Til daglig går Jónas Gunnarsson i 8. klasse på Lystrup Skole.

Men når bøgerne er pakket sammen og skoledagen er slut, så ser resten af Jónas' dag ikke ud som de fleste af hans klassekammerater.

Fem gange om ugen hopper han på cyklen og i sæsonen kører han løb næsten hver weekend.

I alt bliver det til mellem 10 og 13 timers træning om ugen. Om vinteren træner han endnu mere, men fordi der ikke er løb hver weekend, er der samtidig mere tid hjemme i Lystrup.

- Så jeg kan godt få tid til både at træne på eliteniveau og passe venskaberne, siger Jónas Gunnarsson.

Sådan har hverdagen ikke altid set ud, for det er kun tre år siden, at Jónas for alvor fik øjnene op for cykelsporten.

Dengang var han førsteårs U13-rytter og brugte samtidig meget fritid på at spille fodbold.

- Men jeg blev ret hurtigt bidt af cyklingen. I starten både cyklede jeg og spillede fodbold, men jeg stoppede ret kort tid efter til fodbold, fordi cykling simpelthen var det rigtige for mig, siger Jónas Gunnarsson.

Siden er det gået stærkt, og i weekenden blev den 14-årige cykelrytter kåret til færøsk mester for herrer.

Her tog Jónas Gunnarsson nemlig turen til Færøerne, hvor han har familiemæssige rødder, for at stille op ved det færøske mesterskab i linjeløb

Forude ventede 112 kilometer og et felt med nogle af de stærkeste færøske eliteryttere. Blandt dem var den forsvarerende mester og storfavorit Pauli Poulsen.

Selvom Jónas Gunnarsson er yngre end konkurrenterne, så er det ikke uvant for ham at køre mod voksne.

- Når jeg træner, kører jeg også sammen med ryttere i alle aldersgrupper og på alle niveauer, siger han.

På anden omgang sad Jónas Gunnarsson med i en frontgruppe på fem ryttere, og på stigningen fra tunnelens rundkørsel mod Strendur satte han et angreb ind.

Frem mod afslutningen var kun Jónas og den forsvarende mester og storfavorit Pauli Poulsen tilbage i front.

Afgørelsen faldt på de sidste 250 meter. Her åbnede Jónas spurten og kom først over målstregen med et par cykellængder ned til Pauli Poulsen.

Dermed kunne den 14-årige rytter fra Lystrup kalde sig færøsk mester for herrer.

- Jeg var lidt overrasket, for jeg vidste, at han (Pauli Poulsen, red.) er meget stærk og frygtløs. Så det var en virkelig fed oplevelse for mig, da jeg endte med at slå ham i spurten på målstregen, siger Jónas Gunnarsson.

Sejren betyder, at Jónas Gunnarsson kan trække i den færøske mestertrikot det kommende år. Næste store mål er Island Games, som i 2027 bliver afholdt på Færøerne.

- Jeg håber virkelig, at jeg kunne stille til start for det færøske landshold, siger han.

Det kræver dog, at Jónas får aldersdispensation, så han kan komme i betragtning til holdet.

-  Det ville simpelthen være en kæmpe oplevelse at få lov til at repræsentere det færøske landshold. Det ville betyde rigtig meget for mig at få lov til at køre foran hele min familie i de færøske farver, siger Jónas Gunnarsson.

Han har allerede prøvet kræfter med en af de ruter, der skal bruges ved Island Games. Ud over sejren i linjeløbet kørte Jónas sig nemlig også til en tredjeplads på den 15,8 kilometer lange enkeltstart i Klaksvík.

Begge ruter skal efter planen bruges, når Island Games kommer til Færøerne i 2027.

Sidste år måtte kommunen tage et gammelt fritidshjem på Elsted Byvej i brug til de børn, der ikke kunne få plads i en daginstitution i Lisbjerg og Trige.

Det blev Ulrik Andersen, projektleder i Ejendomme ved Aarhus Kommune, der fik til opgave at indrette institutionen, og her havde han et særligt fokus - nemlig at købe så lidt nyt som muligt.

- Kommunen har så mange møbler og andre ting stående rundt omkring, så med tanke både på miljøet og på pengepungen ville det være fjollet ikke at genbruge de ting, siger han.

