- Lille mig fra Elev. Hvad laver jeg her?

Tanken strejfede Iben Sundtoft, da hun stod i Medley Studios i København. Hun var lige stødt på guitaristen Søren Andersen i køkkenet, og i studiet ved siden af sad Mads Langer.

Selv var den 41-årige mor til to taget til København for at indspille sine allerførste egne sange.

For efter mere end 20 år med covermusik har Iben Sundtoft besluttet, at musikken skal have endnu mere plads i hendes liv.

Også selvom den skal passes ind mellem fuldtidsjob, familieliv og alt det andet, der følger med hverdagen som mor til to.

I fredags udgav hun den første sang under sit eget navn.

Musikken har været en del af Iben Sundtofts liv i mange år.

- Jeg har altid spillet meget musik, og jeg drømte nok også om at tage en uddannelse inden for musik. Men jeg er vokset op med, at man skal have en uddannelse, og musik var ikke en rigtig uddannelse, siger Iben Sundtoft, der i stedet endte med at læse idræt.

På studiet mødte hun tre medstuderende, der også spillede musik.

- Vi ville hellere spille musik og synge sammen end at læse til eksamen, så det gjorde vi, griner hun.

Det blev begyndelsen på det coverband, der nu i mere end 20 år har spillet til blandt andet bryllupper, fødselsdage og firmafester.

- Jeg har elsket at spille covermusik, men jeg har også altid haft en drøm om at lave min egen musik, siger Iben Sundtoft.

Hun blev gift med René, der spiller guitar i bandet, og sammen fik de to børn, fuldtidsjobs og et liv i Elev.

- Livet rullede derud af, og jeg tænkte også bare, "nå, nu er jeg coversangerinde, og det er fedt," siger hun.

For nogle år siden gik Iben Sundtoft ned med stress, og i den periode blev musikken en stor hjælp for hende.

- Jeg har altid kun været sangerinde, men i den periode begyndte klaveret at trække meget i mig, siger hun.

Iben Sundtoft gik på YouTube og så videoer af folk, der lærte andre at spille klaver. På den måde lærte hun at spille fire akkorder.

- Min mand er højskolelærer, så jeg lånte hans højskolesangbog, hvor mange sange spilles på få akkorder. Og så spillede jeg klaver og sang. Den højskolesangbog blev nærmest en bibel for mig, siger hun.

Hun skrev også sangtekster ned på sin telefon, og hun optog videoer, hvor hun spillede og sang.

- Jeg vidste jo godt, at jeg skulle lave min egen musik. Og at jeg skulle give mig selv lov til det, fortæller Iben Sundtoft.

Hun endte med at tage orlov fra sit arbejde og bruge tiden på at hellige sig musikken.

- Jeg skrev sange i et væk, opsøgte musiknetværk og begyndte at bevæge mig ind i en musikverden, jeg ikke rigtig kendte i forvejen, siger Iben Sundtoft.

Efterhånden havde hun samlet en lang række sange, der lå som videoer og memoer på hendes telefon.

- På et tidspunkt tænkte jeg: Nu ligger de bare der, men hvor skal jeg gøre af dem? Jeg ville gerne have dem ud og leve.

Nu er vi tilbage i Medley Studios, for efter at have kigget hinanden dybt i øjnene, blev Iben Sundtoft og hendes mand enige om, at nogle af sangene skulle indspilles.

- Det er jo bestemt ikke billigt, hverken at tage orlov eller indspille sange på den måde, så det var vigtigt, at det var en fælles prioritering herhjemme, siger Iben Sundtoft.

Samtidig ville hun ikke gå på kompromis med indspilningen.

- Jeg kunne sagtens have indspillet sangene herhjemme foran en mikrofon, men jeg havde det også sådan, at skulle jeg gøre det, så ville jeg gøre det ordentligt. Det skulle være noget, jeg kunne lytte tilbage på om mange år og være stolt af, siger hun.

Derfor fik hun hjælp fra producer Joachim Ersgaard, for selvom hun har mere end 20 års erfaring på en scene, var arbejdet i studiet nyt for hende.

