Maria Urvang og Bo Gustafsson håber, at Møgelgården bliver et kreativt samlingspunkt med plads til både flere kunstnere og lokale besøgende. Foto: Emma Ahlgreen Frantz

Maria og Bo har skabt et nyt kunstnerfællesskab i Lystrup

Kære læser

Jeg håber, du nyder sommeren. For de flestes vedkommende er sommerferien i fuld gang, og hvor end du måtte befinde dig, håber jeg, at ferien er, som du drømmer om.

Selvom jeg holder ferie, har jeg forberedt lidt til dig i dag. Vi skal blandt andet forbi Møgelgården, hvor Maria Urvang og Bo Gustafsson driver et kunstnerfællesskab 🎨

Det begyndte, da Maria var på jagt efter et atelier, og en indskydelse fik hende til at ringe til Bo, som hun kendte perifert fra et projekt, de arbejdede på sammen for omkring ti år siden.

Han havde plads - masser af plads. Ikke bare til Maria, men faktisk til 50 kunstnere, og det blev begyndelsen på Møgelgården. Hvad det er for et sted, og hvilke drømme Maria Urvang og Bo Gustafsson har for kunstnerfællesskabet, kan du læse mere om i dagens nyhedsbrev.

I dag skal vi også dykke lidt ned i tallene bag Lystrup og omegn. Hvor mange bor egentlig i området? Hvordan ser fremtiden ud for Lystrup, Elsted, Elev og Nye? Og hvad stemmer vi på? Det har jeg dykket ned i 📊

Vi skal også markere en lille milepæl, for senere på sommeren fylder LystrupLIV fem år. Derfor har jeg gravet i arkivet og fundet 13 historier, der stadig er værd at læse – blandt andet om Gun City, ristede løg, afholdshotellet og menneskerne, der har været med til at forme lokalområdet.

Til sidst vil jeg endnu en gang slå et slag for vores sommerferieguide. Her har jeg samlet en række oplevelser tæt på Lystrup – fra minitog og legepladser til svømmehal og biblioteker. Måske finder du inspiration til en udflugt, du ikke kendte i forvejen 🚂

Har du et tip til en god historie eller noget, du synes, jeg skal kigge nærmere på, er du som altid meget velkommen til at skrive til mig på emahh@lystrupliv.dk eller via spørgeformularen ☀️

Til sidst vil jeg bare sige tak for, at du læser med – og ønske dig en rigtig god læselyst.

Billede af Emma Ahlgreen Frantz
Billede af skribentens underskrift Emma Ahlgreen Frantz Journalist
Det begyndte med en kop kaffe og en fælles idé. I dag står Maria Urvang og Bo Gustafsson bag kunstnerfællesskabet Møgelgården, som allerede tæller 12 kunstnere. Foto: Emma Ahlgreen Frantz

Maria ledte efter et atelier: Nu har hun og Bo skabt et nyt kunstnerfællesskab i Lystrup

Da Maria Urvang ledte efter et atelier, udviklede en kop kaffe med Bo Gustafsson sig til en helt ny idé. I dag er Møgelgården i Lystrup hjem for et kunstnerfællesskab med 12 kunstnere, og ambitionen er at skabe et kreativt samlingspunkt med plads til både flere kunstnere og lokale besøgende.

Maria Urvang drømte om et atelier, og det blev begyndelsen på kunstnerfællesskabet Møgelgården, hvor 12 kunstnere allerede holder til. Der er stadig plads til flere.

Collagekunstner og arkitekt Maria Urvang var på udkig efter et atelier, og derfor greb hun telefonen og ringede til Bo Gustafsson, som hun kendte perifert fra et projekt, de arbejdede på sammen ti år tidligere.

Han inviterede på en kop kaffe i haven på Møgelgården, og mens de sad og drak kaffe, begyndte en ny idé at tage form.

- Jeg kunne med det samme se potentialet i stedet. De mange store, åbne rum. Den dejlige have. Et sted, der ville være perfekt til udstillinger, siger Maria Urvang.

