Det var med sommerfugle i maven, at Eva Larsen sidste år slog dørene op til Café LIF i Lystrup.

Hundredvis af glade børn og voksne var samlet til idrætsfestival i byen, og Eva skulle have sin ilddåb som forpagter af idrætscentrets café.

- Jeg havde fået nøglerne til køkkenet seks dage før. Jeg havde fået min veninde til at hjælpe mig i køkkenet, og jeg håbede, at vi ville sælge bare lidt mad, siger hun og fortsætter:

- Men klokken halv tolv, stak det bare af. Min veninde og jeg fik slet ikke vekslet et ord hele dagen. Vi havde så travlt.

Da Eva Larsen gik i seng samme aften, havde hun helt ro i maven.

- Jeg tænkte, at det her, det skal nok blive godt, siger hun.

Da idrætscentret i Lystrup for to år siden blev bygget ud, blev der også plads til en café. Allerede her søgte Eva Larsen om forpagtningen, men valget faldt på en anden.

Da caféen et år senere igen skulle have ny forpagter, prøvede hun endnu en gang.

- Jeg gik all in og skrev alt ned. Alle mine tanker, budgetter, koncept og alt, så de kunne se, hvad jeg egentlig ville, siger Eva Larsen.

Hun kom heller ikke helt uden erfaring. Efter mange år som lægesekretær havde hun nogle år tidligere skiftet spor og blandt andet arbejdet som souschef hos Sult Spisehus i Viby.

Planerne overbeviste bestyrelsen, og denne gang fik Eva Larsen ja til forpagtningen.

Når Eva Larsen ser tilbage på året, der er gået, er hun allermest overrasket over, hvor stor opbakningen fra lokalområdet har været.

- Folk har bare været positive og støttende, siger hun.

Inden åbningen var hun lidt nervøs for, om erfaringerne med den tidligere forpagter, hvor der blandt andet havde været kritik af caféens åbningstider, ville hænge ved. Men den bekymring blev hurtigt gjort til skamme.

- Det er klart, at folk lige skulle se mig an, men jeg synes faktisk, at opbakningen har været der fra dag 1, siger Eva Larsen.

Et af de tiltag, Eva Larsen har satset på, er dagens ret tre dage om ugen.

Her kan man for 65 kroner per portion få et hjemmelavet måltid mad, som enten kan tages med hjem eller spises på stedet.

- Det er blevet ret populært, og jeg kan se, at de samme ofte kommer igen og igen for at købe dagens ret, siger hun og fortsætter:

- Jeg sender ikke noget over disken, uden jeg selv er tilfreds. Jeg vil ikke bare stå og røre et eller andet sammen. Så hellere bruge en time eller to mere på at få sovsen helt rigtig, siger hun.

Det første år har lært hende, at hjemmelavet mad sagtens kan gå hånd i hånd med de mere traditionelle klassikere, som folk gerne vil have i en sportshal.

- Toast, pommes frites og franske hotdogs er også populære. Men jeg kan se, at de klassiske retter som mørbradgryde, bøf med løg og lasagne hitter stort, siger Eva Larsen.

Da hun startede, håbede Eva Larsen, at Café LIF kunne være byens samlingssted. Det er stadig ambitionen.

Hun har allerede oplevet glimt af det. Som når ældre efter gymnastik bliver siddende og synger, mens en mødregruppe med babyer sidder ved bordene ved siden af.

- Jeg bliver så glad i sådan en situation, for der kan jeg virkelig mærke, at det her sted kan noget, siger hun.

Hendes oplevelse efter det første år er også, at der har været plads til den type sted i Lystrup. Særligt den hjemmelavede takeaway, fordi det har været svært at finde noget lignende i byen tidligere.

- Det er i hvert fald det, folk giver udtryk for. De er glade for, at der er kommet en anderledes form for takeaway, siger hun.

Hun håber, at endnu flere i fremtiden vil lægge vejen forbi Café LIF - også folk, der ikke nødvendigvis skal andet i huset.

- Jeg kan godt mærke, at der stadig er folk, der tror, at caféen kun er idrætscentrets, og at man ikke må komme ind uden et ærinde i hallen.

Den opfattelse vil hun gerne gøre op med.

- Jeg vil gerne have endnu flere til at komme ind og se stedet og mærke, at det også er et sted for dem. Det er et sted for alle byens borgere, siger Eva Larsen.

Den er blevet nævnt igen og igen. Cykelstien på Hørgårdsvej.

Men trods gode intentioner, lokale ønsker og politiske forslag findes cykelstien fortsat kun på papir. De afgørende penge til at anlægge den har manglet.