Tanken er ikke fjern for ham. Gennem sit arbejde i kommunen har han i flere år haft fokus på at finde nyt liv til ting, der ikke længere bliver brugt.

- Faktisk nærmest fra før genbrug blev moderne, griner han.

Da Satellitten skulle indrettes, gik Ulrik Andersen derfor på jagt sammen med Ane Kirk Gulmann, der er pædagogisk leder.

- Det var virkelig en sjov opgave, for institutionen var helt tom, og så skulle vi finde ud af, hvad vi skulle bruge, og hvor vi kunne skaffe det, siger Ane Kirk Gulmann.

Listen over det, der skulle bruges, var lang: Stuerne skulle blandt andet have legetøj, opbevaringsmøbler, borde og stole. Der manglede skrivebord og kontorstol til Ane Kirk Gulmanns kontor.

I køkkenet manglede der blandt andet service og rulleborde, og udenfor manglede der legetøjsstativer, børnecykler og legetøj.

- Vi lavede en liste over de ting, vi manglede, og så var det lidt en skattejagt at finde det, siger Ane Kirk Gulmann.

Noget kunne de finde på Aarhus Kommunes lagre, hvor møbler og inventar, der ikke længere bliver brugt, opbevares. Men Ane Kirk Gulmann og Ulrik Andersen tog også selv rundt til institutioner og andre kommunale steder, der skulle lukke, for at se, om der var noget, som kunne få nyt liv i Satellitten.

Der var meget at komme efter. Blandt andet har krybber, legetøj, reoler og planter fået nyt liv i Satellitten, ligesom frugttræerne i haven er blevet flyttet fra en kommunal matrikel til institutionen.

- Rigtig meget er genbrug. Fra de helt store ting som garderober og legehuse til de små detaljer som kuglepenne og papir, siger Ulrik Andersen.

Selvom meget blev fundet som genbrug, skulle det stadig ende med at fungere som en daginstitution. Bygningen på Elsted Byvej er oprindeligt indrettet som fritidsklub, og det kan ifølge den pædagogiske leder godt mærkes på planløsningen, der ikke fra begyndelsen er tænkt til vuggestuebørn.

Alligevel synes hun, at det er lykkedes at skabe en institution, der fungerer godt i hverdagen.

- Vi har fået skabt nogle rigtig gode zoner og områder til børnene, og jeg synes, vi er endt med nogle gode rammer. Det er også den tilbagemelding, vi får fra forældrene, siger Ane Kirk Gulmann.

Selvom ambitionen var at genbruge så meget som muligt, var der også ting, som de valgte at bruge penge på.

Satellitten havde et samlet budget til indretningen, og jo mere Ulrik Andersen og Ane Kirk Gulmann kunne finde andre steder, desto flere penge var der tilbage til de ting, de ikke kunne skaffe gennem genbrug.

Det gav blandt andet mulighed for at købe en elcykel til institutionen og nye legeredskaber til legepladsen. Også her blev der dog tænkt i genbrug. Flere af elementerne på legepladsen er lavet af genbrugstræ.

- Det er også det, der er fordelen. Når vi ikke bruger penge på at købe borde, stole og alt muligt andet fra nyt, så kan vi i stedet bruge dem på nogle andre ting, der giver mening for institutionen, siger Ulrik Andersen.

Satellitten er tænkt som en midlertidig institution, men planen er ikke, at møblerne og de andre ting skal ende som affald, hvis institutionen en dag lukker.

- Hvis Satellitten på et tidspunkt lukker, så skal de ting, der kan bruges, selvfølgelig videre igen. Så kan de forhåbentlig få nyt liv et andet sted, siger Ulrik Andersen.

I mange år kunne Marianne Vasard Nielsen, arkivleder på Lystrup-Elsted-Elev-Nye Lokalhistoriske Samling, regne med, at en række lokale virksomheder gav en hånd med, når den årlige lokalhistoriske bog skulle på gaden.

Men listen over sponsorer er blevet kortere.

- To af de banker, der i mange år var trofaste støtter, er forsvundet fra byen og med dem deres støtte. Farvehandleren og slagteren er lukket. Smeden er gået på pension, siger Marianne Vasard Nielsen.

Det efterlader lokalarkivet med en udfordring. For hvert år skal de selv finde pengene til at få årbogen trykt.

- Og det kan vi ikke blive ved med, hvis folk holder op med at betale, siger hun.