- Jeg følte mig simpelthen så heldig, da jeg sad i det studie, men jeg følte mig også meget grøn. Der var så meget, jeg skulle lære, siger hun.

Sammen med producer Joachim Ersgaard har Iben Sundtoft brugt omkring et år på at indspille sangene.

- Det var vigtigt for mig, at vi havde god tid til det. Jeg havde jo stadig et liv hjemme i Elev, der skulle passes, siger hun.

Nogle dage har Iben Sundtoft taget toget til København tidligt om morgenen, brugt dagen i studiet og så taget toget hjem igen.

- Det har været meget kontrastfyldt. Jeg kunne sidde ti timer i et studie, hoppe på et tog og så nå hjem og putte børn, siger hun.

Det har også betydet, at timer, der ellers kunne have været brugt sammen med familien, er gået til musikken. Og det har til tider givet dårlig samvittighed.

- Nogle dage har jeg brugt en fridag i København på at indspille, og den ville jeg jo normalt have brugt sammen med mine børn. Det har jeg helt sikkert haft dårlig samvittighed over, siger hun.

Samtidig har det også været vigtigt for Iben Sundtoft at insistere på, at der også skal være plads til hende selv.

- Jeg tror, at vi som mødre kan være dårlige til at sige, at "nu er det sgu min tur". Vi bliver nemt ramt af den dårlige samvittighed, siger hun.

Men at spille musik er også det, der giver Iben energi - og i sidste ende gør hende til en bedre mor:

- Jeg bliver sådan lidt småsur, hvis jeg ikke laver noget, der giver mig energi. Så er jeg en dårligere version af mig selv.

Det er noget af det, hun håber, hendes børn tager med sig videre:

- Jeg håber, mine børn får lyst til at gå efter noget, de brænder for. At de kan mærke: Det her bor i mig, og det har jeg lyst til at udfolde. Og så håber jeg, at jeg kan vise dem, at det er okay at gøre det, uden at det nødvendigvis skal gå ud over andre.

Hendes første single - Selv på en mandag - handler om det helt almindelige liv, og at man skal huske værdien i det, når hverdagen ruller af sted.

- Det ordinære er også helt fint. Vi behøver ikke sidde på en lækker badestrand sydpå for at synes, at vores liv er ekstraordinært. Det kan godt bare være lige her. Det er nok, siger Iben Sundtoft.

Familielivet med fuldtidsjob, børn og huslige pligter er i det hele taget hele baggrunden for Iben Sundtofts egne sange.

- Jeg synes, at der mangler noget forældremusik til os, der står midt i det liv. Det liv, jeg også selv står i, siger hun.

Selv På En Mandag udkom i fredags som den første af fem sange, Iben Sundtoft har indspillet. De resterende fire bliver efter planen udgivet hen over efteråret.

Hun håber ikke, det stopper der.

- Jeg har så mange sange liggende, som jeg gerne vil have produceret. Så jeg håber helt sikkert, der kommer mere. Men igen - det er tid. Det skal også hænge sammen med arbejdslivet, morlivet og familielivet, siger hun.

Alene i år er to villaer i Lystrup blevet solgt for 8,5 millioner kroner.

Det viser en ny opgørelse, som Boligsiden har lavet for LystrupLIV over de dyreste villahandler i 8520 Lystrup siden 2015.

Dermed er den hidtidige rekord blevet slået to gange på få måneder.

Før det skulle vi tilbage til 2018 for at finde en villahandel i Lystrup til mere end otte millioner kroner. Dengang blev Elmehaven 97 solgt for 8.250.000 kroner.

Da LystrupLIV i maj skrev om de mange dyre villaer på markedet, pegede Thomas Hansen, indehaver af Estate Allebo Lystrup-Skødstrup, netop på, at prisniveauet havde flyttet sig markant de senere år.

- Vi er et helt andet sted end for fire år siden. Dengang var "plus syv" et tal, som vi kun sjældent turde drømme om. Men markedet har ændret sig, sagde han dengang.

Og de nye handler viser, at der faktisk er købere til villaer i den prisklasse i Lystrup.