Men det kan der blive lavet om på nu.

For Hørgårdsvej er en del af supercykelstien Hornsletruten og dermed en af forbindelserne for cyklister, der kommer fra blandt andet Lystrup og skal videre mod Skejby og Aarhus.

På cirka 450 meter af Hørgårdsvej mellem Lystrupvej og Vestre Strandallé mangler cykelstien, og her er cyklisterne i dag henvist til at køre på selve kørebanen blandt den øvrige trafik.

Nu er der kommet nyt håb om at få lukket hullet.

I Magistratens oplæg til de budgetforhandlinger, som politikerne for alvor tager hul på nu, bliver det foreslået at afsætte syv millioner kroner til projektet.

Samtidig har staten afsat 4,3 millioner kroner fra den statslige cykelpulje til projektet.

Aarhus Kommune skal selv finansiere resten, men det kommunale budget er endnu ikke på plads. Først når et flertal i byrådet har sat underskrifter på en endelig aftale, står det klart, om de kommunale penge bliver afsat til cykelstien på Hørgårdsvej.

- Jeg er glad for, at vi er nået så langt, så vi endelig kan komme videre, siger Jakob Søgaard Clausen (DD), som er en af dem, der flere gange har bragt forslaget om en cykelsti med til budgetforhandlingerne.

Hvor overbevist er du om, at cykelstien også ender med at blive en del af det endelige budget?

- Det er jeg ret overbevist om. Vi pegede på cykelstien i mobilitetsplanen som en af dem, der skulle stå først for, næste gang vi prioriterede midler, så det ville være at bryde med den aftale.

Hvor stejlt kommer du til at stå på, at cykelstien skal med i den endelige aftale?

- Det kommer jeg til at stå ret stejlt på. Det er en vigtig cykelsti og en af dem, vi kalder ’missing link’, et sted, hvor der ikke er cykelsti, men hvor der er brug for den, siger Jakob Søgaard Clausen.

Strækningen bliver allerede flittigt brugt. Ifølge forvaltningen kører cirka 1.100 cyklister dagligt på Hørgårdsvej.

For cyklister, der kommer fra Lystrup, går turen mod Aarhus blandt andet via Lystrupvej og videre ad Hørgårdsvej. Den manglende cykelsti betyder, at man på denne del af turen må dele kørebanen med den øvrige trafik.

En cykelsti vil ifølge forvaltningen øge både fremkommeligheden og trygheden på strækningen. Og den har længe stået højt på ønskelisten.

Kommunens cykelplanlægger, Kim Andersen, har tidligere fortalt, at den manglende cykelsti får meget opmærksomhed.

- Der er rigtig mange, som skriver til os omkring Hørgårdsvej. Politikerne har også fokus på den, og det samme har flere fællesråd.

Også Venstre har op til årets budgetforhandlinger peget på strækningen i et forslag.

Budgettet i Aarhus Kommune forventes forhandlet på plads i begyndelsen af efteråret, og i starten af oktober skal det andenbehandles og endeligt vedtages af byrådet.

Hvis projektet bliver gennemført, forventes den nye cykelsti på Hørgårdsvej at stå færdig i 2029.

Der er kommet mere fart på bolighandlerne i Lystrup.

Villaer og rækkehuse i postnummer 8520 er i hvert fald ikke lige så længe om at blive solgt, som de var for godt et år siden.

Det viser tal fra Boligsiden.

I februar 2025 nåede den gennemsnitlige salgstid i Lystrup op på 139 dage. Siden er tallet faldet, og i andet kvartal af 2026 lå den gennemsnitlige salgstid på 105 dage.

Boligerne i Lystrup er dog stadig længere tid om at blive solgt end i nogle af vores nabobyer. Særligt i Skødstrup går det stærkere.

Her var den gennemsnitlige salgstid for villaer og rækkehuse 69 dage i andet kvartal. Dermed tog det i gennemsnit 36 dage længere at sælge en bolig i Lystrup end i Skødstrup.

Til gengæld gik det langsommere i Egå og Tilst, hvor salgstiden i andet kvartal i gennemsnit var henholdsvis 125 og 160 dage.

Birgit Daetz er boligøkonom hos Boligsiden, og hun peger på, at især antallet af boliger til salg er afgørende for, hvor hurtigt boligerne bliver solgt.

- Hvis udbuddet er lavt, er der mindre for køberne at vælge imellem, og så bliver liggetiden typisk også kortere, siger hun.

Generelt kan en kort salgstid samtidig være et tegn på, at mange gerne vil bo i et bestemt område.

- Grundlæggende er en kort liggetid udtryk for, at der er en pæn efterspørgsel efter at bo i området, siger Birgit Daetz.

