- Vi skal have styr på basis.

Det blev sagt flere gange, da Jesper Provstgaard tirsdag holdt sit første personalemøde som købmand i Nyma.

Han tiltrådte i påsken og skal skabe en mere rentabel dagligvareforretning efter flere år med millionunderskud.

Det begynder med at få tingene sat i nyt system. Der skal ses på alt fra forholdet mellem kostpriser og salgspriser, regnskaber, arbejdsplaner og rutiner for personalet.

- Det er vigtigt at få styr på de ting. Vi kan have nok så mange ideer, men hvis der ikke er styr på fundamentet, så stopper det på et tidspunkt, siger Jesper Provstgaard.

LystrupLIV besøger ham og den nyudnævnte souschef Stine Sørensen i butikken efter en første uge, hvor kunder, kollegaer og lokalsamfund har mødt ham med varme og stor nysgerrighed.

- Man kærer sig om miljøet og byen og Nyma, som er et meget centralt sted her. Her er et engagement. Man vil Nyma det godt og vil bevare stemningen, som fungerer, men også gerne sikre, at den er rentabel og får en lys fremtid, siger Jesper Provstgaard.

- Det bliver tit sagt på den måde, at vi skal passe på stedet. Så det kommer til at gå godt, supplerer Stine Sørensen.

Hun bor i Nye og har arbejdet i Nyma i fem år, mens Jesper Provstgaard er helt ny. Han er uddannet detailmand fra Dansk Supermarked og har sagt farvel til Kvickly i Veri Centret for at blive købmand i Nye. Jobopslaget gik rent ind.

- De søgte en, som har et empatisk livssyn. Det, synes jeg, er enormt fint at bruge i noget, der har med detail at gøre. Det har jeg sjældent set før, og som jeg har sagt til gud og hver mand, så forelskede jeg mig i jobopslaget, siger Jesper Provstgaard.

Han kalder Nyma for "one of a kind" og en utrolig spændende case.

- Der er sat nogle rammer op omkring økologi, bæredygtighed og klima. Det giver en mere organisk måde at tænke detail på. Det, jeg også er vant til, er, at tingene er mere topstyret. Men her skal jeg selv udvikle sortimentet. Det er rent fagligt virkelig interessant at arbejde med, siger Jesper Provstgaard.

Han går ind med hud og hår i Nyma, hvor der vil komme synlige forandringer.

Han ved allerede nu, at han vil tage fat på "kolonialafdelingen". Der skal flyttes på varer og hylder, så der skabes mere sammenhæng og synergi.

Og så er der sortimentet, som hidtil har bestået af nøje udvalgte kvalitetsvarer. Fremover skal kunderne også kunne finde budgetvenlige, økologiske hverdagsvarer.

- Der bliver to forskellige sortimentslinjer. Det er en stor ting, at det sker, for det har der ikke været før. Det er også for at signalere, at vi har forståelse for, at man ikke kun har råd til at købe nøje udvalgte højkvalitetsprodukter. Der skal også være mel til klassens time-kage, siger Stine Sørensen.

Det kan være varer fra Dagrofakædens mærke Grøn Balance.

Skal Nyma være et sted, hvor man lægger alle sine indkøb?

- Jeg tror, vi har mål om, at det skal være tæt på. Det er klart, at der også er SuperBrugsen i Lystrup, som gør sig meget i økologi. Men Nyma har hidtil ikke formået at blive et dagligvarested, hvor man har størstedelen af sine indkøb. Der skal vi nå et stykke længere og snarest muligt, siger Jesper Provstgaard.

Der er ikke kundevogne i dag. Det er heller ikke planen at få det.

Men der skal gerne mere i kurven?

- Ja, der er ikke mange, der tager kurven herinde, siger Jesper Provstgaard.

Nyma fungerer i dag bedst som cafe og mødested for beboere og gæster i Nye. Den del skal fortsætte og blive ved med at udvikle sig - med flere events og fællesskaber.

- Vores forhåbning er at få skabt en levende arrangementdel af Nyma. Det ligger ikke på årskalenderen. Der er ikke sat rammer op for det endnu, men det er klart noget, som skal dyrkes, siger Stine Sørensen.

