En skole med mødetid klokken ni, to ugentlige udedage, en høj normering og projekter på tværs af fag.

Det er nogle af hovedtrækkene i den friskole, som 33-årige Emilie Skaarup Bruhn vil åbne ved Kirstinelund i Lystrup til august.

Hun er opvokset i Aarhus, uddannet lærer og har tidligere grundlagt Den Innovative Naturfriskole i Trige, som lukkede i 2024.

Det forliste skoleprojekt har ikke taget modet fra hende. LystrupLIV møder hende en formiddag på Kirstinelund for at blive klogere på hende og den nye skole, som hun har givet navnet Lystrup Naturfriskole.

Hvad er det for en skole, du vil åbne?

- Jeg vil gerne åbne et alternativ til folkeskolen. Man kan sige, at noget af det, hvor vi adskiller os allermest, er ved at have et massivt fokus på udeskole. Altså at vi tager ud af huset. Vi kommer til at samarbejde med virksomheder ude i virkeligheden og kommer til at have meget udeundervisning, hvor vi er i naturen, svarer Emilie Skaarup Bruhn og fortsætter:

- Og så kommer vi til at have en rigtig god normering med mindst en voksen til 12 børn, og vi kommer til at arbejde primært projektbaseret på tværs af fagene.

Bag skoletiltaget ligger et ønske om at skabe noget, som giver mening og motiverer børn med fokus på trivsel og virkelighedsnær undervisning.

Emilie Skaarup Bruhn følte selv som barn, at undervisningen ikke altid gav mening. I 6. klasse fik hun ansvaret for to undervisningstimer. De kom til at handle om problemstillinger i nutiden.

- Det føltes rigtig fedt at stå for det. Og det var nok der, det startede. Og så har det udviklet sig siden: Ideen om at gøre noget andet. Jeg syntes, der var meget fokus på den faglige udvikling uden at forstå, hvorfor skal jeg lære det her, fortæller Emilie Skaarup Bruhn.

Hun har uddannet sig til lærer med et klart ønske om at starte en friskole. Og det er så det, hun gør nu, i Lystrup.

Hvorfor vil du åbne den her i Lystrup?

- Jeg har hele tiden kigget i den her del af Aarhus, altså den nordlige del, fordi det er her, der har vist sig at være en større interesse for det. Lystrup ligger også rigtig godt, synes jeg, blandt andet i forhold til Engsøen, og det er ikke forfærdeligt langt væk, hvis man skulle tage en tur til stranden, fortæller Emilie Skaarup Bruhn.

Søgningen efter en skolebygning har ledt hende hen til manden, der også er med til interviewet: stifter af Kirstinelund og direktør Christoffer Flintholm.

Det har vist sig, fortæller han, at de mange virksomheder på Kirstinelund trives godt med, at der også er et liv med sundhed, kultur og uddannelse på stedet.

- Så da Emilie kom her og bankede på og sagde "har I ikke noget", så var jeg sådan, at "måske kan vi finde et sted, hvor vi i hvert fald kan starte op, og så kan vi se, hvad vi kan få til at blomstre derfra", siger Christoffer Flintholm.

De to har indgået en lejekontrakt om 210 kvadratmeter i kontorbygningen K9 på Mølbakvej 4. Det er et sted at starte og med mulighed for senere at bruge Kirstinelunds andre faciliteter.

Lokaler er en ting. Tilskud til skoledrift er en anden. Lystrup Naturfriskole skal have 14 elever i år et for at få offentligt tilskud. Bestyrelsen har et mål om 30 elever.

Hvem skal skolen henvende sig til?

- Målet er jo, at den skal kunne henvende sig til alle, svarer Emilie Skaarup Bruhn.

I opstarten vil skolen dog være forsigtig med at optage børn med særlige behov. Det er nemlig sårbart at åbne en ny friskole. Der er grænser for ressourcerne, forklarer hun.

- Vi håber selvfølgelig, at vi kan åbne mere op, når der er et stabilt grundlag og ressourcer til det, siger Emilie Skaarup Bruhn.

Hun trækker på erfaringerne fra Den Innovative Naturfriskole på Trige Søndergård. Den måtte lukke, da det statslige tilskud ophørte og blev krævet tilbagebetalt, fordi undervisningen ikke levede op til kravene for en folkeskole.

Kan du sige noget læring, du tager med dig fra det, der skete på den skole?

