Lugten rammer allerede inden døren til toilettet bliver åbnet.

Den har bredt sig ud på gangen, hvor børn løber forbi, mens undervisningen fortsætter i klasselokalerne lige over for. Selv når toilettet er gjort rent, bliver lugten hængende, og ofte siver den helt ind i lokalerne, hvor eleverne sidder og har undervisning.

- Jeg forstår ikke, at børnene skal sidde i den lugt og have undervisning. Det er uværdigt, siger Katja Uth, der er skoleleder på Lystrup Skole.

Problemet er ikke, at toiletterne ikke bliver rengjort. Men væggene gør det umuligt at komme lugten til livs.

Skolens cirka 40 elevtoiletter har meget groft vandskurede vægge, og det betyder, at urin og snavs sætter sig i den ujævne overflade, som ikke kan vaskes ordentligt ned.

- Det er ru med ru på. Væggene er som groft sandpapir, og de kan bare ikke rengøres, siger Jørgen Skallerup Andersen, der er teknisk servicekoordinator.

Toiletternes stand fylder også hos forældrene.

- Det er uden sammenligning den forældrehenvendelse, vi oftest får, siger Ellen Skammeritz, der er forperson for skolebestyrelsen.

Hun fortsætter:

- I de fem år, jeg har siddet i skolebestyrelsen, er folk kommet og har spurgt, om ikke vi kan gøre noget ved toiletterne, siger hun.

Ellen Skammeritz hører blandt andet fra forældre, hvis børn undgår toiletterne gennem skoledagen.

- Man oplever, at ens barn kommer hjem og løber direkte ind for at tisse, fordi det har holdt sig hele dagen. Nogle børn drikker også mindre vand i løbet af dagen, fordi de ikke vil ud og tisse, siger hun.

Ifølge Ellen Skammeritz kan det både påvirke børnenes trivsel og deres koncentration i undervisningen.

- Jeg ved også fra mit arbejde som læge, at det kan have helbredsmæssige konsekvenser, hvis man holder sig gennem længere tid, siger hun.

Hun understreger dog, at skolen ikke har tal på, hvor mange af dens elever der oplever problemerne.

Problemet er ikke nyt. Lystrup Skole blev renoveret fra 2018 til 2020, og her fik toiletterne blandt andet nye epoxygulve og sænkede lofter. Men der var tale om en delvis renovering, fortæller skoleleder Katja Uth.

- Man gjorde ikke noget ved væggene, og de er simpelthen det største problem. Urinen er trængt ind i dem, og lugten kan vi ikke få helt væk, siger hun.

Derfor trænger toiletterne også til endnu en renovering hvor man gør noget ved væggene.

- Toiletterne trænger gevaldigt til et løft, siger Jørgen Skallerup Andersen.

Skolen gør, hvad den kan for at holde problemet nede. Toiletterne bliver rengjort én gang dagligt, og der bliver sprøjtet to gange om dagen med et lugtneutraliserende middel.

- Det gør ikke væggene rene, men det kan neutralisere lugten, så vi i det mindste kan få eleverne til at gå på toilet, siger Katja Uth.

Ansvaret for drift og rengøring ligger hos Aarhus Ejendomme. Derfor kan Katja Uth ikke selv bestemme, hvilke rengøringsmidler det tekniske servicepersonale må bruge.

- Der ligger nogle meget strenge restriktioner på, hvilke rengøringsmidler Aarhus Ejendomme må bruge. Det har vi ingen direkte indflydelse på, siger hun.

Af samme årsag kan skolelederen heller ikke selv tage penge fra skolens budget og beslutte, at toiletterne skal renoveres.

Med mellemrum bliver væggene på toiletterne vasket grundigt ned og malet igen. Men det er kun en midlertidig løsning, fortæller Jørgen Skallerup Andersen.

- Vi skrubber væggene rigtig godt af og maler dem over. Så går der nogle måneder, og så er de lige så beskidte igen, fordi de ikke kan vaskes af, siger han.

Skolen og skolebestyrelsen har gennem flere år forsøgt at gøre opmærksom på toiletternes stand.

Skoleleder Katja Uth og Jørgen Skallerup Andersen, teknisk servicekoordinator, tager jævnligt problemet op på deres faste møder med Aarhus Ejendomme.

I skolebestyrelsen er emnet også oppe at vende på stort set alle møder.

- Vi har især forsøgt at gå den politiske vej, siger Ellen Skammeritz, der er forperson for skolebestyrelsen.

Skolebestyrelsen har blandt andet skrevet til borgmesterens kontor. I svaret blev der peget på, at skolen skulle arbejde pædagogisk med elevernes toiletadfærd.

- Det synes vi var et enormt frustrerende svar, fordi skolen allerede gennem flere år har forsøgt netop det, siger Ellen Skammeritz.

