Er I glade for vuggestuen? Er det nogle gode pædagoger, der er sammen med jeres børn? Og hvor stor er jeres tilfredshed med de fysiske rammer?

Det har forældre over hele landet givet deres svar på i en ny national tilfredshedsundersøgelse.

Zoomer man ind på daginstitutionerne i Lystrup, Elsted og Elev er forældrene generelt godt tilfredse.

Men der er også forskelle fra institution til institution.

Helt i top ligger Børnehaven Lystruplund, hvor samtlige forældre, der har deltaget i undersøgelsen, svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med institutionen.

I Hasselhaven er tilfredsheden også høj. Her svarer 94 procent, at de er tilfredse eller meget tilfredse.

Til sammenligning svarer 86 procent af forældrene på tværs af Aarhus Kommune, at de samlet set er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns dagtilbud.

Seks af områdets ni daginstitutioner ligger over det niveau.

Mindre tilfredse med institutionen er forældrene i Blomsterhaven, hvor 67 procent svarer, at de samlet set er tilfredse eller meget tilfredse.

Den landsdækkende undersøgelse handler ikke kun om, hvor tilfredse forældrene samlet set er med deres barns dagtilbud.

Forældrene er blandt andet også blevet spurgt til institutionernes fysiske rammer både inde og ude.

Her kan man eksempelvis se, at selvom alle de deltagende forældre samlet set er tilfredse eller meget tilfredse med institutionen, så svarer 57 procent det samme om de indendørs fysiske rammer.

I Hasselhaven er det 94 af forældrene, der har svaret på undersøgelsen, der er tilfredse med institutionen, mens kun 41 procent angiver  tilfredshed med de udendørs rammer.

Til sammenligning er tallene for hele Aarhus Kommune henholdsvis 74 og 76 procent.

Undersøgelsen er en del af den nationale brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet.

Her har forældre over hele landet vurderet en række forskellige dele af deres barns dagtilbud - fra den samlede tilfredshed og de fysiske rammer til blandt andet barnets trivsel og dialogen med personalet.

På landsplan viser undersøgelsen generelt en høj tilfredshed med dagtilbuddene.

Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) glæder sig over resultaterne, men understreger samtidig, at der fortsat er behov for at styrke området.

- Alle forældre skal trygt kunne aflevere deres børn i dagtilbud uden at have ondt i maven. Derfor er jeg glad for, at mange forældre er glade for deres børns dagtilbud. Men vi er ikke i mål med at styrke velfærden for de mindste, siger hun blandt andet i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen.

Du kan dykke ned i den fulde undersøgelse her.

Gymnastiksal, billedkunstlokale og faglokaler måtte tages i brug for at rumme eleverne på Elev Skole. For at komme pladsmanglen til livs fik skolen derfor opsat pavilloner til undervisning i efteråret 2023.

Pavillonerne blev brugt som undervisningslokaler af skolens ældste elever, og var tænkt som en midlertidig løsning indtil den nye folkeskole i Nye kunne tages i brug efter sommerferien i år.

Nu er eleverne rykket ud af Elev Skole, og der venter en ny fremtid, når skolen næste år tages i brug som en udvidelse af Kaløvigskolen med plads til 36 elever.

Men hvad skal der så ske med de pavilloner nu?

Det spørger en læser, der har bemærket pavillonerne, der er opsat ved Krokodillehaven. Han vil gerne vide, om de skal være en del af Kaløvigskolen eller om de skal rives ned.

Teknik og Miljø i Aarhus Kommune oplyser til LystrupLIV, at der ikke bliver behov for pavillonerne fremover. De er lejet, og når lejeperioden udløber, bliver de derfor kørt væk. Det sker efter planen i december.

I 2023, da pavillonerne blev taget i brug, havde man på Elev Skole i længere tid været presset på pladsen. Der var 12 klasser, men kun almindelige klasselokaler til ni klasser.

Derfor havde man taget andre lokaler i brug, herunder gymnastiksalen, og tilrettelagt hverdagen, så en klasse hele tiden havde udeundervisning eller brugte et faglokale på overbygningsskolen i Hårup.

- Det har givet pres. Alle har forsøgt at løse det og bidrage. Men vi har kunnet mærke, at der har været pres på, sagde Jens Mathiasen om situationen i efteråret 2023.

Pavillonerne gav fire ekstra klasseværelser og blev især brugt af eleverne på 4. og 5. årgang.

Løsningen var fra begyndelsen kun tænkt som midlertidig.

Allerede sidste år tog Rema 1000 et vigtigt skidt for at bygge og åbne butik i Lystrup.

Dagligvarekæden indgik nemlig betingede købsaftaler på to huse på Munkhøj, som indgår i projektet bag den tidligere Aldi-butik.

Men handlerne er afhængige af, at Rema 1000 får de nødvendige godkendelser til projektet.

