Flemming Larsen stopper som formand for Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd efter 12 år på posten.

Det er stadig spændende at arbejde med lokaler sager, forsikrer han, og han vil gerne fortsætte som medlem af fællesrådet. Men han synes også, tiden er inde til at få yngre kræfter ind på formandsposten.

Derfor stiller han ikke op til genvalg som formand på repræsentantskabsmødet onsdag 20. maj.

LystrupLIV har besøgt den afgående formand i hans hjem i Lystrup dagen før hans 79-års fødselsdag og stillet ham 10 spørgsmål om den lokale udvikling og fællesrådet. Læs med her:

Hvad er det bedste, der er sket for Lystrup i din formandstid?

- Jeg kan ikke lide spørgsmålet, for det er utroligt svært at svare på. Men jeg synes, der er kommet en klar linje. Det er en kombination af, at vi vil fastholde det åbne, det lyse og luftige i Lystrup og samtidig have en ordentlig offentlig service og gode interne transportmuligheder. Den balance, synes jeg, er blevet skabt. Det har vi arbejdet med. Men hvad det bedste er, kan jeg ikke sige.

Hvad er det værste, der er sket i din formandstid?

- At man ikke ville følge fællesrådets opfordring til at føre letbanen op til bycentrum. Man valgte selvfølgelig den billige løsning: At køre på den gamle Grenaabane (L1). Vi sagde okay, men hvorfor så ikke forlænge linje 2 op ad Sønderskovvej til bycentrum? Men nej, det kostede jo penge.

- Vi har tilladt os at genfremsende ønsket til kommuneplanen, men vi fik forvrøvlet snak fra forvaltningen. De havde ikke forstået perspektivet i det, tilføjer han.

Hvordan har fællesrådet udviklet sig?

- Vi er blevet inddraget meget mere af kommunen. Det gælder fællesråd i det hele taget. Vi er meget mere med og bliver hørt, men det er ikke det samme som, at vi får det, som vi vil have det. Vi bliver også nogle gange brugt som bussemænd, hvis en udvikler kommer med ideer, som kommunen ikke synes så godt om. Så siger de: Prøv at snakke med fællesrådet.

Har fællesrådet for meget magt over Lystrup?

- Spørger du mig om det? Så er svaret nej.

Har I magt herude?

- Magt kan jo ikke måles. Det er en skala med mange dimensioner. Men ja, vi kan sætte ting på dagsordenen, som der bliver lyttet til. Et konkret eksempel: Hvis ikke fællesrådet havde været der, så skulle Elev-borgerne i dag køre gennem Nye for at komme til Lystrup. Vi satte hårdt ind og fik bevaret Høvej-forbindelsen til Elstedvej. Man kan også tilskrive fællesrådet en del af æren for, at den gamle plastikfabrik blev revet ned. Der er også små ting: at få lagt buslommer ind. Det er svært, men det er lykkedes nogle steder.

Hvorfor har du og fællesrådet sagt, at Lystrup skal have sin bymidte ved SuperBrugsen?

- Fordi det jo geografisk set tydeligt ligger i centrum. Det er det, flest mennesker bor omkring, og det er der, hvor stort set alle institutioner er samlet: svømmehal, idrætshal, skole, plejehjem, folkehus, kirke. I planloven er det sådan nogle ting, der trækkes frem som kendetegnende for et bycentrum.

Hvorfor har du og fællesrådet ikke sørget for at få nye dagligvarebutikker til Lystrup?

- Det kan jeg også love dig for, at vi har forsøgt. Vi har støttet Rema 1000' ønske om forskellige placeringer i byen. Vi har sagt til kommunen, at der mangler dagligvarer i den vestlige og nordlige del af byen, men ingen vil placere en butik der. Vi støtter, at der bliver en til dernede (i området ved Netto og letbanen), men at have tre supermarkeder placeret i et industrikvarter, det vil ikke bidrage til et byliv. Det vil kun bidrage til trafikkaos.

Hvad bliver fællesrådets vigtigste opgave fremadrettet?

