Rema 1000 drømmer om at åbne butik i Lystrup med lejligheder i tre etager oven på butikken, og det kræver en lokalplan.

Derfor sendte dagligvarekæden i november 2025 et butiks- og boligprojekt til Aarhus Kommune med et ønske om at få udarbejdet sådan en.

Sådan en proces tager tid.

Da LystrupLIV senest gjorde status i maj, befandt projektet sig stadig i den allerførste fase.

Nu er sagen rykket et skridt videre. Kommunen har accepteret plananmodningen og vil arbejde videre med projektet, men selve planarbejdet forventes først at begynde omkring februar 2027.

Hos Rema 1000 glæder man sig over udviklingen.

- Det er dejligt og også forventeligt, fordi der tidligere har ligget en dagligvarebutik på stedet, siger kommunikationsdirektør Jonas Schrøder.

Allerede nu peger kommunen dog på en række problemer og forhold, der skal løses, hvis lokalplanen skal blive til noget.

Den første udfordring er, at Rema 1000s plan overskrider, hvad er tilladt at bygge.

Rema 1000s projekt breder sig over to forskellige områder i kommuneplanen, og de har ikke de samme regler.

Den ene del er udlagt som centerområde. Her ønsker Rema 1000 at opføre selve dagligvarebutikken på 1.200 kvadratmeter inklusive lager med boliger på de øvrige etager. Boligdelen udgør ifølge projektmaterialet omkring 1.200 kvadratmeter.

I centerområdet må der ifølge Kommuneplan 2025 højst bygges i to etager og med en højde på 8,5 meter. Samtidig må bebyggelsesprocenten højst være 45 procent.

Rema 1000s projekt overskrider alle tre grænser.

Den anden del af projektområdet er i dag udlagt som boligområde. Her må der blandt andet opføres villaer, og bebyggelsesprocenten må højst være 30 procent. Rema 1000 ønsker her at opføre dobbeltvillaer eller rækkehuse, men også denne del af projektet overskrider den tilladte bebyggelsesprocent.

Samtidig ønsker Rema 1000 at ændre en del af boligområdet til centerområde, fordi der blandt andet skal være plads til parkering til dagligvarebutikken. Det kræver en ændring af kommuneplanen.

Kommunen anbefaler, at projektet laves om, så det i højere grad lever op til kravene i Kommuneplanen.

Den anden udfordring er trafikken. 

Rema 1000 foreslår selv at lukke Munkhøj for indkørsel via Sønderskovvej. Til gengæld skal Munkhøj ensrettes, og der skal åbnes for indkørsel via Møgelgårdsvej.

Biler, der skal hen til de opførte boliger, vil dermed skulle køre via Møgelgårdsvej.

Den trafikløsning er kommunen dog ikke tilfreds med.

- De foreslåede trafikale løsninger vurderes ikke at være hensigtsmæssige, skriver Aarhus Kommune.

Kommunen vurderer blandt andet, at vejstrukturen ikke tager tilstrækkeligt hensyn til den trafik, der allerede er i området, og at løsningen kan begrænse mulighederne for at skabe vejadgang til de omkringliggende områder i fremtiden.

Det er ikke det eneste, kommunen beder Rema 1000 have med i deres plan.

Området langs Sønderskovvej er belastet af trafikstøj, og derfor skal det sikres, at nye boliger kan overholde støjkravene. 

Samtidig ligger projektområdet et sted, hvor der både er risiko for oversvømmelse ved ekstremregn og særlige hensyn til grundvandet. Derfor skal håndteringen af regnvand og beskyttelsen af grundvandet tænkes ind i projektet fra starten.

Projektområdet ligger desuden uden for de områder, kommunen på forhånd har udpeget til byvækst. Derfor skal kommunen også se på, hvordan projektet hænger sammen med den øvrige udvikling af Lystrup og kobles til områderne omkring det.

Hos Rema 1000 vil man endnu ikke forholde sig konkret til kommunens opmærksomhedspunkter på blandt andet trafikløsningen og projektets størrelse.