Det viser en aktindsigt, som LystrupLIV har fået.

Købsaftalerne blev indgået i juni 2025 og omfatter ejendommene Munkhøj 4 og Munkhøj 6.

De to ejendomme skal efter planen indgå i den del af Rema 1000-projektet, hvor kæden ønsker at skabe et mindre, fortættet boligområde bag den kommende butik.

Det er dog endnu ikke afklaret, præcis hvad der skal ske med de eksisterende huse på Munkhøj 4 og 6. LystrupLIV har spurgt Rema 1000, om husene skal bevares eller rives ned og erstattes af nye boliger.

- Det er desværre for tidligt at sige noget konkret om - lige nu glæder vi os bare til at komme i proces med lokalplanen sammen med Aarhus Kommune, lyder svaret fra Rema 1000.

For at Rema 1000 endeligt skal købe de to huse, er der nogle ting, der skal være på plads. Aftalerne er blandt andet betinget af, at dagligvarekæden får de nødvendige myndighedsgodkendelser til at gennemføre projektet.

Godkendelserne skal ifølge aftalerne være faldet på plads senest 1. maj 2028. Hvis betingelserne ikke bliver opfyldt eller frafaldet inden fristen, kan handlerne bortfalde.

Købsaftalerne viser også, at Rema 1000 allerede har tænkt mange tanker om projektet.

I aftalen om Munkhøj 4 har sælgeren blandt andet fået forkøbsret til en eventuel fremtidig ejerlejlighed oven på Rema 1000-butikken, hvis boligerne bliver opført og solgt som ejerlejligheder. Lejligheden skal være mindst 90 kvadratmeter og have en sydvendt terrasse.

Hvis boligerne i stedet bliver opført til privat udlejning, skal Rema 1000 ifølge aftalen bestræbe sig på, at sælgeren får mulighed for at leje en lejlighed på mindst 90 kvadratmeter med sydvendt terrasse.

Som LystrupLIV beskrev i august, har Aarhus Kommune nu accepteret at indlede en lokalplanproces for projektet. Kommunen har dog allerede nu peget på en række problemer med blandt andet trafik og projektets størrelse, der skal løses.

På grund af travlhed forventer kommunen først at gå videre med processen omkring februar 2027.  Herefter skal kommunen og Rema 1000 blandt andet afklare, hvordan projektet skal ændres, så problemerne kan løses. Hvis de sammen finder en løsning, skal der udarbejdes et egentligt lokalplanforslag, som både skal politisk behandles og sendes i offentlig høring.

Efter høringen skal planen tilbage til byrådet, som til sidst skal tage stilling til, om den endelige lokalplan kan vedtages.

Aarhus Kommune har tidligere oplyst, at den samlede proces kan tage op til tre år.

Flere muligheder for at komme hjem med bus efter en bytur i Aarhus har længe været efterspurgt.

Samtidig er antallet af passagerer på flere af byens natbusruter steget markant de seneste år. Det har været med til at skabe politisk opbakning til flere afgange.

- Ligesom på alle andre tidspunkter af dagen, synes vi, at man skal kunne bruge offentlig transport meget mere. Derfor skal vi investere i den kollektive trafik - også i natbusser, lød det blandt andet fra Kristian Sommer (S), byrådsmedlem og formand for by- og planudvalget i Aarhus Kommune, til Århus Stiftstidende i maj.

Også Venstre var positiv over for forslaget, men havde dog enkelte forbehold.

Nu er Jakob Søgaard Clausen (DD), der selv bor i Lystrup, klar med et forslag, der kan sikre både flere natbusafgange og natafgange på Aarhus Letbane.

Bliver Jakob Søgaard Clausens forslag til virkelighed, lukker de særlige natbusruter, som i stedet erstattes af natbusser på A-linjerne. Det er tanken, at både natbusserne og letbanen skal køre hver time mellem klokken 1 og 4. Dermed vil der efter planen også køre letbane mod Lystrup én gang i timen gennem natten.

- De ekstra natafgange skal gøre det lettere at komme sikkert hjem fra byturen, siger Jakob Søgaard Clausen.

Som nu er det planen, at de skal køre natten efter fredag og lørdag.

For at sikre, at alle oplandsbyer fortsat betjenes på samme niveau som med den nuværende natbusordning, vil enkelte A-buslinjer få en ændret linjeføring om natten.

Forslagsstilleren har fået Magistraten for Teknik og Miljø til at regne på udgiften til den øgede natbetjening i den kollektive trafik. Her lyder vurderingen, at de ekstra afgange vil resultere i en ekstraudgift på mellem 200.000 og 900.000 kroner.

En omlægning fra de nuværende natbusser til natdrift med A-busserne og letbanen forudsætter en aftale med Region Midtjylland, som medfinansierer 50 procent af letbanedriften.