Den lukkede have med de store træer var en af de ting, der fangede Maria Urvang med det samme. - Tænk at sidde herude om sommeren og skabe kunst, siger hun. Foto: Emma Ahlgreen Frantz

I mange år har der været forskellige virksomheder på gården, men på daværende tidspunkt stod stedet tomt, og hurtigt kom de to til at tale om, at Maria Urvang måske ikke skulle være den eneste kunstner på stedet.

- Jeg har selv lavet kunst i mange år, men det var kommet lidt i baggrunden. Mødet med Maria fik mig til at genfinde lysten, siger Bo Gustafsson og fortsætter:

- Hurtigt opstod tanken: Hvorfor nøjes med ét atelier, når der var plads til et helt kunstnerfællesskab?

På Møgelgården er der plads til både fordybelse og fællesskab. Kunstnerne arbejder side om side i de fælles atelierer. Privatfoto

Den idé blev begyndelsen på Møgelgården – et kunstnerfællesskab, der i dag tæller 12 kunstnere og har plads til mange flere.

Fælles om kunsten

I dag holder 12 kunstnere til på Møgelgården. Kunstnerfællesskabet er indrettet i mindre atelierfællesskaber, hvor op til 12 kunstnere deler et område med eget tekøkken.

Et stort, åbent lokale danner rammen om fælles udstillinger, ferniseringer og andre arrangementer.

På gården er også et stort udstillingslokale, hvor kunstnerne kan vise deres værker frem sammen. Her er planen løbende at invitere offentligheden indenfor til både ferniseringer og fælles udstillinger. Foto: Emma Ahlgreen Frantz

Men de fysiske rammer er kun den ene del af projektet.

For både Maria Urvang og Bo Gustafsson er det mindst lige så vigtigt, at Møgelgården bliver et sted, hvor kunstnerne inspirerer hinanden på tværs af både erfaring og kunstformer.

- Jeg har selv savnet et sted, hvor man ikke sidder alene med sin kunst. Her kan man vende idéer, drikke en kop kaffe og hente inspiration hos hinanden, siger Maria Urvang.

Kunstnerfællesskabet er opdelt i fem afdelinger med op til 12 atelierpladser. Foto: Emma Ahlgreen Frantz

Ikke alle, der har fundet vej til Møgelgården, kalder sig fuldtidskunstnere. Nogle har et almindeligt arbejde ved siden af, mens andre lever af deres kreative virke. Det er netop en del af tanken, fortæller Bo Gustafsson.

- Mange sidder derhjemme ved spisebordet eller i et lille hjørne og arbejder. Her får de et sted, de kan tage hen, fordybe sig og møde andre kreative. For nogle er det også en måde at finde ud af, om kunsten skal fylde mere i deres liv, siger han.

Maria Urvang er glad for at være blevet en del af et kunstnerisk fællesskab, hvor der er plads til både selvstændig fordybelse og sparring med andre kunstnere. Foto: Emma Ahlgreen Frantz

Både han og Maria Urvang håber, at netop blandingen af mennesker bliver en styrke.

- Vi vil gerne samle mange forskellige kreative mennesker. Jo mere forskellighed der er, desto mere kan vi inspirere hinanden, siger Bo Gustafsson.

Samlingspunkt for kreative sjæle

Ambitionen er, at Møgelgården med tiden bliver et naturligt samlingspunkt for kreative fra hele den nordlige del af Aarhus og oplandet.

Men det skal ikke kun være et sted for kunstnerne selv. Maria Urvang og Bo Gustafsson håber også, at flere lokale får lyst til at lægge vejen forbi, når der bliver inviteret til udstillinger, workshops og andre kreative arrangementer.

- Vi vil gerne skabe et sted, hvor der er liv, og hvor folk har lyst til at komme forbi. Det skal være et sted, hvor kunsten bliver en del af lokalområdet, siger Maria Urvang.

Ambitionen er at gøre Møgelgården til et kreativt samlingspunkt, hvor der også er plads til udstillinger, workshops og arrangementer året rundt. Foto: Emma Ahlgreen Frantz

Allerede i august får lokale mulighed for at opleve fællesskabet, når Møgelgården inviterer til tre sensommerdage med kunst, kreativitet og aktiviteter for hele familien.