- Det er for tidligt at sige noget om nu. Det er netop det arbejde, vi skal i gang med sammen med Aarhus Kommune, og vi glæder os til at komme i gang, siger Jonas Schrøder, kommunikationsdirektør i Rema 1000.

Kommunen har altså sagt ja til at arbejde videre med Rema 1000s projekt, men selve planprocessen går ikke i gang med det samme.

Aarhus Kommune forventer først at kunne bemande sagen og starte arbejdet omkring 1. februar 2027.

Herefter skal kommunen og Rema 1000 blandt andet afklare, hvordan projektet skal ændres, så problemerne med trafik og kommuneplanens rammer kan løses. Hvis de sammen finder en løsning, skal der udarbejdes et egentligt lokalplanforslag, som både skal politisk behandles og sendes i offentlig høring.

Efter høringen skal planen tilbage til byrådet, som til sidst skal tage stilling til, om den endelige lokalplan kan vedtages.

Kommunen har tidligere oplyst til LystrupLIV, at en lokalplanproces nogle gange kan klares på halvandet år, men at man typisk må regne med to til tre år.

I Aarhus er Karoline Møller Eike bedst kendt for sine mange møller.

En af dem har hun i sit efternavn. Samtidig driver den 36-årige selskabsarrangør til daglig Egå Mølle, som hun i 2024 købte og restaurerede og i dag udlejer som eventsted til blandt andet bryllupper, firmafester og arrangementer for lokalområdet.

Derudover arrangerer Karoline Møller Eike også en gang imellem fester i en af landets mest spektakulære privatboliger, Møllenborg Slot i Trige Skov, hvor hun bor med sin mand, den århusianske rigmand Simon Møller Eike, som har opført slottet som en tro kopi af Hergés tegneserieslot fra historierne om Tintin.

Og nu bliver Karoline Møller Eike så også snart kendt fra landsdækkende tv.

Hun deltager nemlig i den kommende sæson af DR's populære underholdningsprogram Den Store Bagedyst.

- Jeg har altid lavet rigtig meget mad og bagt mange kager og brød. Men kun til venner og familie, eller når jeg har lavet en enhjørningkage til min datters fødselsdag. Så det har været på hyggebage-niveau.

- Men min søster har flere gange prikket til mig og sagt, at jeg burde melde mig til bagedysten. Så jeg tænkte, at det kunne ikke skade at sende en ansøgning, fortæller Karoline Møller Eike.

Det gjorde det heller ikke. Karoline Møller Eike kom til casting på programmet tilbage i januar 2026. Først med 200-250 andre, hvor hun skulle præsentere sig selv for casterne - samt et overflødighedshorn af kransekage med fyldte chokolader, som hun havde forberedt hjemmefra.

Senere kom hun til slutcasting med 23 andre håbefulde hobbybagere, inden hun en fredag eftermiddag i slutningen af januar gik rundt om sig selv derhjemme og vendte spændt på det endelige opkald fra casterne.

- Jeg trippede så meget rundt derhjemme, at jeg tog ned til min søster med telefonen limet til hånden. Og så ringede de og sagde, at jeg skulle være med!

- Det var helt cracy. Jeg hoppede og dansede og måtte undskylde for, at jeg kom til at råbe ind i telefonen. Jeg var så glad, siger hun.

Karoline Møller Eike kan ikke løfte sløret for, hvilke kager, hun kommer til at bage i programmet.

Men hun fortæller, at DR har været på besøg hos hende på Møllenborg Slot og i Egå Mølle for at lave optagelser til præsentationen af hende i de kommende bagedyst-programmer.

Karoline Møller Eike beskriver sig selv som 'selvstændig møllemutter' og 'slotsfruen, der både går i pels og skrubber toiletter'.

Hun er oprindeligt uddannet jurist, men for et par år siden, kunne hun mærke, at der skulle ske noget nyt i hendes arbejdsliv.