På Lystrup Skole forsøger både ledelse, medarbejdere, skolebestyrelse, elevråd og minielevråd at tage ansvar for toiletadfærd og hygiejne.

- Hos de yngste elever arbejder vi blandt andet med, at børnene hjælper hinanden med at sikre, at der er styr på toilettet, inden de går derfra, siger Katja Uth.

Ellen Skammeritz supplerer:

- Vi synes virkelig, at vi internt gør alt, hvad vi kan for selv at tage ansvar. Men god toiletadfærd kan ikke løse det grundlæggende problem - nemlig at væggene er for ru til at blive ordentligt rengjort.

Ifølge Katja Uth er problemets omfang svært at gengive med ord og billeder.

- Jeg tror virkelig, at kommunen bedre ville forstå alvoren, hvis en medarbejder kom ud på skolen og oplevede lugten, siger Katja Uth.

En løsning kan være på vej. I Aarhus Kommunes budget for de kommende fire år, der faldt på plads tidligere på måneden, er der udsigt til penge til renovering af toiletter på byens skoler.

Konkret skal de 105 millioner kroner bruges til at forbedre de fysiske rammer i kommunens skoler, dagtilbud og fritidstilbud. Det fremgår af aftalen, at pengene blandt andet skal gå til bedre toiletforhold.

De 105 millioner kroner er dog først afsat i perioden fra 2028 til 2030, og det er endnu ikke besluttet, hvilke skoler og institutioner der får del i dem.

- Det giver mig håb om, at vi kan få gjort noget ved skolens toiletter. Men jeg vil også godt understrege, at vi ikke kan vente flere år på, at toiletterne bliver sat i stand. Behovet er der nu, siger Jørgen Skallerup Andersen.

Katja Uth understreger også, at problemet er stærkt presserende.

- Det her kan ikke vente. Vi står med et akut problem, som påvirker eleverne hver eneste dag, siger hun.

I sommer blev et enkelt toilet renoveret som et forsøg. Her er de ru vægge blevet dækket af glatte og slidstærke plader, der kan tørres af. Forskellen til skolens øvrige toiletter er tydelig.

- Det nye toilet er tiptop. Der er i hvert fald en chance for, at man kan holde det rent, siger Jørgen Skallerup Andersen.

Forsøgstoilettet har vist skolen, at problemet kan løses. Spørgsmålet er nu, hvor længe eleverne skal vente på, at de øvrige toiletter følger efter.

- Hvis vi kunne komme i mål med renoveringen af alle toiletterne på én gang i stedet for over de næste ti år, ville det være bedre for skolen og for børnene, siger Jørgen Skallerup Andersen.

Det ønske deler skolelederen, der håber, at skolen bliver tilgodeset, når pengene skal fordeles.

- Jeg håber, at kommunen vil prioritere Lystrup Skole, så alle toiletterne kan blive renoveret samlet og ikke ét ad gangen over mange år, siger Katja Uth.

I flere år har Liva, Vibe, Sarah Liv, My, Ingrid, Esther og Althea leget sammen på legepladsen ved fællesområdet i Solbærhaven.

Nogle af pigerne har boet i Solbærhaven med deres forældre, siden de var små, mens andre er flyttet til senere. Men de har fundet et fællesskab på legepladsen.

Nu synes de efterhånden, at de er blevet for store til legestativer og rutsjebaner.  I stedet drømmer pigerne om et shelter, hvor de kan mødes og hygge sig sammen.

- Der er ikke rigtig noget for de større børn. Det ville være hyggeligt, hvis vi kunne sidde derinde og snakke og spise aftensmad, fortæller Sarah Liv.

Idéen blev første gang taget op i forbindelse med en fælles arbejdsdag i boligforeningen. Her holdt pigerne en lille tale for de øvrige beboere om, at de savnede et sted for områdets større børn.

Flere i boligforeningen var positive over for idéen, men der var ikke penge til projektet i foreningen. Derfor tog de sagen i egen hånd og begyndte selv at samle de 5.500 kroner ind, som shelteret koster.

Pigerne besluttede sig hurtigt for, hvordan de ville skaffe pengene.

- En morgen lagde vi en taktik. Jeg bagte cookies og gik ud for at sælge dem, mens min mor skrev på Facebook, om der var nogen, vi måtte hente pant hos, fortæller Sarah Liv.

De hjemmebagte cookies blev solgt foran SuperBrugsen, og pigerne drog flere gange rundt i Lystrup med en trækvogn for at samle flasker og dåser. Samtidig tilbød de at handle, lufte hunde og hjælpe med havearbejde.

Opbakningen blev langt større, end de havde regnet med.

