Selv om børnene stadig har sommerferie er der et mylder af liv i alle kroge af den nybyggede skole, der er skudt op i Nye.

For med kun en uge til skolestart, og en ny, tom bygning at tage i brug, er det ikke kun læreplaner og skemaer, der skal være styr på, men også alt lige fra møbler til biblioteksbøger, som skal på plads.

Mens vi er på besøg bliver den nye flagstang foran hovedindgangen monteret, så man kan flage for eleverne på skolens første officielle åbningsdag tirsdag morgen.

Indenfor begynder de rummelige klasselokaler på 65 kvadratmeter at se beboede ud.

I skolens midte, som er et stort atrium-agtigt rum med ovenlys, der spænder over flere etager, er der plantet et træ og hængt kunstværker af Maja Ingerslev op i loftet.

Her i skolens hjerte er der også blevet plads til kantine med madordning.

Skolen har været på tegnebrættet siden 2012. Fra de første møder til nu, hvor den efter udsættelse på grund af udfordringer med lokalplaner og skolens placering og forsinkelser i byggeprocessen endelig står klar.

- Det er fantastisk efter at have været i den her proces i så mange år, og nu kan vi endelig se, at alt det, vi har planlagt, talt om og bygget modeller af i papkrus endelig er her. Nu står vi midt i det, og det er blevet bedre, end vi havde drømt om. Det er bare så gennemført hele vejen rundt, siger skoleleder Jens Mathiasen.

Selv om skolen er ny, er Jens Mathiasen et kendt ansigt i området. Han har i mange år været fælles skoleleder på både Elev Skole og Hårup Skole.

Landsbyskolen Elev har været kommunens mindste folkeskole med plads til kun 150 elever. Med byggeriet af Ravnbakkeskolen lukker den, og i stedet skal børn fra Elev og Nye gå her.

Ravnbakkeskolen har plads til at elevgruppen kan vokse med tiden. 450 skolebørn begynder efter sommerferien, men skolen er bygget til 800 elever, da man regner med at Nye skal vokse de kommende år.

Ravnbakkeskolen har blandt andet sundhed, bevægelse og natur som sine værdier, og derfor var det vigtigt, at den kom til at ligge op ad Lisbjergskoven, så området kan blive inddraget i undervisningen, når eleverne har udeskole.

På taget er der gjort klar til højbede, hvor eleverne følge biologiske processer, ligesom der også er gjort klar til en skolehave med bede og drivhus.

Men naturen er også trukket indenfor i bygningen i form af træ som et gennemgående materiale på alt lige fra fodpaneler til hylder og elevernes skabe. Farverne på linoleumsgulvet og møblerne er holdt i lys rust, gul og nuancer af grønt, der er med til at skabe en varm kontrast til den rå beton.

I alle fællesområder er det muligt for eleverne at bevæge sig om det så er på en kondicykel, et spil twister på gulvet eller ved at svinge sig i armgang.

På en del af skolens tage er der lavet baner til boldspil og fitness. Desuden er der etableret en helt ny kunstgræsbane.

Skolen rummer cirka 12.000 kvadratmeter undertag og dertil 3.000 kvadratmeter udendørs som er overdækket.

Her er motoriksal med klatrevægge, dansesal med spejlvægge og en stor hal, som også kan bruges af borgerne i Elev-Nye når skoledagen er slut, da en del af bygningerne kommer til at være åben fra 6.30 til 22 om aftenen.

- Det har hele tiden været tanken, at det ikke bare skulle være en skole, men også et samlingspunkt for lokalområdet. Derfor har vi også haft et samarbejde med Sport og Fritid i Aarhus Kommune om etableringen af en stor hal, siger Jens Mathiasen.

Så med alt (næsten) på plads er der kun én ting, der mangler. Alle børnene.

- Jeg glæder mig til at få børn i huset og få en hverdag med alle vores dygtige medarbejdere. At få afprøvet alt det, vi har drømt om og tænkt af tanker, slutter Jens Mathiasen.

34-årige Rasmus Melchior fra Lystrup ved alt om at dele kørebanen med bilerne.

Som pendler på en stor knallert skal han køre på vejen - og altså ikke på cykelstien, som hvis der havde været tale om en lille knallert.

Men det er bilisterne bestemt ikke glade for, siger han.

Han må hver eneste dag lægge øre til tilråb, tilsvininger og chikane fra bilister, der mener, at han skal forsvinde fra vejen.

- Det er heftige tilråb. "Pis ind på cykelstien, din spade", "hvad fanden har du gang i?", "du må ikke køre her." De dytter, blinker og åbner vinduerne, siger Rasmus Melchior.

