Et lokalt ønske om flere parkeringspladser på Lystrup Station kan blive svært at få opfyldt.

Teknik og Miljø har kigget på sagen og vurderer, at det er vanskeligt at finde plads til mere parkering.

Faktisk kan der blive mindre plads til biler i fremtiden, fremgår det. Cirka 21 ud af de 39 nuværende båse vil nemlig blive inddraget, hvis der skal laves plads til en ny buslinje, som er på tegnebrættet.

Den vil få endestation ved letbanen i Lystrup og skal betjene dem, der har langt hen til letbanen. Forslaget er en del af et udkast til en ny struktur for den kollektive trafik.

Det lokale byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen har set udkastet. Det indeholder flere såkaldte tilbringerlinjer uden for Aarhus C.

- Tanken med de her tilbringerlinjer er, at man tager nogle oplandsbyer, som ikke har direkte bus ind til midtbyen, men som så får bus ind til et andet sted med holdeplads og kollektiv trafik, som letbanen er, forklarer han.

Han siger, at der ikke er taget stilling til forslaget om tilbringerlinjerne endnu. Han er overrasket over, at linjen i Lystrup vil kræve inddragelse af 21 parkeringspladser.

- Mit ønske er jo flere parkeringspladser til vores letbanestationer, herunder den i Lystrup, og ikke færre, så jeg har svært ved at se, at det kan være en løsning. Der er i forvejen meget pres på kapaciteten på Lystrup Station, siger han.

Kan du se dig selv stemme for forslaget, hvis det betyder en halvering af p-pladserne?

- Nej, det har jeg svært ved at se for mig. Der skal i hvert fald være et alternativ med pladser et sted tæt på stationen, der kan opveje det, svarer han.

Politikeren opgiver ikke ønsket om flere p-pladser ved stationen på baggrund af vurderingen fra Teknik og Miljø.

- Jeg synes, man kan være mere nysgerrig og kigge bredere på det, siger han og uddyber: - Der er jo hele spørgsmålet om Møgelgårdsvej og udviklingen derovre. Det kunne være, man kunne tænke parkeringsfaciliteter ind, som kan understøtte letbanen også.

Hos fællesrådet i Lystrup mener udvalgsformand Flemming Larsen også, at der skal og kan laves flere parkeringspladser ved letbanen. Det duer slet ikke at halvere dem.

- Det er helt uacceptabelt. Det er en rigtig dårlig ide at nedlægge flere parkeringspladser, siger formanden for byudviklingsudvalget.

Også selvom der kommer en tilbringerlinje dertil, så man kan tage bussen derned?

- Ja, men så må man overveje, hvordan man kan lave en tilbringerlinje uden at ødelægge noget, svarer Flemming Larsen.

Forslaget til den nye trafikstruktur bliver lavet med henblik på politisk behandling, offentlig høring og vedtagelse i 2027 og idriftsættelse i 2028.

Den nye friskole i Lystrup åbner ikke i august som planlagt.

Den overraskende besked kommer fra skolens grundlægger og leder Emilie Skaarup Bruhn, da LystrupLIV tirsdag ringer for at få en status på projektet.

- Der er sket det, at vi er nødt til at udskyde skolestart et år, siger hun og fortsætter: - Så det er lige noget af en drejning.

Drejningen er sket hen over de seneste par uger. Det er en udfordring med godkendelsen af skolebygningen, der spænder ben for skolestarten.

- Vi har været i proces med at få godkendelser fra brand- og bygningsmyndigheder på plads, og i den forbindelse har vi ikke inden for deadlinen, der har været, kunnet nå at få godkendelse til at bruge lokalerne til undervisning. Det er den korte version, forklarer Emilie Skaarup Bruhn.

Den lidt længere version er, at kontorbygningen på Mølbakvej 4 ligger i et erhvervs- og industriområde. Den gældende lokalplan og kommuneplan åbner for, at bygninger i området må bruges til visse offentlige formål og institutioner.

Men det har vist sig, at grundskoler ikke er en af dem - heller ikke en erhvervsrettet friskole som Lystrup Naturfriskole. Muligheden for en hurtig ændring af planrammen eller en dispensation er blevet afsøgt i dialog med Aarhus Kommune. En anden løsning kunne være at få dispensation til en anden lokation, men 4. juni stod det klart, at løbet er kørt i forhold til Undervisningsministeriets frister, og at skoleåbningen må vente til 2027.

- Det er selvfølgelig noget, man lige skulle sluge, siger Emilie Skaarup Bruhn.

11 elever var indskrevet til at begynde på skolen til august. Nu skal de og forældrene finde på noget andet.

- Vi har ikke fået så mange tilbagemeldinger fra dem endnu, for de har lige fået beskeden. Men de synes selvfølgelig, det er ærgerligt. Nogle siger, de vil beholde pladsen til næste år, og andre vil finde andet, for de har brug for noget lige nu og her, siger Emilie Skaarup Bruhn.

Skolen har lige ansat seks lærere og pædagoger blandt 137 ansøgere. Personalet har fået tilbud om at begynde om et år. De fleste af dem og bestyrelsen er villige til at forsætte arbejdet, fortæller Emilie Skaarup Bruhn.