I maj fortalte LystrupLIV om Elmehaven 93, der med en udbudspris på 8.499.000 kroner på daværende tidspunkt var det dyreste hus til salg i Lystrup.

Nu er villaen solgt.

Handlen er endnu ikke tinglyst, og derfor fremgår salgsprisen ikke af den nye opgørelse fra Boligsiden.

Samtidig virker det til, at barren for udbudspriserne er rykket endnu højere op.

På Hybenhaven 1 er en villa på 217 kvadratmeter netop nu til salg for 8.895.000 kroner.

Da LystrupLIV gjorde status i maj, var seks villaer udbudt til mindst syv millioner kroner.

I dag er der tre.

Ud over Hybenhaven 1 er Elmehaven 42 kommet på markedet til 7,495 millioner kroner. Villaen er på 209 kvadratmeter og har fem værelser.

Hybenhaven 16, der også var til salg i maj, er fortsat udbudt til 7,495 millioner kroner. Her får køber 188 kvadratmeter og fem værelser.

Også på Asmusgårdsvej 38 nærmer udbudsprisen sig syv millioner kroner.

Villaen på 218 kvadratmeter og fem værelser er udbudt til 6,995 millioner kroner. Den var også på markedet til samme pris, da LystrupLIV gjorde status i maj.

Det var et velkendt syn i myldretiden ved motorvejsrundkørslen i Lystrup.

Køen på frakørselsramperne voksede sig så lang, at den nåede helt tilbage på Djurslandsmotorvejen, hvor forbipasserende bilister måtte sænke farten markant.

Efter i flere år at have vurderet forskellige løsninger, besluttede Vejdirektoratet sig for at udvide de to mest belastede frakørselsramper fra ét til to spor.

Projektet kostede 10,4 millioner kroner og stod færdigt i sensommeren sidste år.

Nu har Vejdirektoratet undersøgt effekten, og det ser ud til, at de nye spor har gjort det, de skulle.

- Vi kan konstatere, at risikoen for, at køen på ramperne når tilbage på motorvejen, er reduceret, siger Kresten Lysholdt-Andersen, seniorprojektleder ved Vejdirektoratet.

De kan også konstatere, at langsom kørsel med 40-60 kilometer i timen på selve motorvejen stort set er forsvundet.

Dermed lader det til, at det problem, som Vejdirektoratet først og fremmest ville løse med ombygningen, er blevet markant mindre.

Ombygningen af frakørselsramperne betyder dog ikke, at al trængsel omkring motorvejsrundkørslen er forsvundet.

Ifølge Vejdirektoratet har de ekstra spor på ramperne kun haft begrænset betydning for trafikafviklingen inde i selve fordelerringen.

Det var dog heller ikke formålet med projektet.

Allerede inden ombygningen gjorde Vejdirektoratet det klart, at de ekstra spor først og fremmest skulle forhindre kø på motorvejen og dermed mindske risikoen for uheld.

- At det kan være bøvlet at komme rundt i rundkørslen, er mindre vigtigt. For os er det sikkerhedsmæssige aspekt det vigtigste, sagde Mette Fynbo, afdelingsleder i Vejdirektoratet, til LystrupLIV i 2023.

Vejdirektoratet har tidligere undersøgt mere omfattende løsninger, der skulle mindske køen inde i selve fordelerringen.

En af de mulige løsninger var shunts - altså direkte forbindelser, der kan lede trafik mellem motorvejsramperne og de omkringliggende veje uden om rundkørslen.

Den løsning kræver dog også ændringer på det omkringliggende vejnet, så man ikke blot flytter køen til de kommunale veje. Derfor valgte man i første omgang den mindre omfattende løsning med ekstra spor på ramperne.

Der er derfor ikke truffet beslutning om en større ombygning af fordelerringen, og Vejdirektoratet afventer, om der på et senere tidspunkt skal arbejdes videre med trafikafviklingen i selve rundkørslen.

Før sommerferien advarede Østjyllands Politi om, at sommeren er højsæson for indbrud – og opfordrede blandt andet naboer til at holde ekstra øje med hinandens boliger.