– Det gik op for mig, at jeg havde været gladest, mens jeg arbejdede med møllen, så jeg besluttede mig for at gøre noget ved det, fortalte hun til LystrupLIV sidste år.

Derfor købte hun Egå Mølle, som ligger tæt på Modelparken i Egå og oprindeligt blev rejst i 1918, efter den originale Egå Mølle fra 1859 brændte.

Møllen har i mange år været ejet af Karoline Eikes familie, og tilbage i slutningen af nullerne drev hendes storesøster også en selskabsrestauration i møllen.

Nu gør Karoline Møller Eike det samme. Og det går fremad, fortæller hun.

- Selvfølgelig er det svært at starte op, og jeg har haft et underskud i mit første regnskabsår, men det havde jeg også forudset.

- Møllen er både en virksomhed og et kærlighedsprojekt. Men der er fremgang, og jeg oplever, at vi har flere bookinger end sidste år, og flere kommer til vores arrangementer, så det er dejligt, siger hun.

Under optagelserne af Den Store Bagedyst har hun haft alle deltagerne, dommerne, vært Timm Vladimir og produktionsholdet bag programmet på besøg til middag på Møllenborg Slot.

- Jeg går aldrig af vejen for at holde en god fest, så det var virkelig sjovt, siger hun.

I det hele taget har det været en 'vild, sjov, udfordrende og intens' oplevelse at deltage i programmet.

- Jeg har lært rigtig meget om mig selv undervejs. Når der er mange kameraer på, man får mange spørgsmål, og man kan se, hvad de andre deltagere laver, kan man godt miste sig selv lidt. Men jeg er blevet bedre til at holde fast i mig selv i pressede situationer og stole på mig selv, siger hun.

Den kommende sæson 15 af Den Store Bagedyst har premiere på DR 5. september.

Nyma skruer op for kulturen, når dagligvarebutikken og caféen fredag 28. og lørdag 29. august inviterer til en weekend med både lokal musik og litteratur.

Fredag aften giver den lokale sanger og sangskriver Iben koncert i Nyma. Hun udgiver samme dag sin debutsingle Selv på en mandag, og det bliver markeret med releasefejring og en intimkoncert.

Arrangementet begynder klokken 19.30.

Dagen efter er musikken skiftet ud med bøger, når Nyma holder en minibogmesse under overskriften Forfatter i Nyma.

Her deltager foreløbig otte forfattere og folk fra bogmiljøet: Christer Pandell, Joan Dansberg, Line Lybecker, Sarah C. B. Prana, Susie Kierkegaard, Svend Aage Petersen, Trine Vendelboe Juul og Karsten Pers.

De repræsenterer forskellige genrer, blandt andet krimi, skønlitteratur, rejseberetninger, fantasy, psykologi og naturvidenskab.

Klokken 14 og igen klokken 15.30 bliver der holdt såkaldte speed-præsentationer. Her får hver forfatter omkring tre minutter til at præsentere sig selv og sine bøger.

Bagefter fordeler forfatterne sig ved borde rundt omkring i Nyma, hvor gæsterne kan kigge i bøgerne og få en snak med dem. Arrangementet er gratis, og man kan komme og gå i løbet af eftermiddagen.

Forfatterne er alle tilknyttet konceptet Forfatter i stuen, som blandt andet giver bogklubber mulighed for at invitere en forfatter hjem til et møde om vedkommendes bøger. Derfor er der også mulighed for at tale med forfatterne om et eventuelt besøg i en bogklub.

Kulturweekenden ligger i forlængelse af den retning, købmand Jesper Provstgaard og souschef Stine Sørensen har ønsket for Nyma.

Da de i april fortalte LystrupLIV om planerne for stedet, var en af ambitionerne at udvikle Nyma som et mødested med flere arrangementer og fællesskaber.

– Vores forhåbning er at få skabt en levende arrangementsdel af Nyma. Det ligger ikke på årskalenderen. Der er ikke sat rammer op for det endnu, men det er klart noget, som skal dyrkes, sagde Stine Sørensen dengang.