Vi møder ham på den nordlige del af Paludan-Müllers Vej, som er hans pendlervej mellem hjemmet i Lystrup og arbejdspladsen AUH i Skejby.

Så sent som ugen forinden havde han oplevet, at en bilist var kørt helt tæt på ham og havde presset ham mod kantstenen, hvorefter bilisten rullede vinduet ned og talte med store bogstaver til den 34-årige.

- Han råbte, skreg og kaldte mig de værste skældsord, siger Rasmus Melchior, som forsøgte at forklare bilisten, at han altså ikke må køre andre steder end på vejen.

- Det er ubehageligt, og jeg følte mig meget udsat. Jeg vil jo gerne kunne komme hjem til min familie om aftenen i god behold.

Derfor blev han også noget fortørnet, da han i begyndelsen af sidste uge læste om Cyklistforbundets forslag, der går på at cyklister fremover skal kunne vælge, om de vil køre på cykelstien eller på vejen.

Forslaget går ud på, at alle cyklister på mindst 15 år selv skal kunne vælge, om de vil køre på cykelstien eller vejen. Ifølge Cyklistforbundet vil det skabe mere ro og plads på cykelstierne, hvis de hurtigere trafikanter vælger vejbanen.

- Når folk i så høj grad chikanerer mig, når jeg kører på vejen, vil jeg gerne se, hvor sure folk bliver, når der også både er ladcykler, racercykler og små knallerter på vejen, siger Rasmus Melchior.

- Det er en rigtig dårlig idé, synes jeg, og jeg er bange for, at det vil føre til, at rigtig mange flere cyklister og bløde trafikanter vil blive udsat for ulykker.

Den 34-årige scooterkører håber, at politikerne vil sætte hastighedsgrænsen for større knallerter op, således at de fremover skal kunne køre med op til 80 kilometer i timen.

- Så kan jeg følge med i strømmen både på landevejene og på indfaldsveje, hvor du må køre 60 eller 70 kilometer i timen, siger han.

Passagererne på Grenåbanen kan få markant flere afgange at vælge imellem, en mere stabil drift og op til tre ekstra stationer, hvis politikerne vælger at gennemføre en omfattende udbygning af strækningen mellem Lystrup og Hornslet.

Det er konklusionen i en ny rapport fra rådgivningsfirmaet Systra. Rapporten er bestilt gennem den Grønne Mobilitetsplan, og undersøger muligheden for dobbeltspor på den travle strækning, som er nødvendig for at forbedringerne kan gennemføres.

Rapporten anbefaler, at banen udbygges med dobbeltspor i tre etaper til en samlet pris på 1,061 milliarder kroner.

Den største gevinst for passagererne vil være, at letbanen kan køre langt oftere. Når hele projektet er gennemført, vil det være muligt at forlænge linje L2 fra Aarhus Universitetshospital til Hornslet. Et ønske, der også var på banen forud for letbanens etablering, da det vil sikre, at passagererne kan undgå at skulle skifte tog i Lystrup for at komme fra den ene strækning til den anden.

Samtidig vil der kunne køre op til otte tog i timen i hver retning mellem Lystrup og Hornslet i myldretiden.

Ifølge rapporten vil udbygningen også gøre driften mere robust. Strækningen mellem Lystrup og Hornslet er i dag sårbar over for forsinkelser, fordi den stadig er enkeltsporet. Kun i Skødstrup kan togene køre forbi hinanden - så når ét tog bliver forsinket, forplanter forsinkelsen sig til alle andre tog.

Siden åbningen i april 2019 er der indhøstet mange driftserfaringer, og trafikken på strækningen Lystrup-Hornslet har af og til problemer med punktligheden i myldretiden. For at sikre en mere robust drift valgte Midttrafik og Aarhus Kommune at lukke stationen Hovmarken i Lystrup. Det har resulteret i færre forsinkelser på Grenåbanen, men der er stadig udfordringer med at overholde køreplanen.

Rapporten peger samtidig på muligheden for at forbedre den lokale betjening med op til tre stationer.

Der er regnet på anlægsudgifterne til nye standsningssteder ved Løgten Nord og Hornslet Syd samt en genåbning af Hovmarken, som blev lukket i 2024.

Anlægsprisen for stationerne er vurderet til henholdsvis 28,2, 27,8 og 23,1 millioner kroner.

Udbygningen er opdelt i tre etaper.

Første etape indeholder længere krydsningsspor i Lystrup i retning mod Hovmarken og i Skødstrup i retning mod Løgten. De skal først og fremmest forbedre punktligheden og give mulighed for at genåbne Hovmarken som station.

