Nu sker der noget på Petersmindevej.

Teknik og Miljø i Aarhus Kommune melder klar til at udføre et planlagt anlægsprojekt, der skal gøre vejen mere trafiksikker.

"Vores entreprenørenhed har fået en åbning i kalenderen, og derfor forventer vi at gå i gang med anlægsarbejdet på Petersmindevej ultimo næste uge (uge 12)", skriver projektleder Mette Marie Vestergaard Pedersen til LystrupLIV.

Projektets nok største element er et vejbump. Det placeres inden for byskiltene og i forlængelse af et autoværn.

Der kommer også et skiltet parkeringsforbud. Det vil gælde på et stykke vej ind mod Mosevangen, som krydser Petersmindevej. Standsning i op til tre minutter vil fortsat være tilladt.

Et tredje tiltag er at beskære beplantningen på et hjørne. Både p-forbud og beskæringer sigter efter at give trafikanter bedre oversigtsforhold - især dem der skal ud fra Mosevangen.

Et fjerde tiltag består i at gøre byporten til Lystrup mere synlig. Der kommer byskilte på begge sider af vejen.

- Det står kun i den ene side af vejen i dag, og der er simpelthen et eller andet adfærdspsykologisk i, at det kommer på begge sider af vejen. Det fremhæver, at du kører ind i byen, forklarer Mette Marie Vestergaard Pedersen.

Projektet udspringer af et møde med Fællesrådet i Lystrup i 2023.

Situationen, som Teknik og Miljø ridser den op, er, at Petersmindevej har en vigtig funktion som forbindelsesvej for Nye/Elev til fordelerringen og dermed motorvejsnettet. Trafikken er stigende, men vejen er smal, og parkerede biler tager plads og udsyn. Samtidig er farten ofte for høj, lyder det fra beboere.

Bumpet skal dæmme op for farten. Teknik og Miljø havde i første omgang planlagt at placere det en anelse længere mod øst, end det er endt med.

Men placeringen blev skrottet, fordi det ville påvirke afvandingsforhold på vejen. Det ville også komme i skygge under store træer og være mindre synligt. Og endelig var der et hensyn til kørekurver og overkørsler. Derfor blev bumpet rykket lidt mod vest, lyder det fra forvaltningen.

Arbejdet på Petersmindevej kommer til at strække sig over en til to uger alt afhængig af vejr og akutte opgaver andre steder i kommunen.

Entreprenørfolkene vil skifte fra at arbejde i den ene side af vejen til at arbejde i den anden.

"Så trafikken vil kunne passere, dog med nedsat hastighed på grund af arbejdere på stedet", skriver projektleder Mette Marie Vestergaard Pedersen.

Hun tilføjer, at vejen vil blive spærret kortvarigt en enkelt nat, mens der lægges asfalt.

Henning Nørgaard fra Rønnehaven i Lystrup føler sig ramt af en uretfærdighed så stor, at han sammen med 79 grundejere i den grundejerforening, han er formand for, har rejst en retssag for at søge retfærdighed.

Derfor var Henning Nørgaard mandag morgen for første gang i sit liv at finde i Retten i Aarhus.

Rønnehaven har søgt og fået fri proces til at stævne Vejdirektoratet, som 19. august 2024 afviste en klage over, at Aarhus Kommunes såkaldte nedklassificering er ulovlig og ugyldig.

Det er sagen om de 900 offentlige veje, som Aarhus Byråd i 2017 indgik en nærmere aftale om, det handler om.

Målet for byrådet var at harmonisere vejene over en årrække ved at flytte 900 offentlige veje over til private fællesveje, hvilket betyder, at beboerne selv skal vedligeholde asfalten og rydde sne.

Selv om Henning Nørgaard stod bag stævningen ved retten er det egentlig grundejer Bent Hansen fra Havremarken i Lystrup, der har banet vejen ved at holde liv i modstanden.

Bent Hansen har i årevis kæmpet imod nedklassificeringen og har selv forgæves søgt fri proces i en sag mod Vejdirektoratet. Da man ikke kan søge igen, når man først har fået et afslag, blev det Rønnehaven, der prøvede næste gang - og altså endte med at få fri proces.

- Bent har været utrættelig i sin sag. Det er imponerede. Og nu prøver vi så. Vi er glade for at få fri proces, for det er dyrt at føre sådan en sag, så det ville vi aldrig selv have haft råd til det, siger Henning Nørregaard.

Sagen er helt principiel og kan, afhængig af udfaldet, få betydning for 13.000 matrikler ved de 900 nævnte veje.