- Man kan sige, at jeg har en del erfaring på godt og ondt med, hvad der fungerer godt for børn, men også hvor grænserne går i forhold til, hvad man ønsker fra ministeriet, at vi skal gøre. Og så har vi jo forberedt skolestarten på en anden måde, fordi vi kender udfordringerne, som vi kommer til at stå i, svarer hun og fortsætter:

- Nu er det fem dages obligatorisk undervisning, og kan man ikke komme fem dage om ugen, så kan man ikke gå på skolen.

Personalet bliver desuden ansat inden skolestart i stedet for løbende i skoleåret, selvom statstilskuddet kommer forskudt.

Det er en stor tillidserklæring at sende sit barn ind i en skole, som starter fra nul. Kan man være tryg som forældre ved at sende sit barn ned til Lystrup Naturfriskole?

- Altså det vil jeg jo sige, ja. Man skal passe på med, hvad man siger om sig selv. Men jeg brænder for det, og jeg gør ligesom, hvad der skal til for, at man har det godt. Det er børnene, der kommer først, så jeg vil sikre, at de får det, de skal have, svarer Emilie Skaarup Bruhn og fortsætter:

- Man kan godt sende sit barn herned og være tryg ved det, for vi kommer til at have et tæt samarbejde med forældre, og vi kommer til at arbejde meget med gennemsigtigheden i det. Hvis man er i tvivl om noget, så spørger man bare, og så vil vi være helt åbne og ærlige omkring, hvad der skal ske. Jeg er en type, der er fleksibel, så jeg lytter også.

Hun bliver selv skolens leder og kommer til at bruge 40 procent af arbejdstiden på undervisning.

Skolen planlægger efter at skulle ansætte tre lærere, to pædagoger og en administrativ medarbejder. Alle på deltid.

Ansættelserne er blandt opgaverne frem mod august. Skolen skal hele vejen igennem godkendelsen som tilskudsberettiget friskole. Den skal have indrettet lokaler og have dem godkendt af brandmyndigheder.

-  Og så er der elevrekruttering. Men der er allerede rigtig stor interesse for det. De fleste vil gerne se lokalerne, og nu får de mulighed for det første gang lørdag 18. april, siger Emilie Skaarup Bruhn.

På dagen holder naturfriskolen åbent hus fra klokken 10 til 12.

Byggeriet af Ravnbakkeskolen er meget presset på tid og penge.

Men fredag eftermiddag har Aarhus Kommune offentliggjort, at der er indgået et forlig med entreprenøren CC Contractors for at sikre færdiggørelse inden august.

Aarhus Kommune skal betale 32,2 millioner kroner mod, at byggeriet står klar til skolestart. Det fremgår ikke, hvorfor forliget har været nødvendigt for at holde tidsplanen.

Den ansvarlige rådmand Nicolai Bang, Teknik og Miljø, udtaler følgende i pressemeddelelsen fra Aarhus Kommune:

"Det har været vigtigt for mig at opfylde lokalområdets store ønske om at tage skolen i brug til sommer. Jeg er derfor glad for, at det er lykkedes at finde en løsning, så vi kan få genskabt tilliden hos forældre, personale og elever, der nu trygt kan stole på, at skolen står klar, når det nye skoleår begynder.

"Jeg vil også gerne takke entreprenøren for at være lydhøre og velvillige over for vores store ønske om at have skolen færdig til sommer.”

Kommunen har i længere tid været i dialog med CC Contractors. Entreprenøren har tilkendegivet, at det vil være muligt at færdiggøre projektet til skolestart, hvis et forlig kunne indgås hurtigt.

Tillægsbevillingen har været behandlet som et lukket punkt i byrådet. Det har ikke været fremme, hvorfor byggeriet er blevet så presset.

Men LystrupLIV har fået en begrænset aktindsigt i et bilag med overblik over forsinkelser på projektet fra december 2021 og frem til nu.

Det viser, at projektet har indeholdt flere vejrligsdage, end der normalt indregnes i et byggeri. Sen sagsbehandling og ændringer har også givet forsinkelser og merudgifter.

Man kan også se, at en uenighed mellem kommune og entreprenør endte i voldgiftsnævnet i 2024. Det handlede, ifølge bilaget, om, at entreprenøren havde valgt en udformning, som krævede ekstra sikring mod grundvand.

Dommen blev, at entreprenøren skulle indeholde den mere komplekse og tidskrævende løsning i den kontrakt, der var indgået. Men det var altså i 2024.

Rådmand for børn og unge Thomas Medom er tilfreds med, at skolen trods alt bliver klar. Han er blandt andet citeret for følgende i pressemeddelelsen:

"Børnene, de unge og deres forældre har ventet i årevis på en ny skole. Det er uholdbart, og derfor er byrådet nødt til at se på, hvordan det i fremtiden kan undgås, at budgetter og tidsplaner for større byggerier af bl.a. skoler skrider så meget og så ofte, som det er tilfældet i dag.”