Forsvarsvirksomheden Terma med hovedsæde i Lystrup udvider forretningen. Virksomheden har indgået en aftale om at købe det danske cybersikkerhedsselskab Dencrypt.

Dencrypt har specialiseret sig i krypteret kommunikation og udvikler teknologi til sikre samtaler, videoopkald, beskeder og data på almindelige smartphones, tablets og computere.

Med købet vil Terma føje danskudviklet krypteringsteknologi til de løsninger, virksomheden allerede leverer til blandt andet forsvar og myndigheder.

– Moderne forsvar er afhængigt af information, man kan stole på. Hvert fremskridt inden for sensorer, AI og situationsforståelse øger værdien af data, men den værdi bliver kun realiseret, når information kan deles sikkert, siger Termas administrerende direktør, Henriette H. Thygesen, i en pressemeddelelse.

Hun peger på, at ambitionen er at investere yderligere i Dencrypts teknologi og gøre den tilgængelig for Danmark, allierede lande og internationale samarbejdspartnere.

Dencrypt blev stiftet på baggrund af forskning i kryptografi på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og har i mere end ti år udviklet løsninger til organisationer med høje krav til sikkerhed.

Selskabets teknologi sørger for kryptering fra afsender til modtager og kan bruges over blandt andet almindelige mobilnetværk, offentligt wi-fi og satellitforbindelser.

Ifølge Terma bliver Dencrypts løsninger allerede brugt af myndigheder samt forsvars- og sikkerhedsorganisationer. Teknologien har både NATO- og nationale sikkerhedsgodkendelser, oplyser virksomheden.

En særlig del af Dencrypts teknologi er såkaldt dynamisk kryptering. Ifølge Jesper Bøhnke, teknologidirektør i Terma, adskiller den sig fra almindelige krypterede tjenester ved løbende at ændre både krypteringsnøgle og algoritme med få sekunders mellemrum.

Det skal gøre det vanskeligere for en angriber at bryde kommunikationen.

– Forsvarsmateriel bliver mere digitalt og forbundet på kryds og tværs, hvilket skaber nye sårbarheder. Med dynamisk kryptering er det ikke længere et fast mål, modstanderen forsøger at ramme, men et mål, der hele tiden flytter sig, siger han til Børsen.

Terma ønsker ikke at oplyse, hvad de har givet for firmaet.

Ifølge Børsen har Terma dog betalt et trecifret millionbeløb for selskabet. Avisen skriver samtidig, at Dencrypt har omkring 30 ansatte og sidste år havde et overskud på 5,4 millioner kroner.

Det er ikke planen, at medarbejderne skal flytte til Termas hovedsæde i Lystrup.

Ifølge Børsen er planen, at Dencrypt fortsætter med sine nuværende medarbejdere, ledelse og lokationer, mens Terma vil tilføre flere investeringer og forsøge at øge salget internationalt.

Med Dencrypt får Terma mulighed for også at lægge et danskudviklet sikkerheds- og krypteringslag omkring de data, som bevæger sig mellem systemerne.

- Før i tiden handlede det bare om, hvorvidt noget var krypteret og sikkert. Nu handler det lige så meget om suverænitet. At den følsomme kommunikation, der kører på en løsning, skal en stat selv kunne styre, revidere og stå inden for, siger Jesper Bøhnke, teknologidirektør i Terma.

Opkøbet kommer i en periode med markant vækst hos Terma.

I det seneste regnskabsår steg virksomhedens omsætning til 3,4 milliarder kroner, mens knap 600 nye medarbejdere kom til. Terma oplyste i maj, at ordreindgangen var vokset med 43 procent til 5,6 milliarder kroner, og at ordrebogen ved regnskabsårets afslutning var på 6,9 milliarder kroner.

Opkøb spiller samtidig en central rolle i Termas vækstplan. Allerede i 2024 meldte virksomheden ud, at målet var at fordoble omsætningen på tre år, og at opkøb skulle være en væsentlig del af vejen dertil.