Derudover kan sagen få betydning for grundejere i resten af landet. For eksempel sad en grundejer fra Fredericia også på tilhørerrækkerne i retten mandag for at følge sagen på nærmeste hold.

Rønnehaven er udstykket af kommunen over tre omgange fra 1973 og til op i 1980'erne. Henning Nørgaard købte en grund i 1986 og byggede hus. Dengang var der en deklaration fra kommunen om, at ejerne skulle vedligeholde deres egen stikvej, mens kommunen vedligeholdt stamvejen.

Men i 2017 lød der altså nye toner fra byrådet. Nu skulle beboerne også overtage stamvejen og selv vedligeholde den.

- For mig er det ubegribeligt, at Aarhus Kommune har solgt os en villagrund med en deklaration, som man senere fortryder og vil trække tilbage. Det er som at købe en bil med vinterdæk, og når næste vinter så kommer, vil sælgeren gerne lige have vinterdækkene leveret tilbage, siger Henning Nørgaard.

I retten fortalte han, at det vil koste over 100.000 kr. alene at få undersøgt vandledningernes tilstand under asfalten. Ikke at få den udbedret, men blot undersøgt. Det har man indhentet to tilbud på, og det viser, hvor store regninger, man kan risikere.

Henning Nørregaard mener, at det er helt åbenlyst, at Aarhus Byråd valgte harmoniseringen for at spare penge - fuldt gennemført ville besparelsen være på 10 mio. kr. om året, fremstår det af flere papirer i sagen. Og det ville ikke ville være lovligt, ifølge vejloven.

Da Vejdirektoratet afviste klagen fra Rønnehaven er det altså direktoratet, der sidder på anklagebænken.

Selv har kommunen - og den daværende borgmester Jacob Bundsgaard flere gange svaret, at målet ikke alene var en besparelse, men også en harmonisering af vejene, så borgerne blev behandlet mere ens.

Det argument skød Henning Nørregaards beskikkede advokat, Jacob Pedersen fra Interlex Advokater, dog ned i retten:

- Hvis det reelle mål var ens vilkår for alle, ville det logiske have været at løfte alle de private veje i kommunen over til kommunalt niveau. Men der er sket det modsatte. Og det er begrundet i økonomiske forhold, mente advokaten.

Vejdirektoratets advokat Simon Birch Jessien fra Kammeradvokaten var enig i, at en ændring af en vej ikke må være begrundet alene i økonomiske hensyn.

- Men det er heller ikke sket, svarede han, og læste borgmesterens begrundelse op.

- Og at kommunen kan frigøre midler til andre opgaver, er ikke det samme, som at det udelukkende er en økonomisk begrundelse, tilføjede Simon Birch Jessien.

Det rokker ikke ved Henning Nørregaards overbevisning:

- Alle ved jo, at det var økonomiske hensyn, der satte processen i gang. Det må man bare ikke gøre, ifølge loven, og så fandt man på en anden begrundelse. Men der er jo ingen stor vejplan, der falder, hvis man dropper processen. For der er ikke andre argumenter end de økonomiske, mener Henning Nørregaard.

Retsmødet varede to en halv time, og Jacob Pedersen brugte en del af sin tid på at forklare, at grundejerne skal høres samtidig med offentliggørelsen af en nedklassificering. Men da det ikke var sket, ifølge advokaten, er beslutningen i strid med loven, og derfor ugyldig.

Modsat mente Vejdirektoratets advokat, at procedurereglerne er kørt helt efter reglerne.

Henning Nørregaard fortæller, at adrenalinen kørte lidt i kroppen, da han skulle vidne.

- Man er mest bange for at sige noget forkert, og jeg vil ikke tages i at lyve. Men min advokat havde sagt, at hvis jeg var i tvivl om noget, skulle jeg sige det.

- Så samlet set var det en fin oplevelse at være i retten. Jeg har stor tiltro til retssystemet, men har ingen fornemmelse af, hvilken vej det går. Dommeren gav ingen indikationer, men noterede løs, bemærkede han.

Dommeren skal nu granske sagens akter og argumenter vil offentliggøre en afgørelse engang i april.

Der er noget ravruskende galt i et af Aarhus Kommunes bosteder.

Det indikerer en rapport fra Arbejdstilsynet, som midt i januar var på besøg Hus 4 og Hus 5 i Bofællesskabet Elevhus.

