Det gik godt sidste år, så lad os gøre det igen og lave det større i år.

Det er tilgangen hos de to lokale familiefædre Christian Wilhelmsen og Emil Seiersen. De står bag det helt nye tiltag Lystrup Havefest, som skal afholdes i anden weekend i juni.

Makkerparret lærte hinanden at kende i juni sidste år, da Christian Wilhelmsen arrangerede en trøstefest for lokale skolebørn, inklusive sine egne. De var gået glip af sidste skoledag-karameller efter ulækre fund af afføring og bouillonterninger.

Festen blev en succes og har givet mod på at lave en større børne- og familieevent hen over to dage på Cirkuspladsen. Sådan et tiltag kan Lystrup nemlig godt bruge, synes de.

- Vi mangler en byfest i Lystrup. Det har der ikke været herude. Der mangler nogle, der tager fat og siger, nu laver vi sgu en byfest. Det er så det, vi er gået i gang med, siger Christian Wilhelmsen.

- Så må det briste eller bære. Nu prøver vi i hvert fald at komme ind med gejst og energi, og så håber vi på solskin, 25 grader og ingen vind, så skal det nok gå alt sammen, siger Emil Seiersen.

Havefesten skal byde på mange ting: musik, standup, hoppeborg, kreativt område med fælles kunstprojekt, en teenzone, filmvisning, besøg af brandbil, mocktails, pizza og tapas.

Det er ideer og tanker, som de to har "pingponget" frem og tilbage om i årets løb. Men det blev først konkret for to uger siden, da Christian Wilhelmsen lancerede eventet på Facebook.

- Jeg kom til at trykke på den store knap, siger Christian Wilhelmsen og smiler.

Der viste sig at være stor interesse og opbakning. Juni blev foretrukket som tidspunkt frem for august.

- Qua responsen kunne vi godt se, at hvis vi skulle gøre det, så skulle vi til at rubbe neglene og komme i gang nu, siger Emil Seiersen.

Havefesten har en hjemmeside, som Christian Wilhelmsen knaldede op på to dage. På sitet kan man forudbestille mad og drikke og læse om konceptet og aktiviteterne. Der er kastet mange bolde op i luften på kort tid.

Er det ideer og planer, eller har I det hele klar?

- Det er ting, der er klar. Det er det, der kommer. Jeg har snakket med musiker, standup og ballonklovn, som har skrevet et kryds i kalenderen. Det er nogle, jeg kender. Vi trækker på vores netværk, svarer Christian Wilhelmsen.

Kan man sige, I asfalterer, mens I kører?

- Det kan du godt sige, ja. Det er sådan, jeg plejer at spille, svarer Christian Wilhelmsen, der har været selvstændig i mange år med forskellige virksomheder.

Selvom han er sikker på, at tiltagene vil lykkes, så skal en række ting nå at falde på plads.

Tilladelser og godkendelser fra kommune og myndigheder skal opnås. Der er ansøgt, fortæller Christian Wilhelmsen. Der er også brug for frivillige: 18 har meldt sig indtil videre. Den tredje ting er sponsorer, der kan dække udgifter inden afviklingen.

- Vi skal bruge dem til at dække noget af "infrastrukturen", siger Christian Wilhelmsen og melder om interesse fra flere sider.

Han og Emil Seiersen vil selv lægge tid og kræfter i eventet. De kommer ikke til at tage penge for indsatsen og har oprettet frivilligforeningen Lystrup Event, der bliver arrangør, fremgår det af hjemmesiden.

Kommer I ikke til at hæve løn eller honorar? 

- Det tænker vi ikke, vi kommer til at gøre i år. Det er ikke lagt ind i systemet i år. Men kommer der overskud, så skal det gå til noget formål herude i Lystrup, havde vi tænkt. Plus at vi skal bruge penge til næste års arrangement, siger Christian Wilhelmsen.

Lystrup Havefest skal udvikle sig til at blive en tradition, håber duoen. Men lige nu handler det om premiereudgaven og "proof of concept".

- Vi vil se, om folk støtter op. Om folk synes, det er en lige så god ide, og om vi kan få bylivet til at være med og få folk til at møde op på dagene. Det beviste vi en lillebitte smule sidste år. Så nu prøver vi at bevise det med lidt større armbevægelser i år, siger han.

Der er hurtigt kommet forudbetalinger fra gæster ind, selvom eventet stadig er i støbeskeen.

- Vi har fortalt folk i forhold til forudbestilling, at hvis det ikke bliver til noget eller skal flyttes en uge, så kan folk få pengene tilbage, siger Christian Wilhelmsen.

Mens langt de fleste lokalområder i Aarhus Kommune bliver mere folkerige, så går det den anden vej i Lystrup-Elsted.

De to skoledistrikter havde en tilbagegang på 52 borgere i 2025, og en ny befolkningsprognose siger, at tilbagegangen fortsætter.

I 2036 vil Lystrup-Elsted være blevet 773 beboere færre, viser prognosen, som til gengæld viser en kæmpestor befolkningsfremgang i Elev i takt med udbygningen af Nye.

Mellem Lystrup og Elsted står Elsted til at miste flest beboere: 593 styk på ti år. Hos Aarhus Kommune bekræfter man billedet.

Tilbagegangen skyldes en forventning om faldende børnetal og større fraflytning end tilflytning.