Terma, der har støttet udgivelsen helt fra begyndelsen i 1999, har også sagt stop.

- Forklaringen er, at man har ændret sin sponsorpolitik, og at årbogen ikke er inden for de områder, virksomheden har valgt at støtte, siger Marianne Vasard Nielsen.

Det ærgrer arkivlederen.

- Jeg synes, at Terma er så stor en virksomhed, at jeg ikke forstår, de ikke har råd til at give den smule penge, siger hun.

Terma skriver i et skriftligt svar til LystrupLIV, at virksomheden har valgt at koncentrere sine sponsorater og donationer om områder, der ligger tæt på virksomhedens formål - dansk og europæisk sikkerhed.

Det gælder blandt andet støtte til dansk beredskab og et ønske om øget økonomisk støtte til Ukraine.

- Der mener vi, at vores støtte giver bedst nytte i disse tider, skriver Thomas Rekling, Head of Media Relations hos Terma.

Han peger samtidig på, at Termas medarbejdere har mulighed for at foreslå mindre sponsorater og donationer.

- Et sådan medarbejderforslag foreligger mig bekendt ikke. Kommer et sådan forslag fra en medarbejder, vil det selvfølgelig blive taget op og vurderet på lige fod med alle andre medarbejderforslag, skriver Thomas Rekling.

"Den smule penge", som Marianne Vasard Nielsen taler om, er 1.500 kroner om året. Det er nemlig prisen for at være sponsor for et år.

Der er også mulighed for at bestille 25 eksemplarer af årbogen for 1.000 kroner.

Marianne Vasard Nielsen håber på at finde nogle nye virksomheder, der har lyst til at støtte på en af de to måder.

- Kunne jeg bare få to i år, så vil det være så godt, siger hun.

Behovet for nye sponsorer er altså blevet større i takt med, at flere af de gamle sponsorer er faldet fra.

- Tidligere har vi fået omkring 13.000 kroner ind, men i år er beløbet omkring 5.500 kroner, siger Marianne Vasard Nielsen og fortsætter:

- Vi har heldigvis stadig nogle gode sponsorer i form af de tre lokale kirker, Djurslands Bank her i Lystrup og Lions Club Lystrup, men vi vil frygteligt gerne have nogle flere med.

Sidste år blev oplaget på årbogen sat ned til 400 eksemplarer for at få økonomien til at hænge sammen. Trykningen kostede 8.800 kroner.

Marianne Vasard Nielsen vil dog helst undgå, at løsningen bliver at hæve prisen på årbogen.

- Jeg synes, en 50'er er passende. Folk bliver glade, når prisen kun er en 50'er. Hvis det nu er 100 kroner, så skal de kun have den ene, de selv skal bruge, siger hun.

Årbogen har været udgivet siden 2014, hvor den afløste den lokalhistoriske kalender, som arkivet havde udgivet siden 1999.

Hvert år samler den historier og billeder fra Lystrup, Elsted, Elev og Nye, og arbejdet med bogen bliver udført af folk omkring lokalarkivet.

For Marianne Vasard Nielsen handler jagten på nye sponsorer derfor også om at sikre, at traditionen kan fortsætte.

- Det er jo ikke enorme beløb, vi mangler. Hvis bare et par nye virksomheder har lyst til at bakke op, vil det gøre en stor forskel for os. Og det vil betyde, at vi stadig kan udgive bogen, så de mennesker, der gerne vil have den, også kan få den, siger hun.

Jakob Søgaard Clausen (DD) har mange politiske jern i ilden.

Han sidder både i Aarhus Byråd og regionsrådet, og så bor han selv i Lystrup, hvor han flere gange har engageret sig i helt lokale sager.

Det gælder blandt andet diskussionen om Hovmarken Station og lokale trafikforhold, ligesom han har blandet sig i flere af de sager, der gennem de seneste år har fyldt i Lystrup.

Jakob Søgaard Clausen har tidligere fortalt til LystrupLIV, at det netop er de nære sager, der driver hans engagement.

- Lokalpolitik kan virke småt i forhold til Christiansborgs store dagsordener, men det er her, man virkelig kan mærke forskellen i hverdagen, sagde han sidste år til LystrupLIV.

Men fra 1. oktober bliver der skruet ned for det politiske arbejde i en periode.