Handlen med Dencrypt er endnu ikke endelig. Den mangler de sidste myndighedsgodkendelser, før den kan gennemføres.

Ravnbakkeskolen er så ny, at den endnu ikke findes på GPS'en.

Læg dertil, at vejen hen til skolen også først for nyligt er etableret.

Mange havde derfor deres udfordringer med at finde frem, da den nye skole officielt skulle indvies tirsdag.

Elever, lærere og andre inviterede var mødt frem og havde taget plads i skolens store, lyse fællesrum. Rummet vibrerede af snak og spænding, og da klokken havde passeret tidspunktet hvor den officielle indvielse skulle begynde, også lidt nervøsitet.

For på trappen stod kun den ene af de tre rådmænd, der skulle indvie skolen.

De to andre havde haft samme problem som flere af gæsterne. De kunne ikke finde frem.

Kort efter kom de hastende ind, og så kunne en indvielse, som på flere måder har været længe ventet, endelig begynde.

Skoleleder Jens Mathiasen var den første til at tage ordet.

Ravnbakkeskolen har været på tegnebrættet siden 2012, og den skulle oprindeligt have stået færdig i 2022. Åbningen blev siden rykket til 2024 og endnu en gang til 2026.

– Det er svært at tro på, at vi endelig står her. Det har været en lang proces. Det er mange år siden, de første tanker blev tænkt, sagde Jens Mathiasen.

For skolelederen er det ikke kun synet af den færdige bygning, der gør dagen særlig.

– Vi er nok flere, der ikke helt kan se os fri for at få lidt våde øjne, når vi bevæger os rundt her på skolen. Både fordi byggeriet endelig står her, men også når man ser børn og unge tage skolen i brug på den måde, den er tænkt, sagde han.

For nok er rammerne nye, men ifølge Jens Mathiasen er det først nu, det egentlige arbejde begynder.

– Skolen er ikke bare en bygning. Skolen er de mennesker, vi putter ind i den. Sammen skal vi skabe ånden på dette sted.

Netop fællesskabet gik igen i flere af talerne ved indvielsen.

For Ravnbakkeskolen skal ikke kun være et sted for eleverne i skoletiden. Ambitionen er, at bygningerne også skal fungere som samlingspunkt for lokalområdet og summe af liv fra morgen til aften.

Derfor er der også lagt op til, at lokale foreninger eksempelvis kan bruge skolens idrætshaller når eleverne ikke selv er der.

Skolen er også blevet til i et samarbejde mellem to kommunale forvaltninger. Børn og Unge og Kultur og Borgerservice har sammen stået bag projektet, så skole, idræt og fritidsliv er tænkt sammen fra begyndelsen.

Rådmand for Børn og Unge Thomas Medom (SF) har fulgt projektet gennem flere år, og også han hæftede sig ved, at dagen endelig var kommet.

Han pegede samtidig på, at de nye kvadratmeter skal være mere end en skole.

– Når en skole er god, er den hjertet i en by.

Thomas Medom fremhævede også skolens mange forskellige muligheder for undervisning.

– Børn lærer forskelligt. Det er der plads til her. Der er plads til, at man ikke bare skal sidde stille i et lokale.

Rådmand for Teknik og Miljø Nicolaj Bang (K) tog fat i den lange vej frem mod den færdige skole.

– Det tog lidt længere tid og var lidt vanskeligere.

Men under de helt nye bygninger gemmer der sig samtidig spor efter mennesker, der levede i området længe før Ravnbakkeskolen blev tænkt.

Under Væksthuset er der fundet spor efter et langhus, mens der under en af idrætshallerne er fundet en gravplads.

Fundene vidner ifølge Nicolaj Bang om, at skolen er bygget et sted, hvor mennesker har levet i århundreder.

Den historie greb rådmand for Kultur og Borgerservice Jesper Kjeldsen (S) fat i.

- Her boede mennesker også for omkring 2.000 år siden. Dengang opstod fællesskaber i høj grad omkring den by, man boede i, lød det fra rådmanden.