Facebook-opslaget fik næsten 400 reaktioner og omkring 80 kommentarer. Her roste mange pigerne for deres initiativ, mens andre tilbød pant, småjobs eller kontante bidrag. Enkelte donerede op mod 500 kroner, og forældrene bidrog også.

- Vi fik meget mere pant, end vi havde troet. Nogle gange, når vi gik rundt og samlede ind, kom folk også hen og gav os en 50’er, fortæller Liva.

På mindre end to uger lykkedes det pigerne at samle næsten 6.000 kroner ind. Dermed nåede de målet og fik endda lidt penge tilovers til blandt andet puder og tæpper til shelteret.

Selv om pengene er samlet ind, er shelteret endnu ikke sikret.

Før shelteret må stilles op på fællesområdet, skal bestyrelsen behandle projektet, og beboerne skal godkende det ved en afstemning. Pigerne har derfor selv skrevet et brev om projektet, som de har delt ud i samtlige postkasser.

- Vi har lært meget om, hvordan tingene hænger sammen i en boligforening, siger Vibe.

Det næste ordinære møde er ifølge Sarita Kristudóttir, der er mor til en af pigerne, først i marts 2027. Derfor forsøger pigerne og deres forældre nu at få indkaldt til et ekstraordinært møde.

- Tidén spiller en rolle, fordi pigerne allerede har fundet det brugte shelter, de gerne vil købe. Så vi kan godt frygte, at det når at blive solgt, inden beboerne når at stemme, siger Sarita Kristudóttir.

Selv om shelteret endnu ikke står på fællesområdet, har arbejdet med projektet allerede haft betydning for pigerne.

- Jeg er ret glad for, at vi fik den her idé. Det har knyttet os tættere sammen, og vi er meget mere sammen nu, siger My.

Det kan Sarita Kristudóttir også mærke.

- Det er et projekt, der har fået dem ud af husene. De hygger sig sammen, og det er virkelig dejligt, at de kommer ud og ikke bare sidder hver for sig, siger hun.

Pigerne har blandt andet holdt hyggeaftener sammen, mens de har lagt planer for, hvordan de kunne tjene de nødvendige penge.

Selv om den sidste godkendelse stadig mangler, tror pigerne på, at det nok skal lykkes.

- Det er lidt ligesom i en bog. Man har næsten fået det, man ønsker sig, men så kommer der lige en forhindring, som man skal klare. Og når man har klaret den, føles det bare endnu bedre, siger Sarah Liv.

Hvis projektet bliver godkendt, er pigerne også klar til at tage ansvar for shelteret. Planen er, at de på skift skal gøre det rent en gang om ugen, og at der skal være regler om, at blandt andet gummistøvler og sand bliver udenfor.

Shelteret skal være et sted for områdets større børn. Og pigerne er ikke i tvivl om, hvornår de især vil få glæde af det.

- Der var eksempelvis en dag, hvor det regnede sindssygt meget, og så tænkte vi bare: Gud, hvor ville vi ønske, at vi havde et shelter, siger Sarah Liv.

Der skal ske noget med festpladsen i Lystrup. Kaløvigskolen får et markant løft, når den næste år rykker ind på den tidligere Elev Skole, og det bliver billigere at tage både bus og letbane.

Det er nogle af punkterne i den budgetaftale, samtlige af byrådets 31 medlemmer i sidste uge skrev under på.

Budgettet skal formelt endeligt vedtages af byrådet den 7. oktober. Flere af projekterne kræver desuden yderligere planlægning, før de kan føres ud i livet.

Her får du overblikket over det, der kan få størst betydning for dig, der bor i Lystrup, Elsted, Elev eller Nye.

Den århusianske forsvars- og teknologikoncern Terma har på fem år fordoblet omsætningen i sin rumdivision.

Det skriver Børsen.

Udviklingen hænger blandt andet sammen med den europæiske oprustning, hvor flere lande investerer i satellitter til blandt andet kommunikation, navigation og overvågning.

- Efterspørgslen er steget enormt de seneste år. Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine var én udløsende faktor, men også diskussionen om, at Europa skal tage et større ansvar for sit eget forsvar, satte gang i mange lande, siger Mats Warstedt, chef for Termas rumdivision, til mediet.

Terma har i årtier produceret såkaldte "star trackers", der hjælper satellitter med at bestemme deres orientering i rummet.

Tidligere kunne en ordre ifølge Mats Warstedt omfatte udstyr til få satellitter. Nu modtager virksomheden ordrer på helt op til 100 "star trackers" ad gangen.

Den stigende efterspørgsel betyder, at Terma skal sikre tilstrækkelig kapacitet til at følge med.

På sigt forventer virksomheden ifølge Børsen, at området kommer til at stå for mere end 20 procent af omsætningen.