Her kan gæster opleve en fælles gruppeudstilling med værker fra kunstnerfællesskabets medlemmer, møde kunstnerne i deres atelierer og opleve kunstnerne arbejde på nye værker rundt omkring på gården.

På sigt håber Bo Gustafsson og Maria Urvang, at kunsten også flytter ud på gårdspladsen og i den store have, så hele Møgelgården bliver en levende ramme om kunst og kreativitet. Foto: Emma Ahlgreen Frantz

Der bliver desuden mulighed for selv at være kreativ med blandt andet drop-in-vævning, croquis og kreative workshops for børn.

- Vi håber, at folk får lyst til at kigge forbi, opleve stedet og mærke den stemning, vi gerne vil skabe, siger Maria Urvang.

Kunstmarkedet finder sted fredag 14., lørdag 15. og søndag 16. august.

Det fulde program bliver løbende offentliggjort på Møgelgårdens Facebook-side.

Tallene fortæller ikke hele historien om Lystrup, Elsted, Elev og Nye, men de giver et øjebliksbillede af, hvem der bor her, hvordan vi lever, og hvordan lokalområdet udvikler sig. Fotos: Mads Claus Rasmussen, Signe Goldmann og Mette Mørk/Ritzau Scanpix. Collage: Emma Ahlgreen Frantz

Dyk ned i tallene, der siger noget om alle dem, der bor i Lystrup og omegn

Tal fra Aarhus Kommune tegner et billede af, hvem der bor i Lystrup, Elsted, Elev og Nye, og hvordan området udvikler sig. Mens befolkningstallet ventes at falde i Lystrup og Elsted, står Elev og Nye foran markant vækst. Her kan du dykke ned i tallene, der fortæller noget om livet i Lystrup, Elsted, Elev og Nye.

Hvor mange bor der i området? Hvordan udvikler befolkningen sig? Og hvad stemmer vi på? Her kan du dykke ned i tallene, der fortæller noget om livet i Lystrup, Elsted, Elev og Nye.

Tal kan ikke fortælle hele historien om Lystrup, Elsted, Elev og Nye. Men de kan give et interessant indblik i, hvem vi er, hvordan vi bor, og hvordan lokalområdet udvikler sig.

Her har vi samlet en række tal, der tegner et billede af livet i vores del af byen.

Hvem bor i Lystrup?

Tal fra Aarhus Kommune viser, at der per 1. januar var bosat 11.702 indbyggere i Lystrup, Elsted og Elev. Da Nye er en del af postnummer 8200, tæller de ikke med i den statistik.

Det er 47 borgere færre, end da 2025 begyndte. Per 1. januar 2025 var der nemlig 11.749 borgere i Lystrup, Elsted og Elev.

Kvinderne er i et beskedent overtal med 51 procent kvinder og 49 procent mænd.

Ser man på aldersfordelingen, er der størst sandsynlighed på at møde en person mellem 30 og 66 år på gaden eller ved køledisken i Netto. De 30 til 66-årige er byens største aldersgruppe med 5.581 indbyggere efterfulgt af de ældre på 67 år eller derover, som der er 2.039 af.

Langt de fleste indbyggere i postnummer 8520 Lystrup har dansk oprindelse. Det drejer sig om 10.446 indbyggere.

I Lystrup, Elsted og Elev har 89,1 procent af befolkningen dansk oprindelse. I Aarhus Kommune som helhed er andelen 80,7 procent.

Omvendt har 10,9 procent af indbyggerne i Lystrup-området anden eller ukendt oprindelse mod 19,3 procent i Aarhus Kommune.

Hvor mange bor i området om 10 år?

Lystrup og omegn har gennem mange år været et af de steder omkring Aarhus, hvor befolkningstallet er vokset. Men udviklingen ser meget forskellig ud alt efter, hvor man kigger.