Magistraten har netop vedtaget, at Teknik og Miljø skal gennemgå kommunens igangværende byggeanlægsprojekter for at undgå budgetoverskridelser.

- Det var en positiv overraskelse. Det var det da. Det kommer meget bag på mig.

Ordene kommer fra en glad og måske også lidt rørt Anders Brogaard.

Det er onsdag eftermiddag, og han er egentlig i gang med at spille floorball med seniorholdet i Lystrup Vikings Floorball Club.

Men kampen om den hullede plastikbold er blevet afbrudt af formand Lasse Elbrønd Olsen, der sammen med LystrupLIV er mødt op for at hylde Anders Brogaard som en af Lystrups hverdagshelte.

Det er Lasse Elbrønd Olsen selv, der står bag indstillingen, og han har netop læst den op foran Anders Brogaard og seniorspillerne.

- Anders er selve fundamentet for, at vi i dag har floorball i Lystrup. Han har været med hele vejen fra den spæde start i en lille gymnastiksal i 2017 under gymnastikafdelingen til, at vi i dag står som en selvstændig afdeling med over 100 medlemmer (102), lød det i oplæsningen.

Anders Brogaards vej ind i floorball er gået gennem DGI Huset i Aarhus, hvor han første gang prøvede holdsporten. Senere opfordrede formanden for Lystrup Gymnastik ham til at opstarte et hold i Lystrup, og det gjorde han så.

Han har været træner for børn, voksne og seniorer. Han har været kasserer i alle årene som selvstændig afdeling under Lystrup IF.

Og han er altid den første til at gøre en ekstra indsats, når der er brug for det, fortæller Lasse Elbrønd Olsen, der kan pege på et konkret eksempel fra sidste år.

Klubben besluttede at oprette et nyt børnehold med ugers varsel, og Anders Brogaard trådte til som træner, indtil en mere permanent løsning var på plads.

- Du har sågar trukket i målvogtertøjet, når der er brug for det, sagde Lasse Elbrønd Olsen onsdag på halgulvet til Anders Brogaard.

- Selvom du netop er fyldt 75, så er dit store engagement i klubben og byens foreningsliv uformindsket. Du er en sand hverdagshelt, som med dit store overskud og smittede humør har sat rammerne for fællesskabet, som vi nyder godt af. Derfor fortjener du også at blive hyldet, sluttede han af.

Seniorspillerne stemte i med en klapsalve. Oven på overrækkelsen af chokoladeæsken fortæller Anders Brogaard, at engagementet i floorball og foreningen for ham handler om at få pulsen op og mødes med en flok mennesker om noget.

- Man får lige snakket om hverdagen, og hvad ved jeg. Det giver lidt mere positivt i ens hverdag, siger han.

Han er lige fyldt 75 år og har besluttet at takke af som kasserer, men han er parat til at fortsætte i bestyrelsen, hvis klubben har brug for det.

Hvad håber du for klubben?

- Jeg håber da på, at den fortsætter fremadrettet. Vi har jo haft en rimelig stor fremgang på nuværende tidspunkt. Så vidt jeg husker, har vi over 100 medlemmer i dag. Og det er jo flot af en floorballklub her i Lystrup. Der er godt gang i børne- og ungdomsafdelingen, og det er rigtigt positivt, for vi skal have nogle nye til at afløse os gamle, svarer han.

Og så er afbrydelsen ovre. LystrupLIV lader ham og seniorerne vende tilbage til spillet.

Har du modet til at sige tak til en, som fortjener det? Du har chancen for at gøre det sammen med LystrupLIV. Du kan indstille via boksen længere oppe i artiklen. Og du kan læse mere om kåringen af hverdagshelte lige her. 

Der er en klar etter og en klar toer, og så er der alle de andre.

Sådan kan man skitsere folketingsvalget, hvis man tager afsæt i, hvordan 8520 Lystrup stemte tirsdag aften i idrætscentret.

For fjerde folketingsvalg i træk fik Socialdemokratiet flest stemmer. Partiet løb med 24,1 procent, viser optællingen. Det er en tilbagegang på godt fem procentpoint i forhold til 2022, men der er stadig langt ned til nummer to.

Det er SF, som nåede op på 16,2 procent: en fremgang på godt fire procentpoint.