Hus 4 og 5 i bostedet i Elev er hjemsted for voksne med udviklingshandicap og behov for omfattende pædagogisk hjælp og støtte, pleje og omsorg. Beboerne er afhængige af den assistance, som personalet yder i døgndrift.

Arbejdstilsynets rapport rejser imidlertid store spørgsmålstegn ved hjælpens kvalitet. Under besøget fortalte nogen ansatte, at andre medarbejdere praktiserer en nedladende og hård tilgang i arbejdet med borgere med autisme.

- Eksempler herpå omfatter situationer, hvor borgere bliver råbt af, knipset af, talt til i bydeform med korte kommandoer eller ført ind på deres værelse med en "hård hånd". Ansatte har oplyst, at denne adfærd kan virke grænseoverskridende, og at det opleves som svært at italesætte, når de observerer det, fortæller rapporten.

Arbejdstilsynets besøg fandt sted onsdag 14. januar.

Under besøget gik Arbejdstilsynets folk videre til de kritiserede ansatte i Hus 4 i Bofællesskabet Elevhus.

Det fremgår af rapporten, at tilsynet fandt frem til erfarne, uddannede medarbejdere. De redegjorde for deres tilgang til borgere med autisme.

- De oplyste, at tilgangen skal være særlig, idet "autister i modsætning til fx borgere med Downs syndrom ikke har følelser". Som eksempel nævnte de, at man ikke skal bede borgerne om at sætte sig, men i stedet sige "sæt dig", fortæller rapporten.

LEV Aarhus er en organisation for mennesker med udviklingshandicap, pårørende og andre interesserede. Forperson Joke-Gesine Habben ser med den allerstørste alvor på Arbejdstilsynets rapport.

- Beskrivelserne vidner om forråelse. Såvel medarbejdere som ledelse har et ansvar for, at forråelsen aldrig må opstå i arbejdet med nogle af samfundets allersvageste Jeg hæfter mig ved, at der er fokus på erfarne medarbejderes arbejde. Måske er der mangel på refleksion og opkvalificering i bostedet. Det er ikke nok, at man bare har taget en uddannelse for mange år siden, siger Joke-Gesine Habben til Stiften, som LystrupLIV bringer artiklen i samarbejde med.

Hos Aarhus Kommune har Arbejdstilsynets rapport sat gang i en række initiativer.

Centerchef Trine Sandholdt fra Voksen, job og handicap forklarer, at tilsynets konklusioner i relation til arbejdet med beboerne i de to huse ramte som en total overraskelse.

- Overordnet kan vi ikke genkende det billede, som tilsynets rapport tegner af arbejdet med borgerne. Men nu er vi i gang med at afklare omstændighederne. Vi har talt med de ansatte, som Arbejdstilsynet havde kontakt med for at blive klogere på dialogen. Det gælder eksempelvis i forbindelse med tilsynsrapportens videregivelser af medarbejderudtalelser om autister uden følelser, forklarer Trine Sandholdt.

Ifølge centerchefen kan der være sket misforståelser i kommunikationen mellem Arbejdstilsynet og de ansatte.

- Men jeg understreger, at vi tager rapporten og situationen meget alvorligt. Den tegner et billede af en helt uacceptabel tilgang til borgerne, som på ingen måder er gældende i Aarhus Kommune, understreger hun.

Trine Sandholdt fortæller, at medarbejderne i Aarhus Kommunes bosteder arbejder efter et etisk kodeks.

Det et af omdrejningspunkterne for forløbet, der nu er sat på skinner i Hus 4 og Hus 5 i Bofællesskabet Elevhus.

Desuden er de pårørende til beboerne i husene blevet informeret om status i kølvandet på Arbejdstilsynets besøg. I den kommende uge følges der op med en informationsmøde.

- De pårørende kan være helt trygge ved at lade deres kære bo i Hus 4 og Hus 5. Det samme gælder pårørende på de mange andre bosteder under Aarhus Kommune, pointerer Trine Sandholdt.

Arbejdstilsynets besøg i de to bosteder i Elev er også endt på bordet hos Socialtilsyn Midt.

Tilsynets opgave er netop at overvåge de tilbud, som er på eksempelvis bosteder.

- Socialtilsynet har været på besøg, og vi afventer nu en tilbagemelding, oplyser Trine Sandholdt.

I LEV Aarhus vurderer Joke-Gesine Habben, at kommunen bør gribe massivt ind.

- Kommunens arbejde vil vise, om kommunikationen mellem ansatte og Arbejdstilsyn har været optimal. Men der kan umuligt være tvivl om, at noget slet ikke fungerer i de to huse, vurderer hun.