Tallene stammer fra Aarhus Kommunes befolkningsprognose, som er kommunens bedste bud på, hvordan befolkningen udvikler sig de kommende år.

Prognosen bygger blandt andet på forventninger til nybyggeri, flyttemønstre, fødsler og dødsfald. Det er altså ikke en forudsigelse af fremtiden, men et kvalificeret skøn.

Ifølge prognosen forventes indbyggertallet at falde en smule i både Lystrup og Elsted skoledistrikter frem mod 2036.

I Lystrup Skoles distrikt forventes befolkningen at falde fra 5.100 til 4.920 indbyggere. Det svarer til 180 færre borgere eller et fald på omkring 3,5 procent.

I Elsted Skoles distrikt forventes tilbagegangen at blive større. Her regner kommunen med, at indbyggertallet falder fra 5.035 til 4.442 indbyggere, svarende til 593 færre borgere eller knap 12 procent.

Til gengæld fortsætter væksten i Elev og Nye.

I Ravnbakkeskolens distrikt forventer kommunen, at befolkningen vokser fra 2.131 til 7.130 indbyggere frem mod 2036. Det er en stigning på 4.999 personer eller næsten 235 procent.

Kommunen forventer især, at flere 30-39-årige vil flytte til området. Det er også den aldersgruppe, der ventes at vokse mest i de kommende år.

Lægger man de tre skoledistrikter sammen, forventes befolkningstallet at stige fra 12.266 til 16.492 indbyggere i løbet af de næste ti år. Det svarer til 4.226 flere borgere i lokalområdet.

Sidste år var kommunens forventning dog endnu højere. I prognosen fra 2025 regnede man med, at befolkningen i Ravnbakkeskolens distrikt ville vokse med 5.303 personer frem mod 2035.

I den nye prognose lyder forventningen på 4.999 flere indbyggere frem mod 2036.

Væksten i Nye og Elev ser altså fortsat ud til at blive markant, men kommunens forventninger er blevet justeret en smule ned siden sidste år.

Kommer der flere eller færre børn?

Mens befolkningstallet stiger kraftigt i Nye, Elev, Lystrup og Elsted, bliver udviklingen blandt børnene mere forskellig fra område til område.

I Elsted forventer Aarhus Kommune færre børn de kommende år. Småbørnsprognosen peger på 27 færre børn i dagpleje- og vuggestuealderen og 25 færre børn i børnehavealderen frem mod 2031.

Samtidig ventes elevtallet på Elsted Skole at falde fra 754 elever i dag til 611 elever i 2031.

I Lystrup er billedet mere stabilt. Her forventes der 16 flere børn i dagpleje- og vuggestuealderen, mens antallet af børnehavebørn ventes at falde med seks. Elevtallet på Lystrup Skole forventes samtidig at stige svagt fra 468 til 481 elever frem mod 2031.

Det største spring kommer i Nye og Elev. Her forventer kommunen ni flere børn i dagpleje- og vuggestuealderen, mens antallet af børnehavebørn ventes at falde med 12 frem mod 2031.

Til gengæld forventes elevtallet på Ravnbakkeskolen at vokse fra 255 elever i 2025 til 514 elever i 2031.

Hvad stemmer folk på?

Når vi her i området skal til stemmeurnerne, foregår det for de fleste i Lystrup Idrætscenter. Det var vi senest i efteråret 2025, da der var kommunalvalg.

I Lystrup Idrætscenter blev der afgivet 6.906 gyldige stemmer, hvilket svarer til en stemmeprocent på 76,5 procent.

Det er højere end hele kommunen samlet, der opnår en stemmeprocent på 71,6 procent.

I Lystrup Idrætscenter blev derudover afgivet 77 blanke stemmer og 10 ugyldige stemmer.

Socialdemokratiet blev byens største parti med 28,5 procent af stemmerne. Herefter kommer SF med 17,6 procent af stemmerne og Danmarksdemokraterne med 12,7 procent af stemmerne.

Traditionelt set bliver der oftest stemt på Socialdemokratiet. I hvert fald var Socialdemokratiet det foretrukne parti blandt vælgerne til EU-valget i 2019, folketingsvalget i 2022 og kommunalvalget i 2021.