- Nu har vi brugt et par dage på at fordøje det, og nu er vi kommet til, at vi kan begynde at se, hvordan vi kan vende det til noget positivt og også få undersøgt andre lokationer i området, som kunne passe bedre til vores profil. Samtidig er vi flere inde i processen og har personale, som kan være med til at udvikle skolen gennem det næste år, siger Emilie Skaarup Bruhn.

Hvis I skulle se på en anden lokation, skulle det så stadig være inde på Kirstinelunds område?

- Ja, det skulle stadig være i samarbejde med Kirstinelund, og så kan vi nok ikke sige mere. Men vi er i gang med at snakke om nogle lokationer, svarer Emilie Skaarup Bruhn.

En ny ejendom til skolen skal have et større udeområde med have. Den nuværende har kun et lillebitte et, og så er der altså problemet med godkendelsen.

Der vil være nogle, der vil sidde og sige "prøv og hør, det skulle I have haft helt styr på" – vil du give dem ret i det?

- Det er svært at sige, at vi kunne have gjort andet på grund af den proces, der er, når man starter en ny skole. Der er en rækkefølge i tingene. Vi kunne f.eks. godt finde nye lokaler og være klar til skolestart til august, men problemet er, at så skulle vi have sendt den endelige lejekontrakt (til ministeriet) i slutningen af februar, så den deadline er overskredet, og derfor ville vi ikke kunne få tilskud i år, svarer Emilie Skaarup Bruhn.

Hun siger, at dialogen med Aarhus Kommune om bygningsdelen har været god og stadig er det.

- Det, vi arbejder henimod nu, er at få vendt rundt på noget i processen, så vi kan få en afklaring noget tidligere, siger hun.

Kirstinelunds direktør Christoffer Flintholm bekræfter over for LystrupLIV udfordringen med bygningen og lokalplanen, og at han og skolen prøver at finde en anden løsning.

Det er en rigtig god forretning at hjælpe fjernvarmeværker og fabrikker med opvarmning og afkøling.

Det er der i hvert fald, når man hedder Fenagy A/S. Gazellevirksomheden på Rokhøj i Lystrup har på ingen tid bygget en stor forretning op på udvikling og installering af varmepumper og køleanlæg.

I 2025, dens femte regnskabsår, fortsatte væksten. Omsætningen nåede op på 344 millioner kroner, og det udmøntede sig et i overskud på 39 millioner kroner for året.

Det er et nyt højdepunkt på rejsen, der begyndte i 2020. Resultatet bliver betegnet som tilfredsstillende.

"Målsætningen blev mere end indfriet trods lidt lavere omsætning end ventet, men med bedre margin og effektivitet i produktion og projektudførelse," lyder det i ledelsesberetningen.

Fenagy vil være lige så store i udlandet som i Danmark, og i 2025 steg aktiviteten uden for grænsen. Der er mere vækst på menuen i 2026, som ventes at give et overskud på 45 millioner kroner.

- Vi ser ind i en række nye projekter, der skal udvikles. Højere kapacitet på tværs af vores produkter, højere temperaturer og varmepumper til datacentre, skriver adm. direktør Kim Gardø Christensen i en kommentar til LystrupLIV og fortsætter:

- Herudover går vi jo internationalt med nye medarbejdere i Sverige, Finland, Tyskland, Holland og England. Endelig skal vores produktionskapacitet udvikles i eksisterende ejendomme på Rokhøj.

Den hurtige udvikling har hele tiden været forventningen, og de omkring 100 arbejdspladser i Lystrup kan flytte væk fra byen inden for få år.

Der skal nemlig bygges et nyt domicil, og det bliver svært at finde pladsen i Lystrup. Det fortalte Kim Gardø Christensen i et interview ved årsskiftet

- Vi har tæt på 6000 kvm under tag i dag, og vi skal have bygget noget, som er 15.000 kvm. Det er det skridt, vi tager næste gang, sagde Kim Gardø Christensen dengang til LystrupLIV.

Vandet kan igen strømme naturligt i Bueris Bæk og Ravnbakke Bæk.

Aarhus Kommune har givet begge vandløb en kærlig hånd. Dele af Ravnbakke Bæk vest for Nye har været skjult i rør og ligget dybt i terrænet. Men i dag er bækken genåbnet og genskabt.

Der er blevet sat ind mod kæmpe-bjørneklo, dræn er blevet kortlagt og tilpasset, og der har været dialog med lodsejere.

- Vi blev færdige i april, men allerede nu kan vi se, at den økologiske tilstand er blevet forbedret - og vi forventer, at det kun går yderligere fremad herfra, skriver Natur og Miljø på Facebook.

Dele af Bueris Bæk, der ligger øst for Ravnbakke Bæk, har også været gemt i rør. Den er blevet åbnet og omlagt, så den igen slynger sig gennem landskabet.

Indsatsen skal sikre en bedre håndtering af regnvand og forebygge oversvømmelser ved letbane og motorvej.

Aarhus Kommune har lavet forbedringerne med EU-midler. Det er en del af et projekt med navnet Interreg City Blues.