- Det bliver at sikre mulighed for en mere flydende generationsfornyelse i villaområdet - at få os gamle ud af husene og få skabt nogle attraktive ejerboliger. Det kan være rækkehuse. Men det kan også være ejerlejligheder. Vi har ikke ret mange. Det er den ene ting. Den anden ting er at gøre det her (Lystrup) til et godt sted for unge mennesker.

Hvad frygter du for byens udvikling?

- Man kan frygte, at byen bliver for tætbebygget. På den ene side vil vi gerne have bygget noget, så vi får gang i flyttekæderne. På den anden side skal vi passe på ikke at overbygge området, for det er stadig dna'et, at her er lys og luft. Vi er også fællesråd for Nye. Den er udlagt til tæt bebyggelse. Så må man sørge for, at det fungerer. Over de næste tyve år bliver det i Nye, at fællesrådet skal have sin store indsats.

Hvad håber du for byens udvikling?

- Jeg håber, vi finder den rigtige balance mellem at opretholde kvaliteterne, nemlig et åbent og lyst område, samtidig med at vi har gode transportmuligheder og høj service.

Der er gået fem måneder, siden Rema 1000 indsendte et butiks- og boligprojekt i Lystrup til Aarhus Kommune og bad om at få en lokalplan lavet ud fra det.

Så hvad er status nu?

Det spørger læseren Bendix Poulsen om. Han bor selv på Munkhøj i Lystrup og bliver nabo til butikken, hvis den bliver bygget.

- Jeg bor nærmest lige i baghaven til hvor, der skal bygges, så det er interessant at få en status, forklarer han til LystrupLIV.

I planafdelingen i Aarhus Kommune er den korte status, at det endnu ikke er afklaret, om der kan laves en lokalplan. Der er ikke taget nogen endelige beslutninger.

Anmodningen, som Rema 1000 indsendte i november sidste år, befinder sig stadig på det allertidligste stadie i lokalplanprocessen. Det er fase 0 - modtagelse.

Her vurderes projektet helt overordnet. Der udpeges også ting, som bliver vigtige at afstemme med bygherren. Trafikafvikling er en af de ting.

Rema 1000 vil flytte den nuværende indkørsel til butiksgrunden lidt mod syd. Kunderne skal køre ind og ud, hvor man drejer ind på Munkhøj i dag.

Det vil medføre, at Munkhøj lukkes om mod de bagvedliggende huse. Til gengæld åbnes den nordlige ende af Munkhøj ud mod Møgelgårdsvej.

"I dette tilfælde kan det muligvis ske, at det ønskede vejforløb må ændres, men dette bliver først endeligt afklaret i Fase 1- Afklaring", skriver planafdelingen om Rema 1000-forslaget.

Hvis Aarhus Kommune og Rema 1000 finder fælles fodslag, så venter yderligere tre faser frem mod vedtagelsen af lokalplanen. Processen tager nogle gange halvandet år, men man må typisk forvente to til tre år, skriver planafdelingen.

Det lokale byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen (DD) sagde i november, at lokalplananmodningen fra Rema 1000 var et stort skridt frem.

Der er nok nogle i Lystrup, der synes, det går for langsomt. Hvad synes du?

- Jamen, det er jeg helt enig i. Jeg stiller også løbende spørgsmål til forvaltningen om, hvor langt vi er, svarer Jakob Søgaard Clausen.

Han har fået samme svar: at behandlingen er i den helt indledende fase.

Hvad siger du til det svar?

- At det ikke er hurtigt nok. Jeg er lige så utålmodig, som jeg tror, at rigtig mange i Lystrup er. Det er noget tid siden, der sidst er blevet mulighed for noget udvikling i Lystrup. Det kan ikke blive ved med at gå, at så stor en oplandsby ikke kan se, at der kommer noget fremdrift, så jeg presser løbende på over forvaltningen og over for rådmanden, svarer Jakob Søgaard Clausen.

Hvad handler det om, når forslaget efter fem måneder stadig er i Fase 0, tror du?

- At det er en presset planafdeling, vi har. Der er mange lokalplaner, og de er i forvejen presset på at levere på dem, svare Jakob Søgaard Clausen, der også tænker, at den kommende strategiplan for Lystrup kan spille ind.