Ved EU-valget i juni 2024 blev Socialdemokratiet vippet af pinden, da SF indtog pladsen som største stemmesluger i byen. Her fik partiet 22 procent af stemmerne, mens Socialdemokratiet fik 16,4 procent af stemmerne og Venstre fik 12,5 procent af stemmerne.

Tallene i artiklen er baseret på data fra Aarhus Kommunes børne- og skoleprognose, Aarhus i Tal – opgjort den 1. januar 2026 samt valg.dk. 

Arkivfotos: Emma Ahlgreen Frantz, Emil Fibiger, Mette Marie Birch Breuning, Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling og Kim Haugaard

Fem år med LystrupLIV: Her er 13 historier fra arkivet, der stadig er værd at læse

Vi har dykket ned i arkivet og fundet 13 historier, der fortæller om lokalområdets historie, virksomheder og mennesker. Her kan du blandt andet blive klogere på Gun City, ristede løg og Lystrups første store industriarbejdsplads.

Hvordan opstod navnet Gun City? Hvorfor lugtede hele Lystrup af ristede løg? Og hvem stod bag byens første store industriarbejdsplads? LystrupLIV fylder fem år, og derfor har vi samlet en række historier fra arkivet, der stadig er værd at læse.

Lystrup gemmer på langt flere historier, end man lige skulle tro.

Historien om dengang byen havde et afholdshotel, hvor alkohol var forbudt. Om lugten af ristede løg, der bredte sig over byen. Om mysteriet bag navnet Gun City og om virksomheden, der bygger udstyr til satellitter og kampfly.

Midt i august fylder LystrupLIV fem år.

Derfor har vi samlet 13 historier fra arkivet, som stadig er værd at læse.

Historien om dengang alkoholiske drikke var strengt forbudte på afholdshotellet i Lystrup

Udsigt ned ad Bygaden fra Lystrupvej. Til venstre i billedet ses afholdshotellet og overfor den daværende købmandsbutik, hvor Lystrup Farver de seneste mange år har holdt til. Foto: Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling

Vidste du, at Lystrup engang havde et såkaldt afholdshotel, hvor udskænkning af alkohol var forbudt? 

Lystrup Afholdsforening blev stiftet i 1888 og holdt først til på kroen ved stationen og senere i deres egne lokaler på Bygaden.

Få historien ved at klikke her.

Kan du huske, da Lystrup lugtede af ristede løg? Dengang Århus Hørkram lå i det tidligere mejeri

Århus Hørkram havde dele af sin produktion i det tidligere mejeri på Bygaden i Lystrup fra 1956 til 1971. Foto: Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling

Århus Hørkram producerede i en årrække frugtkonserves og syltede agurker fra fabrikken i det tidligere mejeri på Bygaden. Men det var de ristede løg, der for alvor satte Lystrup på landkortet, og lugten fra løgene førte også klager med sig.

Den historie kan du få ved at klikke her. 

Kom med indenfor hos Terma, der laver radarer, rumudstyr og dele til kampfly: Det handler om hårfin præcision og pinlig renlighed

På fabrikken i Lystrup bliver der blandt andet produceret radarsystemer, strømforsyninger til satellitter og selvbeskyttelsesteknologi til kampfly og fregatter. Arkivfoto: Mette Marie Birch Breuning

Hvorfor skal et enkelt hår holdes langt væk fra produktionen, og hvad laver medarbejderne egentlig bag Termas hegn i Lystrup?

Det fandt vi ud af, da vi kom med indenfor. 

Læs historien ved at klikke her.

Hvem ejer boligerne i 8520 og Nye? Et kendt navn har ejendomme for flere hundrede millioner

boliger liste

Hvem ejer egentlig flest boliger i Lystrup, Elsted, Elev og Nye? Vi dykkede ned i ejendomsdataene og fandt de personer og selskaber, der sidder på de største boligværdier i lokalområdet.

Få overblikket ved at klikke her.

