre med 58 kontroller og 2.883 hastighedsovertrædelser.

Risikoen for at blive blitzet har en god effekt, mener Peter Hunniche, der er færdselsleder i Østjyllands Politi.

- Fart dræber, og der er ingen tvivl om, at kontrollerne hjælper. Det kan vi blandt andet se i nedgangen af antallet af dræbte i trafikken. Vi er med til at skubbe den statistik i den rigtige retning, siger han til Århus Stiftstidende.

Østjyllands Politi har krav om, hvor mange timer der skal måles i alt.

- Men der er ingen krav om, hvor mange sigtelser vi skal skrive, siger Peter Hunniche.

ATK-vognenes besøg på de forskellige østjyske vejstrækninger bygger blandt andet på uheldsstatistik.

- Derudover holder vi ekstra øje med trafikfarlige veje og skoleveje, og så dukker vi også op, når der for eksempel bliver meldt ind om, at der bliver kørt for stærkt i forbindelse med vejarbejde.

Et par formelle ting har fået lov at vente, men tidsplanen er stadig den samme.

Det er svaret, som LystrupLIV får, da vi spørger Aarhus Kommune til Lystrup Bymidte.

Projektet skal skabe et nyt, åbent og indbydende centerområde ved SuperBrugsen med en udvidet dagligvarebutik, et fleksibelt parkeringsområde og bedre opholdsmuligheder. Det kræver en lokalplan.

Aarhus Kommune skulle, ifølge tidsplanen, godkende grundlaget for lokalplanen midt i december sidste år og formelt igangsætte skrivningen af den. Det er dog ikke sket endnu, selvom der er gået tre og en halv måned.

- Men det betyder ikke, at der ikke bliver skrevet lokalplan, siger byplanlægger Dorte Ringgaard Simonsen, Teknik og Miljø.

Hun forklarer, at igangsætningen af lokalplanen er en del af den interne arbejdsproces i Aarhus Kommune, og siger, at det var travlhed i december, som udsatte godkendelsen.

- Men det er noget, vi kan skubbe med. Vi kan bare ikke gå til byrådet med lokalplanforslaget før, der er sket igangsætning, siger Dorte Ringgaard Simonsen.

- Det er ikke, fordi igangsætningen venter på noget nu. Og jeg har faktisk lige sat den til godkendelse, tilføjer hun.

Projektet har været i bero i en periode hen over vinteren. Men det er ikke parkeret.

- Rådgiver (for Coop) har helt efter planen skrevet en lokalplan, og den har vi den vanlige dialog om frem og tilbage. Den går på, hvordan bestemmelser sættes sammen og nogle lavpraktiske ting. Det er sådan set det, der pågår, og det er helt efter tidsplanen, vi har lagt, siger Dorte Ringgaard Simonsen.

Forslaget til en lokalplan for Lystrup Bymidte skal således være klar til offentliggørelse i september.

Det skal have et politisk gennemsyn og i offentlig høring hen over efteråret. Forslaget skal lægges frem til ny behandling i byrådet og endelig vedtagelse i marts 2027.

Først derefter kan Coop søge om byggetilladelse. Så dem, der ser frem til forandringerne på Lystrup Centervej, må altså vente et godt stykke tid endnu.

Indholdet i Lystrup Bymidte-projektet er indtil videre uden ændringer i forhold til det, der blev fremlagt på borgermødet i november. Boligbyggeriet i tre etager på grunden bag centret indgår eksempelvis fortsat.

- De (Coop Ejendomme) går stadig gerne med et seniorvenligt boligkompleks med grønne arealer omkring og boliger af en vis størrelse, som borgere, der er færdige med deres parcelhuse i Lystrup, kan se sig selv i, siger Dorte Ringgaard Simonsen.

LystrupLIV har også rakt ud til Coop Danmark for at få koncernens kommentar til planarbejdet. Informationsdirektør Jens Juul Nielsen vender tilbage med et ultrakort svar på mail:

"Vi kan bekræfte, at vi fortsat har en god og positiv dialog med planafdelingen", skriver han.

Nogle beboere ved Lystrup lever med daglig larm fra Djurslandmotorvejen. Andre steder frygter folk, at de bliver nabo til en solcellepark.

Et moderne samfund har imidlertid brug for både mobilitet og strøm i stikkontakten. Nu bringer en arkitekt en vision på banen, der, hvis den bliver realiseret, kan smække flere fluer med et slag.

Visionen vil blandt andet skabe fred og ro langs motorvejen samtidig med, at den vil sikre strøm i stikkontakterne.