Hun understreger også, at selvom en bolig kan stå til salg i lang tid, så betyder det ikke, at der er noget galt med den.

- Det kan jo være alt fra, at boligen er knap så attraktiv som omkringliggende boliger, til at den blev prissat forkert fra start, siger Birgit Daetz.

Også tidspunktet, hvor boligen bliver sat til salg, kan spille en rolle.

- Så en lang liggetid er ikke nødvendigvis et udtryk for, at der er noget galt med boligen, siger Birgit Daetz.

Har man som køber fået øje på en bolig, der har været til salg længe, anbefaler hun derfor, at man spørger ejendomsmægleren ind til årsagen.

- Det kan være, at boligen skal sættes mere i stand end andre lignende boliger. Men det er en god idé at få en dialog om, hvad den egentlige situation er, siger hun.

Først skulle den huse en udvidelse af en specialskole. Så skulle den sælges. Og til sidst skulle den ikke sælges alligevel.

Planerne for Elev Skole har skiftet flere gange de seneste år, men nu er det på plads.

Til næste skoleår åbner en udvidelse af Kaløvigskolen i de bygninger, der i mange år har huset skolelever.

Allerede til oktober begynder arbejdet med at gøre den tidligere landsbyskole klar til de nye elever.

Det oplyser Aarhus Kommune.

Første skridt bliver en miljøsanering og lettere indvendig nedrivning. Meningen er, at de eksisterende bygninger skal renoveres og tilpasses, så der bliver plads til seks små klasser fra 0. til 10. klasse.

Aarhus Kommune har sat 22,9 millioner kroner af til ombygningen. Pengene skal blandt andet bruges på faglokaler til de ældste elever, hjemmerum med tilhørende grupperum og bedre parkeringsforhold.

Allerede i 2024 overvejede kommunen at bruge Elev Skole som specialtilbud. Her var planen, at skolen skulle huse en afdeling af Langagerskolen. Den plan blev dog droppet, fordi man vurderede, at bygningerne var for små til det antal elever, der var behov for plads til.

I stedet besluttede man, at skolen skulle sælges, og i budgettet var der regnet med en salgsindtægt på omkring 3,5 millioner kroner.

I 2025 sadlede Aarhus Kommune om igen og besluttede, at skolen fortsat skulle bruges til undervisning. Denne gang til et mindre specialtilbud med samme målgruppe som Kaløvigskolen, der er et skoletilbud for børn med sociale og følelsesmæssige udfordringer, som har brug for mere trygge og overskuelige rammer end i den almene skole.

Nu ligger det fast, at tilbuddet bliver en egentlig udvidelse af Kaløvigskolen. Når skolen åbner i skoleåret 2027/28, bliver der plads til i alt 36 elever fordelt på seks klasser med seks elever i hver.

Ombygningen kommer til at kunne mærkes i området allerede fra oktober. Aarhus Kommune oplyser, at der i byggeperioden blandt andet vil være håndværker- og entreprenørkøretøjer, containere og perioder med støj fra arbejdet inde i bygningerne.

Der kan desuden forekomme støv og midlertidigt øget trafik til og fra skolen.

Der blev trykket noget så gevaldigt på speederen, da en bil onsdag middag drønede igennem et erhvervsområde i den sydlige del af Lystrup.

En måler blitzede bilen med hele 119 kilometer i timen på Lægårdsvej, hvor man maksimalt må køre 50.

Dermed var hastigheden mere end dobbelt så høj som tilladt, og kørslen falder derfor ind under reglerne om vanvidskørsel.

En patrulje fra Østjyllands Politi blev sendt til Lystrup for at lede efter bilen, og der skulle ikke gå lang tid, før betjentene fandt frem til den.

Bilen stod efterladt på en parkeringsplads, og ejeren blev efterfølgende kontaktet og gjort bekendt med sagen. Han nægtede dog ifølge politiet at have siddet bag rattet, da bilen blev blitzet.

Derfor er ingen på nuværende tidspunkt sigtet for vanvidskørslen.

- Sagen er stadig under efterforskning med henblik på at få klarlagt, hvem der har ført bilen på tidspunktet for vanvidskørslen, skriver Østjyllands Politi i torsdagens uddrag fra døgnrapporten.

Bilen slap til gengæld ikke. Den er blevet beslaglagt med henblik på senere konfiskation.

Fartmåleren stod ikke tilfældigt på netop Lægårdsvej. Ifølge Østjyllands Politi var den blevet placeret på strækningen efter henvendelser fra borgere i Lystrup, som havde klaget over bilister med for høj fart.