Andreas fra Lystrup tog sagen i egen hånd: Sådan finder du dit nærmeste beskyttelsesrum

Andreas Svane undrede sig over, at der ikke findes et kort med beskyttelsesrum i Danmark, så du ved, hvor du skal gå hen i tilfælde af eksempelvis krig eller farligt vejr. Derfor har han lavet det selv. Arkivfoto: Emma Ahlgreen Frantz

Trusselsbilledet mod os danskere, mod verden og mod Danmark er de seneste år blevet større. Vi opfordres til at have mad, medicin og vand liggende, så vi kan klare os i tre dage.

Men hvor skal du gå hen, hvis der pludselig sendes en bombe mod Danmark? Eller hvis vi rammes af så ekstremt vejr, at vi er nødt til at søge dækning?

Det er der faktisk rigtig mange, der ikke ved. Det fik Andreas Svane fra Lystrup til at udvikle et kort, der viser, hvor dit nærmeste beskyttelsesrum er.

Det kan du læse mere om ved at klikke her. 

Mysteriet om Gun City: Hvor stammer navnet fra, og hvorfor hænger det ved?

Lystrup har gennem årene haft et knap så flatterende kaldenavn. Men hvordan opstod det? Det satte vi os for at undersøge. Collage: Mette Marie Birch Breuning/avisoverskrifter fra Århus Stiftstidende 

Opstod Lystrups kaldenavn Gun City i 1980’erne, da den lokale rockerklub Demons lå i strid med andre grupperinger? Og hvorfor hænger det ved? 

LystrupLIV gik i gemmerne for at forsøge at opklare mysteriet om byens ikke så flatterende kælenavn.

Få historien ved at klikke her.

Hvorfor kan Lystrup kun have én bymidte? Få svar på det og fem andre ofte stillede spørgsmål

Der kommer en Rema 1000 her på Sønderskovvej. Men snakken om Lystrups bymidte er stadig i gang. Foto: Kim Haugaard

Det er svært at snakke om Lystrup uden at nævne kampen om bymidten. Selvom det nu er slået fast, at det bliver Rema 1000, der åbner i byen, går snakken stadig. 

For hvorfor er det nu egentligt, at Lystrup kun kan have én bymidte? Og er der mulighed for at åbne en dagligvareforretning i den anden ende af byen?

Det kan du få svar på her.

Jens Peter fulgte i sin farfars og fars fodspor: Nu pakker han familiefirmaet sammen

Jens Peter Jensen svejsede sit første nodestativ, da han var ti år og spillede på blokfløjte. Det stod meget hurtigt klart, at han skulle gå smedevejen, og han er blevet på den. Arkivfoto: Emil Fibiger

I Elsted er en mere end 100 år lang historie nået til vejs ende. Den lokale smed og hans hustru har lukket familiefirmaet og er gået på pension.

Men hvem er egentlig smeden i Elsted, og hvordan blev den lille smedje til et familiefirma gennem tre generationer?

Få historien ved at klikke her.

Flemming stopper efter 12 år i Lystrups tjeneste: Her er det bedste og værste i hans formandstid

Efter 12 år i spidsen for Lystrup Fællesråd er det blevet tid til at give stafetten videre. LystrupLIV mødte Flemming Jensen til en snak om årene som formand og udviklingen i lokalområdet. Arkivfoto: Emil Fibiger

Flemming Larsen stopper som formand for Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd efter 12 år på posten.

Det er stadig spændende at arbejde med lokaler sager, forsikrede han, da han stoppede tilbage i 2026. Her gjorde han det også klart, at han gerne vil gerne fortsætte som medlem af fællesrådet. Men han synes samtidig, tiden er inde til at få yngre kræfter ind på formandsposten.

LystrupLIV besøgte ham hjemme i stuen og stillede ham 10 spørgsmål om fællesrådet, byens udvikling og årene som formand.

Læs hans svar ved at klikke her.