Sådan er det ikke nødvendigvis i dag.

Derfor skal Ravnbakkeskolen ifølge Jesper Kjeldsen være et sted, hvor nye fællesskaber kan vokse frem.

Han glædede sig samtidig over, at sport og bevægelse er blevet gjort til en central del af skolen.

– Den gamle skole, hvor folk skulle sidde stille, er heldigvis fortid. Læring og bevægelse hænger sammen.

Fællesskabet fik også sin helt egen lyd ved indvielsen.

Ravnbakkeskolen har nemlig fået en skolesang.

– Når man synger sammen, er man sammen, sagde Charlotte Munksgaard Pedersen, der har været med til at skrive sangen.

Målet var en sang, der kunne samle hele skolen – uanset om man lige var begyndt i indskolingen eller snart skulle videre fra udskolingen.

– Vi var enige om, at det skulle være en langtidsholdbar sang. Det skulle ikke være en børnesang.

Tirsdag blev den sunget i Væksthuset, mens elever, ansatte, politikere og gæster stod samlet i den skole, der i årevis kun havde eksisteret på tegninger og i planer.

Efter talerne blev gæsterne vist rundt i de nye bygninger.

Og selv om GPS'en endnu ikke helt har opdaget Ravnbakkeskolen, er der ikke længere nogen tvivl om, at den findes.

Den århusianske forsvarsvirksomhed Terma og Airbus vil udvide deres samarbejde markant.

De to virksomheder har underskrevet en hensigtserklæring, der åbner for et tættere samarbejde om blandt andet produktion, elektroniske krigsførelsessystemer, forskning og vedligeholdelse af helikoptere.

Og bliver planerne til virkelighed, kan det få betydning lokalt.

Terma oplyser til Århus Stiftstidende, at eventuelle nye arbejdspladser vil blive placeret i virksomhedens forretninger i Aarhus-området.

Det er dog endnu for tidligt at sige, hvor mange arbejdspladser der potentielt kan blive tale om.

Terma og Airbus Helicopters arbejder allerede sammen, men den nye aftale skal danne grundlag for at udvide samarbejdet i forbindelse med kommende helikopterprojekter.

Blandt mulighederne er produktion af komponenter i blandt andet komposit og metal samt integration af Termas systemer til elektronisk krigsførelse.

Derudover vil virksomhederne undersøge mulighederne for at samarbejde om forskning og teknologi samt vedligeholdelse, reparation og eftersyn af helikoptere og komponenter.

Sidstnævnte skal blandt andet ske gennem det nye fælles selskab mellem Terma og norske Kongsberg Aviation Maintenance Services, KAMS.

Ambitionen er ifølge virksomhederne at opbygge større kapacitet til at vedligeholde militært materiel i Danmark og dermed gøre det danske forsvar mindre afhængigt af udenlandske faciliteter.

- Vores igangværende arbejde med Airbus Helicopters har vist styrken i partnerskabet. Kombinationen af Airbus' globale rækkevidde med vores specialiserede teknologier og infrastruktur til vedligeholdelse giver os mulighed for at levere større selvstændighed og teknisk kapacitet til Danmark og europæisk sikkerhed, siger Oscar Cosman Brøndum, vicepræsident for partnerskaber og industrisamarbejde hos Terma.

Aftalen er et såkaldt Memorandum of Understanding. Det vil sige en hensigtserklæring om de områder, som Airbus og Terma ønsker at samarbejde om, og altså ikke en konkret ordre på et bestemt antal helikoptere eller komponenter.

Airbus Helicopters peger selv på, at samarbejdet skal bringe dansk teknologi længere ind i koncernens internationale forsyningskæde.

- Terma er en betroet partner, og denne aftale afspejler vores stærke engagement i den danske forsvarsindustri, siger Thomas Hein, der er chef for Airbus Helicopters' europæiske region.

Hvor stor en økonomisk betydning samarbejdet i sidste ende får for Terma og Aarhus-området, er endnu uvist.