Hun og Jesper Provstgaard sætter det kulturelle og interaktionen med mennesker højt. Man kan regne med, at de bliver synlige.

- Butikken er levende, så det nytter ikke noget at gemme sig væk på den anden side af væggen, siger Jesper Provstgaard.

Det koster Aarhus Kommune og skatteyderne 32,2 millioner kroner at få Ravnbakkeskolen klar til skolestart til august.

Nyheden kom ud lige inden påske og rejste flere spørgsmål.

Det mest åbenlyse er, hvorfor pokker det kræver et forlig og et stort millionbeløb at få en entreprenør til at aflevere et bestilt byggearbejde til tiden.

LystrupLIV har søgt svar hos Aarhus Ejendomme, der hører under Teknik og Miljø og er bygherre på projektet, som i sin tid begyndte i Børn og Unge-forvaltningen.

Var der ikke allerede indgået en klar kontrakt med entreprenøren om, at byggeriet skulle stå færdigt til skolestart?

- Jo, det var der, bekræfter forvaltningschef Line Joel Sand og forklarer:

- Men det følger et standardkontraktgrundlag, at når der opstår forsinkelser, som ikke kan tilskrives entreprenøren, så er entreprenøren berettiget til at aflevere senere end førstaftalte dato. Det er helt standard i de materialer, man anvender, og det er tilfældet her.

Entreprenøren CC Contractor har altså haft en gyldig grund til ikke at nå i mål, må man forstå. Planarbejde og godkendelser i kommunen har skabt nogle af de forsinkelser, som ikke tilskrives entreprenøren. Andre er kommet sent i projektet og skyldtes vejrlig på byggepladsen, forklarer forvaltningschefen.

Der er en lang række årsager samlet set, siger hun. Og tidsplanen har forskubbet sig mere, end der var lavet rum til, da man gik i gang.

Har I kunnet se det komme i lang tid?

- Nej, vi har kunnet se, at der var forsinkelser tidligt i projektet, men vi regnede sådan set med, at det blev færdigt til skolestart, lige indtil de sidste forsinkelser opstod, og vi dermed rejste sagen politisk, svarer Line Joel Sand.

Sagen kom på dagsordenen i marts.  Forliget var ikke den eneste udvej. Kommunen havde også en plan B.

Hvad var plan B?

- I overordnede vendinger ville det være, at man skulle placere børnene på andre nærliggende skoler og tage pavilloner i brug i en periode og dermed også skulle drive skole på flere adresser i midlertidige faciliteter i et vist omfang, svarer Line Joel Sand.

Hun kan ikke sige, hvad plan B ville have kostet. Men kommunen må ikke indgå et forlig eller betale et ekstra beløb til en entreprenør i en størrelsesorden, som overstiger de udgifter, man ellers ville have haft.

Politikerne valgte at prioritere færdiggørelsen af skolen og godkende en forhandlingsramme til indgåelse af et forlig.

Hvor mange dage eller uger ville skolen blive forsinket, hvis man ikke indgik forliget?

- Det ved vi ikke helt præcist. Men den opdaterede tidsplan, vi indgik forhandlinger på, var, at byggeriet ville være færdigt til oktober-november, svarer Line Joel Sand.

En ting er, at entreprenøren ikke har ansvaret for nogle af forsinkelserne og havde en ret til at aflevere byggeriet for sent. Men er kommunen tilfreds med, at entreprenøren gør brug af den ret og tager sig betalt for at rykke hurtigere?

- Det har vi ikke nogen holdning til. Vi har et kontraktgrundlag, som vi forholder os til. Det regulerer samarbejdet med entreprenøren. Men vi er da ærgerlige over, at der opstår forsinkelser, som har den slags konsekvens. Det tror jeg, alle er, siger Line Joel Sand.

De 32 millioner kroner bliver taget fra kommunens anlægsbudgetter. Det er ikke sådan, at kommunen må aflyse et planlagt byggeprojekt, men det er stadig store penge, som ikke var øremærket Ravnbakkeskolen og nu er taget fra kassen.

Kommunen har en økonomisk politik, som siger, at budgetter skal overholdes.