Engang sprudlede Bygaden af liv med rugbrødsbageri, slagter og afholdshotel

I sin tid lå der blandt andet en is- og slikbutik, en slagter og en cykelmekaniker i Bygaden. Fotos: Lystrup-Elsted-Elev Lokalhistoriske Samling

Bygaden udgjorde engang Lystrups naturlige centrum. 

Hvor der i dag kun er få forretninger, lå blandt andet mejeriet, kroen og slagteren i sin tid side om side langs vejen. 

LystrupLIV gik i arkivet for at se, hvordan butikslivet i Bygaden så ud engang.

Læs med her.

Den store burger-battle: Er McDonald's eller Burger King bedst?

McDonald's og Burger King ligger side om side i Lystrup. Vi testede, hvilken burgerbar der giver mest værdi for pengene. Arkivfoto: Emma Ahlgreen Frantz

McDonald's og Burger King ligger lige over for hinanden i Lystrup. Men hvilken burgerbar giver egentlig mest værdi for pengene?

Vi testede begge steder. 

Se resultatet ved at klikke her.

”Gale Thorsen” etablerede Lystrups første industriarbejdsplads: Kørte Cadillac i træsko og blev dømt som værnemager

I 1954 etablerede G.A.L. Thorsen Lystrups første, store industriarbejdsplads på Lille Elstedvej. Arkivfoto: Erik Jepsen

Lystrup har et rigt industriområde i dag, men allerede i 1954 åbnede G.A.L. Thorsen byens første store industriarbejdsplads på Lille Elstedvej. 

Virkelighedens Georg Gearløs kunne man fristes til at sige, men hvem var ”Gale Thorsen”, og hvad gik hans forretningseventyr i Lystrup ud på?

Få historien ved at klikke her.

Fra købmand med petroleumslampe til farvehandel: Her er historien om huset med spiret

Der har været forretning i huset på Lystrupvej, siden det blev opført for 114 år siden. Lystrup-Elsted-Elev-Nye Lokalhistoriske Samling har digitaliseret fotoet, som kan være fra omkring Pedersens start i 1950.

Lystrup Farver er lukket, og dermed kan en mere end 100 år lang historie med forretning i huset på Lystrupvej 238 være slut. 

Men hvem var den første købmand, hvorfor lå der en bank i sidebygningen, og hvordan blev huset et af byens vartegn?

Få historien ved at klikke her.

Mangler du idéer til sommerferien? Så har vi et par gode bud. Arkivfotos: Emma Ahlgreen Frantz og Mette Marie Birch Breuning

Læs eller genlæs: Her er flere sommerferieoplevelser tæt på Lystrup

Sommerferien står for døren, og her kommer vi med flere gode tips til aktiviteter for små og store.

Sommerferien står for døren, og her kommer vi med flere gode tips til aktiviteter for små og store.

Mangler I inspiration til en dag i sommerferien?

Så behøver I ikke nødvendigvis køre langt.

I vores eget nærområde gemmer der sig masser af oplevelser for både store og små – fra minitog og naturstier til legepladser og andre gratis aktiviteter.

Her har vi samlet en række forslag til sommerferieoplevelser i lokalområdet.

Idræt, leg og bevægelse i Lystrup Idrætscenter

I hele skolernes sommerferie kan børn i 1. til 7. klasse kigge forbi Lystrup Idrætscenter til gratis aktiviteter med idræt, leg og bevægelse.

Der er åbent på hverdage fra klokken 9 til 15 fra 3. juli til 7. august, og blandt andet er der mulighed for at spille badminton og fodbold, prøve AirTrack og Bumperz-bolde, spille bordspil eller deltage i kreative aktiviteter.

Arrangementet er en del af Aarhus Kommunes ferieaktiviteter og kræver ikke tilmelding – man møder bare op.

I øvrigt har Aarhus Kommune et hav af ferieaktiviteter, som man kan finde i deres kalender.

Momentet

Svømmehallen i Lystrup holder åbent hele sommeren, og tilbyder både svømning for babyer, børn og voksne.

Der er åbent fra klokken 9.30 til 18 frem til uge 32.