- Byer som Lystrup har haft en stor pulje af børnefamilier, og når børnene flytter hjemmefra, så falder tallet jo. Hvor der før boede far, mor plus et-to-tre børn, så bor der kun en eller to voksne tilbage i sådan en bolig, kommenterer Jakob Bøjen, projektleder i afdelingen Bystrategi i Aarhus Kommune.

Hvis det lyder som dårligt nyt for lokalsamfundet, så kan man notere sig, at prognosen var endnu værre for et år siden.

Dengang stod Lystrup-Elsted til at blive 935 beboere fattigere på ti år. Blødningen er altså mindsket med 162 beboere. Jakob Bøjen har et bud på, hvad ændringen fra 2025 til 2026 skyldes:

- Jeg kan ikke forklare det med andet end, at man må have registreret, at der kommer et nyt boligprojekt. At der skulle ligge noget i pipelinen et sted eller en ændring i til- og fraflyttere og forskellen mellem nyfødte og de, der dør.

Hos fællesrådet i Lystrup synes formand Flemming Larsen, at bedringen i prognosen lyder rigtig. Han peger på forventningen om boligbyggeri langs Sønderskovvej syd for Skæringvej.

- Der skulle gerne kunne blive en 200 til 400 boliger. Det afhænger af, hvor stort det bliver, og så er der jo stadig lagt op til, at der skal ske noget på Møgelgårdsvej, siger Flemming Larsen.

Projekterne afventer en strategiplan for Lystrup. Et andet projekt er længere fremme og kan måske have indvirket årets prognose.

- Du har lokalplanen for center- og brugsområdet, hvor der er bygninger nede bagved. Så der er lidt i pipelinen, siger Flemming Larsen.

Der indgår 24 lejligheder i bymidteprojektet.

Flemming Larsen tænker også, om generationsskiftene i parcelhusvejene i Lystrup måske alligevel går lidt hurtigere, end man har regnet med.

En stor spørgeundersøgelse om cykelforhold i Aarhus Kommune viser, at der er plads til forbedring på flere veje ved Nye og Elev.

Elevvej ligger nummer fire på en top ti over steder, hvor flest har svaret, at de mangler belysning. Den er også gal på Elstedvej, som indtager femtepladsen på samme liste.

Problemet med mørke landeveje er velkendt og har vist sig svært at løse, fordi Aarhus Kommune ikke stiller gadelamper op i landzone.

"Det gælder både for stier og for veje, da vi ønsker at friholde arealer i åbent land for lysforurening", lød et svar fra kommunens afdeling for Trafik og Vejdrift i 2023.

I spørgeundersøgelsen er der ikke desto mindre indløbet 67 ønsker om belysning på Elevvej og Elstedvej.

Endnu flere respondenter ønsker sig en cykelsti på Elstedvej.

87 har peget på vejen fra Nye og ind mod Skejby. Det placerer Elstedvej på en 14. plads på listen over steder, som mangler cykelstier.

Længere nede på listen står Høvej, som udpeges af 22, og Hovmuren mod Todbjerg, der nævnes af 13 samt strækningen Petersmindevej-Høvej og Nye Høvej. Den fremhæves i 12 besvarelser.

Spørgeundersøgelsen kørte hen over efteråret sidste år. Den var åben for alle aarhusianere over 15 år.

4.707 borgere har givet svar. Heraf har 3.312 været hele undersøgelsen igennem. Der er kommet 18.079 input om specifikke veje og strækninger.

Skolen i Nye er en af ni folkeskoler, som har fået positivt svar fra Aarhus Kommune på en ansøgning om tilskud til skolemad.

Otte millioner kroner deles ud over to år, og Ravnbakkeskolen har fået et tilskud i den høje ende: 1,2 millioner kroner.

- Vi har fået det, vi har søgt, siger en tilfreds skoleleder, Jens Mathiasen.

Med pengene får Ravnbakkeskolen nemmere ved at tilbyde eleverne retter til en medgørlig pris, så familier ikke fravælger madordningen, inden de har lært den at kende. Forældrebetalingen bliver 25 kroner pr. dag.

Skolen får sin egen kantine med produktionskøkken. Den skal kunne hvile i sig selv som forretning, men der er brug for et tilskud i opstarten.

- Det, vi får nu, er startkapital, så vi kan betale lønninger i kantinen, indtil der kommer penge i kassen, så vi ikke belaster skolens økonomi. Det er det også tænkt som, siger Jens Mathiasen.

- Så det er starthjælp. Det er rigtig dejligt, siger han også.

Det gode måltid bliver et vigtigt element i pædagogik og dannelse på Ravnbakke.

- Vi kommer til at prioritere tid og rum til måltidet. En del af det er også, at børnene på sigt skal være med til at producere måltiderne. Vi vil også gøre det, at de største elever er med til at servere for de mindste, så vi får en sammenhængskraft i skolen på den måde, siger Jens Mathiasen.

Uanset om man kommer med sin egen madpakke eller køber mad i kantinen, så spiser sammen. Der bliver tre spiseområder på skolen.

Hvorfor er måltidet så vigtigt?

- Fordi det giver en ro omkring klasserne. Det er der, vi lægger klassens tid. Det er, når vi spiser sammen, at vi taler om dagligdagen, og hvad der optager de unge mennesker, svarer Jens Mathiasen.

De øvrige skoler får tilskud på mellem 61.000 og 1.454.000 kroner. Det er Gammelgaardskolen, Lisbjergskolen, Rundhøjskolen, Skovvangskolen, Skæring Skole, Møllevangskolen, Langagerskolen og Hasle Skole.