- Der er en opmærksomhed på, at det (Rema 1000-projekt og strategiplanen) ikke skal modstride hinanden, men det synes jeg nu heller ikke, at det gør, siger han.

LystrupLIV har rakt ud til Rema 1000 for at også at få en status fra derfra, men dagligvarekæden er ikke vendt tilbage.

Hvis du har et barn på Elev Skole, så har du højst sandsynligt også et barn i god social gænge.

I den seneste nationale trivselsmåling har eleverne i Elev endnu en gang meldt om høj social trivsel. Scoren på 4,2 ud af 5 ligger over gennemsnittet i Aarhus, og den var lige så høj i 2025 og 2024.

På faglige trivsel og støtte og inspiration ligger skolen også bedre end snittet. Til gengæld scorer den en lillebitte smule under gennemsnittet på "ro og orden".

På Lystrup Skole og Elsted Skole ligger elevernes sociale trivsel på gennemsnittet i Aarhus. Skolerne opnår begge en score på 4,0.

Lystrup Skole følger også kommunegennemsnittet på to ud af tre af de øvrige trivselsparametre og ligger endda en smule højere på "støtte og inspiration".

Elsted Skole er ikke langt efter, men opnår generel trivselsscore, der lige akkurat ligger under gennemsnittet i Aarhus.

De lokale skolebørn sætter tal på deres trivsel en gang om året. Det sker på alle skoler i Danmark mellem januar og marts. De nye tal for 2026 blev offentliggjort 5. maj.

Bag undersøgelserne står ønsket om styrke elevers trivsel. Det er en folkereformens nationale målsætninger.

Trivselsmålingen gennemføres blandt eleverne i børnehaveklassen til og med 9. klasse på alle folkeskoler, herunder også specialskoler.

En gammel gartnerigrund på Larsmindevej kan i fremtiden blive udstyret med 125 rækkehuse og lejligheder. Selvom området hører til Lisbjerg, så vil beboerne måske orientere sig mod Nye og Elev.

Det tænker fællesrådet i Lisbjerg, der er modstander af placeringen og frygter, at det kommende boligområde vil svække den lokale sammenhængskraft.

"Placeringen ligger som en ø i overgangen til det åbne land, tættere på Elev og Nye end på Lisbjergs nuværende byfunktioner", har fællesrådets byudviklingsudvalg tidligere skrevet i et høringssvar til lokalplanen, som byrådet har vedtaget her i maj måned.

Afstanden til Lisbjerg Skole er 1,5 kilometer, men der er blot 1,1 kilometer til Ravnbakkeskolen og idrætsanlæg i Nye, anfører fællesrådet.

Det forudser, at nye børnefamilier på Larsmindevej vil dele sig mellem de to skoler og ikke orientere sig mod det øvrige Lisbjerg.

En anden bekymring handler om trafikken på Elevvej. Den er tiltaget med udbygningen af Nye, og grundejerforeningen Elevvej 3-5 tror ikke, vejen kan betjene yderligere 125 boliger på Larsmindevej.

Andre kritikpunkter handler om boligsammensætningen, byggehøjden og antallet af parkeringspladser: 76 styk til 125 boliger.

Lokalplanen blev dumpet af et politisk flertal i By- og Planudvalget, men i byrådet blev den stemt igennem af 16 byrødder fra S, K og V. Det skete onsdag 6. maj.

Socialdemokratiets ordfører Kristian Sommer gav den akutte boligmangel i Aarhus som begrundelse for partiets ja.

SF, RV, Ø, LA og Danmarksdemokraterne, der er repræsenteret af Jakob Søgaard Clausen fra Lystrup, stemte alle imod planen, som har haft en lang tilblivelsesperiode på syv år.

- En del af den politiske diskussion var, at det er uhensigtsmæssig byudvikling, fordi den primære udvikling i Lisbjerg pågår i den vestlige del omkring letbanen og skolen derovre. Det her er en afstikker til den østlige del og ikke et særligt godt projekt i min optik, siger Jakob Søgaard Clausen til LystrupLIV.

Han gætter ligesom fællesrådet i Lisbjerg på, at en del beboere på Larsmindevej vil orientere sig mod Nye og Elev. Udvikleren bag projektet er Jens Fahlberg.