Ingen andre partier fik et tocifret procenttal af stemmerne i Lystrup, så rød er den tydeligste farve i Lystrup.

Og det var hverken Venstre med 8,2 procent eller Liberal Alliance med 7,7 procent, der satte sig på tredjepladsen lokalt.

Den tog Det Konservative Folkeparti med 8,9 procent. Det er et stærkt resultat sammenlignet med 2022, da Søren Pape og co. kun fik 5,1 procent i Lystrup.

Moderaterne fik også et godt valgresultat med 8,2 procent, mens fløjpartier til højre fik mindre gode valg i Lystrup. DF: 5,4 procent. Danmarksdemokraterne: 3,5 procent.

Stod det til Lystrup, så ville Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen slet ikke komme i Folketinget. Partiet måtte tage til takke med 1,5 procent. På landsplan klarede partiet lige akkurat skærene.

Stemmeprocenten i Lystrup Idrætscenter var på 88,9 procent. Den er højere end snittet i Aarhus Nord-valgområdet og ligger på samme leje som i 2022 i Lystrup.

Der blev afgivet 7.551 stemmer i idrætscentret. 63 stemte blank. 18 andre afleverede en ugyldig stemme.

Der kan ske meget på 16 år.

Det står klart i forbindelse med, at direktør Bent Knudsen går på pension og forlader arbejdet som direktør for Geberit Danmark med domicil på Lægårdsvej i Lystrup.

Bent Knudsen tiltrådte som direktør for Geberit i 2010. Dengang stod virksomheden solidt i byggebranchen og var kendt blandt installatører for sine rørsystemer og cisterner. Men uden for branchen var navnet stort set ukendt.

- Geberit var en sjov størrelse. Vi var et brand, som få kendte - måske kun for vores skylleknapper - men som rigtig mange brugte hver eneste dag, ofte uden, at de selv vidste det, siger Bent Knudsen.

Bent Knudsens mål var at gøre Geberit synlig for forbrugerne og åbne et helt nyt marked.

– Et af mine store mål har været at udvide Geberits marked. Vi var førende blandt installatører, men usynlige for alle andre. Geberit skulle ikke kun levere teknik bag væggen, men blive et brand, danskerne genkender foran væggen, siger Bent Knudsen.

Historien om Geberit begyndte i 1874 som en enmandsvirksomhed i den gamle del af den schweiziske by Rapperswil.

30 år senere udviklede firmaets grundlægger, Albert Gebert, en blybeklædt træcisterne. Med opfindelsen af den første plastcisterne i 1952 og indbygningscisternen i 1964 fortsatte udviklingen af aktiviteterne.

I dag er familievirksomheden blevet til en europæiske storspiller inden for sanitetsprodukter. På verdensplan beskæftiger koncernen omkring 11.000 medarbejdere i over 50 lande

I Danmark har Bent Knudsen fra domicilet i Lystrup styret en rejse mod at gøre Geberit mere kendt for danskerne. Et af de første store skridt blev introduktionen af douchetoilettet - et produkt, der stort set ikke fandtes i Danmark - og som de færreste efterspurgte.

- Først tænkte jeg, at det her bliver op ad bakke. Douchetoilettet var innovativt, men også fremmed for mange danskere, og så var prisen tilmed skyhøj. Det var et toilet som markedet ikke efterspurgte, da toiletpapir og traditionelle toiletter var stærkt forankret i dansk kultur, siger Bent Knudsen.

I 2015 tog tingene fart, da Geberit opkøbte Ifö.

Ifö bragte design og viden om det danske marked - Geberit kom med teknologi og innovation.

- Det var en kæmpe organisatorisk forandring. Vi skulle både integrere en familieejet virksomhed med omkring 35 ansatte i en koncern på 12.000 medarbejdere og fortsætte produktionen af Ifö's produkter. Men det var også en oplagt mulighed for at bruge deres indsigter i det danske marked. Det handlede ikke om at gøre dem ens, men om at få dem til at spille sammen, siger Bent Knudsen.

I dag viser registreringer, at antallet af installerede douchetoiletter i Danmark er tredoblet siden 2020.

- Min opgave har været at få folk til at arbejde i samme retning. Vi er gået fra at være virksomheden, de fleste kun kendte fra motorvejstoiletter sydpå, til at være velkendte og etablerede på det danske forbrugermarked. Når jeg ser tilbage, er jeg mest stolt af, at vi har flyttet virksomheden uden at miste det, der gjorde den stærk, siger Bent Knudsen

Dansk Byggeri oplyser, at Klaus Thomsen fremover får rollen som Country Manager i Geberit Danmark.