Et bosted i Elev har virkelig ondt i arbejdsmiljøet.

Den konklusion står mejslet i granit i en rapport fra Arbejdstilsynet.

Rapporten er udarbejdet i kølvandet på et tilsynsbesøg midt i januar i Hus 4 og Hus 5 i Bofællesskabet Elevhus.

I Aarhus Kommunes bosted med adresse i Elev fandt tilsynets folk en arbejdsplads plaget af problemer med mobning, krænkende adfærd og et psykisk betændt arbejdsmiljø på grund af en sag om seksuel chikane mellem to ansatte.

- Den krænkende adfærd og mobning kommer til udtryk ved bagtalelse, ignorering, blive råbt af kollegaer, nedladende tale, sårende bemærkninger samt tilbageholdelse af nødvendig information om borgere, forklarer rapporten fra Arbejdstilsynet.

Hus 4 og Hus 5 i det kommunale bosted består af i alt 12 boliger.

De rummer voksne med udviklings- eller multihandicaphandicap - nogen af dem med behov for skærmning, enten individuelt eller i mindre grupper.  Begge huse er bemandet af ansatte i døgndrift.

Stiften, som LystrupLIV bringer artiklen i samarbejde med, har tidligere fortalt, at Arbejdstilsynet under besøget midt i januar fandt stærkt kritisable forhold i personalets håndtering af beboerne. Den kritik er kommunen ved at undersøge nærmere og handle på.

Men samtidig er der gang i en storstilet indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. Under besøget talte tilsynets hold med medarbejderne, der berettede om mangler i den psykologisk tryghed i personalegruppen.

Desuden kiggede tilsynet dybt i en mindre Arbejdspladsvurdering (APV), som kommunen tidligere har lavet i de to huse. Den viste, at der i længere tid har været kendskab til mobning på arbejdspladsen.

Aarhus Kommune bekræfter, at problemerne med arbejdsmiljøet i bostedet har været kendt siden 2024.

- I forbindelse med mini-APV'en iværksatte vi en række initiativer, som faktisk skabte en bevægelse i den rigtige retning. Desværre blev den positive udvikling slået tilbage, da sagen med seksuel chikane dukkede op for ikke så længe siden, fortæller centerchef Trine Sandholdt, Voksen, job og handicap i Aarhus Kommune.

Trine Sandholdt fortæller, at man ledelsesmæssigt er opmærksom på, om der er en sammenhæng mellem problemerne med arbejdsmiljøet og Arbejdstilsynets kritik af omgangen med beboerne.

- Det er ingen undskyldning - men kan være en medvirkende årsag. Vi har nu indgået et aftaleforløb med Arbejdstilsynet i forhold til at forbedre arbejdsforholdene, forklarer Trine Sandholdt.

LEV Aarhus er en organisation for mennesker med udviklingshandicap, pårørende og andre interesserede.

Forperson Joke-Gesine Habben understreger, at Aarhus Kommune skal sætte alle kræfter ind for at skabe en velfungerende arbejdsplads til fordel for beboerne.

- Dårligt arbejdsmiljø påvirker kvaliteten af arbejdet. Men det kan beboerne desværre ikke bruge til noget. De har jo ikke andre muligheder end at modtage den pleje og hjælp, som personalet yder - uanset kvaliteten, understreger Joke-Gesine Habben.

Arbejdstilsynet har givet Aarhus Kommune en frist til at løse problemerne med arbejdsmiljøet i Hus 4 og Hus 5.

Den falder 12. august i år.

Østjyllands Politi har været i gang med at se nærmere på, hvad der forårsagede branden i Pizza Experten på Møgelgårdsvej mandag 2. marts.

Derfor har pizzeriaet været lukket af. Politiets afmærkning er fjernet igen, og undersøgelsen er afsluttet.

"Vi er færdige med de brandtekniske undersøgelser på stedet, og vores vurdering er, at der er tale om en hændelig brand, der efter al sandsynlighed er opstået i et køleskab. Der er derfor ikke mere i sagen for politiet," skriver kommunikationsrådgiver Jakob Christiansen, Østjyllands Politi, i et svar til LystrupLIV.

Dermed skulle vejen være banet for en eventuel udbedring og genåbning af pizzeriaet, der er i en ejendom ejet af Lidl Danmark.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Akram El Achwah, som driver pizzeriaet. Dagen efter branden skrev han på Facebook, at der var gået ild i en køleskabsledning, at der blev arbejdet på at "fixe" stedet, og at han håbede på forståelse og støtte.