Nu viser en gennemgang fra Århus Stiftstidende, at indbrudstyvene har haft travlt, mens mange århusianere har været på ferie.

I perioden fra skolernes sommerferie begyndte lørdag 27. juni og frem til søndag 9. august blev der anmeldt 252 indbrud i private boliger i Aarhus Kommune.

Det svarer til knap seks indbrud om dagen eller 40 om ugen.

Også i Lystrup har tyvene været på spil. Her er der i perioden registreret syv indbrud i private boliger.

Indbruddene er anmeldt på seks forskellige veje, og Blåbærhaven har været ramt af indbrud to gange.

Det er langt fra nyt, at tyvene slår til, når boligerne står tomme mens folk er ferie.

Allerede før sommerferien gjorde Østjyllands Politi derfor opmærksom på risikoen for indbrud og opfordrede naboer til at holde øje med hinandens hjem. Politiet pegede blandt andet på nabohjælp som et af de vigtigste værn mod indbrud.

Ifølge politiinspektør Anders Uhrskov er politiets egen indsats ikke nok.

– Derfor har vi også brug for borgernes hjælp til at holde øje med uønskede gæster rundt omkring i de forskellige nabolag, lød det fra ham.

Politiet anbefalede blandt andet, at naboer hjælper med at tømme postkasser, sætte affaldsbeholdere ud og parkere en bil i indkørslen, mens beboerne er væk.

Samtidig lød opfordringen, at man ikke gør opmærksom på sociale medier på, at huset står tomt.

Ligeledes sagde politiet, at man i sommerferien ville sætte ekstra ind mod indbrud.

Børn, voksne og unge fyldte lørdag Lystrup med leg og aktiviteter, da Lystrup Idrætsfestival fandt sted.

På programmet var blandt andet fodbold, håndbold, floorball, basketball, tennis og gymnastik, og også borgmester Anders Winnerskjold (S) tog del i aktiviteterne.

Han stod nemlig for åbningstalen, og herefter prøvede han blandt andet kræfter med tennis og basketball.

Det er andet år i træk, Lystrup Idrætsforening samler sine mange afdelinger til en fælles idrætsfestival.

Et af formålene er at vise, hvor mange forskellige muligheder der findes i den lokale idrætsforening.

- Vi ville gerne vise, hvad foreningslivet kan, når vi står sammen på tværs af frivillige og idrætsgrene. Og det fik vi givet et rigtig godt svar i lørdags, siger Jesper Olesen, hovedformand for Lystrup Idrætsforening.

Under festivalen blev Årets Borger også kåret.

I år gik prisen til Helle Klüwer, der er formand for Lystrup IF Gymnastik og Fitness.

Helle Klüwer modtog prisen for sit engagement og sin mangeårige indsats i både foreningen og lokalområdet.

- Du er ikke bare en, der har gjort en forskel. Du gør det stadig dag efter dag, uge efter uge, måned efter måned, sagde Jesper Olesen i sin tale til kåringen.

Han fremhævede blandt andet de mange timer, hun lægger i gymnastik og fitness, men også hendes indsats i en vanskelig periode, hvor hun tog ansvar for at få afdelingen videre.

– Det er for mig frivillighed, når det er bedst: Ikke bare at gøre noget, når tingene går godt, men at træde frem, tage ansvar og være der, når det er svært, sagde Jesper Olesen.

Prisen gives i lige år til en person, der har gjort en særlig indsats for lokalområdet. I ulige år gives prisen til en lokalitet, der betyder noget særligt for området eller bidrager positivt til lokalsamfundet.

Da festivalen blev afholdt sidste år, var det første gang i nyere tid, at foreningens afdelinger blev samlet til en fælles dag.

Ambitionen har siden været at gøre festivalen til en tilbagevendende begivenhed.

Jesper Olesen glædede sig over den store tilslutning til dagen.

- Som en stor idrætsforening har vi en særlig mulighed for at vise bredden i foreningslivet, og det synes jeg, vi lykkedes rigtig godt med i dag, siger han.

Du kan se mange flere billeder fra dagen på Lystrup IFs hjemmeside.