Jakob Søgaard Clausen peger selv på et område, hvor finansieringen helt eller delvist kan komme fra.

- Nemlig at vi giver tilladelse til annoncer på og i letbanen. I dag er det kun muligt ved særlige kommunale events, men jeg synes, der skal være mulighed for reklamer, som vi kender det fra busserne, siger han.

Muligheden for reklamer på letbanen er nu skrevet ind i budgetaftalen for 2027-2030.

Her har forligspartierne bedt Teknik og Miljø om at undersøge konsekvenserne ved at indføre reklamer på letbanen. Oplægget skal præsenteres for byrådet i første kvartal 2027.

Hvis politikerne efterfølgende beslutter at tillade reklamerne, skal en eventuel merindtægt bruges på den kollektive trafik. Pengene kan blandt andet være med til at finansiere flere afgange om aftenen og natten i weekenderne.

Det betyder dog ikke, at de foreslåede natafgange allerede er vedtaget.

Der er blevet tegnet, købt grunde og sendt planer til kommunen. Alligevel er der fortsat lang vej, før en Rema 1000 kan slå dørene op i Lystrup.

Sagen har udviklet sig flere gange, og det kan være svært at holde styr på, hvad der er besluttet, og hvad der stadig kun er planer og ønsker.

Derfor har vi samlet den seneste dækning af Rema 1000-projektet herunder.

Der er blevet skruet gevaldigt op for indtjeningen hos århusianske Firtal Group, der har kontor i Lystrup.

I det seneste regnskabsår landede resultatet før skat på knap 43 millioner kroner. Året før stod der rundt regnet 27 millioner kroner på samme linje i regnskabet.

Altså noterer virksomheden sig for en fremgang på knap 16 millioner kroner på bare ét år, og det skaber selvsagt tilfredshed i e-handelsvirksomheden, der driver en række webshops og siden 2018 har været en del af Matas-koncernen.

- Jeg er super taknemmelig for det team og de mennesker, vi arbejder sammen med til dagligt, siger co-CEO Mikkel Salling.

Men millionerne er selvsagt ikke kommet dumpende ned fra himlen. Ifølge direktøren er der særligt to forklaringer på, at Firtal endnu en gang har kunnet skrue markant op for indtjeningen.

Den ene er virksomhedens arbejde med automatisering og kunstig intelligens.

- Vi har haft god succes med at effektivisere vores arbejdsgange og sætte strøm til en masse processer, siger han.

Og det kan lyde både teknisk og højtravende. I virkeligheden kan det være ganske lavpraktisk.

En medarbejder i virksomhedens indkøbsafdeling brugte eksempelvis tidligere tid hver uge på at opspore varer, der ikke var blevet leveret, finde den rette leverandør og følge op på, hvornår de dukkede op.

Så tog hun sagen i egen hånd.

På en formiddag byggede hun ved hjælp af et AI-værktøj en app, som nu automatisk klarer opfølgningen, og dermed slipper medarbejderen for en tilbagevendende opgave, mens kunderne hurtigere kan få besked, hvis varen er forsinket eller slet ikke kommer.

- Vi kan lave en hurtigere og mere effektiv opfølgning, der giver en gladere kunde. Vores kongetal i forretningen er, hvor ofte kunderne kommer tilbage til os, siger Mikkel Salling.

At medarbejderne overhovedet har tid til at kaste sig over den slags, er ikke helt tilfældigt.

Firtal har gennem flere år luget kraftigt ud i mødekalenderen. I dag må interne møder kun holdes om mandagen, og de resterende fire arbejdsdage er som udgangspunkt mødefri.

Den frigjorte tid skal blandt andet bruges på at blive klogere på ny teknologi og finde smartere måder at løse arbejdet på.

Men kunstig intelligens kan ifølge Mikkel Salling ikke tage hele æren for de mange ekstra millioner.

Firtal Group har siden 2018 været en del af Matas-koncernen, og efter flere år under samme paraply er man ifølge Mikkel Salling for alvor begyndt at høste frugterne af samarbejdet.

- Vi har for alvor fået hul på at høste de synergier, der er i at være en del af et større selskab, slår han fast.

Rekordresultatet får imidlertid ikke ejerkredsen til at smække benene op på skrivebordet.

Konkurrenterne står ikke stille, og derfor handler det ifølge Mikkel Salling fortsat om at have de rigtige varer til de rigtige priser og få dem hurtigt ud til kunderne.

For kan Firtal få en kunde, der handler to gange om året, til at komme tilbage en tredje gang, løfter det indtjeningen markant.

Nu gælder det ifølge Mikkel Salling om at fastholde det høje niveau.

- Vi har et mindset i Firtal om, at vi ikke skal være dårligere end det, vi kommer fra. Så alt på det samme niveau eller derover er tilfredsstillende, siger han.