Selvom skolebyggeriet i Nye begyndte i Børn og Unge, så er det Aarhus Ejendomme og Teknik og Miljø, der er bygherre på skolen nu og dermed har det formelle ansvar for budgetoverskridelsen, vedstår Line Joel Sand.

Tager Teknik og Miljø noget læring med sig ud af det her?

- Ja, det gør vi, svarer forvaltningschefen og fortsætter:

- Der er flere læringspunkter i det. Det handler om at være længere i planlægningen af det (byggeprojektet, red.), inden man udbyder det. Og måske planlægge med lidt mere buffer i tidsplanlægningen. Og så er der noget med det tværgående samarbejde i Aarhus Kommune, som er nyt med etableringen af Aarhus Ejendomme. Det skal vi have endnu bedre på plads for at lykkes med sådan nogle store projekter her.

Hun afviser, at entreprenører kan udnytte, at kommunen har behov for at få et byggeri færdigt til en bestemt dato.

- Som jeg sagde tidligere, så er der et reguleret kontraktgrundlag. Hvis der opstår forsinkelser, som ikke kan tilskrives entreprenøren, så vender det den her vej, men opstår der forsinkelser, som kan tilskrives entreprenøren, så er der andre reguleringsmekanismer, som træder i kraft. Det er sådan noget som, at der er aftalt en dagsbod, så det bliver rigtig dyrt for entreprenøren. Det er et standard kontraktgrundlag, som anvendes i byggeprojekter og ikke er Aahus Kommune-specifik, siger forvaltningschefen.

Det må da være et større vejarbejde, der skal foregå.

Sådan skriver læseren Jytte Møller. Hun har bemærket gule vejskilte, der varsler om afspærring af Larsmindevej fra 7. april til 1. september.

Men hvad er det, der skal ske på vejen over så lang en periode? Det fremgår ikke af skiltene.

LystrupLIV får bid hos Lystrup Fjernvarme, hvor direktør Poul B. Skou fortæller, at det handler om at sikre fjernvarme til Ravnbakkeskolen og kommende boliger i Nye.

- Vi skal føre nogle rør frem, så vi kan få fjernvarme i den del af byen og har forsyning nok. Det er to rør à 63 centimeter i diameter, og der skal være 40 centimeter imellem dem, så det er en temmelig stor udgravning og en temmelig lang strækning, og det er derfor, at vejen er spærret så længe, siger Poul B. Skou.

Projektet er delt mellem Kredsløb og Lystrup Fjernvarme. De to aktører skal stå for hver sin del af linjeføringen, der både går under vej og mark.

Selvom det er besværligt at grave en vej op, så er der en god grund til at gøre det.

- Hovedreglen er, at man gerne vil lægge rør i vejene, fordi der ikke er så stor risiko for, at en vej bliver fjernet, fortæller Poul B. Skou og fortsætter:

- Hvorimod hvis vi lægger rør i jomfruelig jord, så kan der nemt opstå situationer, hvor der skal bygges, og vi så skal til at flytte ledningerne.

Det er en vekslerstation ved Randersvej, som skal sende varme ud i de nye rør og videre til Nye.

Projektet er blevet forberedt over lang tid og har krævet mange tilladelser og tilpasninger. Det har skullet spille sammen med udviklingen i Nye.

Med rørføringen vil man kunne forsyne den spirende by med fjernvarme mere end ti år frem, gætter Poul B. Skou, men det hele afhænger af tempoet på udbygningen i Nye.

Direktøren anerkender, at afspærringsperioden på Larsmindevej vil føles lang for de få mennesker, som bor på vejen. Men han synes ikke, at det er lang tid, når man ser på, hvad der skal laves.

- Det er mange meter, man graver ned, og det er to parter, der graver hver for sig. Og så rammer man sommerferien, hvor jeg gætter på, det vil være begrænset, hvad der sker. Sådan vil det være for de fleste af dem, der hyrer en entreprenør, siger Poul B. Skou.

Det er Aarhus Kommunes vejkontor, der står for skiltning og afgør, hvordan trafikforholdene skal være, mens arbejdet står på, oplyser han.

Det er ikke hele Nye, der skal have varme via Lisbjerg-siden. Den eksisterende bebyggelse får fra Lystrup-siden.