Jakob Søgaard Clausen går nemlig på barsel i fire måneder efter i foråret at være blevet far til sit andet barn.

Det skriver Århus Stiftstidende.

- Jeg skal være sammen med min søn Noah og vores store dreng August, når han er hjemme. Vi skal gå og hygge os, og det glæder jeg mig meget til, for det er en skøn periode, siger Jakob Søgaard Clausen til avisen.

Han vender tilbage til det politiske arbejde 1. februar.

Jakob Søgaard Clausen har en række poster i både byrådet og Region Midtjylland, og derfor betyder hans fire måneders barsel også, at flere andre politikere får nye opgaver, mens han er væk.

I Aarhus Byråd træder Danmarksdemokraternes førstesuppleant Gitte Sturm ind i hans sted.

Hun overtager blandt andet hans plads i Magistraten og Natur- og Klimaudvalget og bliver desuden medlem af Sundhed- og Omsorgsudvalget og 2. viceborgmester.

Ikke alle Jakob Søgaard Clausens poster overtages dog af Gitte Sturm.

Han er blandt andet næstformand i By- og Planudvalget, og her overtager Thomas Kastrup Christensen fra Dansk Folkeparti hans plads under barslen.

I regionen bliver de fleste af hans opgaver varetaget af 1. suppleant Betina Bugge (DD), der også sidder i Skive Byråd.

Samtidig overtager det nuværende regionsrådsmedlem Vivi Altenburg hans post i forretningsudvalget.

Smør-selv-madder var på menuen, da seks daginstitutioner i området 1. september fik ny madleverandør.

Men den nye frokostordning handler ikke kun om, hvad der kommer på tallerkenen.

Når børnene sætter sig til bords, får de den samme mad serveret på fælles fade, som sendes rundt ved bordet. Her skal børnene både øve sig i selv at tage og sende videre - og forhåbentlig få mod på at smage noget, de måske ikke kender i forvejen.

Et af stederne, der nu får leveret mad fra Fru Hansens Kælder, er Elsted Børnehus.

Her glæder Anita Brædder, dagtilbudsleder i Lystrup-Elsted Dagtilbud, sig især over fællesskabet omkring frokosten.

- Fra min stol glæder jeg mig til, at børnene får et sundt, varieret og lækkert måltid mad. Jeg glæder mig til, at der dufter af varm mad i huset, og til at se fade på bordene, hvor børnene kan øve sig i selvhjulpenhed og være en del af måltidet, siger hun.

Måltidet skal nemlig bruges aktivt i den pædagogiske hverdag. Børnene spiser den samme mad, smager sammen og kan blive nysgerrige på retter, de måske ikke kender endnu.

Samtidig skal flere af retterne gå igen på menuen, så børnene med tiden lærer dem at kende.

- Retterne går igen og igen, og det er godt, fordi børnene skal vænne sig til maden. Så kan vi arbejde med madmod og madglæde, og vi kan forberede børnene på, hvornår de retter, de godt kan lide, kommer igen. Genkendelighed er godt, siger Anita Brædder.

På den første dag bestod frokosten af rugbrødsmadder med blandt andet torskerogn og spegepølse, som børnene selv smurte ved bordet.

For Tine Friis, pædagog i Elsted Børnehus, var det især børnenes mod på maden, der gjorde indtryk.

- Vi synes, det har været en rigtig god første dag. Der er helt sikkert nogle interne rutiner, vi skal lære at kende og måske justere på, men det var dejligt at se, at børnene spiste og turde smage, siger hun.

Tanken er, at der både skal være noget genkendeligt på bordet og noget, som kan udfordre børnene lidt.

- Jeg er især glad for, at der både var sikre favoritter på tallerkenen og noget nyt og spændende, som børnene ikke havde prøvet før. På den måde får de lidt af det hele og måske mere mod på det ukendte fremadrettet, siger Tine Friis.

Den fælles frokost giver samtidig pædagogerne mulighed for at tale med børnene om det, de spiser.

- Vi har glædet os til at kunne tale med børnene om maden og fortælle, hvad den består af. Det giver os mulighed for at arbejde med maddannelse omkring frokosten, siger Tine Friis.

Og børnene får snart mulighed for at prøve flere nye retter. På menuen det kommende stykke tid er blandt andet tandoori masala med bulgur og risengrød med jordbær- og mandeltopping.