Momentet byder på vandleg for store og små. Arkivfoto: Mette Marie Birch Breuning

Sansebassinet, også kaldet babybassinet, er desværre under reparation og dermed lukket. Babyer kan dog sagtens komme med alligevel.

Modelbanen Egå

I Modelparken Danmark ved Elev kan hele familien stige ombord på små tog og køre en tur gennem parkens 550 meter lange jernbaneanlæg.

Her finder du blandt andet stationsområde, remise, jernbaneoverskæring med bomme og en række forskellige minitog – herunder damplokomotiver, dieseltog og et miniaturetog inspireret af Aarhus Letbane.

Børn og voksne kan tage tur med minitoget i Modelparken i Egå. Arkivfoto: Christian Klindt Sølbeck/Ritzau Scanpix

Parken drives af frivillige med en passion for jernbaner.

Der er gratis entré, og du betaler kun for togturen. Parken har åbent alle søndage klokken 10-15, og i skolernes sommerferie er der desuden ekstra åbningsdage på udvalgte onsdage.

Tag endelig en madkurv med, som i kan nyde i parkens picnicområde eller kig forbi kiosken, som har åbent på alle køredage.

Du kan finde information om åbningstider og lignende ved at klikke her.

Sommerferieaktiviteter på bibliotekerne

Kommunens biblioteker er altid et besøg værd, hvis man trænger til en god og gratis oplevelse. De fleste af dem har legeområder til de mindste, og så er der mulighed for at låne bøger med hjem.

På biblioteket i Lystrup er der henover sommeren forskellige aktiviteter.

Blandt andet brætspil - nok primært for store børn og voksne - fra klokken 19 til 22 visse aftener. Der er kreative aktiviteter ved langbordet inspireret af fortællingen Cykelmyggen Egon eller legobyggeri.

Du kan finde det fulde program på Lystrup Biblioteks hjemmeside.

Er man frisk på en køretur, så kan man blandt andet køre til Risskov Bibliotek, der har en forholdsvis stor børn- og ungeafdeling med legeområde og et område, hvor alle ungdomsbøgerne er samlet. Biblioteket indbyder både til leg og fordybelse i bøgerne.

Gå på legeplads-jagt

Du behøver ikke tage langt for at finde en god legeplads. Flere af de kommunale daginstitutioner i Lystrup, Elsted, Elev og Nye har store og varierede legepladser, som kan benyttes, når institutionerne har lukket. Det er en oplagt mulighed for et par timers gratis leg.

Der er masser af gode legepladser i vores nærområde Her ved Birkehaven. Foto: Emil Fibiger

En af de største er legepladsen ved Børnehuset Elsted, som henvender sig til både store og små børn. Her kan børnene blandt andet tage på eventyr på det store sørøverskib.

Skal der være endnu mere at udforske, er Lystrup Skole og Elsted Skole også oplagte mål. Skolerne ligger tæt på hinanden og har begge store udeområder, så man nemt kan kombinere et besøg.

På Elsted Skole er aktiviteterne samlet i skolegården, hvilket gør det lidt mere overskueligt for de mindste.

15 kilometers vandrerute langs rustne jernrør tæt på Lystrup

Trænger du til frisk luft og kilometer i benene, er det også muligt at gå en tur på "varme-caminoen", der er en 15 kilometer lang vandre- og cykelrute, der føler fjernvarmerørene fra Studstrupværket til Skejby.

Undervejs kommer du gennem både natur, marker og bebyggede områder, og på en del af ruten ligger de store fjernvarmerør synligt over jorden - deraf tilnavnet varme-caminoen.

Fra Studstrupværket går en rute der hedder Servicevejen, fordi den egentlig er anlagt for at kunne servicere fjernvarmerørene. Sideløbende med dens egentlige formål er det dog også en vandre- og cykelrute, som alle frit kan benytte. Foto: Kredsløb

Har børnene ikke ben til hele turen, kan I nøjes med den cirka 3-4 kilometer lange strækning mellem Øsselbjergvej og Egå Engsø, hvor rørene er synlige.

Turen er gratis og åben for alle.

Læs mere og se et kort over ruten her.