Arkitekt Eske Bruuns forslag går ud på at overdække Djurslandmotorvejen med solceller i en lang sammenhængende konstruktion, der slynger sig gennem landskabet.

Ifølge visionsoplægget kan anlægget rumme omkring 100 hektar solceller og producere op mod 100 millioner kWh om året. Nok til at forsyne 22.000 hjem med strøm fra solceller.

Strømmen kan blandt andet forsyne nærliggende boligområder, Aarhus Universitetshospital i Skejby og elbiler på de store p-anlæg ved hospitalet.

Samtidig vil overdækningen af motorvejen dæmpe støjen langs strækningen.

- Som en slange gennem det nordlige Aarhus slynger Djurslandmotorvejen sig fra øst mod vest. Lige nu er den en barriere: Den skærer sig igennem ved Engsøen og Egådalen, støjer, splitter naturområder og bydele og efterlader et restlandskab, ingen rigtig holder af.

Netop derfor er motorvejen ideel som bærer af en storstilet solcelleløsning, mener Eske Bruun.

- I stedet for at lægge paneler ud over nye marker kan vi læne dem op ad den infrastruktur, der allerede er der: En sammenhængende solcellekonstruktion hen over Djurslandmotorvejen – en "energi-snog", der følger vejens kurver gennem landskabet, siger han.

Eske Bruun bor i Terp tæt på både Djurslandmotorvejen og Egå Engsø. Det er i forbindelse med ture langs med engsøen, at idéen til det, han selv har døbt "Energi-snogen", er opstået.

- Det er et super flot område, men turene er desværre også en landskabelig oplevelse, der er ødelagt af trafikstøj, siger Eske Bruun.

Flere steder langs de danske motorveje bruger Vejdirektoratet midler til at skærme af, så naboerne undgår den voldsomme støj fra bilerne. Hvis motorvejen overdækkes med solceller kombineret med terrænregulering og beplantning vil det have mindst samme støjdæmpende effekt, vurderer han.

- Det vil for alvor kunne mærkes for de mange tusinde beboere i den nordlige del af byen, hvor motorvejsstøjen i dag er en konstant baggrund. En konservativ vurdering er, at op mod 10 procent af Aarhus’ indbyggere vil opleve en mærkbar forbedring af deres hverdag, søvn og helbred.

Modstanden mod solcelleparker handler først og fremmest om det nære: Udsigten forandrer sig, landbrugsjord forsvinder, og naboer frygter for deres livskvalitet. De færreste er imod grøn energi – men mange føler, at deres lokalområde betaler prisen, når store anlæg rykker ind.

Planer om nye solcelleparker har derfor ved flere lejligheder skabt voldsomme protester fra yderområderne, der føler, at de store byer går fri.

"Energi-snogen" kan samtidig fungere som erstatning for de forhadte solcelleparker. Lige nu er der ikke fremskredne planer om den slags parker i Aarhus Kommune. Der er dog stadig stor rift om strøm i stikkontakten, og solcelleparker behøver ikke stå på en mark i Sønderjylland, påpeger Eske Bruun.

- Det behøver ikke være noget, som vi outsourcer til mindre befolkede egne, siger han.

Der vil dog være flere fordele, hvis "Energi-snogen" etableres. Som en bonus sikrer den, at der vil falde markant mindre sne på motorvejen til glæde for trafiksikkerheden.

- Der vil stadig kunne falde noget sne på motorvejen, men størstedelen af fygning vil kunne bremse, forventer idémageren.

Endelig vil den i Eske Bruuns version også hjælpe med at rense Egå Engsøs vand. Den PFAS-forurening, der allerede er dokumenteret, kan gradvist fjernes som del af systemet – ikke som en dyr særskilt oprydningsopgave.

Både langs med E45, Aarhus Syd Motorvejen, Herningmotorvejen og Djurslandsmotorvejen lever der mennesker, der er voldsomt generet af bilernes dækstøj og brummen.

Eske Bruuns oplæg vil fungere på de tre sidstnævnte, mens der skal en anden konstruktion til, hvis det skal fungere på E45, der som bekendt strækker sig fra nord mod syd.

LystrupLIV har før skrevet om Vision Egådalen, der er et bud på, hvordan der kan skabes en grøn korridor fra Egå Marina i øst til Geding i vest. Fællesrådet i Lystrup arbejder med visionen sammen med andre fællesråd.

"Energi-snogen" vil kunne levere et stort bidrag til den grønne korridor, mener Eske Bruun.

Solcellerne kan nemlig kombineres med varieret beplantning, regnvandsbassiner, natureng og små opholdspladser. Det er ikke et teknisk anlæg, man skal holde sig fra, men et landskab, man har lyst til at opholde sig i.