Samtidig vil det også betyde, at flere afgange kan standse i Løgten - i modsætning til nu, hvor myldretidstogene kører forbi uden stop.

I forbindelse med anden etape etableres der dobbeltspor på hele strækningen mellem Lystrup og Skødstrup. Det vil gøre det muligt at forlænge linje L2 fra Aarhus Universitetshospital til Skødstrup.

Den tredje etape fuldender dobbeltsporet til Hornslet. Dermed bliver det muligt både at øge punktligheden yderligere og forlænge L2 hele vejen til Hornslet med op til otte afgange i timen i myldretiden.

Tredje etape er også nødvendig, hvis der skal etableres nye stationer i Løgten Nord og Hornslet Syd.

Sidstnævnte skal især betjene et stort erhvervsområde.

Ønsket om at etablere de to stationer er på ingen måde nyt. Det blev blandt andet fremsat i en betænkning i 1974 i forbindelse med forberedelserne til Aarhus Nærbane.

Ønsket blev blandt andet genfremsat forud for omdannelsen af nærbanen til letbane. Det er dog nødvendigt, at der bliver planlagt en form for by- eller erhvervsudvikling af områderne omkring de mulige kommende stationer.

- Hvis det skal være aktuel, så skal der ret meget byudvikling til, hvis stationerne skal have passagerer nok til, at det kan overveje den ulempe, det er, at det koster ekstra køretid for de øvrige passagerer i togene, siger afdelingschef i Midttrafik Henrik Vestergaard.

Rapporten er en indledende screeningsanalyse og tager ikke stilling til, om projektet skal gennemføres. Den beskriver alene de tekniske muligheder, de forventede anlægsudgifter og de trafikale gevinster ved en udbygning af Grenåbanen mellem Lystrup og Hornslet.

Undersøgelsen er bestilt som en del af den Grønne Mobilitetsplan. Næste skridt er, at Aarhus Kommune går i dialog med Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune og Region Midtjylland for at undersøge den fælles interesse og opbakning til en videre proces.

De drøftelser er endnu ikke gennemført, men forventes at finde sted efter sommerferien. Herefter skal sagen behandles af forligskredsen bag den Grønne Mobilitetsplan, som skal tage stilling til, om arbejdet skal fortsætte.

Omkring 15 leverandører rykker ind foran og inde i Nyma, når den økologiske dagligvarebutik holder torvedage 14. og 15. august.

Her kan gæster smage på produkter, møde producenterne og købe udvalgte varer.

- Det er en god måde, hvor kunderne kan møde vores leverandører, og se, hvad de kan, siger købmand Jesper Provstgaard.

Men det er også en måde at vise, at Nyma netop er en butik for langt flere, end nogle måske lige tror. Ifølge købmanden oplever han stadig, at nogle ser Nyma som en butik for en snæver målgruppe.

– Vi bliver lidt skudt i skoene, at Nyma ikke er et sted for alle. Det vil vi gerne lave om på. Nyma er et sted for alle, siger han.

Han peger på, at butikken de seneste måneder har udvidet sortimentet markant med omkring 500 nye varelinjer og arbejder på at gøre det lettere at handle almindelige hverdagsvarer økologisk.

Leverandørerne kommer fra både lokalområdet og resten af landet, og flere deltager begge dage. Blandt dem er både producenter af drikkevarer, vin, økologiske fødevarer og specialiteter.

Nogle tilbyder smagsprøver, mens andre sælger varer eller tager imod bestillinger. Det gælder blandt andet vinproducenterne, hvor gæsterne kan bestille flasker med hjem efter smagningen.

Nogle tilbyder smagsprøver, mens andre sælger varer eller tager imod bestillinger. Det gælder blandt andet vinproducenter, hvor besøgende kan bestille flasker med hjem efter smagningen.

Der er også smagsprøver fra andre leverandører, som ikke kan deltage fysisk, og Nyma disker også op med smagsprøver på eksempelvis deres egen pesto.

Jesper Provstgaard fortæller, at leverandørerne hurtigt sagde ja til idéen.

– De synes, det er fedt. De vil gerne støtte op om det, siger han.

Torvedagene finder sted fredag fra klokken 15.30 til 17.30 og lørdag fra klokken 12 til 15.30.

Hvis torvedagene bliver en succes, er ambitionen at gøre dem til en fast tradition.

Torvedagene bliver det hidtil største arrangement, siden Jesper Provstgaard overtog som købmand i Nyma i påsken.

Siden da har han arbejdet på at styrke butikkens rolle som dagligvarebutik med flere økologiske hverdagsvarer og et bredere sortiment, samtidig med at Nyma fortsat skal være et samlingssted med arrangementer og fællesskab.